Parforhold parterapi

Psykologiske forsvarsmekanismer

Psykologiske forsvarsmekanismer

dreamstimemaximum_11634026I denne artikel vil jeg beskrive en række psykologiske forsvarsmekanismer, hvad de gør ved os, og hvad du kan gøre for at undgå dem eller imødegå dem.

– Føler du dig nogen gange afvist af din partner?

– Eller reagerer andre meget voldsomt på ting, der sker?

– Eller opfører nogen mennesker sig så underligt, at du ikke kan forstå hvad der foregår?

Hvorfor reagerer vi nogen gange temmelig uhensigtsmæssigt?

Forsvarsmekanismerne bruges ubevidst til at forsvare sig mod frygt eller uacceptable og konfliktbetonede følelser eller tanker. De søger at genskabe stabiliteten og fjerne den psykiske ubalance i form af nervøsitet, angst og depression.

På samme måde som kroppen har sine forsvarsmekanismer (immunforsvaret), har psyken det også.

Når noget bliver for truende og ubehageligt, træder de psykologiske forsvarsmekanismer i kraft. I langt de fleste konfliktsituationer bruges de psykologiske forsvarsmekanismer til at skjule eller udsætte problemerne. Hvis dette ikke hjælper, kan der udvikles en krise, en konflikt, et traume eller andre ”sygelige tilstande”.

Hvordan du kan undgå at vikle dig ind i de psykologiske forsvarsmekanismer vil jeg beskrive sidst i denne artikel.

Det psykologiske forsvar er meget kompliceret. Jeg vil her kort beskrive nogle af forsvarsmekanismerne:

Fortrængning er den mest almindelige forsvarsmekanisme. Man ignorerer ubehagelige kendsgerninger som bortfiltreres, fordi de strider mod ens selvopfattelse, fordomme og forudfattede opfattelser af andre og af verden. Den ubehagelig oplevelse flyttes fra bevidstheden over i det ubevidste.

dreamstimemaximum_10165200Eksempel: Kurt er blevet overfuset af sin chef, men glemmer det og føler heller ingen vrede. Han taler ikke til nogen om det, og bliver ved med at være glad for sit arbejde. Men efterhånden udvikler Kurt en depression som resultat af fortrængningen.

Børn, der har været udsat for misbrug/vold, har brug for at  fortrænge hændelserne, fordi de er begået af et menneske, de har tillid til. Hvis de senere i livet kommer ud for noget lignende, kommer det hele op til overfladen igen.

De fortrængte følelser kan dukke op på de mest ubelejligede tidspunkter, fx i stressede situationer, eller når man er fuld.

Når man har fortrængt en meget ubehagelig oplevelse eller følelse, kan den endvidere risikere at sætte sig i kroppen som sygdom.

Grunden til at fortrængning er den mest almindelige psykiske forsvarsmekanisme er fordi den ganske effektivt er i stand til at ”fjerne” problemet, når alt andet mislykkes. Problemet er selvfølgelig ikke løst, men hvis ens system er overbelastet i situationen, eller man ikke aner hvad man skal gøre, er det en slags nødbremse.

Benægtelse er en form for fortrængning. Fx at medarbejderen benægter en fyring eller sit barns død. Herunder hører også bagatellisering og romantisering.

Projektion er når man tillægger andre de tanker, følelser og motiver, som man selv indeholder. ”Tyv tror at hver mand stjæler”. Hjernen vil helt automatisk sortere i den kæmpestore inputs-mængde, den hvert eneste sekund modtager, og fremhæve det, den mener er vigtigt, nemlig det kendte. Derfor er det, vi ser og oplever, vores egne projektioner. Hvis vi ikke havde dem i os, kunne vi ikke se dem. I stressede situationer ser vi vores egne dårligdomme i andre. Vi projicerer vores egne ting over i andre (heraf navnet projektion). Modparten beskyldes for (altid!) at være fx hensynsløs, uærlig, egoistisk, usaglig, grov osv. Ofte er der tale om modsætningsfyldte generaliseringer.

Det skal har bemærkes, at i ophedede diskussioner er de tre ord DuAltid og Aldrig en farlig cocktail.

Devaluering, hvor man tilskriver andre (eller sig selv) negative eller ringere egenskaber. Dette gøres for at straffe en person eller forhindre en truende indflydelse. Når man devaluerer sig selv, er det en selvdestruktiv handling, der typisk skal få andre til at sige det modsatte. Negativitet hører under devaluering.

dreamstimemaximum_34951475Aggression er når man med sin attitude truer andre til at gøre eller være noget bestemt.

