Spørgsmål & Svar – Q&A
0:52 minutter
Hyppigt stillede spørgsmål om parforhold (FAQ)
Jeg får jævnligt spørgsmål vedrørende parforhold, familie, børn og skilsmisse.
Foruden mere end 500 artikler på denne hjemmeside har jeg også lavet flere end 300 små korte, konkrete videoer med gode råd, tips, værktøjer og strategier til parforholdet.
De fleste af videoerne er optaget spontant, når jeg har fået en idé på en spadseretur.
Se dem på YouTube-playlisten www.parforholds-lodsen.dk
eller gå direkte til www.youtube.com/playlist?list=PLPjxd4VbxENnUxYPeeyTAh6p0CxRfE9aq
Du er velkommen til at skrive dine spørgsmål til mig, som jeg vil svare på her.
Send mig en mail eller ring til mig på 21 79 18 50.
Din inspiration til mig vil måske også afføde en ny artikel her på hjemmesiden 😉
1: Hvad er parcoaching? Hvordan foregår det?
Parcoaching handler om tre ting, nemlig bevidstgørelse af nogle adfærdsmønstre hos jer begge, forbedring af jeres kommunikation, samt rådgivning til nogle ændrede vaner og mønstre i samlivet.
Jeg giver jer nogle helt konkrete værktøjer til at I vil få langt lettere ved at tale sammen og forstå hinanden.
I behøver ikke nødvendigvis at blive og være enige, men det er vigtigt at kunne forstå den anden part for at kunne respektere vedkommende.
Jeg hjælper jer også med at opløse de blokeringer, I har skabt i jeres samvær indtil nu.
Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi
.
2: Min kone har foreslået parcoaching, men jeg har bestemt ikke lyst. Måske er det lidt underligt at spørge dig, men hvad gør jeg?
Din motivation er meget vigtig for at der kan komme noget godt ud af jeres indsats.
Du må spørge dig selv om, hvad der betyder mest for dig, og hvordan du kan opnå det.
Du kan også stille dig selv spørgsmålet om hvad det værste, der kan ske, ved at komme i parcoaching – og hvor slemt det er.
Se linket i foregående spørgsmål samt artiklen om de psykologiske forsvarsmekanismer på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/psykologiske-forsvarsmekanismer.
.
3: Hvad gør jeg hvis min mand ikke vil til parcoaching, og jeg ikke kan holde vores parforhold ud? Der skal ske et eller andet meget snart.
Du kan ikke tvinge din ægtefælle i parcoaching og forvente at der kommer noget positivt ud af det.
I skal begge komme frivilligt, for at få et godt resultat – uanset om det er for at genfinde kærligheden eller for at blive skilt.
Se artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/hvad-er-det/min-partner-vil-ikke
Se også www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/tre-trins-raketten hvor jeg beskriver, hvor du i højere grad kan opnå det, du gerne vil.
Eller måske skal I blot gøre flere ting sammen.
Se www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/ti-handlingspunkter-der-kan-forbedre-parforholdet
Jeg har i min praksis både mænd og kvinder, hvis ægtefælle på ingen måde vil have noget med det “par-terapis” at gøre.
Imidlertid kan det godt alligevel lade sig gøre at skabe det gode parforhold, man drømmer om, uden at partneren medvirker – men det tager bare længere tid og er mere anstrengende.
Den hurtigste og mest effektive måde at forbedre et skrantende parforhold på, er at begge går til parcoaching og sideløbende hver for sig i individuel terapi.
Det næstbedste
Det næstbedste er udelukkende at gå til parcoaching.
Men selv om du er den eneste af jer, der arbejder målrettet på parforholdet, kan du godt alligevel få succes med det.
Måske tager det så bare et helt år eller mere, i stedet for blot et par måneder…
Det kan sammenlignes lidt med min tese om undervisning af specialelever i folkeskolen (jeg er tidligere skolelærer).
På nogle skoler går man ud fra, at hvis en elev er meget svag i fx matematik, skal man give ekstra-undervisning i matematik.
Jeg mener derimod, at hvis en elev er svag i matematik, men stærk i dansk, skal denne elev have ekstraundervisning i dansk.
Det viser sig nemlig, at når der bliver fokuseret på det, man er god til, og som man med stor sandsynlighed også interesserer sig for, så bliver man super-god til dette.
Og med successen, og det forhøjede selvværd, kommer matematikken med op.
Så det er vigtigt at lægge fokus dér, hvor det batter mest.
Min erfaring med ægtepar er, at hvis du udvikler dig selv og bliver glad og kommer i balance (samt lærer parforholdets færdselsregler at kende), vil din ægtefælle enten også selv udvikle sig i en positiv retning sammen med dig – eller forlade dig.
Og begge dele er vel hver for sig OK?
Klik her for at se flere anmeldelser
.
4: Hvor tit skal man gå til parcoaching? Er der en nedre eller øvre grænse?
Erfaringsmæssigt har jeg skruet et Forløb sammen, som i langt de fleste tilfælde er det, der skal til, for at skabe et nyt og langt lykkeligere parforhold.
Læs mere om dette på www.parforhold-parterapi.dk/forloeb.
Meget kortfattet kan det beskrives som 3 måneders intensiv målrettet indsats med 9 effektive parsessioner og en individuel session til hver. Dette passer med langt de fleste af mine klienters behov, og hvis der er andre ønsker og behov, tilpasser jeg forløb til den enkelte.
Både for parcoaching og for individuel terapi gælder det, at hvis der i begyndelsen af Forløbet går for lang tid imellem sessionerne, risikerer man i hverdagen at falde tilbage i de dårlige vaner, og skal “starte forfra” til hver session.
Til gengæld vil der, længere frem i forløbet, med for kort tid mellem sessionerne, ikke være så meget nyt at arbejde med.
Tingene skal nå at bundfælde sig.
Der er stor forskel på om I akut har brug for brandslukning i parforholdets inferno, eller I er nået til et sted i jeres samliv, hvor det blot drejer sig om vedligeholdende parcoaching.
Hvis I har uudholdelige udfordringer i jeres parforhold, kan tre til fem gange måske ændre forholdet radikalt, så I kommer væk fra afgrunden og får det godt med hinanden.
Jeg har oplevet par, der allerede efter den første session fortalte mig, at de var gået hjem og havde revet skilsmissepapirerne i stykker.
Hvis det derimod er vedligeholdende parcoaching (som er en fortløbende proces) kan en enkelt session hver anden måned være tilstrækkeligt.
.
5: Hvorfor varer en parcoaching 1½ time og ikke bare 1 time?
Erfaringsmæssigt er en time for kort tid, når I er to.
Ved individuel psykoterapi er 60 minutter en passende længde.
To timer til en parcoaching er på den anden side for meget, fordi I bliver trætte i forbindelse med koncentrationen og holdningsbearbejdningen.
Med halvanden time er der plads til jer begge.
.
6: Hvad mener du med bevidstgørelse?
Ofte gør vi ting (ved hinanden), som vi slet ikke er bevidste om.
Et eksempel er manden, der kommer til at ydmyge sin kone til en sammenkomst, ved at spørge hende om noget, hun ikke ved, og derefter fortæller hende, at det burde alle da vide.
Senere om aftenen har hun hovedpine og vil ikke være med til sex. Ingen af de to har fået sat grænser over for hinanden, og ingen af dem er klar over, hvad der foregår mellem dem.
Måske kan de kun mærke, at det føles ubehageligt.
Men de kan ikke selv gennemskue, hvad problemet er.
Jeg hjælper jer via bevidstgørelsen med selv at se sammenhængen mellem de valg, I træffer, og de tilhørende konsekvenser.
Ved hjælp af mine spørgsmål til jer bliver I bevidste om jeres egen adfærd, og kan dermed efterfølgende blive i stand til at sige til og fra, så ægtefællen har en chance for at navigere i det vanskelige farvand, hvor alting er besværligt og gør ondt.
Med et “søkort” kan I undgå at gå på grund.
Og med et “kompas” kan I finde retningen.
.
7: Det er min kone, der har et problem med vores parforhold. Ikke mig. Jeg har ingen problemer. Hvad kan jeg gøre ved hendes problem?
Ingen hverken kan eller skal gøre noget ved andres problemer.
Hvis din kone føler, at situationen er uholdbar, er hun velkommen til at kontakte enten mig eller en anden coach/terapeut.
Du ønsker formentlig heller ikke, at dine kone vil ændre på dig ved at hun løser dine problemer for dig, vel?
Hvis du har et problem med, at din kone har et problem, kan du gøre noget ved det – for dig selv.
Alt, hvad vi oplever, er projektioner/spejlinger.
Se www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi
Du har valgt din ægtefælle, og det er samtidig præcist den samme person, du har valgt at have dine problemer med.
Når vi bliver vrede på vores partner, handler det primært om nogle ting i os selv, som vi ikke har fået bearbejdet grundigt nok, og som vi derfor får øje på – i andre mennesker.
Det kaldes projektionen.
Ingen kan se sig selv. Ingen!
Derfor går folk i terapi og til coaching – for at få hjælp og rådgivning til at se den adfærd og de holdninger, som man ikke selv kan se.
Så individuel terapi og coaching er måske løsningen for dig (og din kone).
På den måde vil I få bearbejdet nogle områder i jer selv, som kan løse op for konflikterne.
Hvis du vælger at begynde at arbejde med dine egene holdninger og overbevisninger, vil du dels opdage, at din kone ændrer sin adfærd, og dels at du selv bliver mere rummelig og overbærende. De to ting hænger nøje sammen. Det ene kommer ikke før det andet.
Så lad din kone være i fred og koncentrer dig om dine egne ting.
Det er det bedste, du kan gøre for hende.
.
8: Min kone hundser med mig. Også når vi er ude sammen med andre. Det er meget ubehageligt. Vil parcoaching kunne hjælpe?
Ja, det handler med stor sandsynlighed om, at I har for høje forventninger til hinanden, og ikke har fordelt rollerne klart nok mellem jer.
Hun har det muligvis svært med sin kvinde- (og mor-) rolle, og du lever formentlig ikke op til din mande-rolle.
Se www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/udseende-holdning-personlighed-og-tilknytningsstil.
Det handler om at genskabe respekten for hinanden, og til dette kræves der ny færdighedsindlæring og en ændret holdning.
Du kan læse mere om rollerne og prioriteringen i familien på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/prioritering
Hvem og hvad er vigtigst, og så videre….
.
9: Vi har været gift i 9 år men har de seneste 5 år levet som hund og kat. Hvad kan vi gøre for at ændre på dette? Vi er tæt på skilsmisse.
I kan enten vælge at bruge jeres tid og penge på en skilsmisseadvokat – eller på en parcoach.
Det bedste bud vil være at få løst problemerne, dér hvor de er lige nu, så de ikke popper op igen i et senere ægteskab.
Hvis I også har børn sammen, vil det med stor sandsynlighed være bedst for dem, at I finder ud af det sammen og finder tilbage til det oprindelige gode parforhold.
Det handler ofte om at kunne forstå hinanden, og her er det tit nødvendigt med en tredje person som bisidder, der professionelt kan hjælpe jer med jeres kommunikation.
Se artiklen om midtvejskrise på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/midtvejskrise-i-parforholdet samt www.parforhold-parterapi.dk/parterapi
Se også artiklen om de fem kærlighedssprog, anerkendende ord, tid til hinanden, gaver, tjenester og berøring, på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/kender-du-dit-eget-og-din-partners-krlighedssprog Se også www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/ti-sprgsml-til-jeres-parforhold med 10 spørgsmål, I kan stille til hinanden.
I www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/prisen-for-skilsmisse kommer jeg ind på, hvad en skilsmisse koster.
.
10: Når jeg ser på andre parforhold virker de meget lykkeligere end vores. Hvad kan vi gøre?
Mange mennesker vedligeholder deres bil og sommerhus bedre end de vedligeholder deres parforhold – og det kan godt undre.
Et godt parforhold kommer ikke af sig selv, men der skal arbejdes på det konstant med opmærksomhed og fællesskab.
Ellers forsvinder forståelsen, tilliden, trygheden, respekten for hinanden – og tilgivelsen.
Det behøver ikke at være hårdt arbejde, hvis man blot ved, hvordan det skal gøres.
Påfyldning af motorolie på en bil er heller ikke svært, hvis man er klar over, hvordan det skal gøres, og at man gør det med jævne mellemrum.
Oliepåfyldning forhindrer, at motoren brænder sammen.
Det er på nøjagtigt samme måde med parforholdet.
Der er nogle spilleregler eller “færdselsregler”, man skal være klar over og overholde, og der skal lægges tid og ressourcer i blandt andet opmærksomhed, nysgerrighed, innovation og forandring.
Et godt parforhold kommer ikke automatisk af sig selv, blot fordi man startede med at være forelskede.
