Spring til indhold

7 usunde vaner, som ikke bør være det normale i parforholdet

  • Anslået læsetid: 23 min read
 

Usundt parforhold

parforhold parterapi psykologi vaner

I denne artikel vil jeg tage udgangs i børn og deres læring.
Hvor og af hvem de lærer, hvad et godt parforhold indebærer.
Om at være rollemodel.

Jeg har skrevet om romantik, forelskelse og ægte kærlighed.
Om forskellen mellem de tre.

Kontrol og kontrollerende holdning og adfærd har jeg også adresseret.

Jeg har detaljeret beskrevet 7 konkrete dårlige vaner, som i høj grad kan ødelægge et godt parforhold.

Også de fem kærlighedssprog er jeg inde på.


Hvor lærer børn egentlig noget om at leve i parforhold henne?
Det er jo ikke et fag på skoleskemaet (endnu), og de gør det nok heller ikke ved på et tidspunkt at læse om det i en bog.
Det kan godt være, at eleverne i grundskolen lærer noget om kønsbiologi, forplantning, og måske læser de kærlighedshistorier af Tove Ditlevsen.
Men de lærer ikke ret meget rent praktisk om, hvordan de kan håndtere de grundlæggende udfordringer i parforholdet.
De lærer ikke nogle enkle kommunikations-værktøjer, og ej heller lærer de ret meget om den psykiske og følelsesmæssige forskel på kønnene.
I skolen lærer de kort sagt ikke, hvad der skal til, for at få parforholdet til at fungere og blive lykkeligt.
Derimod kopierer de, hvad de SER de voksne gør. Det er dér, de lærer mest om parforhold. De voksnes adfærd og mønstre, og allermest ved at se deres egne forældre eller pap/bonus/sted-forældre sammen.

Den måde I ER sammen på har allermest betydning for børnenes læring.
Ikke hvad I siger, og heller ikke så meget hvad I gør.
Men derimod den, du ER.
Dét afspejler nemlig din adfærd og dét du siger.

Det kan godt være svært at være den gode rollemodel for børnene.
Især hvis man ikke har lært lektien hjemmefra i sit eget hjem af sine forældre.
Dette er grunden til at så mange søger hjælp hos en professionel par-coach, for så hurtigt og let som muligt at lære de kommunikations-værktøjer, der er brug for, så man kan forstå hinanden. Og selvfølgelig også de grundlæggende forskelle mellem kønnene, så man ikke kommer til at give sin partner dét, man helst selv vil have.

Se en (kort) video om, hvad et godt parforhold bør indeholde:

2:23 minutter

Det er en fejltagelse at tro, at man kan opbygge et solidt og sundt parforhold alene på romantik og forelskelse alene.
Der er nemlig stor forskel på forelskelse og kærlighed.
Mange mennesker blander disse to begreber sammen – til stor skade for parforholdet.

Der skal investeres lige så mange ressourcer i form af blandt andet tid og kræfter i parforholdet, som der skal investeres tid og kræfter i fx ens arbejde.
Hvis man altså ønsker at beholde og vedligeholde begge dele.
Hvis man ikke gør en indsats, risikerer man at blive fyret eller skilt.

Manglende investering kan også skabe skævvridning, kedsomhed, medafhængighed, overgreb – eller det der er værre.

Man skal vide både hvad der skal gøres, og få det gjort, og man skal også vide, hvad man ikke skal gøre og hvad der skal til for at afholde sig fra dette.


Tegn på, at du har en kontrollerende partner (eller selv er kontrollerende…..)

Nedenfor beskrives syv af de mest almindelige vaner i mange parforhold, som ikke er sunde og normale, men derimod usunde, giftige og ødelæggende.

  1. At bebrejde sin partner for sine egne følelser
  2. At udvise ”kærlig” jalousi
  3. Parforholdets scoretavle
  4. At købe løsninger på problemerne
  5. Hentydninger og anden passiv aggression
  6. At holde parforholdet som gidsel
  7. At tro, at man i parforholdet får præcis, hvad man ønsker sig og længes efter

Herunder bliver alle 7 punkter behandlet et for et.