Mobning sker både blandt børn og voksne. Når vi ikke kan konfrontere de virkelige kilder til vores frustration, smerte og misundelse, er vi tilbøjelige til at lade det gå ud over en svagere, og dermed mindre truende, person. Mobning kommer typisk af et lavt selvværd.

Afvisning. Man afviser andre for ikke selv at mærke smerten og skuffelsen.

Generalisering. At alt og alle bliver skåret over én kam.

Eksempel: Rødhårede er opfarende, eller skolelærere er nærige.

Rationalisering er defineret som “at skabe falske men plausible undskyldninger for at retfærdiggøre en uacceptabel adfærd.” Forklaringer er ikke usande, men der er bare flere ting med i det end man fortæller om.

Eksempel: At man kommer for sent hjem og undskylder sig med trafikken. Men hovedårsagen til forsinkelsen er, at tiden løb fra en, fordi man sad og spillede computerspil.

Intellektualisering er en afart af rationalisering og en form for bortforklaring. Man kommer med lange ”kloge” begrundelser for sine valg og handlinger i stedet for at stå ved sine følelsesmæssige grunde.
Reaktionsdannelse er når vi opfører os helt i modstrid med, hvordan vi virkelig føler. Fx når man skriger ”Jeg hader dig”, og man i virkeligheden føler at man savner vedkommende og holder af.

Identifikation er at styrke sit selvværd ved at danne en imaginær eller reel alliance med en bestemt person eller gruppe. Dette ses især i usikre mennesker. Det kan være religion, politik, et sportshold, et broderskab eller en social klike.

Projektiv identifikation er når man fremlægger sine egne problemer for andre, så de kan løse dem for en selv på en måde, man selv ønsker det, i stedet for at finde ud af hvordan man har det med den ubehagelige situation. Denne funktion flytter problemerne over i andre mennesker, så man selv har lettere ved at være i situationen. “Hun fik mig til at gøre det!” er den projektiv identifikations kampråb.

Splitting er når man med devaluering, idealisering og projektiv identifikation inddrager andre mennesker i sine egne problemer på en måde, der læsser problemerne over på de andre, så de får det dårligt.

Dette er en “primitiv” forsvarsmekanisme, som starter i den tidlige barndom. Det drejer sig om manglende evne til at integrere modstridende egenskaber af det samme objekt ind i et sammenhængende billede. Fx har mor gode kvaliteter og dårlige. Nogle gange er hun opmærksom og omsorgsfuld, og andre gange er hun irriteret og ignorer. Barnet er ikke i stand til at forstå kompleksiteten i hendes personlighed. I stedet barnet opfinder to konstruktioner (enheder), “god mor” og “dårlig mor”. Det betyder, at når mor er ”god”, idealisereder barnet hende, og når mor er ”dårlig”, devaluerer barnet hende. Disse cyklusser af idealisering efterfulgt af devaluering er almindelige i nogle personlighedsforstyrrelser, hvor man idealiserer sig selv som fantastisk og grandiosiøs, for derefter at devaluere sig selv med had og selvskade, når de ikke lever op til billedet.

dreamstimemaximum_13672270Regression er at vende tilbage til umodne adfærdsmønstre. Fx en teenager, der smider sig på gulvet og skriger og græder, fordi han/hun ikke kan få lov til noget bestemt. Teenageren kan også vende tilbage til spædbarnsadfærd for at få sympati fra hans eller hendes forældre.

Idealisering er når man tilskriver andre eller sig selv overdrevne positive træk. At være positivt er godt, men kun hvis de tilskrevne egenskaber til sig selv og andre er reelle, og funderet i en solid opfattelse af, hvad der er sandt og hvad der ikke er.

Hvis man har et billede af sig selv som utroligt stærk, overlegen, uimodståelig, intelligent eller indflydelsesrig, og dette ikke er krukkeri, men en indgroet, fast indre overbevisning, som grænser op til magisk tænkning, er det en psykologisk forsvarsmekanisme. Meningen er at skulle afværge at blive såret, hvis man skal erkende sine fejl, mangler og begrænsninger.