Konflikter behøver ikke at være dårlige. Læs mere om dette på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/krise/konflikt
.
11: Min mand klæber til mig og jeg har brug for rum og plads. Hvordan skaber jeg mere luft for mig selv?
I har formentlig forskellige opfattelser af tilknytning til hinanden.
Se www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/udseende-holdning-personlighed-og-tilknytningsstil. hvor jeg har skrevet en artikel om dette.
.
12: Vi er helt holdt op med at have sex. Hvordan får vi vores sexliv tilbage?
Hyppigheden og tilfredsstillelsen ved et godt sexliv er et symptom på resten af parforholdet.
Når I har arbejdet med årsagen, nemlig selve jeres relation og indbyrdes roller, og den måde I kommunikerer med hinanden på, vil sexlivet automatisk blive bedre igen.
Se også artiklen og et mere spændende sexliv på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/sex-uden-for-dobbeltsengen
.
13: Min kone retter og kritiserer mig konstant, så jeg er ved at blive skør. Hvad kan jeg gøre?
I har formentlig mistet kontakten med hinanden og forståelsen.
Kvinder vil gerne forståes og mænd vil gerne anerkendes. Det kan føles både kunstigt og unaturligt, men er en af de vigtige ting, der skal til, for at have et godt parforhold.
Det handler om blandt andet rutiner, holdninger og vaner.
Måske er det din manderolle, der trænger til justering og styrkelse.
I kunne starte med parcoaching, som derefter eventuelt kunne afløses af individuel terapi.
Se min artikel om hvordan et parforhold skal være som et tennisspil på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/tennisbanen
.
14: Jeg er igen blevet single efter adskillige parforhold. Hvordan får man et parforhold til at vare ved?
Hvis vi bliver ved med at gøre det samme, som vi hele tiden har gjort, får vi med stor sandsynlighed nok det samme resultat, som vi hele tiden har haft.
Derfor er det nok nødvendigt, at du får kigget dine vaner og overbevisninger efter i sømmene, og måske justerer en lille smule på kursen.
Det handler ofte om at få det bedre med sig selv. Her er en lang liste til inspiration www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/50-naturlige-hojdepunkter
.
15: Hvorfor forærer du en gratis afklarende samtale væk? Hvad er grunden til dette?
Jeg arbejder helst sammen med mennesker, der er motiverede til at putte de ressourcer i den indsats, der skal gøres, for at få et bedre liv og parforhold.
Derfor er en afklaring nogle gange nødvendig, hvis man er i tvivl om, hvad det er, man gerne vil have, og hvordan man kan få det.
Under den afklarende coaching-samtale over telefonen bliver måden, jeg arbejder på, også tydelig for klienten.
Overblik og tillid er det bedste fundament for et succesfuldt Forløb, hvilket i øvrigt også giver mig den største arbejdstilfredsstillelse.
Dette er nok også grunden til, at succesraten for mine klienter er så høj.
Se www.parforhold-parterapi.dk/tilbud
.
16: Kan parcoaching foregå hjemme hos os selv?
Ja, det kan det godt. De ekstra udgifter til transport frem og tilbage bliver blot lagt oven i honoraret.
.
17: Hvornår er parcoaching nødvendigt?
Mange mennesker venter med at gå i parcoaching, indtil problemerne har vokset sig uoverskueligt store, og at det ser næsten håbløst ud.
Jeg anbefaler, at man vælger at begynde til parcoaching i god tid.
Allerhelst bør man (måske allerede fra starten af parforholdet) jævnligt gå i vedligeholdende parcoaching netop for at undgå de helt store problemer.
.
18: Hvor mange dage/uger bruger andre ægtepar på parcoaching for at få det bedre?
Det er meget forskelligt. Nogle nøjes med en enkelt session, og andre går jævnligt hos mig gennem flere år, fx en gang hvert halve år som en slags vedligeholdelse af deres gode parforhold.
Jeg har på grundlag af min mangeårige erfaring udviklet en Pakke, der strækker sig over tre måneder. Det er tilsyneladende den tid, det tager, at lære nye færdigheder og få dem funderet grundigt.
Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/forloeb
.
19: Hvem har du ellers hjulpet?
Det er meget forskellige mennesker, jeg siden jeg startede som selvstændig i 1994 har hjulpet.
Læs om nogle af mine seneste klienter på www.parforhold-parterapi.dk/eksempler
.
20: Min mand er svensker. Betyder sprogforskellen noget?
Nej, ikke for mig. Jeg laver endvidere også parcoaching på engelsk, og har klienter fra både Mellemøsten, USA og Japan.
.
21: Kan man lære en gammel hund nye kunster 😉 ?
Det er aldrig for sent at lære noget nyt.
Det afhænger udelukkende af motivationen.
Hvis jeg ikke fryser, kunne jeg ikke drømme om at gå ind i huset for at tage en sweater på.
Hvis jeg sidder behageligt, og begynder at små-fryse, vil jeg heller ikke rejse mig.
Men hvis det bliver rigtigt koldt, vil jeg gøre en stor indsats for at få fat på noget varmere tøj eller gå indendørs.
Det er nøjagtigt det samme med terapi.
Det skal som regel gøre meget ondt, før man går i gang.
En del mennesker kontakter mig, når de er faretruende tæt på afgrundens rand.
Underligt nok er det en større motivationsfaktor at komme væk fra en smerte, end motivationsfaktoren at komme hen til noget godt og dejligt – men sådan er vi mennesker altså indrettet.
.
22: Hvor er du uddannet?
Jeg er uddannet psykoterapeut hos www.idacademy.dk (Ole Vadum Dahl), og jeg har også en gestaltterapeutisk baggrund.
Endvidere er jeg uddannet Havening-terapeut (Chok-Traume-Terapi) www.havening.org.
Derudover har jeg taget en lang række relevante kurser.
.
.
23: Min kone stiller alt for store krav til mig. Jeg synes, at hun er helt urimelig.
Der er en balance i alting.
I naturen såvel som i parforholdet.
Der skal finde en energiudveksling sted, for at der er balance.
Man giver og tager, og det behøver ikke være det samme med milimeterretfærdighed.
Hvis I går meget op i at alle gør lige meget, er der en alvorlig mangel i jeres parforhold.
I et godt fungerende parforhold er alle klar over, at man bidrager så godt man kan, og at det er OK.
Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver blandt andet tillid, tryghed og respekt for hinanden.
Se min artikel om hotellet på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/kommunikaton/hotellet-hvad-manden-skal-goere-for-sin-kvinde
.
24: Min mand og jeg har aldrig tid nok sammen. Hvad kan jeg gøre ved min frustration?
Tid er en ressource, og det er faktisk det eneste, som alle mennesker har lige meget af.
Uanset om man er rig eller fattig. Døgnet har 24 timer for alle mennesker.
Det handler blot om hvordan vi prioriterer denne tid – det vil sige hvilke valg vi træffer.
Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvor-bliver-din-tid-af
.
25: Der skal ingenting til, før min kæreste tænder helt af. Jeg skal bare komme med en enkelt bemærkning, og så bryder helvede løs.
De kæreste har muligvis en naturlig forsvarsmekanisme, som bliver aktiveret.
Se mere om dette på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/kommunikaton/fem-barrierer-til-din-aegtefaelles-hjerte og (hvis din kæreste er en mand) www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/misforstaelser/din-mand-synes-ikke-at-dette-er-morsomt
I kan med fordel begge to arbejder med jeres kommunikation og forventninger til hinanden.
.
26: Jeg har mistet tilliden til min mand. Hvordan genfinder jeg den?
Et godt parforhold er baseret på en række forskellige faktorer, som fx tillid, tiltrækning, bølgelængde og tiltro – og hvert af disse områder påvirkes væsentlig for begge parters vedkommende af graden af deres egen selvtillid.
Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/krise/5-konkrete-handlinger-tillid-og-tryghed,
og om selvtillid på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/ti-nogler-til-selvtillid
.
27: Hvordan bliver vi lykkelige?
Vejen til lykke går gennem taknemmelighed.
Se www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/taknemmelighed
Se også artiklen om at sige JA til hinanden på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/kommunikaton/sig-ja-til-din-mand
.
28: Er det min perfektionisme, der står i vejen for et godt parforhold?
Det er ikke ualmindeligt, at kvinders måde at ville gøre alting bedre på, kan være en stor irritation og provokation for manden.
Det ligger helt naturligt i os.
I forretningsverdenen er gode hensigter godt, men gode resultater er endnu bedre.
I parforholdet er gode resultater godt, men gode hensigter er endnu bedre.
Læs mere om dette på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/misforstaelser/kvinder-vil-gerne-gre-alting-bedre
Se også www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/hvad-er-det/hvordan-fr-man-et-bedre-parforhold
29: Vores børn er helt umulige
Børnene er vores spejlbillede.
De reflekterer os – på godt og “ondt”.
De gør ikke det, vi siger, men det, vi gør.
Min erfaring er, at når far og mor får styr på deres parforhold, falder børnene til ro og bliver trygge.
Og nogle gange skal der også viden om god børneopdragelse til.
Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/borns-grimme-sprog
.
30: Har du indberetningspligt? Fortæller du andre om os?
Jeg er coach/terapeut og ikke psykolog. Derfor har jeg ikke indberetningspligt.
Jeg har, med de undtagelser, der følger af lovgivningen, tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold erfaret under terapien og coachingen.
Der er endvidere totalt vandtætte skotter mellem alle mine klienter.
Hvis den ene af jer siger noget til mig, vil jeg ikke fortælle det til den anden, medmindre jeg har fået den førstes tilladelse.
Men jeg foretrækker, at I ikke fortæller mig hemmeligheder om hinanden, men lærer at tale direkte med hinanden på en hensigtsmæssig og tryg måde.
.
31: Min kæreste er forfærdeligt jaloux. Hvad kan jeg gøre ved det?
Voldsom jalousi er en af de hurtigste og sikreste måder at ødelægge et godt parforhold på.
En lille skule jalousi kan være et krydderi i relationen, men alt for meget jalousi er et tegn på usikkerhed og lavt selvværd.
Det handler om din manglende tillid til din partner.
Læs artiklerne om dette på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/krise/er-du-den-jaloux-aegtemand-eller-kaereste og www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/er-du-eller-din-partner-jaloux og www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/7-usunde-vaner-som-ikke-bor-vaere-det-normale-i-parforholdet
.
32: Vi skændes hele tiden om økonomi
Pengeproblemer er et af de store diskussionsemner i parforhold. Jeg har skrevet en del artikler om dette på www.parforhold-parterapi.dk/okonomi-2/okonomisk-snyd-i-parforholdet-er-en-blinkende-advarselslampe og www.parforhold-parterapi.dk/okonomi-2/hvordan-kan-man-undga-at-darlig-okonomi-odelaegger-parforholdet samt www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/pengegriske-par-er-mere-ulykkelige-end-andre.
Sammenhængen mellem velstand og parforhold, og hvordan vi svinger inden for en tryghedszone, kan du læse om på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/bevidsthed-om-velstand-og-aegteskab
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/finansielle-udfordringer om de finansielle udfordringer i parforholdet.
.
33: Hvordan finder jeg din klinik?
Se venligst www.parforhold-parterapi.dk/adresse
.
34: Jeg er statistikker. Hvad er din succes-rate som parcoach?
Efter mere end 30 år som parterapeut kan jeg se, at jeg er en “samle-coach/terapeut”.
83% (august 2024) af de par, der kommer i min klinik, finder melodien sammen igen og forbedrer deres parforhold.
De resterende omkring 10-20% bliver enten enige om, at det er klogest at vejene skilles og få det bedste ud af det – eller også har de ikke lagt nok energi og ressourcer i deres hjemmearbejde, eller de følger ikke mine anvisninger.
At få et parforhold til at fungere svarer lidt til at lære et nyt sprog. Der skal arbejdes intenst på det efter helt bestemte sproglige regler.
Det duer ikke at man selv opfinder sine egne ord på det nye sprog – eller ikke vil bruge datid.
Samtlige par, jeg har hjulpet, har forbedret kommunikationen betydeligt og lært sig nye færdigheder med parforholdet, så uanset om man er sammen eller ej, får man noget ud af parcoachingen.
Så hvis man ønsker at klinke skårene og forbedre sit parforhold, er det typisk en parcoach som mig, at man vælger at opsøge.
.
35: Tager du handicappede klienter?
Jeg hjælper både syns- og høre-hæmmede mennesker i min praksis.
Døve har oftest deres egen tolk med, men jeg har også et program på min mobiltelefon, hvor det, jeg indtaler, med det samme bliver skrevet.
Klinik-lokalet har elevator til kørestolsbrugere og her er ingen trappetrin.
Endvidere er der parkeringskælder, så man kan komme tør-skoet til sessionerne.
På www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/handicappet-og-parforhold har jeg skrevet en artikel om at være handicappet i et parforhold, og jeg har også været i Radio24syv, hvor jeg er blevet interviewet.
