Hvad er psykologien bag parterapi og parcoaching?
De psykologiske forsvarsmekanismer er også omtalt i denne artikel.
Hvis du oplever udfordringer i dit parforhold med misforståelser, skænderier eller bare død-kedelig hverdag, er du ikke alene.
Det kan være rigtigt svært at leve sammen med et menneske, som man har svært ved at forstå, fordi vedkommendes adfærd kan være hamrende irriterende eller direkte ødelæggende.
Men fortvivl ikke.
Der er en grund til alting, og der er en løsning på alle problemerne.
I denne artikel vil du lære noget om psykologien bag vores adfærd, og hvordan udfordringer kan håndteres.
Jeg vil forklare, hvad de psykologiske forsvarsmekanismer går ud på, og hvorfor vi gør, som vi gør.
Dog er jeg praktikeren, der er mere optaget af hvordan end hvorfor.
Så hvis det er for svært at klare problemerne selv, er der altid mulighed for at få professionel hjælp hos fx Parterapeut København, som også arbejder online med klienter i hele landet og verden.
Men kig dig omkring på siden her, for at få et overblik over mulighederne.
Basale psykologiske behov
Vi har alle sammen behov for at nærme os noget behageligt eller livgivende,
og komme væk fra noget ubehageligt eller farligt.
Det kan være både store og små ting, som har betydning for enten vores trivsel eller vores overlevelse.
Rent psykologisk har vi grundlæggende brug for tre ting: Autonomi, Mestring og Tilhørsforhold.
Autonomi er følelsen af, at jeg træffer mine valg i livet og selv sætter kursen.
At jeg ikke føler mig presset til noget, så jeg er nødt til at handle på en bestemt måde.
Mestring er behovet for at føle mig kompetent, så jeg kan klare livet, både i det store og det små.
Jeg skal lære nogle færdigheder og værktøjer, og når det lykkes, føles det fantastisk.
Tilhør er at føle mig forbundet til andre mennesker.
Vi er flokdyr, og klarer os bedst i grupper.
Det er vidunderligt at mærke opbakning og støtte fra andre, lige såvel som det er dejligt at give støtte og opbakning til andre.
Hvis der ikke er nogen betingelser for tilhørsforholdet, føles det aller-bedst.
Efterfølgende vil jeg blandt andet beskrive en række psykologiske forsvarsmekanismer, hvad de gør for os og ved os – og hvad du kan gøre for at undgå, at de ødelægger dit liv.
- Føler du dig nogen gange afvist af din partner?
- Eller reagerer andre meget voldsomt på ting, der sker?
- Eller opfører nogen mennesker sig så underligt, at du ikke kan forstå hvad der foregår?
Hvorfor reagerer vi nogen gange temmelig uhensigtsmæssigt?
Og hvorfor er der nogen, der skælder ud?
4:15 minutter
Forsvarsmekanismerne bruges ubevidst til at forsvare sig mod uacceptable og konfliktbetonede følelser eller tanker, fx frygt.
Mekanismerne skal redde vores liv fra farer.
De søger at genskabe stabiliteten og fjerne den psykiske ubalance, fx nervøsitet, angst og depression.
Oprindeligt skulle de forhindre os i at blive ædt af vilde dyr eller på anden måde komme til skade.
På samme måde som kroppen har sine forsvarsmekanismer (immunforsvaret), har psyken det også.
Hvis vi får et sår på armen, eller vi har spist noget giftigt, træder nogle fysiske/kemiske forsvarsmekanismer i kraft.
Når noget bliver for truende og ubehageligt, aktiverer det de psykologiske forsvarsmekanismer.
I langt de fleste konfliktsituationer bruges de psykologiske forsvarsmekanismer til at skjule eller udsætte problemerne.
Hvis dette ikke hjælper, kan der udvikles en krise, en konflikt, et traume eller andre ”sygelige tilstande”.
Klik her for at se flere anmeldelser
Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching vil kunne hjælpe jer:
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op, så vi kan drøfte, hvad du/I har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
Hvis du sidder ved en computer, kan du bruge QR-koden til højre til at ringe fra.
