Problemer og løsninger
Hvis der er knas i parforholdet, vælger nogle par at gøre noget ved det. Rent statistisk drejer det sig i Danmark om omkring 5-10%. Resten bliver enten skilt, lever som hund og kat, eller lever parallel-liv i en slags bofællesskab med hinanden.
Hvis der er enighed mellem parterne om at gøre noget ved det, vælger nogle parterapi eller parcoaching.
Hvis det kun er den ene part, der ønsker denne form for konfliktløsning, kan der være en udfordring, og hvad gør man så?
Klik her for at se flere anmeldelser
Motivation
Nøgleordet er motivation. I al personlig udvikling skal motivationen være til stede, for at der kan ske en forandring. Ingen kan motivere andre – højst inspirere. Man kan kun motivere sig selv.
Grunden til manglende motivation kan være manglende viden om mulighederne, eller det kan være frygt for noget, man tror vil skade en, fx at blive kritiseret eller nedgjort, eller at der bliver rodet op i private sager. Nogen (især mænd) føler, at det er en falliterklæring at skulle søge hjælp til samlivsproblemer eller seksuelle udfordringer gennem parterapi.
Hvis børnene mistrives – eller der står en smertefuld og kostbar skilsmisse for døren – kan parterapi alligevel være et fornuftigt alternativ, selv om motivationen til at komme hos en parterapeut er lav.
Man kan gå i parterapi af tre grunde:
- for sin egen skyld
- for sin partners skyld
- for parforholdets skyld
Hvis ens partner ikke ønsker at gå i terapi, så kan man spørge ham eller hende: “Vil du gøre det for min skyld?” Eller: ”Har du lyst til at investere i vores parforhold?”
Virker parterapi
Dog er en ting helt sikkert: Parterapi virker ikke, hvis den ene af parterne har stor modstand mod at deltage. Eller hvis den ene part vil have fixet eller ændret sin partner. Begge parter skal have et minimum af motivation for at gå i parterapi for at få en positiv forandring. Ellers kommer der ikke et fornuftigt resultat ud af det.
Parterapi handler udelukkende om at forbedre af kommunikationen mellem parterne, for at man kan forstå sin partner og føle sig forstået. Det skal foregå på en åben, værdig og hensigtsmæssig måde. Succes avler succes, og hvis man føler, at det hjælper noget, er man betydeligt mere motiveret til at gå videre ad den vej, end hvis man ikke kan mærke nogen positive forandringer. Et positivt resultat vil være til gavn og glæde for alle parter – både de voksne, børnene, familien, vennerne og arbejdspladsen.
Kommunikation og motivation er lokomotiverne i vores relationer med hinanden. Derfor er det en god idé at gøre en indsats for at forbedre og forstærke disse.
3:47 minutter
Links til fire andre områder inden for parterapi:
Links til andre artikler om hvad parterapi er (de seks af dem ses herunder):
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten (eller genopfrisk siden) for at se andre artikler.
.
.