.
36: Kan man overhovedet ændre noget som helst, når man har nået en moden alder og har kendt hinanden rigtigt længe?
Ja, hvis man er tilstrækkeligt motiveret til en positiv forandring, er der seks normale faser at gennemgå:
- For-fordybelse, hvor man ikke kan se, at man har nogen problemer
- Fordybelse, hvor man ønsker en forandring, men sidder fast
- Forberedelse, hvor man begynder at ændre sin adfærd
- Handling, hvor tingene for alvor sker
- Vedligeholdelse, hvor ændringen konsolideres
- Afslutning, hvor man ikke længere er bevidst om sit tidligere problem
På www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/forandring har jeg skrevet en artikel om ovenstående.
Den er inspireret af James Prochaska’s bog “Changing For Good”.
.
37: Hvorfor står der ingen priser på din hjemmeside?
Grunden til, at jeg ikke har nogen priser på min hjemmeside, er fordi jeg ikke ved, hvad det vil koste, før jeg har fundet ud af, hvad jeres problem er, og hvilken type hjælp og hvor meget hjælp I har brug for fra mig. Når jeg véd noget om dig og jer og jeres udfordringer, kan jeg fortælle jer, hvad det kommer til at koste.
Det er lidt ligesom hvis du skal ud og købe en ny bil. Du er nok mest interesseret i at få den helt rigtige bil, med de egenskaber du har brug for og den farve, du bedst kan lide – og naturligvis den samlede pris. Det er nok ikke så relevant for dig hvad statsafgiften eller sælgerens honorar er.
Jeg kan indledningsvis tilbyde dig og jer en afklarende coaching-samtale over telefonen, og på grundlag af denne, vil jeg være i stand til at fortælle jer, hvad det vil koste.
En anden og mindre væsentlig grund til, at der ikke står priser på min hjemmeside, er, at jeg ikke konkurrerer på prisen.
De fleste parterapeuter er betydeligt billigere end mig, og nogle få er dyrere.
Min pris afspejler min dygtighed og professionalisme og succes-rate, og jeg kan afsløre, at jeg ligger i den dyre ende.
Jeg lægger heller ikke skjul på, at jeg er en af Danmarks dygtigste parterapeuter.
Jeg har stor succes med at få folks parforhold tilbage på sporet igen.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/tilbud
Prisen på en vare eller tjenesteydelse er faktisk udelukkende et spørgsmål om prioritering.
Vi prioriterer alle sammen vores tid og vores penge.
Er det ikke rigtigt, at vi på mirakuløst vis altid har tid og råd til det, vi gerne vil (fx en ferie, en kop kaffe, en ny mobiltelefon, reparation af en knækket tand og lignende)?
Englænderen John Ruskin var i 1880’erne forfatter, kunstkritiker og social reformator.
Han sagde om kvalitet og priser:
Lidt om kvalitet: Der er næppe noget i verden, som ikke én eller anden kan lave lidt dårligere og sælge lidt billigere, og folk, som kun ser på prisen, er denne mands lovlydige offer.
Lidt om priser: Det er uklogt at betale for meget, men det er værre at betale for lidt.
Når du betaler for meget, er alt, hvad du mister nogle penge – det er det hele.
Når du betaler for lidt, så mister du sommetider alt, fordi det, du køber, ikke var i stand til at gøre det, som det var købt til.Almindelig forretningsgang umuliggør at betale lidt og få meget – det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre.
Hvis du accepterer det laveste tilbud, gør du klogt i at sikre dig en skadesreserve for den risiko, du løber – og hvis du gør det, så har du jo alligevel råd til at betale for den bedre vare!
Et Forløb
Jeg har en Pakke-løsning, som mange vælger og har glæde af, og en hel del fortsætter efterfølgende med vedligeholdende terapi nogle gange om året, fordi de er tilfredse med de resultater, der løbende bliver skabt.
Jeg justerer mine priser en gang imellem. På den måde er ventelisten altid relativt kort.
Man skulle som klient gerne kunne komme til, når man har brug for hjælp.
Men husk, at den første afklarende samtale over telefonen er uden omkostning for jer.
Her vil jeg lige lave lidt plads til en smule humor:
“En mand kørte ind på et autoværksted, fordi motoren i hans bil sagde underlige lyde.
Mekanikeren åbnede motorhjelmen, tog en hammer frem, og slog et enkelt slag på motorblokken.
Derefter spandt motoren som en kat.
Det viste sig, at prisen var 1.000 kroner.
Manden blev rasende, fordi han syntes at det var alt for dyrt, og forlangte en udspecificeret regning.
Mekanikeren skrev en faktura med ordene: “Slag med hammer: 5 kroner. Viden om, hvor og hvor hårdt man skal slå: 995 kroner”.
Så hvad vil et godt parforhold være værd for dig?
Hvad er du parat til at investere af tid, ressourcer og penge?
Og hvad mon en eventuel skilsmisse vil koste i kroner og ører i forhold til et forløb hos en parcoach?
Som nogle af mine klienter sagde: “Skal det være Telt eller Thailand til sommer….”
De valgte telt-turen som sommerferie, og havde dermed råd til parcoaching.
Hvis I derimod vælger skilsmissen, ville et forløb hos en parterapeut typisk have kostet, hvad der svarer til 3-4 måneders dobbelt husførelse (ekstra husleje, nye møbler, bil #2 osv) plus selvfølgelig de følelsesmæssige omkostninger – især hvis der er børn indblandet.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/spoergsmaal_og_svar/sporgsmal31-hvad-koster-par-coaching
Ring og fortæl mig, hvad din og jeres udfordringer er, så jeg er i stand til at fortælle jer, hvad det kan komme til at koste i rede penge.
4:03 minutter
.
Hvis du synes, at det er dyrt at hyre en professionel, så prøv blot at hyre en amatør eller nyuddannet i stedet – og se, hvor dyrt det i længden kan risikere at blive….
Kvalitets-garanti af parcoachingen
4:06 minutter
38: Vi synes, at parcoaching er for dyrt!
“Vi vil hellere bruge pengene på at tage på en rigtig god ferie sammen og få løst problemerne dér.”
Det lyder som en fin idé.
Dog kan der være nogle ulemper ved den løsningsmodel.
Hvis man bliver ved med at gøre det samme, som man hele tiden har gjort, får man med stor sandsynlighed nok det samme, som man hele tiden har fået.
Hvis man vil have noget andet, end det, man har haft indtil nu, bliver man nok nødt til at gøre noget andet, end det, man har gjort hidtil.
Og dette andet er enten ukendt, eller kunstigt, eller besværligt, eller lignende.
For hvis det havde været kendt og nemt havde I jo nok gjort det for længst, mon ikke?
Hvis man prøver selv, eller får vejledning af en person, der ikke er dygtig nok, er der endvidere risiko for, at man får øvet noget, der er “forkert” og uhensigtsmæssigt, hvilket ikke giver de ønskede resultater på længere sigt.
Man kan anskue udgiften (og indsatsen) fra forskellige synsvinkler. Det kan fx være som en investering i jeres parforhold resten af jeres liv.
Hvis I dividerer udgiften til et intensivt Forløb med 25 eller 50 år, er den årlige investering i rigtigt mange lykkelige år fremover ikke særligt stor.
Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/toget hvor jeg har skrevet en artikel om, hvor vigtig din holdning til ting og mennesker er.
5:09 minutter
.
39: Vi har ikke råd til parcoaching
Umiddelbart kan det godt virke dyrt at gå i terapi og til coaching – eller at købe en bil eller få renoveret badeværelset. Men egentlig er det som med så meget andet udelukkende et spørgsmål om at prioritere de langsigtede goder.
Både bilen og badeværelset kan du naturligvis have glæde af i mange år, men selvfølgelig kun når du kører i den, og når du er i bad eller på toilettet.
Derimod kan du have glæde af et godt parforhold alle døgnets 24 timer.
Hvad vi virkelig vil, og har brug for, finder vi på mirakuløst vis altid både tid og kræfter og penge til…
Man kan anskue den økonomiske problematik fra to forskellige synsvinkler:
- Hvad har man som familie råd til at afsætte på månedsbasis for at få et bedre parforhold med mere energi, kærlighed og overskud – på samme måde som man sætter penge af til husleje, mad, tøj, rejser, bil osv hver eneste måned?
- Hvad vil man kunne undvære, altså nedprioritere, fx ugeblade, ferier, nyt tøj, fornyelser og lignende, for at kunne tage sig tid og råd til at lære de redskaber, der kan få hverdagen til at gå betydeligt lettere med større glæde og fred og ro?
Med andre ord: Hvilken værdi ville det have for jer, hvis I havde et bedre parforhold med ro og balance?
Hvordan ville jeres liv være anderledes, hvis I havde det godt sammen?
På hvilken måde ville det påvirke børn og jobsituation?
Ville det have indflydelse på blodtrykket og helbredet ikke at skulle op i det røde felt eller at føle sig utryg?
Kort sagt: Hvad vil et godt og kærligt parforhold være værd for jer?
Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/prisen-for-skilsmisse
.
Hvis du ikke sætter tid af til at motionere nu, risikerer du senere at skulle afsætte tid til dit dårlige helbred.
.
Hvis du ikke sætter tid af til dit parforhold nu, risikerer du senere at skulle afsætte tid til skænderier og konflikter.
.
Hvis du ikke afsætter ressourcer til vedligeholdelse af parforholdet og til parcoaching nu, risikerer du senere at skulle afsætte penge til skilsmissen.
.
40: Hvor lang tid varer det, før vi kan begynde at se nogen resultater af parcoachingen?
Det er meget forskellig fra klient til klient.
Jeg har oplevet en enkelt session, hvor parret efterfølgende fortalte mig, at de gik direkte hjem og rev skilsmissepapirerne i stykker, fordi de fik det markant bedre.
Andre har brug for længere tid til at ændre vaner.
Erfaringsmæssigt varer det omkring 3 måneder at få nye vaner – og få dem til at vare ved, selv om de gamle udfordringer “banker på”.
Egentlig kan man ikke fjerne en dårlig vane.
Derimod kan man “mase” gode vaner ned over de dårlige, så disse bliver fortrængt.
At skabe et nyt fundament i sit parforhold er lidt ligesom at lære et helt nyt sprog.
Det kommer ikke af selv hen over et weekendkursus.
For 45 år siden lærte jeg selv spansk på tre måneder.
Men det krævede en meget målrettet indsats hver dag i mange timer i Málaga på en sprogskole.
Erfaringsmæssigt har jeg skruet et Forløb sammen, som i langt de fleste tilfælde er det, der skal til, for at skabe et nyt og langt lykkeligere parforhold.
Læs mere om dette på www.parforhold-parterapi.dk/forloeb.
Nogle par får løst deres mest påtrængende problemer og lærer en masse nye færdigheder, der gør deres hverdag og parforhold lettere og sjovere.
Derefter vælger mange vedligeholdende parcoaching fx hver tredje, sjette eller tolvte måned, så de faktisk kommer her jævnligt i årevis, for at forhindre nye problemer, der kan true parforholdet og samlivet.
.
41: Hvad koster du?
Det er svært for mig at sige noget om, hvad parcoachingen vil koste, når jeg ikke kender jeres situation eller ved hvad I har brug for.
Hvis du skal have renoveret din bolig, hvad er så vigtigst for dig: Håndværkerens timepris (den billigste), eller den samlede pris for hele opgaven sammenholdt med kvaliteten?
Er det vigtigt for dig at din bolig fungerer godt, og at dit parforhold fungerer godt?
Nogle mennesker skifter parforhold lige så tit som de skifter bolig.
For nogle er kvantitet vigtigere end kvalitet.
Hvis man ønsker ofte at skifte sin partner ud, er det selvfølgelig en dårlig idé at smide en masse penge ud på noget, som kun skal holde i kort tid og ikke betyder så meget.
Det gælder både parforhold og ting til hjemmet.
Men hvis man ønsker at bo i en godt fungerende bolig, og man ønsker sig et godt og lykkeligt kærlighedsliv med sin partner, vil det være en god idé at investere i nogle dygtige erfarne håndværkere, der er grundige og kvalitetsbevidste.
Da jeg for 30 år siden startede som selvstændig, valgte jeg at købe en relativt dyr HP-printer.
Den holdt i ikke mindre end 12 år, inden den til sidst brød sammen. Det er lang tid!
Så min årlige udgift til printer viste sig at blive ret lav.
Men jeg valgte også omhyggeligt kvalitet, frem for noget, der tit skulle skiftes ud.
.
42: Hvad er fordelene ved Pakken/Standardforløbet – i forhold til aftaler fra gang til gang?
Jeg har på grundlag af min mangeårige erfaring fundet ud af, hvad der virker bedst for mine klienter.