Peg på koden med mobilens kamera, tryk, og du ringer mig op.
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
De psykologiske forsvarsmekanismer
Det psykologiske forsvar er meget kompliceret. Jeg vil her kort beskrive nogle af forsvarsmekanismerne:
Fortrængning er den mest almindelige forsvarsmekanisme.
Man ignorerer ubehagelige kendsgerninger som bortfiltreres, fordi de strider mod ens selvopfattelse, fordomme og forudfattede opfattelser af andre og af verden.
Den ubehagelig oplevelse flyttes fra bevidstheden over i det ubevidste.
Eksempel: Kurt er blevet overfuset af sin chef, men glemmer det og føler heller ingen vrede.
Han taler ikke til nogen om det, og bliver ved med at være glad for sit arbejde.
Men efterhånden udvikler Kurt en depression som resultat af fortrængningen.
Børn, der har været udsat for misbrug/vold, har brug for at fortrænge hændelserne, fordi de er begået af et menneske, de har tillid til.
Hvis de senere i livet kommer ud for noget lignende, kommer det hele op til overfladen igen.
De fortrængte følelser kan dukke op på de mest ubelejligede tidspunkter, fx i stressede situationer, eller når man er fuld.
Når man har fortrængt en meget ubehagelig oplevelse eller følelse, kan den endvidere risikere at sætte sig i kroppen som sygdom.
Grunden til, at fortrængning er den mest almindelige psykiske forsvarsmekanisme, er fordi den ganske effektivt er i stand til at ”fjerne” problemet, når alt andet mislykkes.
Problemet er selvfølgelig ikke løst, men hvis ens system er overbelastet i situationen, eller man ikke aner hvad man skal gøre, er det en slags nødbremse.
Benægtelse er en form for fortrængning.
Fx at medarbejderen benægter en fyring eller sit barns død.
Herunder hører også mekanismerne bagatellisering og romantisering.
Projektion er når man tillægger andre de tanker, følelser og motiver, som man selv indeholder.
”Tyv tror at hver mand stjæler”.
Hjernen vil helt automatisk sortere i den kæmpestore inputs-mængde, den hvert eneste sekund modtager, og fremhæve det, den mener er vigtigt, nemlig det kendte.
Derfor er det, vi ser og oplever, vores egne projektioner.
Hvis vi ikke havde dem i os, kunne vi ikke se dem.
I stressede situationer ser vi vores egne dårligdomme i andre.
Vi projicerer vores egne ting over i andre (heraf navnet projektion).
Modparten beskyldes for (altid!) at være fx hensynsløs, uærlig, egoistisk, usaglig, grov osv.
Ofte er der tale om modsætningsfyldte generaliseringer.
Manden: Kvinder generaliserer altid!
Det skal har bemærkes, at i ophedede diskussioner er de fem ord Du, Nej, Ikke, Altid og Aldrig en farlig cocktail.
Devaluering, hvor man tilskriver andre (eller sig selv) negative eller ringere egenskaber.
Dette gøres for at straffe en person eller forhindre en truende indflydelse.
Når man devaluerer sig selv, er det en selvdestruktiv handling, der typisk skal få andre til at sige det modsatte.
Negativitet hører under devaluering.
Læs mere om negativitet på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/negativ
Aggression er når man med sin attitude truer andre til at gøre eller være noget bestemt.
Endnu flere eksempler
Mobning sker både blandt børn og voksne.
Når vi ikke kan konfrontere de virkelige kilder til vores frustration, smerte og misundelse, er vi tilbøjelige til at lade det gå ud over en svagere, og dermed mindre truende, person. Mobning kommer typisk af et lavt selvværd.
Afvisning. Man afviser andre, for ikke selv at mærke smerten og skuffelsen.
En afvisning kan også være en skjult hævn for tidligere afvisninger, der intet har med den nuværende afviste at gøre.
Generalisering. At alt og alle bliver skåret over én kam.
Eksempler: Rødhårede er opfarende, skolelærere er nærige, de fattige er bare dovne, og de rige er nogle svin.