1. At bebrejde sin partner for sine egne følelser

følelser og vanerHvis du selv har haft en dårlig dag, og du oplever, at din partner ikke ligefrem er super sympatisk eller støttende, men måske føler, at han/hun tværtimod fejer dig af, fordi vedkommende er optaget af noget andet, kan du føle dig såret. Du kan føle, at det er din partners skyld, at du bliver ved med at have det dårligt.

Hvis du så angriber og bebrejder din partner med beskyldninger og retfærdiggørelse, har du ikke taget ansvar for dine egne ting, men er i gang med at tørre ansvaret af på andre.

Naturligvis vil din partner reagere (negativt) på dine udgydelser. At bebrejde partneren ens egne følelser er en (skjult) form for egoisme, og et klassisk eksempel på lavt selvværd, skrøbelige personlige grænser og uhensigtsmæssig grænsesætning.

Når du på forhånd har vedtaget, at din partner er ansvarlig for, hvordan du har det (og vice versa), kan der udvikle sig et med-afhængigheds-forhold. Pludseligt må din partner ikke gøre noget som helst uden at tjekke med dig først. Alle aktiviteter derhjemme – selv helt almindelige ting som at læse bøger eller se tv – skal forhandles, og der skal findes kompromisser. Den ene “hus-regel” efter den anden sættes op. Det bliver svært at have et stille, roligt og kærligt parforhold.

Hvis I ikke lyn-hurtigt får justeret kursen i jeres parforhold, kan det blive værre og værre. Det kan blive rigtigt slemt.

Selvværd og selv-accept

Hvis du føler, at nogen taler grimt til dig eller på anden måde overskrider dine grænser, vil det være en god idé, om du i første omgang kigger på om din egen holdning og adfærd er i overensstemmelse med din opfattelse af, hvad du gør, og hvem du er er.
Du skal formentlig lære at sætte sunde naturlige grænser og du skal helt sikkert styrke dit selvværd og din selv-accept.
Husk, at hvad du sender ud, får du tilbage igen i en eller anden form fra en eller anden kilde, og det behøver ikke at være direkte frem-tilbage.
Det kan komme ad omveje fra helt andre retninger.

Hvis jeg vil have, at mine venner kommer til min begravelse, skal jeg selv komme til mine venners begravelse. Hvad jeg sender ud, får jeg retur.

Medafhængighed parforhold

Når du bliver ked af det, bliver alle din partners personlige behov sekundære, fordi det nu er den andens ansvar at få jer begge til at blive glade igen.

Det største problem ved at udvikle med-afhængighed er, at det avler vrede og frustration.
Uanset om det er misbrug/afhængighed af alkohol, stoffer, følelser eller andet.

Det er selvfølgelig helt forståeligt og i orden en gang imellem at blive sur og have en dårlig dag.
På disse tidspunkter er det OK at have et naturligt behov for ekstra opmærksomhed og omsorg, men hvis det efterhånden udmønter sig i, at du får en forventning om, at dit liv skal centrere sig omkring din følelsesmæssige trivsel hele tiden, så bliver din partner hurtigt meget træt og måske endda manipulerende over for dine følelser og behov.

Tag derfor ansvar for dine egne følelser – og forvent, at din partner tager ansvar for sine.
Der er en vigtig forskel mellem at støtte sin partner – og at ofre sig for sin partner.
Alle tiltag bør være selvstændige valg, og skal ikke ses som en forventning om noget bestemt til gengæld.
Hvis I ikke kan være ærlige over for hinanden, kan I risikere at komme til at skjule jeres sande følelser og begynde at manipulere med hinanden.

3:01 minutter


Læs nogle klient-udtalelser her:


Feedback fra klienter
Se klienters erfaringer og udtalelserGoogle anmeldersiderne vedrørende parterapien ved at klikke på desktop (hvis du sidder ved en computer) eller på mobil (hvis du har en mobiltelefon), samt på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser, som er anbefalinger sendt direkte til mig af klienter.

Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser


2. At udvise ”kærlig” jalousi

Kontrollerende adfærdHvad gør du, hvis du føler, at din partner taler lidt for meget med andre mennesker, eller flirter, eller sender mange sms’er?
Bliver du vred og forsøger at kontrollere hans/hendes adfærd?
Hvis du finder på at fx hacke din partners e-mail, gennemse sms-beskeder i smug, eller måske endda følger efter vedkommende og dukker op uanmeldt og uventet, kan jeg betro dig, at du er på et helt galt spor – hvis du ønsker dig et godt og tillidsfuldt parforhold med respekt for hinanden i øjenhøjde.

Ovennævnte adfærd over for din partner er giftig jalousi, og har intet med hengivenhed og kærlighed at gøre.
Det er kontrollerende og manipulerende, og skaber unødvendige dramaer og skænderier.
Det sender endvidere et budskab til din partner om manglende tillid.
Hvis du ikke kan stole på din partner, eller omvendt at vedkommende ikke kan stole på dig, så betyder det, at I enten tror, at den anden

A) er en løgner, eller

B) ikke er i stand til at kontrollere sine følelser eller handlinger.

En vis (lille) portion jalousi er naturlig og i orden.
Det er der ikke noget i vejen for, for det holder parforholdet på dupperne.
Men overdreven jalousi og kontrollerende adfærd over for sin partner er uværdigt og tegn på egne personlige følelser, lavt selvværd og manglende grænsesætning (fra starten af).
Det er vigtigt at lære at håndtere den uhensigtsmæssige holdning og adfærd, og ikke påtvinge sine egne ubalancer på partneren.
Dette vil i sidste ende kun skubbe partneren længere væk.
Man bliver dermed retfærdiggjort i sine antagelser – og er på vej ned af en smertefuld glidebane.

5:47 minutter

Utryghed

Kig på hvorfor du bliver tilskyndet til at snage i din partners ting.
Hvis der er tegn på utroskab eller lignende, så husk på, at der altid er tre ansvarlige, nemlig dig selv, din partner og den tredje person.
Har du prioriteret din partner højt nok (i forhold til børn, arbejde, familie, fritid og lignende)?

Sørg for at få talt om, hvad der foregår, eventuelt sammen med en professionel par-coach/par-terapeut.
Hvis I selv kunne tale om det i tryghed og harmoni med faste veldefinerede kommunikations-rammer, havde I nok gjort det for længst.
Mon ikke?
Nogle gange kan det være nødvendigt med en erfaren ude-fra-kommende specialist til at sikre jer, at I ikke sårer hinanden, misforstår hinanden eller gør situationen endnu værre.

Læs mere om jalousi på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/krise/er-du-eller-din-partner-jaloux


3. Parforholdets scoretavle

parforholdets scoretavleEr du meget omhyggelig med at holde regnskab med, hvad din partner har begået af fejltagelser?
Hvis begge i parforholdet gør dette, har de etableret ”parforholdets scoretavle”, hvor det bliver en kamp om at se, hvem der har dummet sig mest over de sidste par måneder eller år – og derfor “skylder” den anden noget.

At vælte negativitet ud over sin partner, svarer nogenlunde til at håbe på, at den anden brænder sig, ved at kaste glødende kul med de bare næver efter vedkommende.
Man rammer måske ikke nogen som helst, men risikerer tværtimod at man selv bliver alvorligt forbrændt.

Hvis du retfærdiggør dine egne fejltagelser med din partners (endnu værre) fejltagelser, er der noget alvorligt galt i jeres parforhold. Og det er ikke din partner, der er noget galt med…..
Ikke alene er det dig, der undviger de nuværende problemer, men du fremkalder også skyldfølelse og bitterhed fra fortiden ved at manipulere din partner til at føle sig dum.

Hvis dette fortsætter længe nok, ender I begge til sidst med at bruge det meste af jeres energi på at forsøge af bevise, at I hver især er mindre skyldige end den anden – i stedet for at bruge tid og kræfter på at løse de aktuelle problemer.

De aktuelle problemer

Sørg for at håndtere problemerne med det samme.
Dermed menes ikke altid lige, når det sker. Hvis du oplever en dårlig situation til et middagsselskab, vil det være en god idé at vente med at udtrykke din frustration til en senere passende lejlighed, måske samme aften, når I er alene, eller måske næste dag.
Lad være med at ydmyge sin partner (eller dine børn) foran andre mennesker (slet ikke børnene). Det bringer bestemt ikke noget godt med sig.