Jeg er en dygtig chauffør i det daglige, men jeg véd ikke ret meget om, hvordan bilen fungerer.
Dér lytter jeg til min mekaniker, der har mange års erfaring i biler.
Hvis han siger, at noget skal skiftes ud, stoler jeg på hans ekspertise.
Eksempelvis skulle jeg efter et bilsyn have skiftet højre forhjulsophæng.
Min mekaniker sagde, at det ville være klogt også at få skiftet det venstre, hvilket jeg indvilligede i.
Jeg stoler på, at han véd, hvad der er bedst for mig.
Standard-Pakkens primære formål (3 måneders samlet forløb) er jeres motivation og commitment til at ville gennemføre Forløbet og ville ændre det, der skal ændres, for at nå jeres mål, og få jeres ønsker opfyldt.
For mere end 10 år siden lod jeg mine klienter selv vælge, hvor tit og hvor meget de ville gå i parterapi. De besluttede sig fra gang til gang.
Men hvis de stoppede efter få gange, fordi de følte, at de havde lært en masse, havde de ikke fået banket den ny viden og de ny værktøjer fast som vaner.
Når så livet igen blev svært, og de gamle vaner tog over, var hele deres første investering spildt.
En anden udfordring med at klienterne selv kunne vælge fra gang til gang, var, at hvis det pludselig blev meget smertefuldt og hårdt, så de valgte at stoppe, inden de var kommet ”ud på den anden side”, ville de også her spilde den første investering uden at have opnået dét, de ville og ønskede sig.
I begge tilfælde fik de ikke det fulde udbytte af par-terapien og læringen, og de nåede ikke i mål med indsatsen.
Dette er grunden til, at jeg nu udelukkende arbejder med parcoaching i et samlet Forløb, som vi beslutter efter den første par-session.
Ingen skal selvfølgelig købe katten i sækken, så derfor tager vi lige den første session, hvor vi ser hinanden an.
Og jeg kan love jer, at uanset om vi fortsætter eller ej, får I noget med jer hjem fra den første session. I får noget for pengene.
Samtidig betaler man også for hele Forløbet på een gang (efter den første session).
På den måde sker der et psykologisk commitment til at ville gøre dét, der skal gøres, for at I kan nå de resultater, I ønsker jer.
Der skal læres nogle principper og færdigheder med vedvarende effekt.
Jeg er også meget fair, for hvis det viser sig, at man af forskellige grunde ønsker at afbryde forløbet, betaler man kun for den tid, der er brugt, og får det resterende beløb betalt tilbage.
.
43: Jeg har hørt, at du er en samle-terapeut. Hvad menes der med det?
Omkring 80% af mine klienter genfinder melodien og finder sammen igen. Resten går hver til sit, men de fleste af de sidstnævnte har opnået at få en bedre kommunikation sammen i stedet for dyb fjendskab.
Et af mine klient-par fortalte mig, at de havde opsøgt en parterapeut året før de fandt mig. Denne parterapeut mente, at deres forhold var håbløst (manden havde en elskerinde), så terapeuten opfordrede kvinden til at stoppe al kontakt med manden, og direkte bebrejdede hun manden hans adfærd.
Hos mig oplevede de derimod accept og forståelse, samt en forklaring på at deres adfærd havde naturlige årsager. Jeg fortalte dem, at intet er uopretteligt.
Grunden til, at de skippede den forrige parterapeut og opsøgte mig, var fordi de gerne ville give forholdet en sidste chance, men de kunne overhovedet ikke finde ud af at kommunikere med hinanden.
Der havde været masser af misforståelser og sårede følelser, men i løbet af ganske få sessioner hos mig forbedredes deres kommunikation sig betydeligt, og de fandt ud af hvordan de kunne forblive sammen og få parforholdet til at fungere igen.
Nogle parterapeuter er samle-terapeuter, og andre er sprede-terapeuter. Bevidst eller ubevidst opsøger man den terapeut, man ønsker et bestemt resultat med. Og hos mig kommer folk, fordi de ønsker at få det gode parforhold tilbage.
.
44: Har du været i medierne?
Ja, flere gange de seneste år har jeg været i både de trykte og elektroniske medier. Eksempelvis:
TV2 Lorry Lounge om parforhold. Jeg er nummer to gæst i studiet, 11 minutter inde i udsendelsen, hvor jeg taler om udfordringer for den moderne familie, prioriteringer og vaner i dagligdagen.
https://www.tv2kosmopol.dk/lounge/ny-bog-om-parforholdets-faldgruber
Radio24syv, den 27/10-13, Om humor i parforholdet (Jeg er “på” fra 24:40 og ti minutter frem) www.arkiv.radio24syv.dk/video/8852079/ibens-27-10-2013-1
Hør samme interview udelukkende med mig herunder
10:20 minutter
Endvidere har jeg været i adskillige aviser og blade. Se pressepakken på www.parforhold-parterapi.dk/pressepakke
På Radio24syv i janauar 2014 kan du høre et indslag om handicappet og seksualitet, hvor jeg bliver interviewet om parforhold 40:08 minutter inde i udsendelsen.
Klik på http://arkiv.radio24syv.dk/video/9249718/ibens-26-01-2014-1
Lyt også til det her
4:36 minutter
.
45: Jeg synes at det er forvirrende, med alt det, man skal passe på i et parforhold
Parforholdet er blevet mere komplekst og uigennemskueligt, men sådan har det ikke altid været.
For mange år siden var rollerne omhyggeligt fordelt, og et ægteskab var baseret mere på praktikaliteter end på følelser.
Faktisk skulle man helst holde følelserne langt væk fra parforholdet, fordi de kunne skabe en masse problemer. Ægteskabet var garantien for at man overlevede i en farlig og usikker verden.
Men i dag er det anderledes. Mange baserer deres parforhold på følelser, hvilket er et temmelig skrøbeligt fundament, hvis det er det eneste grundlag. For følelser ændrer sig som regel hele tiden. Det er følelsernes natur. Sådan er det bare.
Så det er bestemt ikke nemt at finde ud af, hvordan man får parforholdet til at fungere godt.
Når parforholdet ikke fungerer, er det helvede på jord.
Men når parforholdet er godt, er det RIGTIGT godt.
Jeg har skrevet en artikel om “Parforholdets Færdselsregler”.
Læs den på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/faerdselsregler
.
46: Er der forskel på parcoaching, parterapi og individuel terapi?
Der er stor forskel på de tre ting.
Parcoachingen handler om at lære bestemte kommunikationsværktøjer og strategier, som man bliver i stand til at forstå hinanden og føle sig forstået.
Der er også viden om forskellene mellem kønnene.
Jeg hjælper jer med at bevidstgøre jeres egne overbevisninger på grundlag af jeres erfaringsmateriale.
Desuden hjælper jeg jer med at få nogle nye og sundere vaner og daglige rutiner, som vil lette jeres samvær og gøre det bedre at være par. På den måde gør I de mest hensigtsmæssige ting helt automatisk
Parterapi handler typisk om hvad I føler, og hvordan I har det, samt om at finde det, der er gået i stykker i jer, og reparere det.
Det samme med individuel terapi. Blot er det kun med een klient ad gangen.
.
Se herunder en video om individuel terapi:
3:40 minutter
.
Videoer om parcoaching:
13:27 minutter
5:15 minutter
.
“Psykoterapi er reparenting (gen-forældring).
Terapeutens opgave er at regulere følelsestilstande.
Det sker ikke nødvendigvis med ord.
Den anerkendelse, som den anden får i ens øjne, ansigt og krop er hundrede gange vigtigere end ordene.
Anerkendelse er ikke ros, men at give plads til det, som er.
At rumme er at være i stand til at håndtere den virkelighed, som vi godt kan mærke.”
Chefpsykolog Lars Sørensen
Hvis du kommer til mig for at få individuel terapi og coaching, hjælper jeg dig med at bevidstgøre dine handlemønstre og din adfærd for dig, så du bliver i stand til at vælge, om det er noget du vil fortsætte med, eller om det er tid at gøre noget andet.
Jeg har en række værktøjer, der kan hjælpe dig med at se på dig selv og livet med nye øjne.
Det handler om at gøre dig til kaptajn på dit eget skib – og i det farlige farvand er jeg lodsen om bord.
.
47: Hjælper terapien/coachingen? Giver du nogen garantier?
Ja, jeg vil garantere dig og jer, at jo mere du og I lægger i jeres arbejde med jer selv og hinanden her hos mig, jo mere vil I få ud af det.
Hos mig lyder garantien til jer som følger:
“5-stjernet luksus-hotel.
All Inclusive.
For hver to gæster er der er en veluddannet, venlig og dygtig guide.
Guide-sproget er på jeres modersmål, hvilket gør det let at forstå, selv om der er mange nye og fremmede udtryk.
Mange spændende udflugter til helt nye og u-udforskede områder.
Sikkerheden er helt i top, selv om vi med stor sandsynlighed kommer til at møde vilde og farlige dyr.
I får VIP-service og det bedste af det bedste.”
Men for at I kan få noget ud af ferien, handler det egentlig langt mere om jeres egen indsats og indstilling.
Hvis I bliver på værelset og er sure hele ugen, vil I naturligvis blive skuffede, og måske være tilbøjelige til at give rejsebureauet skylden for den dårlige ferie.
www.pointmetotheplane.boardingarea.com/thomas-cook-20-ridiculous-complaints-vacations/
Buffet
Min assistance som parcoach kan også med lidt god vilje sammenlignes med et veldækket tag-selv-bord fyldt med lækre retter med alsidig god nærende kost.
Det kan godt være, at noget af det ikke smager så godt lige til at begynde med, men når I har vænnet dig til smagen, kommer I til at nyde den.
Jo mere, I tager fra og spiser, jo flere retter vil der være tilgængelige, og jo mere velnærede og sunde bliver I.
Hvis du føler dig drænet, afpillet og tom, handler det om at “få noget sul på kroppen“.
Dit psykiske og følelsesmæssige immunforsvar skal styrkes, og du skal måske lære nye færdigheder til erstatning for dem, som ikke virker for dig.
Grunden til, at jeg indledningsvis tilbyder en gratis afklarende telefon-samtale, er for at sikre mig, at du og I er top-motiverede til at foretage de nødvendige justeringer i jeres liv og samliv.
Det kræver et commitment og en investering fra jeres side for at det kan lykkes.
Jeg er på den måde sikker på, at I er i stand til at få noget ud af min hjælp.
Jeg er meget resultatorienteret, og spørger blandt andet mig selv: Virker dette, eller virker det ikke?
Det er en af grundene til, at mine klienter får så meget ud af min assistance.
02:08 minutter
.
48: Hvorfor er det så vigtigt med tillid, for at få succes med terapien?
I artiklen om at få succes (www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvad-skal-der-til-for-at-faa-succes) beskriver jeg, hvordan tillid kommer efter egenmotivation.
For at få et succesfuldt forløb hos en hvilken som helst behandler, er det altafgørende, at klienten har stor tillid til sin coach/terapeut, og tør bevæge sig ind på smertefulde og problematiske områder i livet. Tilliden bygges op fra begge sider.
.
49: Vrede og konfrontation
En gang imellem bliver jeg kontaktet af mennesker, der gerne vil gøre noget ved deres udfordringer, men er bange for de konsekvenser, personlig udvikling måtte have, eller de er blot nervøse for det ukendte.
Jeg har skrevet en artikel om min holdning til at skælde sine forældre ud, og hvorfor jeg ikke mener, at det er en god ide. Læs den på www.parforhold-parterapi.dk/vrede-og-konfrontation
I øvrigt laver jeg også forløb med håndtering af vrede. Se www.vreden.dk
.
50: Har du nogen gode råd til, hvad vi kan ændre i hverdagen, for at få et bedre parforhold?
Både privat og professionelt har jeg nogle erfaringer til en struktur i hverdagen og nogle vaner, som er befordrende for et godt parforhold.
I mere end 30 år har jeg som parterapeut set, at mange par har nogle daglige rutiner, der er direkte ødelæggende for deres parforhold.
Derfor har jeg skrevet en artikel om dette på www.parforhold-parterapi.dk/slusen
Det er ikke så meget, der skal til.
Først og fremmest bevidsthed om, hvad det er man gør, og konsekvenserne af de valg man træffer.
For det kan nemlig gøres både nemt og sjovt – hvis bare man ved hvordan…
.
51: Hvorfor er taknemmelighed så vigtigt?
Jeg hjælper mine klienter med at blive lykkelige. Både hver for sig og sammen.
Nøglen til lykke er taknemmelighed. Altså dyb og vedvarende lykke.
Der er ingen vej udenom.
Selvfølgelig kan man blive lykkelig af en ny bil eller en forelskelse, men det varer som regel kort, og det er overfladisk.
Jeg har skrevet en artikel om min egen taknemmelighed på www.parforhold-parterapi.dk/nyheder/taknemmelighed-lige-nu
.
