Spring til indhold

Hvad betyder udtrykket Parforholdets Færdsels-rammer?

Undgå ulykker

Parforholdets Færdselsregler For at undgå ulykker, har vi i trafikken af gode grunde færdselsregler. Disse regler skal kendes og overholdet. Trafikken glider optimalt for alle parter, idet mange års erfaringer har formet reglerne. Hvis jeg tager til England og insisterer på at køre i højre side, fordi det er, hvad jeg har lært, og hvad jeg er fortrolig med, vil jeg få problemer (hvilket er den rationelle logik).

Hvis jeg på den anden side kun følger mine følelser og indskydelser, og min yndlingsfarve er rød, hvad mon der så vil ske, hvis jeg kun vil køre over for rødt i lyskryds (den følelsesmæssige logik)? Svaret på ovenstående spørgsmål er, at der skal finde en balance mellem de to – den følelsesmæssige (feminine) og den rationelle (maskuline) logik!


Klik her for at se flere anmeldelser

På samme måde som i trafikken er der i parforholdet også “færdselsregler”. Det gælder om både at blive bevidst om disse regler – og at overholde dem. Nogle skal overholdes til punkt og prikke (som fx rødt lys i myldretiden, hvis der holder en politibil lige overfor), og andre kan man være lidt mere loose over for (fx om man kommer til at køre op over en kantsten).

Eksempelvis er en vigtig regel ikke at forvente, at ens ægtefælle er clairvoyant og kan læse ens tanker og gætte ens ønsker rigtigt: ”Hvis han virkelig elsker mig, ville han da vide, hvad jeg vil have….” Uha….

En anden parforholds-færdsels-regel er, at man kommer til at blande vidt forskellige begreber sammen, fx forelskelse og kærlighed: ”Jeg elsker ikke min partner mere, så vi må skilles!” Også Uha her…

Ej heller må man behandle parforholdet som en skraldespand. Det er bestemt ikke meningen, at ens ægtefælle skal stå model til alt det møg, man samler op i løbet af dagen og livet. Det er en stor misforståelse at bruge sin ægtefælle som følelsesmæssige eller fysisk boksebold.


5:35 minutter



Feedback fra klienter
Se klienters erfaringer og udtalelserGoogle anmeldersiderne vedrørende parterapien ved at klikke på desktop (hvis du sidder ved en computer) eller på mobil (hvis du har en mobiltelefon), samt på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser, som er anbefalinger sendt direkte til mig af klienter.

Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser


Urimelige krav

Det er heller ikke rimeligt at forlange noget af den anden, som den anden ikke er enig i, fx at vedkommende udvikler sig i en bestemt retning (tabe sig, spise sundere, slappe mere af, interessere sig for fodbold, osv).

Der er mange muligheder for misforståelser og fejlfortolkninger i parforholdet. Den ene part siger måske ”Jeg stillede bare et uskyldigt spørgsmål”, mens den anden ”følte sig udsat for et ydmygende forhør”.

Så hvordan lærer man disse færdselsregler at kende? Hvor står de beskrevet henne?

Parterapi

Uskrevne regler

De fleste af Parforholdets Færdselsregler er uskrevne. De står ikke i et bestemt lovkompleks. Til gengæld er der skrevet tonsvis af bøger om emnet, men det er vidt forskellige råd, der gives.

At kende færdselsreglerne er blandt andet at afkode de bevidste og ubevidste signaler mellem parterne. De er der nemlig hele tiden. Forestil dig for eksempel, at du en enkelt dag er lokomotivfører. Du skal tage stilling til mange røde, grønne og gule lamper, og mystiske signaler, der går op og ned. Du kender af gode grunde ikke deres betydning – før du kender den. Men selvfølgelig du kan lære det, hvis du er tilstrækkeligt motiveret og i mange år arbejder målrettet med at lære håndværket – eller at du bliver undervist i det, eller blot sat ind i det af en person, der kender signalernes betydning.


Jeg har været i Radio4, hvor jeg i løbet af et tre kvarters interview med Britt Berglund blandt andet fortalte om ”Parforholdets Færdselsregler” og Prioriteringstrekanten.

Eller klik her for at gå direkte til udsendelsen (Podcast).


Parforholdets Færdselsregler

Mange mennesker går ind i parforholdet uden først at have sat sig ind i de grundlæggende “færdselsregler” – og ofte har de heller ikke lært dem hjemmefra.

Jeg vil lige nævne nogle få af de grundlæggende “færdselsregler” her.

En af dem er den måde vi prioriterer på. Man bør altid prioritere sig selv først, hvilket vil sige at mærke efter, hvad man ønsker sig, og så udtrykke det hensigtsmæssigt og klart. (Hvordan føles det ikke at vide, hvad de partner vil have?) Dernæst skal man prioritere sin partner/ægtefælle. (Hvordan føles det at blive ignoreret af sin partner?) Først derefter kommer arbejde og børn, og til sidst alle mulige andre og alt muligt andet.