Rationalisering er defineret som “at skabe falske men plausible undskyldninger for at retfærdiggøre en uacceptabel adfærd.”
Forklaringer er ikke usande, men der er bare flere ting med i det end man fortæller om.
Eksempel: At man kommer for sent hjem og undskylder sig med trafikken.
Men hovedårsagen til forsinkelsen var, at tiden løb fra en, fordi man sad og spillede computerspil.
Intellektualisering er en afart af rationalisering og en form for bortforklaring.
Man kommer med lange ”kloge” begrundelser for sine valg og handlinger i stedet for at stå ved sine følelsesmæssige grunde.
Reaktionsdannelse er, når vi opfører os helt i modstrid med, hvordan vi virkelig føler.
Fx når man skriger ”Jeg hader dig”, og man i virkeligheden føler at man savner vedkommende og holder af.
De mere specielle
Identifikation er at styrke sit selvværd ved at danne en imaginær eller reel alliance med en bestemt person eller gruppe.
Dette ses især i usikre mennesker.
Det kan være religion, politik, et sportshold, et broderskab eller en social klike.
Projektiv identifikation er når man fremlægger sine egne problemer for andre, så de kan løse dem for en selv på en måde, man selv ønsker det, i stedet for at finde ud af hvordan man har det med den ubehagelige situation.
Denne funktion flytter problemerne over i andre mennesker, så man selv har lettere ved at være i situationen.
“Hun fik mig til at gøre det!” er den projektive identifikations kampråb.
Splitting
Splitting er når man med devaluering, idealisering og projektiv identifikation inddrager andre mennesker i sine egne problemer på en måde, der læsser problemerne over på de andre, så de får det dårligt.
Dette er en “primitiv” forsvarsmekanisme, som starter i den tidlige barndom.
Det drejer sig om manglende evne til at integrere modstridende egenskaber af det samme objekt ind i et sammenhængende billede.
Fx har mor gode kvaliteter og dårlige.
Nogle gange er hun opmærksom og omsorgsfuld, og andre gange er hun irriteret og ignorer.
Barnet er ikke i stand til at forstå kompleksiteten i hendes personlighed.
I stedet barnet opfinder to konstruktioner (enheder), “god mor” og “dårlig mor”.
Det betyder, at når mor er ”god”, idealiserer barnet hende, og når mor er ”dårlig”, devaluerer barnet hende.
Disse cyklusser af idealisering efterfulgt af devaluering er almindelige i nogle personlighedsforstyrrelser, hvor man idealiserer sig selv som fantastisk og grandiosiøs, for derefter at devaluere sig selv med had og selvskade, når de ikke lever op til billedet.
…og til sidst
Regression er at vende tilbage til umodne adfærdsmønstre.
Fx en teenager, der smider sig på gulvet og skriger og græder, fordi han/hun ikke kan få lov til noget bestemt.
Teenageren kan også vende tilbage til spædbarnsadfærd for at få sympati fra hans eller hendes forældre.
Og nogle voksne bliver ved med at bruge disse strategier….
Idealisering er når man tilskriver andre eller sig selv overdrevne positive træk.
At være positivt er godt, men kun hvis de tilskrevne egenskaber til sig selv og andre er reelle, og funderet i en solid opfattelse af, hvad der er sandt og hvad der ikke er.
Hvis man har et billede af sig selv som utroligt stærk, overlegen, uimodståelig, intelligent eller indflydelsesrig, og dette ikke er krukkeri, men en indgroet, fast indre overbevisning, som grænser op til magisk tænkning, er det en psykologisk forsvarsmekanisme.
Meningen er at skulle afværge at blive såret, hvis man skal erkende sine fejl, mangler og begrænsninger.
Fantaseren. Alle fantaserer nu og da og det er sundt og godt.
Men hvis fantasien bliver et centralt element i konflikter, er det et usundt forsvar.
Narcissister forestiller sig selv meget bedre, end deres resultater og evner viser.
Den slags fantasi kan forsinke personlig vækst og udvikling, fordi det kan erstatter reel håndtering af livet.