52: Jeg er i dyb sorg over tabet af min ægtefælle gennem mange år. Hvor lang tid kan der gå, inden jeg bliver glad igen?
Hvis man kommer ud for fx skilsmisse, død, fyring, livstruende sygdom og lignende, er der tilsyneladende fem faser i sorgprocessen: Benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept.
Læs om dem på www.parforhold-parterapi.dk/sorgproces
.
53: Jeg forstår ikke, hvorfor min kone er så vred på mig. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at gøre hende glad
At lade sin vrede gå ud over en anden person er meget forståeligt – psykologisk set.
På samme måde løber vand ned ad bjerget, hvor det er lettest at komme igennem.
Hvis man ikke føler, at man får dækket sine behov, kan man få en uhensigtsmæssig og måske infantil adfærd.
Det handler både om at kunne give hinanden dét, man gerne vil have, og det handler om at sætte sunde naturlige grænser, og selv være stærk og selvsikker.
Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/krise/om-at-lade-sin-vrede-ga-ud-over-andre
.
54: Min mand påstår, at terapi og personlig udvikling ikke kan betale sig, fordi summen af laster er den samme
Jeg har hørt mennesker sige, at summen af laster er lige stor, så hvis der er en person, der har nogle gode vaner, har vedkommende helt sikkert også en masse dårlige.
Men jeg hæfter mig ved, at udtalelserne uden undtagelse altid kommer fra mennesker, der selv har nogle laster, de ikke er helt stolte ved – eller at de ikke ønsker at ændre noget.
Det virker, som om de prøver at retfærdiggøre deres usunde eller uetiske adfærd, og at de mener, at det alligevel ikke nytter at ændre noget.
Jeg har skrevet en artikel om dette på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/er-summen-af-laster-altid-lige-stor
Se også www.denstoredanske.lex.dk/nulsumsspil
.
55: Hvad skal der til for at blive glad?
Hvor længe kan der egentlig gå, inden man kommer i godt humør igen?
Kan man selv gøre noget for at forbedre humøret.
Det har jeg skrevet en artikel om på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/kommunikaton/hvad-skal-der-til-for-at-blive-glad
.
56: Hvad betyder udtrykket “Parforholdets Færdselsregler”?
For at undgå ulykker, har vi i trafikken af gode grunde færdselsregler.
Disse regler skal kendes og overholdet.
På samme måde er der færdselsregler i parforholdet.
Det gælder om både at blive bevidst om disse regler – og at overholde dem.
Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/faerdselsregler
.
57: Har du tavshedspligt? Og hvad indebærer det?
Bortset fra et enkelt punkt (overgreb på børn) har jeg 100% tavshedspligt.
Jeg har mange forskellige mennesker i min praksis, også kendte fra medierne, så derfor er tillid og tryghed altafgørende for, at jeg kan give mine klienter succes og lykke, samt selv at have en fornuftig langsigtet forretning.
Se www.parforhold-parterapi.dk/tavshedspligt
.
58: Hvad er efter din mening det vigtigste i parforholdet?
Det er helt klart forståelse, tillid, tryghed, respekt for hinanden og tilgivelse.
Hvis disse fem ting ikke er til stede, fungerer parforholdet ikke ordentligt.
Men når de er der, har man et godt parforhold.
Se www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/tillid-tryghed-respekt
.
59: Hvad mener du er den bedste strategi til hurtigt at forbedre sit parforhold?
Min erfaring er, at følgende prioriterede liste er det mest effektive:
Hurtigst (1), er at begge går i både par- og individuel- terapi. På få dage eller uger vil der vise sig en positiv forandring for hele familien.
Næst-hurtigste (2), er at begge går til parcoaching. I løbet af få uger eller måneder vil de positive forandringer vise sig.
Næste (3), er at begge går i individuel terapi hver for sig.
Næste (4), er at den ene går i individuel terapi (hvis den anden ikke vil nogen som helst forandring eller nægter at gå i terapi).
Dette medfører imidlertid, at det kan tage mange måneder eller flere år at nå det positive resultat, men det er muligt.
Langsomst (5), er at ingen af parterne går i terapi, men derimod selv finder ud af at løse problemerne og ændre den uhensigtsmæssige adfærd og holdning hen ad vejen.
Til gengæld kan det godt tage årevis, inden der sker en positiv forandring.
Hvis det havde været let, havde enhver jo gjort det for længst.
.
60: Myter om terapi
Jeg har ofte fået stillet en række velovervejede spørgsmål om terapi, og jeg har her samlet fem myter, som jeg gerne vil punktere:
- Jeg har ikke brug for en terapeut. Jeg løser selv mine egne problemer
- Kun syge mennesker har brug for terapi
- Terapeuter ønsker kun at tale om ens fortid og forældre
- Man mister sig selv og bliver en anden ved terapi
- Terapi er for selvoptagede mennesker, som beklager sig og gør sig selv til ofre
På www.parforhold-parterapi.dk/fem-myter-om-terapi besvarer jeg disse relevante spørgsmål.
.
61: Min mand og jeg er totalt modsætninger, og det er anstrengende. Hvad kan vi gøre?
Nogle gange oplever man, at ens partner tilsyneladende gør alt, hvad det er muligt, for at trække sig selv i den modsatte retning af, hvad der er klogt og fornuftigt.
Jeg har skrevet en artikel om dette på www.parforhold-parterapi.dk/vippen, hvor jeg beskriver, hvordan relationer er som en vippe på en legeplads.
At der altid er balance på vippen og i enhver relation. Jeg giver også et bud på, hvad man kan gøre ved det.
Se endvidere www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/forskellige-roller-i-parforholdet
.
62: Kan du som terapeut give en garanti for, at terapien virker?
Ja, det kan jeg – på nøjagtigt samme måde som et rejsebureau kan garantere, at din ferie bliver en succes.
Rejsearrangøren kan sørge for at rammerne på destinationen er helt perfekte, men det er stadig dig, der skal fylde dem ud, og dermed gøre ferien til en succes.
Også her i terapien er rammerne, professionalismen, medfølelsen og forståelsen helt i top, og det er helt op til dig, hvor meget du får ud af Forløbet.
Læs også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvad-skal-der-til-for-at-faa-succes
og www.parforhold-parterapi.dk/spoergsmaal_og_svar/22-kan-du-give-garanti-for-dit-arbejde
.
63: Er der nogen steder, jeg kan se eksempler på det, du laver?
Ja, jeg har lavet nogle videoer med skuespillere, som viser, hvad parcoaching går ud på.
Du kan se både dem og andre videoer jeg har lavet på www.parforholds-lodsen.dk, som er en playliste på min YouTube-kanal.
.
64: Du er jo psykoterapeut og coach. Hvad er forskellen mellem dig og en psykolog?
En psykolog har primært fokus på analysen og begrundelsen for at noget virker.
Jeg analysere også jeres baggrund og adfærd, men mit primære fokus er at få tingene til at fungere for jer i praksis.
Jeg har en meget maskulin og resultatorienteret tilgang til jeres parforhold.
Endvidere har jeg også en meget feminin tilgang, med om sorg og medfølelse, hvilket skaber et trygt miljø.
I den humoristiske ende af skalaen kan man sige, at en psykolog kan have taget hele sin uddannelse uden nogen sinde at have mødt en eneste prøve-klient eller arbejdet med mennesker.
En psykoterapeut kan have færdiggjort sin uddannelse uden nogen sinde at have åbnet en bog. Psykoterapi er mere praktisk orienteret end en uddannelse til psykolog.
Psykoterapi og psykologi handler ofte om at reparere noget, der er gået i stykker. At klienten er forkert og skal gøres bedre.
Psykoterapi og parterapi handler om, hvordan det føles. Det er meget JEG-orienteret.
Når jeg laver parcoaching, vil mine klienter lære nogle konkrete kommunikationsværktøjer, samt forskellen mellem kønnene.
Det er meget VI-orienteret og målrettet mod at I selv bliver i stand til at løse jeres egne problemer.
.
65: Den første uge efter parcoachingen gik strålende for os. Men hvorfor faldt vi ned i et dybt hul derefter?
Min erfaring er, at den første parcoaching-session kan skabe et højt forventningsniveau.
I har måske haft det skidt sammen et stykke tid, og derfor er I begyndt at gå til parcoaching.
Her får I nogle indsigter, I lærer nogle nye værktøjer, og pludselig forstår I hinanden på en ny og anderledes måde.
Det betyder, at alting pludselig går meget nemmere sammen i hverdagen.
Men efter cirka en uges tid, vil mange helt naturligt begynde at glide tilbage i de gamle rutiner, mønstre og vaner, som i første omgang skabte samlivs-problemerne.
Dette giver selvsagt en voldsom frustration, for “nu gik det jo lige så godt”.
At ændre vaner er en længerevarende proces, ligesom at lære et helt nyt sprog.
Erfaringsmæssigt tager det omkring tre måneder at ændre dårlige vaner, så de nye vaner bliver grundfæstede og har fortrængt de dårlige.
Derfor anbefaler jeg, at I vælger et helt Forløb (se pakken) og gennemfører det, lidt ligesom når man gennemfører en penicillin-kur.
Dér stopper man jo heller ikke efter et par dage, fordi man føler sig meget bedre tilpas og feberen er slået ned.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/hoje-tinder-og-dybe-afgrunde
.
66: Hvorfor kan du ikke hurtigt give mig et godt råd over telefonen? Også selv om jeg vil betale dig for det?
Det kan jeg ikke af etiske grunde.
Det ville svare til, at jeg ringede til en børsmægler og spurgte om han ikke lige kunne give mig et godt råd over telefonen med hensyn til investering i værdipapirer.
Jeg ville bare have ham til at fortælle mig, hvad jeg skulle købe.
Hvis han ikke kender mit budget og min risikovillighed, ville han ikke kunne give mig et godt råd (men kun tale ud fra sin egen virkelighed).
Det kan godt være, at han kender markedet rigtig godt, men han kender ikke mig.
Han har brug for at lære mig mere at kende, så han véd om jeg er en ren novice eller en erfaren trader, før han kan hjælpe mig.
Han har også brug for at vide, om jeg er interesseret i langsigtet eller kortsigtet investering, eller om det bare er for at tjene nogle hurtige penge – eller måske noget helt andet.
Der skal et grundigere arbejde til for at kunne give et godt råd.
Hvad jeg primært beskæftiger mig med er imidlertid ikke at give gode råd, men derimod at hjælpe mine klienter til at blive i stand til selv at finde ud af, hvilke ”værdipapirer” man bør investerer i og hvilke man bør holde sig fra.
Det er hvad parcoaching går ud på.
En anden ting er, at hvis jeg giver dig et råd, har jeg også taget ansvaret fra dig, og du kan med god ret tørre det af på mig bagefter, hvis det viser sig at være et dårligt råd og noget går galt.
Derfor skal der en eller flere sessioner til, for at du kan træffe nogle gode beslutninger for dig selv på grundlag af det, jeg har fortalt dig.
.
67: Hvornår vil du anbefale, at jeg lader mig skille fra min partner – og vil du nogensinde anbefale det?
I skal som minimum have afprøvet alle muligheder, inden I overvejer at lade jer skille.
Jeg har skrevet en artikel om det på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/undga-skilsmisse/hvornar-skal-du-lade-dig-skille-fra-din-partner
Jeg vil aldrig anbefale noget som helst inden jeg kender folk indgående, og normalt hjælper jeg udelukkende mennesker med at blive i stand til selv at tage ansvar og træffe de rigtige beslutninger.
Men prøv parcoaching, inden I beslutter jeg for skilsmisse.
68: For ti år siden døde min far…
“Det gjorde så voldsomt et indtryk på mig, at jeg dengang fik en depression og også gik konkurs med mit firma. Hans død optager mig stadig så meget, at jeg hver dag tænker på ham, og det påvirker både mit parforhold og mit nuværende arbejde. Kan du hjælpe mig med at give slip på min far?”
Psykoterapi og chok-traume-terapi handler blandt andet om at sætte dig fri af tidligere negative påvirkninger, så du kommer til at fungere optimalt i dit liv.
Hvis tidligere oplevelser, som burde være overstået, ødelægger det nuværende liv, handler det om at skabe en naturlig og sund afslutning – i dette tilfælde til din afdøde far.
Du skal hjælpes til at komme i balance med dig selv på det følelsesmæssige plan, hvilket efterfølgende vil have en positiv effekt på dit følelsesmæssige, fysiske og mentale liv.
Din far skal på en måde integreres i dig, så han får en fornuftig plads i dit hjerte, uden at han fylder så meget, at det har en negativ effekt på dit liv.
Dette gøres ved hjælp af øvelser og samtaler.
Jeg har haft mange klienter med chok og traumer, og en af dem havde hver nat mareridt om sin afdøde far.