Fantaseren. Alle fantaserer nu og da og det er sundt og godt. Men hvis fantasien bliver et centralt element i konflikter, er det et usundt forsvar. Narcissister forestiller sig selv meget bedre, end deres resultater og evner viser. Den slags fantasi kan forsinke personlig vækst og udvikling, fordi det kan erstatter reel håndtering af livet. På samme måde er overdreven computerspil og sociale medier skadeligt.

Der er ikke noget galt med forsvarsmekanismerne. De er designet til at passe på dig. Men hvis du kun bruger dem som symptombehandling og de forhindrer dig i at løse dine udfordringer på længere sigt, tjener de dig ikke godt. Kendetegnet ved de psykologiske forsvarsmekanismer er, at man selv har uendeligt svært ved at se dem. Andre ser det tydeligere, og for at få opløst sine udfordringer, kan det ofte være nødvendigt med hjælp fra andre.

Klik herunder for at se udsendelsen i TV2 om bogen om parforhold og forsvarsmekanismer:

tv2partner

www.tv2lorry.dk/artikel/255415

 


Hvordan undgår man, at det er nødvendigt (ubevidst) at bruge ovennævnte psykologiske forsvarsmekanismer?

Det gør man ved først og fremmest at sætte sig selv øverst i prioriteringstrekanten (se www.parforhold-parterapi.dk/prioritering), hvor man mærker efter, hvad man har brug for, og at man udtrykker det tydeligt til sine omgivelser.
Dernæst er det vigtigt at kunne sætte sunde naturlige grænser for sig selv (se www.parforhold-parterapi.dk/nyheder/saet-graenser og https://youtu.be/mC2ECV5mjsc).
Hvis man er i stand til at udtrykke sine ønsker og behov på en ordentlig måde, så man i højere grad får det, man gerne vil have, er de psykologiske forsvarsmekanismer heller ikke nødvendige. (Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/tre-trins-raketten) Det er også vigtigt at kunne udtrykke, hvor højt man prioriterer det, man ønsker sig og har behov for (se www.parforhold-parterapi.dk/opmaerksomhedssignal).
Det er såmænd “blot” det, der skal til…

Og så har jeg i øvrigt beskrevet det meget mere uddybende i bogen “Partner for livet” (www.parforhold-parterapi.dk/partner-for-livet).


Hvad opfatter vi?

dreamstimelarge_30977021Alting skabes i sindet. Den verden, vi oplever, er kun en illusion baseret på vores erfaringer. Et eksempel kan belyse, hvad jeg mener. De drejer sig om fire mennesker, der går forbi den samme mark, men opfatter fire forskellige ting. Læs hele historien på: www.parforhold-parterapi.dk/marken

Det er nøjagtigt den samme mark, de har kikket på, selv om de opfattede fire vidt forskellige ting.

Derfor er den verden, vi alle opfatter som sandheden, i virkeligheden en illusion. Der findes ingen objektive sandheder. Det sete og skete afhænger af øjet, der ser (og de erfaringer, vi har).

.


7 vaner

Ny bog: “7 vaner, som ødelægger parforhold – og hvad I kan gøre for at ændre dem!”

Mange par oplever udfordringer i deres parforhold
Alt for mange par!
Alt for store udfordringer!
Alt for mange brud!

Tre af bogens syv problem-områder er:
1. Mangel på kommunikation
2. Fokus på tid og kvalitet
3. Uindfriede forventninger

Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/7vaner
.


Konklusion

dreamstimesmall_34774432Det vigtigste er imidlertid, at du hviler i dig selv og har det rart. Det vil gøre mange ting meget lettere for dig i dit liv.

Ville det mon være en god idé at lave et service-tjek af sit liv og parforhold – på samme måde som man holder sin bil vedlige? Læs www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/service-tjek-dit-parforhold

Som terapeut kan jeg ikke løse dine og jeres problemer. Til gengæld kan jeg hjælpe dig og jer til at I selv vil være i stand til at løse jeres egne problemer.

mikael-telefonJeg vil gerne tilbyde dig en gratis afklarende samtale over telefonen, hvor jeg vil hjælpe dig med både at få klarhed over, hvilket liv og parforhold du ønsker dig, samt at identificere det vigtigste, som stopper dig og forhindrer dig i at opnå det, du gerne vil have. Disse to opklarende punkter vil belyse de nødvendige skridt, du har brug for at tage, for at nå dine mål. Ring til mig på telefon 21 79 18 50 for at aftale en tid med mig til den gratis afklarende samtale.

.

 

Bøger om parforhold
7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet
Følg på de sociale medier