På samme måde er overdreven computerspil og sociale medier skadeligt.
Konklusion
Der er ikke noget galt med forsvarsmekanismerne.
De er designet til at passe på dig.
Men hvis du kun bruger dem som symptombehandling, og de forhindrer dig i at løse dine udfordringer på længere sigt, tjener de dig ikke godt.
Kendetegnet ved de psykologiske forsvarsmekanismer er, at man selv har uendeligt svært ved at se dem.
Andre ser det tydeligere, og for at få opløst sine udfordringer, kan det ofte være nødvendigt med hjælp fra andre.
Kedlen
Psykoanalytikeren Sigmund Freud har en historie om fralæggelse af ansvar med en ødelagt kedel.
Den lyder som følger:
En mand lånte en kedel til sin nabo.
Kort efter tilbagelevering opdagede manden, at der var et hul i kedlen, og han nævnte det for naboen.
Forsvarstype #1: “Ja, jeg lånte en kedel af dig, men jeg afleverede den i god stand. Hullet må være kommet til senere, altså efter at jeg afleverede den.”
Forsvarstype #2: “Ja, jeg lånte en kedel, men hullet var der allerede, da jeg lånte den af dig.”
Forsvarstype #3: “Jeg har aldrig lånt en kedel af dig.”
Kørekort til parforholdet – lær at håndtere følelserne
3:54 minutter
Hvordan undgår man, at det er nødvendigt (ubevidst) at bruge ovennævnte psykologiske forsvarsmekanismer i parforholdet?
Forståelse er altafgørende for at undgå konflikter.
Forståelse kræver god kommunikation.
Det er ikke nok blot at udveksle ord og holdninger.
- Mærk efter, og udtryk dig selv klart og tydeligt – på en hensigtsmæssig måde, et hensigtsmæssigt sted og et hensigtsmæssigt tidspunkt.
- Prioritér din partner lige derefter.
- Og først længere nede i prioriterings-trekanten kommer job, børn, venner, familie og alt muligt andet
Det er vigtigt at kunne sætte sunde, naturlige grænser for sig selv.
Hvis man er i stand til at udtrykke sine ønsker og behov på en ordentlig måde, så man i højere grad får det, man gerne vil have, er de psykologiske forsvarsmekanismer heller ikke nødvendige.
Det er også vigtigt at kunne udtrykke, hvor højt man prioriterer det, man ønsker sig og har behov for.
Det er såmænd “blot” nogle af de ting, der skal til…
Humor
27:23 minutter
Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/anbefalinger
Konklusion
Det vigtigste er, at du hviler i dig selv og har det rart. Det vil gøre mange ting meget lettere for dig i dit liv.
Ville det mon være en god idé at lave et service-tjek af sit liv og parforhold – på samme måde som man holder sin bil ved lige?
Som parcoach kan jeg ikke løse dine og jeres problemer.
Til gengæld kan jeg hjælpe dig og jer til at I selv vil være i stand til at løse jeres egne problemer.
Links til mange andre artikler om psykologi i parforholdet:
7 usunde vaner
Dårlige vaner
Selvansvarlighed
Myter parforhold
Negativ
Prioritering
Tilknytning
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Trives du ♥ – eller gør det ondt i parforholdet?
- Jeg kan redde og forbedre jeres parforhold hurtigt og effektivt med helt konkrete kommunikations-værktøjer og -strategier, så I kommer til at forstå hinanden.
- Hvis parforholdet er i kaos med angst, vrede, forvirring eller stress, kan der være brug for overblik, struktur og faste fælles spilleregler for at skabe gensidig forståelse for hinanden.
- Jeg er en slags kørelærer, der underviser i ”Parforholdets Færdselsregler”. På en måde drejer det sig om både teori, parallelparkering, bykørsel, natkørsel og glatbanen. Alt sammen skal læres grundigt, inden man finder sin egen kørestil – også i parforholdet!
Ring til mig på telefon 21 79 18 50 for at aftale en tid med mig til den afklarende samtale uden udgift for dig.
.