Tryg eller utryg tilknytning i parforholdet
Hvorfor har vi nogle gange store udfordringer i parforholdet, selv om vi tilsyneladende har forberedt os grundigt i forvejen, og gør alt det rigtige sammen?
Videnskabelige undersøgelser
Undersøgelser viser, at der ofte er store synlige lighedspunkter mellem to ægtefæller. Når vi vælger en ny partner, spiller udseende og holdninger de største roller i tiltrækningen.
Imidlertid er det kun cirka halvdelen af alle parforhold, der varer ved, og nok endnu færre, der stortrives, så måske findes der noget mere grundlæggende, som ikke er så synligt, men som alligevel er vigtigere ingredienser end det åbenlyse og umiddelbare.
Hvis det er for svært selv at få løst problemerne, er der mulighed for parterapi i København eller andre terapeuter i Hovedstadsområdet.
En amerikansk undersøgelse, der blev udført af to psykologer fra Iowa i USA, omfattede 291 relativt nygifte par.
De knap 600 ægtefæller udfyldte hver især et spørgeskema om blandt andet tre sæt egenskaber hos dem selv, nemlig holdninger, personlighed og tilknytning.
- Holdning handler om fx politiske, samfundsmæssige og religiøse spørgsmål, som er relativt synlige med det samme.
- Personligheden og hvordan man har det. Der var i undersøgelsen især lagt vægt på i hvor høj grad personerne var udadvendte eller indadvendte, venlige eller uvenlige, nervøse eller rolige, åbne (fleksible) eller lukkede (ufleksible) og samvittighedsfulde eller skødesløse. På disse fem psykiske områder skulle deltagerne angive, hvor på en skala mellem yderpunkterne de lå.
- Tilknytningen til partneren. Der er tre psykologiske tilknytningsformer i parforholdet:
A) En tryg, sikker og sund tilknytning, hvor man har tillid til sin partner, men stadig er i stand til at bevare sin selvstændighed i parforholdet.
B) En utryg, nervøs eller usikker tilknytning, hvor man er i tvivl om hvor meget man kan stole på sin partner, og derfor har brug for et klæbende tæt forhold. Man søger anerkendelse og accept.
C) En distanceret, undgående og afstandtagende tilknytning, hvor man har det bedst med en vis afstand til partneren. Man kan finde på at bruge sarkasme og negativitet til at holde denne afstand.
En utryg eller distanceret tilknytningsstil er typisk en konsekvens af forældrenes skænderier i barndomshjemmet eller forældrenes skilsmisse. At forældrene har det dårligt med hinanden går helt sikkert altid ud over børnene.
Klik her for at se flere anmeldelser
Hvad er vigtigst?
De 291 ægtepar var i det store og hele enige i deres holdninger.
Det er ikke så underligt, fordi forelskelsen meget handler om det, man umiddelbart ser og mærker.
Derimod kunne der være stor – og meget stor – forskel på de to sidste punkter: Personlighed og tilknytning.
Undersøgelsen viste, at hvis den ene part i parforholdet har en personlighed, der fx er venlig og samvittighedsfuld, betyder det ikke automatisk, at den anden også har samme personlighed.
Det samme gør sig ligeledes gældende med tilknytningen:
Hvis den ene er utryg, usikker og nervøs (typisk lavt selvværd), kan den anden godt have en distancerende og undgående tilknytningsstil.
Desværre spiller lighed i holdninger og meninger ikke nogen stor en rolle for trivselen i parforholdet, selv om det typisk er på dette felt, at parforholdet er funderet.
Vi lægger normalt mest vægt på lighed i den kortsigtede tiltrækning, og det kan være svært med overskud og overblik over de mere langsigtede faktorer.
Det viser sig nemlig, at personligheden og tilknytningsformen er altafgørende for, om vi får det godt med hinanden, og om parforholdet varer ved med glæde og trivsel.
Dog er der i personligheden grader af vigtighed.
Lighed i personligheden med udadvendthed og nervøsitet spiller ikke så stor en rolle for glæden ved parforholdet.
Derimod har parternes samme grad af venlighed, samvittighedsfuldhed og åbenhed stor betydning for parforholdets trivsel.
Med andre ord er det en god idé for singlen at lede efter en person, der er lige så venlig/uvenlig, åben/lukket, fleksibel/ufleksibel og samvittighedsfuld/skødesløs, som en selv, hvis man ønsker sig et langt og lykkeligt parforhold.
Hvis den enes personlighed er positiv og den andens negativ, kan dette også skabe store udfordringer i parforholdet.
Det vigtigste
Allermest betyder dog tilknytningsformen. Det bedste og sundeste i parforholdet er naturligvis, hvis begge har en tryg tilknytningsstil.
Hvis begge parter har brug for rum og plads, eller hvis de begge kræver klæbende nærhed, er det heller ikke noget problem.
Det er først hvis den ene føler, at den anden fx enten er klæbende eller er følelseskold, at problemerne opstår.
Hvis de har forskellige behov på dette vigtige område, kan der opstå blandt andet mistrivsel og foragt for hinanden, med de helt store udfordringer til følge.