Det var den samme drøm han drømte hver eneste nat.
Efter et psykoterapeutisk arbejde med blandt andet Havening.dk holdt drømmene pludselig op, og vendte aldrig tilbage mere.
69: Hvorfor vedligeholdelse af parforholdet?
Grunden til, at det er en god ide at vedligeholde sit parforhold, kan beskrives med en historie, lavet specielt til denne situation:
”Jeg tager bad en gang om året lige inden jul, uanset om jeg trænger til et bad eller ej.”
Hvorfor skal man egentlig vedligeholde noget som helst: Sin bil, sin cykel, sit sommerhus.
Af samme grund som at man skal vedligeholde sit parforhold.
.
70: Min ægtefælle har brug for at ændre sig, for at vi kan få et godt parforhold. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?
Det er de færreste mennesker, der bryder sig om at blive rettet på og ændret. Prøv at tænke på hvordan du selv ville have det, hvis din ægtefælle forlangte, at du ændrede dig i en retning, der ikke passede dig og som du ikke havde det godt med?
Der er kun en eneste person, vi kan ændre på, og det er os selv.
Men når vi ændrer vores holdning til ting og mennesker, så ændrer vi samtidig adfærd, og derfor vil ting og mennesker omkring os også ændre sig.
Se et eksempel på dette på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/toget
Så det bedste, du kan gøre, er at kigge på dine egne holdninger, og gå til parcoaching på lige fod med din ægtefælle, hvor I begge skal bevidstgøres om nogle mønstre, der måske skal justeres på, samt have opbygget jeres tillid, tryghed og respekt for hinanden.
Se www.parforhold-parterapi.dk/tillid-tryghed-respekt.
.
71: Vil det være en fordel at have læst din bog, inden vi starter til parcoaching?
Det kan jeg af gode grunde ikke svare entydigt på.
Nogle vil have glæde af at læse noget teori inden det praktiske, mens andre foretrækker at opleve tingene i stedet for at læse om dem.
Det er meget forskelligt fra menneske til menneske.
Mærk selv efter hver især, hvad der føles mest rigtigt for jer selv.
Se www.parforhold-parterapi.dk/partner
og www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/1107-partner-for-livet.html
.
72: Min partner ydmyger mig. Hvad gør jeg?
Jeg kan godt forstå, hvis du har det skidt. At føle sig grænseoverskredet og ydmyget er aldrig rart.
I har mødt hinanden, blev forelskede i hinanden, var tiltrukket af hinanden, så der er et eller andet mellem jer, som trigger den anden.
Min erfaring er, at samtlige par, der kommer i min klinik, gør det samme ved hinanden – bare på hver deres måde.
De kan bare ikke se deres egen andel i det.
Hvis du føler, at din partner ydmyger dig, kan du være helt sikker på, at han/hun også på en eller anden måde også føler sig ydmyget af dig – eller irriteret på dig.
Med stor sandsynlighed er vedkommende ikke selv klar over, hvad det er.
I kan bare mærke, at det gør ondt, og at I har brug for at forsvare jer mod overgrebet.
I kan vælge at lære lektien nu, eller I kan vælge at gå videre til næste partner, og næste, og næste – og “aben” vil med stor sandsynlighed bare følge med.
…….og så kunne I jo lige så godt lære lektien nu, og få et bedre liv med det samme, end at skulle vente 5-10-30 år og adskillige parforhold.
Især hvis I har børn sammen.
Til parcoachingen vil jeg hjælpe jer med at forstå hinanden.
Jeg kan på en måde se situationen udefra og sige noget til jer, som I aldrig ALDRIG må sige til hinanden.
Forståelsen vil få jer begge to til at reagere anderledes.
Se en slags “lignelse” på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/toget
.
73: Hvad er det mest markante med de udfordringer, du møder hos folk, der kommer hos dig?
Som parcoach er der to markante ting, jeg har lagt mærke til i min praksis:
1) Begge parter gør nøjagtigt det samme ved hinanden, blot på hver deres måde, og
2) Man gør det samme ved sin partner, som der tidligere er blevet gjort ved en selv.
Det første handler om projektion (spejling), og det andet om selvhealing.
“Tyv tror at hver mand stjæler”, og man forsøger at ændre sin forhistorie med den nye partner.
Begge strategier er lige uhensigtsmæssige.
Ingen ønsker at blive påduttet noget, og ingen ønsker at blive lavet om på.
Af gode grunde er det vanskeligt eller umuligt selv at se, hvad det er, man gør (ved sin partner).
Derfor er mit vigtigste job som parcoach at bevidstgøre parterne om, hvad der foregår, så mine klienter selv kan regulere deres holdninger og adfærd til noget mere hensigtsmæssigt.
0:48 sekunder
74: Hvordan får vi sat mere turbo på par-terapien?
Hvis I ønsker at sætte turbo på parcoachingen, kan jeg anbefale jer, at I overvejer også at opsøge en fysisk massør.
Den kropslige påvirkning vil sætte ekstra skub på den intellektuelle og følelsesmæssige bearbejdning, som foregår i parcoachingen.
En kropsmassør kan gå i dybden med musklerne på ryggen, hvor meget vrede og frustration sidder. eller med andre kropsdele.
Det kunne være med fx hot-stone-massage.
Det kan med fordel finde sted lige inden parcoaching-sessionen, gerne samme dag.
.
75: Jeg bliver behandlet respektløst af min partner.
Det er en stor misforståelse at tro, at man skal behandle andre mennesker, som man selv ønsker at blive behandlet.
Nej, det handler om at behandle andre mennesker, som man ønsker, at de skal opføre sig.
…og at gøre sig fri af afhængigheden af andre menneskers meninger og holdninger.
Jeg underviser mine klienter i at forstå hinanden, så de bliver i stand til at give hinanden dét, de hver især har brug for.
Både så det føles rart og respektfuldt.
Og det sker kun ved hensigtsmæssig kommunikation. Ikke ved bare at udveksle ord og meninger.
.
76: Min kone brokker sig hele tiden. Det er ikke til at holde ud
”Min kone brokker sig over, at jeg er uansvarlig, ikke tilstedeværende, og har en barnlig optræden.
Men samtidig gør hun alt, hvad hun kan, for at behandle mig som et barn, ved at hun suverænt bestemmer alting i hjemmet (for eksempel hvad tøj børnene skal have på, hvordan vi indretter huset, hvor vi skal hen på ferie, hvordan jeg kører bilen, hvem vi i familien skal være sammen med, hvordan hun og jeg skal være sammen, på hvilken måde og hvor længe).
Jeg får ikke et ben til jorden. Hvad gør jeg?”
Mit svar i den korte udgave er, at du skal lære at sætte sunde naturlige grænser og være en maskulin mand i familien. Altså på den gode måde.
Det gør du ved ikke at være bange for din kone, ved at være selvsikker og have selvtillid og ved at forbedre kommunikationen mellem jer.
Læs mere om mit svar på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/kommunikaton/min-kone-brokker-sig
.
77: Min mands sidespring var et stort traume for mig
Foruden at være uddannet psykoterapeut, er jeg også uddannet chok-traume-terapeut.
Jeg kan hjælpe med at opløse chok, traumer, fobier og stress.
Det kaldes Havening, og ordet kommer af Haven, Hafen, Havn, en sikker havn: Med andre ord Et Sikkert Sted.
Et traume kan vare livet ud, hvis det ikke bliver behandlet.
Et eksempel på et traume er, at man engang har brændt sig alvorligt på kogepladen på komfuret.
Hvis denne oplevelse betyder, at man aldrig mere sætter sine ben i et køkken og ikke rører varm mad,
men derimod kun lever af rugbrødsmadder og rå grøntsager,
så er er erfaringen blevet en dysfunktionalitet og hæmmer én i livet.
Dit traume med din mands sidespring kan være en alvorlig blokering i forbindelse med genetablering af jeres parforhold.
Havening-teknikken arbejder med hjernens måde at lagre informationer på og respons på input.
Metoden kan hurtigt, let og smertefrit få adskilt den neuro-kemiske smerte fra selve oplevelsen, så traumet bliver opløst.
Men I har nok også brug for at finde ud af, hvorfor din mand overhovedet i første omgang blev tiltrukket af en anden person end dig, og gjorde noget aktivt ved det.
Når I får bearbejdet årsagen til sidespringet, og tilgivet hinanden, kan sådan et traume faktisk vendes til en styrke i jeres parforhold resten af jeres liv.
Det kræver blot, at det bliver behandlet på en hensigtsmæssig måde.
Læs mere om Havening på www.parforhold-parterapi.dk/havening.
.
78: Vi skulle have kommet til dig for længe siden…..
En af mine klienter blev skilt fra sin kone.
De havde solgt deres hus og købt sig et nyt hjem hver.
Men efter nogle år fandt de sammen igen og valgte denne gang parcoaching.
Det gik op for dem, at skilsmisse og genforening havde kostet dem omkring 2 millioner kroner og at en tur hos en parcoach ville have været betydeligt billigere.
En meget velhavende mand henvendte sig til mig.
Han kunne allerede gennemskue, at en skilsmisse over de næste 10 år ville koste ham flere millioner kroner.
Han var klar over, at det ville være fornuftigt købmandskab at investere en betydelig mindre sum i intensiv parcoaching og individuel psykoterapi, end at betale en skilsmisseadvokat.
Heldigvis kom ham og hans kone til mig i så god tid, at det var relativt let for dem at redde deres ægteskab.
Nogle af mine klienter kommer i allersidste øjeblik, og så er det en hel del sværere, end hvis de tager problemerne i opløbet.
Det kan sammenlignes lidt med at hoppe ud fra et fly og falde ned gennem luften.
Hvis man venter til nogle få hundrede meter over jordens overflade med at begynde at overveje faldskærm og lignende, er det faktisk for sent.
Det er på vej ind i flyet, at man skal vurdere, om man overhovedet skal op i flyet, hvordan man skal sidde, hvad faldskærm man skal have på og lignende.
Når man har taget faldskærmen på, skal man have tjekket snore og stropper, måske også øvet sig lidt, osv.
Flere og flere har opdaget, at det er en god idé i god til at række ud efter hjælp – altså længe inden det er for sent.
.
79: Det var min kone, der ville skilles, men efter skilsmissen er hun rasende
”I sin tid var det min kone, der ville skilles, og jeg gjorde hvad jeg kunne for at få parforholdet til at fungere igen.
Men hun fik sin vilje, og vi blev skilt, til trods for at vi have tre små børn sammen.
Det viste sig, at jeg efterfølgende blev ganske godt tilfreds med situationen, fordi jeg fik fred for hendes evige brokkerier.
Men til min store overraskelse er hun blevet enormt rasende og gør alt hvad hun kan for at genere mig mest muligt, hvilket også skader børnene.
Hvad kan det være? Det var jo hende, der ville skilles.”
Det er en meget typisk situation, du oplever.
Jeg har oplevet det med både mænd og kvinder i min praksis.
Det var oprindeligt følelserne, der fik din partner til at ville skilles (fx frustration over manglende samhørighed, manglende lydhørhed, manglende respekt, manglende udviklingsmuligheder, følelsen af overgreb og lignende).
Du har tilsyneladende en hel del rationel logik (uanset om du er mand eller kvinde), og er åbenbart hurtigere kommet over bruddet.
Men din partner har måske med skilsmissen alligevel ikke fået, hvad vedkommende oprindeligt ville have.
Til gengæld har du fået det bedre, og er formentlig blomstret op og er begyndt at se brandgodt ud med overskud.
Dette kan virke som ”at vifte med en rød klud foran næsen på en tyr”.
Følelser
Det er følelserne, der spiller ind, for mange mennesker lader sig styre af deres følelser.
Hvad din partner siger og mener kan virke dybt irrationelt.
Din partner er i sine følelsers vold, så derfor tæller rationel logik overhovedet ikke for vedkommende (jeg siger hverken Han eller Hun).
Hvis du forsøger at forstå din partner (og vice versa) er det som hvis I forsøger at måle radiobølger med et liter-mål eller en fjedervægt.
Det er vidt forskellig ting, der skal behandles vidt forskelligt.
Det absolut eneste, du kan gøre, er at tage vare på dine egne ting, og lade din partner være i fred.
Det er naturligvis svært og er enormt hårdt, hvis din partners følelsesmæssige morads går ud over jeres børn, men selv om det ikke er spor let, er der ingen anden udvej, end at du får ro og dyrker mindfullness, at du bliver endnu mere rummelig og accepterende, tilgivende – og viser din ex-partner respekt.
Både i det ydre, og også i dit indre.
Også selv om det måtte føles uendeligt svært, hvis din partner hamrer løs på dig på den mest uretfærdige måde.