Du har valgt at være sammen med din partner, og dermed har du også valgt at være sammen med din partners opførsel, adfærd og handlinger fra tidligere.
Du har valgt “hele pakken”, hvilket vil sige at du er sammen med den person, du har valgt at have dine problemer med. En nybagt forældre kan heller ikke sige: “Jeg vil gerne have dikke-dikke, men jeg gider ikke natte-roderi og lortebleer…….”

Lad være med at blande fortiden sammen med nutiden.
Hvis du ikke accepterer din partners fejl og mangler, så accepterer du i sidste ende heller ikke din partner.
Denne mangel på respekt kan give alvorligt bagslag.
Hvis noget generede dig meget for et år siden, så skulle du have håndteret det for et år siden.

Du skal kunne rumme din partner – på samme måde som du forventer at din partner rummer dig, med alt hvad du indeholder.
Også dét, som din partner måske ikke bryder sig om ved dig, men som du selv synes er meget vigtigt og værdifuldt.

Hvor fedt synes du det er at blive kritiseret og bebrejdet? Nej, vel?
Men så lad være med at kritisere og bebrejde din partner!
Og det er IKKE nogen god undskyldning, at “det gør min partner også…..” Den holdning hører børnehaven til.


4. At købe løsninger på problemerne

Medafhængighed parforhold vanerKonflikter og problemer i parforholdet kan ikke undgås. I alle sunde parforhold vil de være der i større eller mindre grad.
Hvis man dækker over konflikterne og problemerne med dyre gaver, spændende oplevelser eller sex, har man ikke løst problemerne, men blot udsat dem – og risikerer dermed at de senere bliver meget større og sværere at få løst.

Hvis man udelukkende køber sig fri af problemer, giver det partneren incitament til (helt ubevidst) at finde på endnu flere grunde til at være utilfreds, og til at opfinde og eskalere problemer.
Samtidig betyder det, at du også fralægger dig ansvaret for din del af problemerne i parforholdet og familien.

Kommunikation

Hvad man i stedet kan gøre, er at lære at kommunikere hensigtsmæssigt om problemerne.
Skab en tryg ramme og et sikkert rum, hvor I kan tale om udfordringerne.
I skal genopbygge forståelsen, tilliden, trygheden og respekten for hinanden.
Det kræver ofte både en ny strategi og det kræver konkrete kommunikations-værktøjer, som begge har lært og øvet sig på, så de kan bruges ordentligt.

11:00 minutter

Der er intet forkert i at give gaver, eller at være sød efter et skænderi.
På den måde viser I hinanden solidaritet og bekræfter engagementet i parforholdet.
Men man skal ikke bruge gaver som erstatning for at håndtere de underliggende (følelsesmæssige) problemer.
I det daglige er det en god idé at give små gaver.
Men hvis du bruger gaverne til at dække over dine problemer, så vil du finde dig selv i meget større problemer senere hen.

Hvis ens primære kærlighedssprog er gaver, vil det med stor sandsynlighed falde helt naturligt at give gaver som undskyldning, men det kan som sagt have den stik modsatte effekt, hvis partneren ikke har det på samme måde.
Til gengæld kan det måske være en god idé at give dine partner en gave, hvis det er din partners primære kærlighedssprog, men hvis du gør det skal du være meget omhyggelig med udvælgelse, forbrug af tid på at købe eller lave den og så videre, for at det føles som en rigtig gave.
Du må ikke bare købe noget tilfældigt (dyrt) på vej hjem…..
Læs mere om kærlighedssprogene på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/kaerlighedssprog


5. Hentydninger og anden passiv aggression

Hvis din partner (eller I begge to) lider af hensynsbetændelse, kan du risikere at vedkommende i stedet for at udtrykke sig klart og tydeligt, prøver at puffe dig i den ”rigtige” retning, i håbet om at du selv kan regne ud, hvad han/hun ønsker.
Det kan også være, at din partner kommer med små ondskabsfuldheder, i stedet for at sige direkte, hvad der gør vedkommende ked af det eller såret.

