Spring til indhold

Forskellige roller og indstillinger i parforholdet – ødsel eller nærig

 

Gør det egentlig noget, at I er forskellige i parforholdet og har forskellige indstillinger?

Nærig eller ødselOverhovedet ikke! Det kan derimod være en fordel, men det kommer helt an på, hvordan I bruger (eller misbruger) det.
Fordelene kan udnyttes, og svaghederne kan afhjælpes – hvis blot I véd, hvordan I skal håndtere det!

Mænd og kvinder er meget forskellige. Også i par af samme køn er min erfaring at man polariserer (går i hver sin retning) med at være maskulin og feminin. Så hvordan udnytter vi forskellene, i stedet for at bekrige hinanden med dem?

Alting kan ses enten som en ulempe eller som en fordel. Det er et valg. For eksempel kan en hammer bruges til at bygge et træhus – eller man kan smadre butiksruder med den.

Hvis den ene i parforholdet er samler, og den anden er spreder, kan man vælge at føre krig, – eller man kan drage fordel af hinandens styrker.


Klik her for at se flere anmeldelser

Nærigpinden og den ødsle

Prøv at forestille dig to mennesker sammen i et parforhold. De er meget forskellige. Den ene er en nærigpind, og den anden er ødsel.
Da de deres første år skal spare sammen til sommerferien, og det er den ødsle, der står for opsparingen. Det betyder, at da de er kommet frem til sommerferie-tidspunktet, er der ikke meget at holde sommerferie for.
Det bliver den nærige, der skal finde en eller anden form for discount-ferie til dem.
Hvilken slags ferie mon de får dét år?

Næste år har nøjagtigt de samme mennesker byttet roller. Dog er de stadig respektfulde over for den andens rolle. Men nu er det den sparsommelige, der skal sørge for at spare pengene sammen. Måske vil den ødsle gerne bruge lidt ekstra penge på en tur i byen, men respekterer at der skal spares.

Da de når frem til ferietidspunktet, er der masser af penge at bruge, og denne gang er det den ødsle, eller ekstravagante, der skal sørge for at trykke den maksimalt af!

Måske siger den sparsommelige, at de måske kan nøjes med et 4-stjernet hotel, men respekterer valget af det bedste af det bedste.

Hvad slags ferie mon de får år nummer to?

Formentlig en helt anden type ferie…

Det er de samme mennesker. De har bare fordelt rollerne imellem sig og respekterer hinanden.

Nøjagtig det samme gør sig gældende i parforholdet. Vi har alle sammen nogle styrker og nogle svagheder, og det handler om at udnytte styrkerne og kompensere for svaghederne imellem os.

  • Hvis begge perter er ens, kan det blive en stor ulempe.
  • Hvis begge er nærigpinde, er der aldrig fest og farver i familien.
  • Hvis begge er ødsle, er der aldrig penge sidst på måneden.

Forståelse og respekt

Forståelse og respektI bund og grund handler det om at kunne forstå hinanden, og at kunne vide, hvad det er for nogle dynamikker, der fungerer imellem os. Vi skal kunne forstå og respektere forskellighederne.

Hvis ikke den ”ødsle” kan respektere den ”sparsommelige” og omvendt, så går det galt.

Med andre ord bestemmer I selv, hvordan I vil have det. I skal “bare” vide hvordan…

Forskelle i parforholdet er en stor fordel, hvis man har tryghed og tillid til hinanden, og man respekterer hinandens forskelligheder. “Din partner tager ikke fejl. I har blot forskellige opfattelser af noget bestemt”. Begge parter skal respektere den anden.

At vælge sin adfærd og holdning kan være svært, hvis man aldrig har lært det i sin barndom, eller hvis man har traumatiske oplevelser med hinanden. Men heldigvis er det aldrig for sent at opløse blokeringerne og genfinde respekten for hinanden. Ikke mindst for børnenes skyld, der på den måde dagligt kan se, at forskelligheder kan vendes til en fordel. Det får de brug for senere, både i deres eget parforhold og på deres arbejde.

Selvfølgelig er det svært med forskellighederne. Det er jeg helt klar over. For hvis det havde været nemt at håndtere, havde I jo gjort det for længst. Der skal nemlig noget andet til, end det, I har haft eller gjort indtil nu. Måske er der brug for andre øjne udefra, der kan se kan se nye vinkler og muligheder, og muligvis give jer nogle gode råd. Det kan man nemlig ikke give hinanden, uden at det har den stik modsatte effekt. Jeg kan som parterapeut sige noget til jer, som I aldrig må sige til hinanden, hvis I vil undgå de store følelsesmæssige sammenstød.

Så overvej, hvad det er for en slags liv, I gerne vil have, og hvordan I kan forbedre det.

3:16 minutter


Psst… Gør som flere end 1.700 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort.Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.


Vær venligst opmærksom på, at videoen og artiklen ikke så meget handler om nærighed eller ødselhed – som den handler om forskellene mellem kønnene i alle aspekter – og hvordan man enten kan slå hinanden oven i hovedet med disse forskelle, eller drage fordel af dem. Jeg bruger kun billedsproget “nærig og ødsel“, for at det kan være lettere at forstå hvad der foregår, og hvad jeg mener…..

.