Jeg er også uddannet Havening Chok-Traume-Terapeut (www.parforhold-parterapi.dk/havening), hvor jeg arbejder med at adskille klienternes følelsesmæssige smerte fra oplevelsen, så man kan tænke på det, der er foregået, uden længere at føle smerte eller ubehag.
Imidlertid er det kun dig, der kan have glæde af dette.
Din ex-partner skal selv have motivationen til at ville have et bedre og lettere liv – og opfordringen til dette må under ingen omstændigheder komme fra dig.
Det bedste du kan gøre er at holde din mund. Koncentrer dig om dig selv.
Hvis du foreslår noget som helst, vil det med stor sandsynlighed have den stik modsatte effekt.
Så arbejd kun med dig selv og dine egne holdninger og adfærd.
.
80: Hvad er Psyko-Sanse-Terapi og Havening?
Eksperter inden for hjerne-videnskab har fundet en metode, der opløser traumer, blokeringer og fobier – på samme måde som de bliver skabt, blot med modsat fortegn.
Jeg er uddannet i dette specielle område, og har gode erfaringer med at hjælpe par med at kommer over deres blokeringer, jalousi, tidligere overgreb, sidespring og lignende.
De dårlige oplevelser kan ikke slettes, men man kan fjerne den følelsesmæssige tilknytning til dem, så der ikke længere er smerte forbundet med erindringerne.
På den måde er det betydeligt lettere at komme videre og lære nye færdigheder i parforholdet, så det hurtigt kan blive meget bedre og lykkeligere.
Læs mere om Havening på min side www.havening.dk.
.
81: Min mand trækker beslutningen om fælles børn i langdrag
Hvis I ikke er blevet enige om, hvornår I skal have børn, og dit biologiske ur tikker hurtigt deruda’, vil det være en overordentlig god idé, at I så hurtigt som muligt får lavet forventningsafstemning med hinanden.
Se www.parforhold-parterapi.dk/forventningsafstemning
Det bør I faktisk gøre jævnligt, fx mindst en gang om året.
Det kunne eksempelvis være i forbindelse med nytåret, eller jeres bryllupsdag, eller til midsommer, eller en anden fast dag, I vælger.
Hvert år vil I opleve, at I både har nye prioriteter, og der er nogle prioriteter, der går igen.
Det er vigtigt, at I får luftet jeres ønsker, håb og forventninger til parforholdet og hinanden.
Ellers kan det pludselig eksplodere for jer.
Lav eventuelt listen sammen med en professionel parcoach, der kan hjælpe jer i gang, så I begge får det meste og bedste ud af det, samt undgår fremtidige konflikter og frustrationer.
.
82: Går du selv i supervision?
Ja, enhver ansvarlig coach, terapeut, psykolog eller behandler modtager egenterapi og supervision.
Jeg selv har en terapeut/coach, jeg fast konsulterer.
Derudover går jeg regelmæssigt i supervisionsgruppe med gode kollegaer.
Og en gang imellem går jeg i vedligeholdende parterapi med min partner.
Jeg skal ikke “fixe” nogen – heller ikke min kvinde eller mit parforhold.
Ingen kan se sig selv. Det er et grundlæggende livs-vilkår.
Det mest fornuftige og effektive er professionel hjælp udefra til at se sig selv og få justeret sin kurs i livet.
En tandlæge borer jo heller ikke i sine egne tænder (måske lige bortset fra Mr. Bean http://youtu.be/60NSM_EHmuw).
Jeg kan afsløre, at jeg tidligere har haft en del parforhold i mit liv.
De har alle været en vigtig læring for mig.
Uanset hvor dygtig en parcoach jeg er, så er jeg også et almindeligt menneske med almindelige dagligdags problemer og udfordringer.
Derfor er professionelle øjne og ører, der ikke er følelsesmæssigt engageret, vigtige, hvis man vil blive ved med at få parforholdet til at trives og blomstre – og forblive en dygtig parcoach.
.
83: Hvor længe vil der være brug for parcoaches og parcoaching?
Svaret er, at det vil der være lige så længe, som der er brug for mekanikere, når der kører biler rundt på vejene.
Værkstederne reparerer de skader, folk ikke selv kan udbedre.
Endvidere vedligeholder mekanikerne også med jævne mellemrum bilerne, så de kører sikkert på vejene.
Man kan være nok så dygtig en chauffør, men man behøver ikke at vide noget om hvordan bilen fungerer, for at ens dagligdag fungerer.
Men hvis tændrørene skal skiftes, olien skal fornyes, eller der skal laves rustarbejde, vil det være en god idé at få en professionel til at gøre det for sig.
.
84: Vedligeholdende parcoaching
“Vi har lidt små-problemer i parforholdet, men ikke noget af nogen betydning.
Alligevel foreslår min kone, at vi går til parcoaching.
Hvad nytte ville det være, og ville det hjælpe noget som helst?”
Det er fornuftigt at vedligeholde sin bil med et serviceeftersyn en gang imellem, også selv om det oprindeligt var en dyr bil, og den bliver vasket og støvsuget hver uge.
I de dele af bilen, man ikke kan se, kan der ske slitage eller brud, der kan blive katastrofale, hvis de ikke bliver opdaget i tide.
Læs artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/vedligeholdende-parterapi om Tommy og Heidi.
.
85: Hvilken type problemer har de fleste mennesker?
Jeg har samlet nogle forskellige problemstillinger og anonymiseret dem, så det er lettere at se, hvem jeg kan hjælpe.
Se dem på www.parforhold-parterapi.dk/eksempler
.
86: Laver du også individuel terapi?
– Derpå finder vi hurtigt et bestemt emne at arbejde med.
Jeg er også uddannet chok/traume-terapeut.
Jeg har en helt fast spørgeteknik, og det varer typisk 10 minutter.
.
87: Min mand er meget opfarende og bliver let vred
Intet normalt fungerende menneske ønsker at være vred. Det er ikke en behagelig tilstand.
Måske bliver han rasende, fordi han føler, at du ubevidst er kommet til at ydmyge ham, eller du kritiserer, retter og bebrejder ham uden at tænke over det – eller du skælder ud over noget, du er utilfreds med.
Disse ting kan få enhver normalt fungerende mand til at fare op i det røde felt.
Måske føler han, at du leger mor for ham.
Måske er det jeres lave selvværd, der gør lunten kort.
Så overvej, hvad du gør i det daglige. Bliv bevidst om din egen holdning og adfærd.
Sæt især fokus på din egen rolle, lige inden han bliver vred.
Når I har en rolig stund sammen, kan du tage det op med ham og tale om det.
Tag ansvar for din del af hans vrede.
Det vil gøre det lettere for ham at kommunikere med dig.
Hvis det er for svært, har I måske brug for en tredjeperson, der kan hjælpe jer med at få styr på ubalancen mellem jer.
Men lad være med at gøre ham til problemet.
Hvis han føler, at der er et problem, må han selv gøre noget ved det.
Inden da kan du selv lære at udtrykke dig på en hensigtsmæssig måde, så han bliver klar over det – uden at blive vred.
.
88: Jeg har andre at tale med om vores problemer
Hvis du tager imod gode råd om parforhold fra dine venner eller familiemedlemmer, kan du risikere to ting:
Måske har de altid selv haft et fantastisk parforhold uden de store udfordringer.
Derfor kan det være svært for dem at sætte sig ind i og forstå, hvordan det er at være dig, og derfor også at rådgive dig ordentligt om dine problemer.
Eller måske har de på den anden side altid har haft store problemer og sprunget fra det ene parforhold til det andet.
Hvad kan du så bruge deres erfaring til?
En professionel og erfaren par-coach har set og arbejdet med rigtigt mange forskellige problemstillinger.
Endvidere har vedkommende en uddannelse i at håndtere psykologiske og følelsesmæssige udfordringer.
Samtidig går en seriøs behandler selv i supervision, så arbejdet hele tiden bliver justeret og optimeret.
En professionel har heller ikke en følelsesmæssig dagsorden med dig og jer, som en god ven eller et familiemedlem med stor sandsynligvis har.
Et personligt følelsesmæssigt filter vil alt andet lige skabe nogle forvridninger, som umuliggør god saglig rådgivning.
.
89: Skilsmisse, stilstand eller parcoaching?
Flere gange har jeg fået spørgsmålet: ”Hvorfor vælger nogen at blive skilt, frem for at prøve parcoaching først?”
Læs svaret på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/undga-skilsmisse/aarligt-tjek-af-parforholdet
.
90: Parcoachingen føles kunstigt og helt forkert
Ja, det gør det.
Fordi dét, I har gjort indtil nu, som har forårsaget jeres problemer, har føltes helt normalt og velkendt.
ALT hvad der foregår i min klinik, vil komme til at føles kunstigt og helt forkert – i begyndelsen.
Lidt ligesom at lære at køre bil.
Hvis du aldrig har siddet bag rattet før, og skal til at tage kørekort, vil det føles kunstigt med gearstang, pedaler, blinker og så videre.
Men efter et stykke tid, føles det helt normalt.
Når du er blevet en rutineret chauffør, vil du, uden at tænke over det, skifte gear, geare ned, bremse og dreje.
Jeg er meget direkte, går lige til sagen og siger tingene ligeud – på så hensynsfuld måde som muligt.
Jeg gør tingene meget anderledes end andre parterapeuter, og jeg har stor succes med mine metoder som parcoach.
83% (august 2024) af mine klienter får deres parforhold til at fungere igen.
Jeg kan være enormt provokerende og direkte (selvfølgelig på en respektfuld måde), for det er dét, jeg har opdaget, der virker bedst, når et parforhold skal komme til at fungere.
Få mennesker har brug for bare at blive strøget over håret og få ret, hvis de ønsker blivende ændringer i deres liv.
Parcoaching er ikke konventionel psykoterapi.
Som sagt har jeg også den medfølende og indfølende side, hvilket er glimrende i masser af sammenhænge – men ikke når vi skal have løst nogle problemer i parforholdet.
Der er nogle grundlæggende ”færdselsregler”, der skal læres og overholdes, for at vi ikke støder ind i hinanden eller får bøder.
Det duer ikke, hvis en person føler, at det er rigtigst for vedkommende at køre i venstre side af vejen, hvis man bor på Kontinentet.
Eller at køre over for rødt, fordi han/hun elsker den røde farve og føler at det er det mest rigtige.
Hvis man var helt alene, gjorde det naturligvis ikke noget, men lige så snart der er bare én mere på vejen, bliver man nødt til at kende og overholde færdselsreglerne. Ellers går det galt.
Se eventuelt min artikel om selvansvarlighed på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/hvad-er-selvansvarlighed
.
91: Bruger du en bestemt retning eller ”skole”?
Jeg har efterhånden så mange års erfaring (flere end 10.000 klient-timer) at jeg i min praksis har skabt min helt egen stil.
Jeg kalder det ”Mikael-Hoffmann-Metoden” eller ”Anvendt Psykologi”, nok mest fordi jeg er meget praktisk orienteret, struktureret og resultatsøgende.
Jeg har i mange år omhyggeligt undersøgt og testet hvad der virker (og hvad der ikke virker), og har taget det bedste fra flere retninger, plus selvfølgelig min praktiske erfaring med en masse klienter.
Se eksempel på min måde at arbejde på her:
22:42 minutter
Psst… Gør som flere end 1.700 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort.Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
92: Hvad vil det sige at arbejde med sig selv?
At arbejde med sig selv betyder kort sagt at holde op med at vente og håbe på, at andre skal ændre sig.
I parcoachingen kan det være en stor oplevelse for begge parter at få et dybere indblik i hinanden.
De to baggrunds-historier til første parsession skal bevidstgøres, for at man kan forstå, hvordan historierne på godt og ondt danser sammen.
Forstå, hvordan man blokerer hinanden, og hvordan man kan frisætte hinanden.
Viden om sin egen og partnerens dybtliggende baggrund giver en helt ny indsigt omkring konflikterne.
Parcoachingen kan gøre det meget tydeligt at partneren blot er et spejlbillede eller fatamorgana, uanset hvor reelt og ”objektivt”, det ser ud.
Når man bliver i stand til at se sig selv og hinanden i et klarere lys, er arbejdet med sig selv lykkedes.
Parcoachingen stopper ikke i sig selv konflikterne i parforholdet, men når begge parter er klar over sammenhængene, og kan se sine egne mønstre, kan det hurtigt stoppe konflikterne på en ordentlig måde.
Jeg siger altid til mine klienter, at de reagerer helt normalt (men uhensigtsmæssigt) på det input, de opfatter.
Når man har arbejdet med sig selv, er man klar over, at der skal være en Time-Out, hvor man kan finde ud af, hvad og hvem det egentlig er, man slås med. ”Slås jeg med dig, eller slås jeg med noget inde i mig selv?”
Prøv at forestille dig, at din partner sagde dette, når han eller hun var rasende på dig!
Man lærer i parcoachingen nogle færdigheder, der gør en i stand til at indlede et detektivarbejde, for at finde ud af, hvad det er, der foregår i konflikten.