Dette er giftigt for parforholdet, fordi det tydeligt viser, at I ikke kan kommunikere åbent og ordentligt med hinanden.
Der er ingen grund til at være passiv-aggressiv, hvis man føler sig tryg nok til at udtrykke eventuel vrede eller usikkerhed i parforholdet.
Men hvis man oplever, at der er risiko for at blive kritiseret eller fordømt, kan man risikere at ty til uhensigtsmæssige spydige hentydninger som en slags psykologisk forsvarsmekanisme.

At prioritere sig selv først og fremmest betyder at kunne mærke, hvad man ønsker sig, og at udtrykke dette klart og tydeligt.
Det har slet intet med egoisme at gøre.
Hvordan vil det eksempelvis være for dig, hvis du ikke aner, hvad din partner ønsker sig? Nej, vel?
Og det vender begge veje.

5:47 minutter

Lær at udtrykke dine følelser og behov klart og tydeligt. Timing er vigtig. Du skal normalt ikke bare buse ud med, hvad der lige falder dig ind. Det har intet med ærlighed at gøre, og er i visse situationer både barnligt og umodent.6. At holde parforholdet som gidsel

Kontrollerende partner og dårlige vanerTrusler

Hvis du gang på gang truer med skilsmisse eller andre alvorlige sanktioner, er det følelsesmæssig afpresning, og det skaber med stor sandsynlighed masser af unødvendig drama over småting. Det er afgørende for begge parter i forholdet at vide, at de negative tanker og følelser kan kommunikeres sikkert og trygt til hinanden, uden at det behøver at true parforholdet. Ellers ender det med undertrykkelse af bestemte tanker og følelser, hvilket uundgåeligt fører til utryghed, mistillid og manipulation.

Der er ikke noget i vejen for at være ked af det, eller vred på sin partner over et eller andet, man ikke bryder sig om. Det er et livsvilkår for at være menneske sammen med andre mennesker. Blot er det vigtigt at være klar over, at der er to vidt forskellige ting, der alt for ofte blandes sammen:

  • at forpligte sig til sin partner, og
  • altid at kunne lide denne person

Det er nemlig ikke det samme. Man kan sagtens være hengiven og forpligtet – og irriteret eller vred på samme tid.

Feedback

Hvis man er i stand til at kommunikere feedback og kritik til hinanden, uden at kritisere, fordømme eller afpresse, vil det i det lange løb styrke parforholdet.

5:47 minutter

Hvis du en gang imellem eller ofte truer din partner (med tæsk eller skilsmisse eller lignende) skal du i første omgang få styr på dig selv. Du har helt sikkert tidligt i dit liv lært, at trusler og vrede virker. Det gør de bestemt også i forskellige sammenhænge, men det vil helt sikkert ikke skabe et godt, trygt og kærligt parforhold med respekt for hinanden. Hvis der derimod kommer en overfaldsmand hen til min datter, er min vrede og mine trusler helt på deres plads. I det tilfælde vil høflighed og forsøg på forståelse ikke hjælpe noget som helst. Men over for min partner er samme adfærd totalt No-Go. Hvis du siger noget, skal du kunne stå inde for det. Og du skal sige det på en hensigtsmæssig måde. Der er intet i vejen med konsekvens-pædagogik.

Fra køkkenet

Som min gamle far, der var kok, sagde: “Man kan fryse alting ned. Men det er ikke alt, der egner sig til at blive tøet op igen!” Det har jeg “oversat” til: “Du kan sige hvad-som-helst til din partner. Men det er ikke alt, hvad du siger, der vil give dig et kærligt og hengivent parforhold“.

I mine unge dage havde jeg en kæreste, der en gang imellem brugte trusler om skilsmisse. Jeg var ung og uerfaren, så jeg rettede ind og lod mig manipulere med. Men i det lange løb mistede hun respekten for mig, og vi blev alligevel skilt. Dog betød det, at jeg til samtlige efterfølgende kæreste, jeg har haft, fra starten af har sagt: “Hvis du nævner ordet skilsmisse, betyder det, at vi er skilt. Jeg finder mig ikke i trusler. Vi skal kunne tale om problemerne og løse dem i fællesskab.” Og det har virket lige siden.