Når man søger efter en ny partner, er det vigtigt at være sig alle tre områder bevidst (holdninger, personlighed og tilknytning), selv om de to sidstnævnte kan være svære at få øje på i forelskelsens beruselse.
tilknytningsstilen er godt at kende, inden man beslutter sig for hinanden.
Cirka 50% af befolkningen har en tryg, sikker og sund tilknytning. Det er de par, der bliver i deres parforhold og løser problemerne sammen.
Cirka 25% har en utryg eller usikker tilknytning. De kan have svært ved at få parforholdet til at fungere. De kan være jaloux og/eller klæbende.
Og cirka 25% har en afstandtagende tilknytning. De er typisk de ”ensomme ulve” i parforholdet, og ofte er de også singler.
Tilknytning, løsrivelse og undgåelse
Tilknytning, frigørelse og undgåelse er temaer, der ofte påvirker personer med angst.
Mange af dem lærer løsrivelse som en forsvarsmekanisme for at undgå ubehagelige og angstskabende følelser.
Spørgsmålene opstår: Hvorfor opleve ubehag? Hvorfor føle angst? Hvorfor tillade adrenalin?
Denne tankegang har en vis logik, men dens “fordel” er kun øjeblikkelig.
På lang sigt er omkostningerne ved at undgå disse følelser høje: For meget tid spildt, for mange penge brugt og for mange relationelle udfordringer.
At løsrive sig fra følelserne viser sig at være destruktivt, da det forstærker angsten og bidrager til dens vækst.
Jo mere man forsøger at undgå, jo mere fortrænges og genbruges følelserne, hvilket resulterer i øget angst, panik, bekymring, depression og diverse stressrelaterede fysiske problemer, der truer ens helbred.
Konsekvent undgåelse af en specifik ting på grund af angst betragtes som en fobi.
Jo mere løsrivelsen fører til undgåelse, desto større er risikoen for udvikling af det, der betegnes som en undgående personlighed.
Sund fornuft, logik og objektivitet indikerer, at en person, der undgår, ikke vil tilegne sig nye færdigheder, være produktiv eller undgå at skabe problemer.
Undgåelse kan udvikle sig til en dødelig og snigende vane, endda blive en afhængighed.
Den påvirker ikke kun den undvigende person selv, men også de personer, som denne afhænger af.
På jobbet kan en undvigende person undlade at deltage i møder, overskride deadlines, undlade at påtage sig nye projekter eller undlade at stille afgørende spørgsmål, der er nødvendige for at udføre arbejdet effektivt.
Det kan være svært at have tillid til en person med en undvigende personlighed.
“Jeg ved det ikke”
En anden udbredt udfordring er den usunde vane med at sige “Jeg ved det ikke.”
Dette bliver ofte en refleks, der hindrer produktivitet og udvikling.
Ordene “Jeg ved det ikke” anvendes som en undskyldning for at undgå engagement, afslutte kommunikation, forhindre idéudvikling, hæmme risikovillighed, stoppe deling af forskellige meninger, kvæle kreativitet og undgå intimitet.
Disse ord lukker døren til selvrefleksion, produktivitet og succes.
Det er værd at overveje, hvordan og hvornår man bruger denne sætning og reflektere over, om det er i situationer, hvor man ikke ønsker at forpligte sig til tænkning eller følelser, der kræves for at besvare spørgsmålet.
Betragt “Jeg ved det ikke” som en dør, der skal åbnes, og de svar, der ligger bag, vil bidrage til udviklingen af et bedre liv og parforhold.
Single eller eksisterende parforhold
Hvis du endnu ikke lever i et parforhold, kan du med fordel spørge dig selv: ”Vil vi stadig om 10, 20 og 30 år have noget fornuftigt at tale om?”
Hvis du ER i et parforhold nu, kan du med fordel spørge dig selv og din partner: ”Hvad kan vi gøre lige nu, for at vi om 10, 20 og 30 år stadig har noget fornuftigt at tale om?”
Hvis man allerede har dannet par og måske er gift, og føler, at den ægteskabelige lykke ikke står mål med forventningerne, må man arbejde målrettet og intenst for at få parforholdet til at fungere igen.
Det kommer ikke af sig selv og gøres blandt andet med bevidstheden om De 5 Kærlighedssprog, med fokus på valget at give sin partner det, partneren gerne vil have, samt respekt for forskellighederne.
Der skal bygges tillid, tryghed og respekt for hinanden op.
I skal også være klar over jeres fælles værdier og etikken i jeres relation.
Måske skal der læres nye kommunikationsværktøjer.
Nogle gange handler det også om ens egne gamle spøgelser, som ikke har ret meget med partneren at gøre, og det må man arbejde individuelt med i personlig udvikling.
Der skal ydes en indsats
Et godt og langvarigt parforhold kommer ikke af sig selv.
Det er IKKE tilstrækkeligt, at man i begyndelsen var dybt forelskede.
Hvis der er problemer, kræver det ofte en forandring, man ikke selv er klar over.