Når man er i stand til at træde et skridt tilbage, og ikke kun bliver overvældet af sine følelser, får man en ny adfærd.
Dette vil automatisk også ændre partnerens adfærd.
Se www.parforhold-parterapi.dk/toget.
Når der kommer forståelse og medfølelse ind i konflikten, kan den løses.
Hvis man normalt har lukket ned i en konflikt, når man var blevet bange, vil man, når man møder medfølelse og forståelse, fremadrettet få mere lyst til at åbne op.
Det gælder begge veje, så man skal også selv være i stand til at være medfølende og forstående, og kunne fortælle hvad der foregår inde i sig selv.
Det giver en helt anden struktur i kommunikationen, med et helt andet resultat til følge.
.
93: Er du selv lykkelig med din partner?
Jeg er et ganske almindeligt menneske med ganske almindelige problemer med min partner ligesom alle andre almindelige mennesker.
Hvad der imidlertid adskiller mig fra andre, er, at jeg er dygtig til at hjælpe andre med deres parforhold, for at få det til at blive meget bedre. Jeg er ekspert på området, med flere end 10.000 klienttimer bag mig. For 30 år siden (2024) startede jeg som selvstændig psykoterapeut og coach, så jeg har noget at have det i.
Og jeg har succes med det, jeg laver 🙂
Se en video med mine klienters anbefalinger
27:23 minutter
.
94: Betyder det noget, om parterapeuten er gift eller skilt – single eller i parforhold?
Nej, overhovedet ikke.Det afhænger udelukkende af klienten selv.
Den negative klient vil til den fraskilte eller gifte parterapeut sige:
– “Du er skilt og single, så derfor er du utroværdig som parterapeut!”
– “Du er lykkeligt gift og lever i et længerevarende parforhold, så du har aldrig prøvet livets hårde realiteter.”
Den positive og ressourcestærke klient vil til sin fraskilte eller gifte parterapeut sige:
– “Du er skilt og single, så du må have masser af erfaring med parforhold i forskellige afskygninger.
Du må kende smerten, og dermed kunne sætte dig ind i min situation.”
– “Du er lykkeligt gift og lever i et længerevarende parforhold, så du må da vide noget om parforhold, og hvad der kan få det til at holde.”
Så terapeutens personlige forhold har intet med vedkommendes faglige dygtighed, parcoachingen eller udbyttet at gøre.
Både den fraskilte og den gifte parcoach kan være enten hamrende dygtig eller totalt inkompetent og uduelig.
Det er noget helt andet end de personlige forhold, der er vigtige.
.
95: Hvad med data-sikkerheden?
Datasikkerheden er høj hos mig.
Jeg lægger stor vægt på data-trygheden.
Læs om hvordan jeg opbevarer og sikrer data og følsomme oplysninger (GDPR) ved at klikke her.
.
96: Hvad mener du med lidelseshåndtering og smertebehandling?
Jeg er ekspert i sygdomsforebyggelse og lidelseshåndtering, grundet min baggrund og uddannelse som chok-traume-behandler.
Ofte er der stor smerte forbundet med knas i parforholdet, og mange områder af livet kan være og blive påvirket.
At få styr på sit parforhold kan forhindre helbredsmæssige udfordringer af psykosomatisk art.
.
97: Kan humor forbedre vores parforhold? Vi griner ikke særligt meget sammen mere
Latter og humor er i høj grad med til at øge trivslen i parforholdet.
Det løser op på en dejlig måde.
Læs mine artikler om dette på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/fem-gode-grunde-til-at-grine
og www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/humor-og-latter
.
98: Børneopdragelse
”Jeg er alene med min søn. Men han har store udfordringer i sit liv, og jeg vil spørge dig, om det er en fejl, at jeg altid giver det bedste til ham og det næstbedste til mig selv? Fx sover han i sengen, og jeg sover på gulvet. Han får i høj grad sin vilje, selv om det nogen gange gik ud over mig.”
Mit svar: Nej, dét i sig selv er ingen fejl. Det er din naturlige moderlige omsorg og beskyttelse.
Du må ikke bebrejde dig selv noget, der er sket tidligere.
Du har hele tiden gjort dit bedste ud fra de forudsætninger, du havde på det pågældende tidspunkt.
Så tilgiv dig selv, ligesom du skal tilgive andre for deres fejltagelser.
Og lav uhensigtsmæssighederne om lige NU.
Hvad der muligvis mangler i din søns opvækst er det maskuline modspil til det feminine.
At du vælger at være alene med din søn, og ikke får etableret et godt parforhold med en mand, som han kan spejle sig i.
En mand, som kan afbalancere din feminine side med sin maskuline side.
En mand, som kan sige fra over for din moderlige omklamring, og få (bonus)-sønnen med på vilde overlevelsesture, hvor de skal sove på gulvet.
Hvis der kun er maskulin energi eller kun er feminin energi i et barns opvækst, vil det mangle noget, og det kan få ganske alvorlige konsekvenser for dem senere i livet – ikke mindst med deres parforhold.
I øvrigt er det ligegyldigt om forældrene er af forskelligt eller samme køn.
Det handler om det maskuline og det feminine.
Dette er samtidig grunden til, at det er en fordel at forældrene er forskellige.
De behøver overhovedet ikke at være enige, for at have et godt parforhold, og være gode rollemodeller for deres børn og bonusbørn.
Blot skal de acceptere og respektere hinanden i tillid og tryghed.
De skal kunne kommunikere med hinanden, så det giver en meningsfuld forståelse.
Det vil give børnene de bedste opvækstbetingelser og forældrene det bedste parforhold.
.
99: Hvad gør jeg, hvis min partner ikke vil med til parcoaching?
Du er måske selv opsat på at starte med noget parterapi eller parcoaching, men hvordan får du din partner med?
3:37 minutter
Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan du formulerer dig, hvis du ønsker at din partner skal være med til at gøre noget, for at parforholdet kan blive bedre.
Hvis det er mig, du ønsker hjælp fra, skal ud understrege, at det er parCOACHING og ikke parTERAPI.
Der vil ikke være noget navlepilleri eller føle-føle.
Kun læring af nye kommunikations-værktøjer.
Kort sagt skal du tale ud fra dig selv.
Det vil sige uden brug af ordet DU.
Du må kun fortælle om hvor vigtigt du synes at jeres parforhold er.
Derefter at du måske Googlede noget om parcoaching, og hvad du har fået ud af at se denne hjemmeside, at se videoerne, og af at tale med mig over telefonen.
Med andre ord hvordan var det for DIG helt personligt.
Det vil nemlig ikke få din partner til at føle sig presset eller manipuleret med eller forkertgjort.
Du slutter af med at sige til din partner, at “Mikael sagde, at han betingede sig at tale med os begge to, inden han eventuelt vil indlede noget samarbejde om at få parforholdet til at blive godt igen.”
Derefter skal du, efter en kunstpause, skifte emne.
Enten ønsker din partner at forbedre parforholdet med dig, og er klar over, at der nok er brug for hjælp udefra.
Eller også er din partner ikke interesseret i at ændre noget som helst.
I første tilfælde vil din partner undersøge, hvad jeg er for en underlig (og skræmmende) fyr.
Måske vil han selv Google mig.
Eller spørge dig om mit telefonnummer.
Eller også er det fuldkommen ligegyldigt, hvad du gør.
Hvis din partner ikke er motiveret til at arbejde for parforholdet, kan jeg ikke hjælpe jer.
Og så må I finde på noget andet end parcoaching.
Eventuelt kan du overveje selv at lære nogle færdigheder og få nogle nye indstillinger og holdninger, der vil ændre din egen adfærd, så din partner automatisk vil ændre sig.
Men jeg må advare om, at det erfaringsmæssigt kræver flere ressourcer og mere tid fra dig, end hvis I valgte at løfte i flok.
.
100: Min mand tror ikke på terapi og parterapi!
Sådan har mange mænd det (desværre), men det er helt i orden. Sådan er det bare.
Husk blot at forklare ham forskellen mellem parterapi og parcoaching.
Hvis din mand stadig ikke vil arbejde med jeres parforhold, for at forbedre det, kan du vælge selv at fortsætte i terapi alene.
Jeg har gennem årene haft både mænd og kvinder, hvis ægtefælle af forskellige grunde ikke ville til parcoaching.
I de tilfælde måtte de så selv trække hele læsset.
Det viser sig at være betydeligt mere hårdt, og det tager længere tid, end hvis de havde gjort det i fællesskab.
Men det kan faktisk godt lade sig gøre at komme i hus og få det gode parforhold med ægtefællen, selv om man gør al arbejdet alene.
Blot er det ligesom at ændre kursen på en supertanker.
Roret er kun 1% af hele vandarealet, men hvis der er fuld fart på skruen, og roret drejes helt i borde, kan tankskibet godt skifte kurs.
Dog er dreje-cirklen meget stor.
Hvis begge derimod bidrager til den positive forandring, med at lære nye strategier og kommunikationsværktøjer, vil det mere svare til et mindre skib med to skruer og to ror.
Drejecirklen er betydeligt mindre.
I praksis tager det omkring 3 måneder, med et målrettet Forløb, at genfinde det gode parforhold sammen.
Hvis man derimod gør det alene, tager det erfaringsmæssigt mellem et og to år, og koster mere end det dobbelte.
Men det er helt op til dig, hvad du ønsker og hvad du vælger.
.
101: Har du fået anbefalinger af din coaching og terapi?
Jeg har haft flere end 400 klientpar gennem de seneste 10 år, og nogle af disse har skrevet deres anbefalinger på Google
.
102: Har du nogensinde fået dårlige anmeldelser?
Ja, et enkelt par var ikke tilfredse med den forudgående gratis afklarende samtale over telefonen, og gav mig en dårlig anmeldelse på Google.
.
103: Vores forældre/svigerforældre vil gerne betale for vores parcoaching. Er det OK?
Normalt fraråder jeg det.
Grunden er, at I risikerer ikke at få nok ud af parcoachingen.
Eksempelvis kan jeg fortælle, at jeg som 20-årig tog til Málaga for at lære spansk på en sprogskole.
Jeg sparede selv sammen til opholdet af min elevløn.
Hver måned, jeg var dernede, kostede mig 3 måneders elevhyre.
Jeg opdagede hurtigt, at mens jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at lære så meget spansk som muligt, havde mange af mine medstuderende en mere afslappet holdning til det.
Oftest havde deres forældre eller firma betalt for opholdet.
Jeg selv sørgede for at få masser af spanske venner efter skoletid og om aftenen.
Jeg lavede altid alle lektierne og hjemmearbejdet.
Jeg læste bøger og gik i biografen.
Men mine studiekammerater skulle efter skoletid “lige have en pause”.
I frikvartererne kværnede de løs på deres eget sprog, hængte ud med deres landsmænd efter skole og fik ikke altid lavet lektier.
Nogle gange holdt de også en fridag fra skole.
Men gæt hvem der talte flydende spansk efter tre måneder?
.
104: Hvad er forskellen mellem parcoaching, parterapi og psykoterapi?
Groft sagt betyder psykoterapi, at terapeuten hjælper klienten med selv af finde svarene. Det handler mest om JEG!
Psykoterapi er en opdagelsesrejse i at finde sig selv.
I parterapi taler man meget om følelser og energier. Også her hjælper parterapeuten parret med selv at finde svarene.
Parcoaching er mere konkret og håndgribeligt. Det handler primært om VI og OS.
Hvordan vi grundlæggende kommunikerer bedst med hinanden.
Parcoachen svarer på spørgsmål og give gode råd. Der finder i højere grad en læring sted, end til psykoterapi og parterapi.
Parret skal lære at forstå hinanden ved hjælp af (nye) kommunikations-værktøjer og -strategier.
De skal også lære at forstå forskellene mellem kønnene.
Misforståelsen om at man er ens, har gennem de seneste år afstedkommet mange misforståelser, konflikter og problemer.
Hvis parret selv havde kendt svarene, havde de længe forinden selv ændret deres måde at være på.
Derfor skal der en my læring til.
Og denne læring føles normalt kunstig, besværlig, uægte, hul og lignende.
I parcoachingen sker læringen betydeligt hurtigere end i parterapien.
Parcoaching (og parterapi) er en opdagelsesrejse i at finde hinanden.
.
105: Hvordan virker parcoaching?
Læs mere om dette på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/hvad-er-det/hvordan-virker-det
og www.parforhold-parterapi.dk/parterapi
Klik på ARTIKLER for at læse flere end fem hundrede artikler, jeg har skrevet om parforhold.
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 på Hærvejen optog flere end 50 korte videoer.
Skriv eller ring til mig for at stille mig dit spørgsmål.
Enten på telefon 21 79 18 50 – eller send en email til
Så vil jeg svare på det her på denne side.