7. At tro, at man i parforholdet får præcis, hvad man ønsker sig og længes efter

I begyndelsen af de fleste parforhold passer man tilsyneladende rigtigt godt sammen, og mange tror (fejlagtigt), at man altid vil være glade og lykkelige.
Til at begynde med får man nemlig dækket en masse af sine grundlæggende behov for opmærksomhed fx kærlighedssprogene, som er:

  • ord
  • tid til hinanden
  • tjenester
  • gaver
  • fysisk berøring

2:23 minutter

Men med tiden kommer hverdagen, og så kan det godt blive svært.

Sandheden er, at vi i længden ikke får, hvad vi ønsker os, men derimod, hvad vi har BEHOV for. Det behøver ikke at være det samme, som det vi har LYST til.

Vi er her for at lære, og det mest effektive udviklingsområde er i parforholdet.

Alting hænger sammen, både parforhold, udfordringer med børnene, jobbet, økonomien, helbredet og så videre. Når noget plager os, vil det gøre ondt, indtil vi får problemet løst. Hvis jeg eksempelvis stikker min finger ind i flammen på et stearinlys, vil det gøre ondt. Jeg kan vælge at tage et smertestillende medikament, men hvis jeg ikke flytter fingeren, vil den blive ødelagt af flammen. Derfor skal smerte betragtes som en alarmklokke, der advarer om en fare. Det gælder måde fysisk, mental og følelsesmæssig smerte. Når problemet er løst, vil smerten holde op – og man kan gå videre til en ny og spændende udfordring og læring.

Alarmsignal

alarmklokkeProblemerne i parforholdet skal betragtes som alarmsignaler.
Der er noget, der skal justeres.
Hvis de samme udfordringer fortsætter år efter år, kan det være en god idé at ændre sin strategi og sine holdninger.
Hvis det havde været let selv at løse problemerne, havde man jo nok gjort det for længe siden.
Derfor kan det måske være klog med hjælp udefra. Især hvis der er børn i parforholdet, er det bedst hurtigt at finde fælles fodslag – for som indledningsvis nævnt lærer børnene mest om parforhold af den måde, deres forældre (og sted-forældre) ER på.
Alt for ofte vælger mange at kaste håndklædet i ringe og blive skilt.
Så er det dét, man viser sine børn som løsningsmodel. At give op og løbe sin vej.

Men min erfaring er, at hvis man GØR noget andet, end dét, man har gjort indtil nu, så kan man også noget andet, end dét, man har haft hidtil.
Og dette ANDET er pr definition enten ukendt eller besværligt eller utrygt eller kunstigt eller lignende.
For hvis det havde været kendt og let, havde man jo nok gjort det for længst.
Man skal ændre sin indstilling og de kommunikationsværktøjer, man bruger.
Det vil skabe forståelse, tillid, tryghed, respekten for hinanden – samt tilgivelse.
Disse fem ting er fundamentet i et godt parforhold.

5:47 minutter


De 7 usunde vaner, som ikke bør være det normale i parforholdet er altså:

  1. At bebrejde sin partner for sine egne følelser
  2. At udvise ”kærlig” jalousi
  3. Parforholdets scoretavle
  4. At købe løsninger på problemerne
  5. Hentydninger og anden passiv aggression
  6. At holde parforholdet som gidsel
  7. At tro, at man i parforholdet får præcis, hvad man ønsker sig og længes efter

Disse syv giftigheder optræder desværre i alt for mange parforhold.
Første vigtige skridt er at blive bevidst om dem.
Dernæst at gøre noget ved det.
Lær at kommunikere med hinanden.
Og sidst, men ikke mindst: Få styr på dine egne spøgelser fra fortiden for at undgå Medafhængighed i parforholdet.

Ikke mindst for dine børns skyld. Børnene lærer af den, vi ER, og det, vi GØR. – Ikke dét, vi siger eller tror eller håber på. Derfor er det vigtigt at have et godt parforhold med sin partner. Det er altså med andre ord ikke kun for din egen skyld……

Se også, hvordan vrede kan ødelægge et godt parforhold på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/undga-skilsmisse/hvordan-vrede-kan-oedelaegge-et-godt-parforhold

Forestil dig lige, at I begge to havde bedre strategier og vaner, så det var nemt at få jeres ønsker opfyldt og jeres behov dækket – og at I samtidig kunne vise børnene, hvordan man har et godt parforhold?