Hvis det havde været kendt, let og nemt, havde man jo nok gjort det for længst.
Derfor kan det være en god idé med en eller anden form for professionel hjælp udefra.
Måske skal der læres nye strategier og færdigheder, måske skal der læres nye kommunikationsværktøjer, måske skal der sluges kameler, måske er der noget grundlæggende som skal afklares, måske er der noget i ens fortid som skal bearbejdes – og måske er den yderste konsekvens en skilsmisse.
Men det er bestemt et forsøg værd at gøre alt, hvad der er muligt, for at rette op på et parforhold, der ikke fungerer ordentligt. Især hvis der er børn involveret.
Når begge parter er indstillet på og motiverede til at få parforholdet til at trives (igen), og hver især påtager sig det ansvar, der er forbundet med dette, er der håb forude.
Undersøgelsen er refereret i Luo, S. & Klohnen, E.C. (2005). Assortative Mating and Marital Quality in Newlyweds: A Couple-Centered Approach. Journal of Personality and Social Psychology, 88(2).304-326.
At bage en kage
Når kagen først er bagt, kan man ikke reversere processen, og få mel, æg og sukker tilbage igen.
Når først man har fundet sammen med sin partner, er det, som det er.
Ligesom med kagen gælder det om at få det bedste ud af det, der er.
Man har valgt at være partner med det menneske, man har valgt at have sine problemer med.
LØS DEM, i stedet for at give op og løbe din vej.
HVIS du endnu ikke er gift eller lever i parforhold, er det måske værd at huske på en meget succesfuld ejendomsmægler, der sagde, at det ikke er når du sælger huset, at du gør en god handel.
Det er når du køber det!
På samme måde er det nok værd at tænke over, hvilken partner, man ønsker at tiltrække sig – og ikke kun basere parforholdet på de særdeles flygtige følelser af fx forelskelse.
Barndommen
Hvis vores barndom har været optimal, med både succes og fiasko, tryghed og læring, op- og ned-ture, og alt hvad der i øvrigt hører sig til en god barndom, har vi sjældent de større problemer i vores voksenliv, heller ikke i parforholdet.
Men omkring halvdelen af os er som sagt vokset op i familier, hvor der (for det meste helt ubevidst fra vores forældres side) har været nogle svigt og manipulationer, der kan have sat sig dybe spor i vores bevidsthed.
En af de områder, hvor der kan være problemer, er vores tilknytning til de voksne.
Hvis vi har svært ved at finde den rette partner, eller parforholdet er smertefuldt og konfliktfyldt, eller intimiteten mangler, er der stor sandsynlighed for, at din tilknytning i barndommen har været problematisk.
Dette er også en væsentlig grund til at mange går i parterapi, nemlig for børnenes skyld.
Ingen ønsker at skade deres børn, men langt det meste af den skade, man forvolder, både på partner og børn, er man totalt uvidende og ubevidst om.
Det er først senere, at man ser resultaterne af de valg, man har truffet.
Heldigvis vælger flere og flere at gøre den indsats, der skal til, for at få sig en hensigtsmæssig adfærd – både i parforholdet og andre steder.
Det handler primært om forståelse.
Både forståelse af sig selv, og af sin partner, og forståelsen for hvorfor børn reagerer som de gør.
Forskellen
Det drejer sig om, at forskel i personligheden om man er A- eller B-menneske, og om man er negativ eller positiv som grundindstilling.
Det betyder ikke det store, om den ene er morgenmenneske og den anden er aftenmenneske – hvis man vel at mærke bliver enige om rammerne for hvad der skal ske om henholdsvis morgenen og aftenen. Det er relativt let at håndtere.
Der skal større forståelse og mere struktur på jeres samvær.
I skal forstå hinanden på et dybere plan og lave nogle aftaler indbyrdes, fx at B-mennesket ikke bliver bebyrdet med krav eller stillingtagen fra om morgenstunden af.
Og at A-mennesket ikke skal være på toppen om aftenen. Der skal ikke tages beslutninger eller diskuteres, når man ikke er på toppen.
Til gengæld kan forskellen på om man grundlæggende er positiv eller negativ af natur på sigt være en vanskelig forhindring at komme over.
Den negative mener fx, at at straf er en motivationsfaktor, og at den positive er lalleglad og naiv.
Den positive mener fx, at at belønning er en motivationsfaktor, og at den negative er kritisk og destruktiv.
Det kræver normalt en kæmpe indsats fra parterne at finde forståelse og fælles fodslag, så man ikke kommer til at træde for meget over tæerne og i stedet bære over med hinanden.
Sammenhæng mellem alting
2:23 minutter
Er du nysgerrig på mulighederne for at få et meget bedre parforhold, vil jeg invitere dig til en afklarende samtale over telefonen (uden udgift for dig), hvor du får indtryk af, hvem jeg er, hvordan jeg arbejder, og om par-coaching måske er noget for dig og jer.
Jeg har mere end 30 års erfaring som professionel selvstændig psykoterapeut – samt flere end 10.000 klienttimer bag mig.
.