At lære bedre kommunikationsstrategier og få større forståelse for jeres forskelligheder, kan I relativt hurtigt og let lære i par-coaching.


7 vaner som ødelægger parforholdLæs min bestseller: “7 vaner, som ødelægger parforhold – og hvad I kan gøre for at ændre dem!
www.parforhold-parterapi.dk/bog

I denne bog gennemgås essensen af de syv mest almindelige problemer og dårlige vaner i parforholdet. For hvert af områderne er der en problemformulering, og der gives konkrete forslag til, hvordan I bliver i stand til at løse problemerne selv med en række kommunikationsværktøjer. For hvert af områderne er der også en grundig case-story.

7 vaner 7 vaner


Links til fire andre områder inden for parterapi:

Hvad er parterapi?

Kommunikation

Undgå skilsmisse

Psykologi


Links til mange andre artikler om psykologi i parforholdet:

7 usunde vaner
Alderens påvirkning
Dårlige vaner
Følelsernes tyranni
Forandring
Selvansvarlighed
Kærlighed er vilje
Lyver din partner
Midtvejskrise
Myter parforhold
Negativ
Prioritering
Straf/konsekvens
Tilknytning

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen


 


Feedback fra klienter
 

Se klienters erfaringer og udtalelserGoogle anmeldersiderne vedrørende parterapien ved at klikke på desktop (hvis du sidder ved en computer) eller på mobil (hvis du har en mobiltelefon), samt på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser, som er anbefalinger sendt direkte til mig af klienter.

27:23 minutter

Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser

5:47 minutter


Trives du i dit parforhold ♥ – eller gør det ondt og er slemt?

  • Jeg kan redde og forbedre jeres parforhold effektivt og hurtigt med helt konkrete kommunikations-værktøjer og -strategier, så I kommer til at forstå hinanden.
  • Hvis der er angst, vrede, forvirring, kaos eller stress i parforholdet, kan der være brug for overblik, struktur og faste fælles spilleregler for at skabe gensidig forståelse for hinanden.
  • Jeg er en slags kørelærer, der underviser i ”Parforholdets Færdselsregler”. I skal lære både teori med skilte og vigeregler, og I skal også lære praktisk kørsel med koblingspunkt, parallelparkering, bykørsel, natkørsel og I skal øve jer på glatbanen. Alt sammen skal læres grundigt inden køreprøven og det virkelige liv, – hvilket er nøjagtigt det samme i parforholdet!

Artikler, jeg har skrevet. De kommer her i tilfældig rækkefølge:
/hvad-er-det parterapi

7 tips og gode råd til mænd og kvinder – vedrørende sommerferien

/psykologi parterapi

7 usunde vaner, som ikke bør være det normale i parforholdet

/hvad-er-det parterapi

Handling

/kommunikation-i-parforholdet parterapi

Forstå – og bliv forstået

/hvad-er-det parterapi

Hvordan får man et bedre parforhold?

/psykologi parterapi

Travlhed og stress

/hvad-er-det parterapi

Min partner vil ikke

/hvad-er-det parterapi

På hvilken måder kan man lære sig selv at kende?

/psykologi parterapi

Følelsesmæssig afpresning i parforholdet

/kommunikation-i-parforholdet parterapi

Lær at håndtere din partner, når han/hun er ked af det eller rasende – med “Surfing”

/undga-skilsmisse parterapi

Misforstået kommunikation i parforholdet

/kommunikation-i-parforholdet parterapi

Trappen

/parterapi

Hvad betyder vedligeholdelse af parforholdet?

/psykologi parterapi

Den stærke, frygtløse, sårbare mand

/undga-skilsmisse parterapi

Hvordan man undgår, at dårlig økonomi ødelægger parforholdet

/psykologi parterapi

Er du frustreret over at være GIVEREN i parforholdet?

/psykologi parterapi

Vrede og konfrontation

/undga-skilsmisse parterapi

Vedligeholdelse

/kommunikation-i-parforholdet parterapi

Struktur i hverdagen

/psykologi parterapi

Negativ og ødelæggende


.