En anden grundlæggende regel er at vælge at give sin partner det, partneren ønsker sig. Når begge gør dette, får begge, hvad de gerne vil have. Men ofte giver vi kun det, vi selv ønsker os, og så føler ingen sig hørt, set, forstået eller elsket.

Det er vigtigt at skabe Tillid, Tryghed og Respekt i parforholdet. Tillid er ligesom til sig selv, når man overholder de aftaler, man har lavet. Tryghed er som barndommens hule, hvor intet kan genere en. Og Respekt er som til sin chef eller kollega.

Læs mere om Parforholdets Færdselsregler på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/parforholdets-faerdselsregler



Feedback fra klienter
Se klienters erfaringer og udtalelserGoogle anmeldersiderne vedrørende parterapien ved at klikke på desktop (hvis du sidder ved en computer) eller på mobil (hvis du har en mobiltelefon), samt på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser, som er anbefalinger sendt direkte til mig af klienter.

Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser


Moderskabet og lederskabet

Hvis du er kvinde, skal du ophøre med moderskabsrollen over for din partner og dine store børn. Gem denne rolle til de helt små børn, for til den aldersgruppe er du suverænt dygtig.
Hvis du er mand, skal du ikke lede og fordele i hjemmet, som du gør på jobbet (eller din chef gør med dig). Det kræver en helt anden indlevelse at få et parforhold til at fungere.

I skal også begge to finde balancen mellem at være konsekvent og rummelig. Dette gælder alle steder i livet – ikke mindst i parforholdet.

Fokuser på og beløn det, du vil have mere af. Det vil få det til at vokse og udvikle sig. “Græsset er altid grønest – dér hvor du vander det!”
Lad være med at være et brokke-hoved. Det hjælper hverken dig eller din partner.

Er man i parforholdet kommet for langt væk fra hinanden, kan det nemt gå galt. På den anden side kan et symbiotisk forhold, hvor man er totalt viklet ind i hinanden, også på et tidspunkt få ubehagelige konsekvenser (se Psykologiske Forsvarsmekanismer). Det bedste er at have en fælles kontaktflade, samtidig med at der er ting, man gør og er hver for sig. Endvidere skal der jævnligt afstemmes forventningerne med hinanden på en åben og konstruktiv måde. Det er grundlaget for den kærlighed og samhørighed, der kendetegner et godt parforhold.

Direkte tale

Parterapi utroskab KøbenhavnI kan som tidligere nævnt ikke sige hvad som helst til hinanden, uden at risikere at smide en skraldespand hen over hovedet på den anden. Jeg kan som professionel parterapeut på sidelinjen slippe godt fra at sige en masse, som du aldrig nogen sinde selv må sige til din ægtefælle. Jeg kan udtrykke mig meget kontant og direkte, fordi jeg ikke har nogen følelsesmæssige aktiver i jeres parforhold. Jeg skal ikke leve sammen med jer til hverdag, og jeg har et fagligt overblik. Det betyder, at jeg kan lære jer nogle værktøjer, der vil få jeres kommunikation til at fungere mange gange lettere og bedre, og jeg kan give jer gode råd til justering af dårlige vaner og uhensigtsmæssige daglige rutiner.

Alting har konsekvenser. Også at undlade at sætte sig ind i Parforholdets Færdselsregler og efterfølgende at holde dem.

Kommunikations-rammerne og -reglerne i parforholdet er også lidt ligesom at finde stjernebilleder i det mylder af stjerner, der er på nattehimlen. Hvis ikke styrmanden havde lært at finde en bestemt stjerne ud fra et stjernebillede, ville han have svært ved at navigere med en sekstant på sit skib.

Nogle få eksempler på “færdselsregler i parforholdet kunne være:

  • Accept af, at I er forskellige
  • Accept af, at der er forskel på mænd og kvinder, og at ingen har hverken ret eller er forkerte
  • Viden om, for mænd, hvad der er vigtigt for kvinder
  • Viden om, for kvinder, hvad der er vigtigt for mænd
  • Lære at kommunikere på en hensigtsmæssig måde, så man forstår hinanden og føler sig forstået
  • At hvis din partner er helt umuligt, er det fordi der er noget, der gør enormt ondt i vedkommende
  • At tillid, tryghed og respekt for hinanden skabes af en selv. Det kommer ikke automatisk fra partneren
  • med meget mere….

Heldigvis er det aldrig for sent at lære.


Trives du ♥ – eller gør det ondt i parforholdet?

  • Jeg kan redde og forbedre jeres parforhold hurtigt og effektivt med helt konkrete kommunikations-værktøjer og -strategier, så I kommer til at forstå hinanden.
  • Hvis parforholdet er i kaos med angst, vrede, forvirring eller stress, kan der være brug for overblik, struktur og faste fælles spilleregler for at skabe gensidig forståelse for hinanden.
  • Jeg er en slags kørelærer, der underviser i ”Parforholdets Færdselsregler”. På en måde drejer det sig om både teori, parallelparkering, bykørsel, natkørsel og glatbanen. Alt sammen skal læres grundigt, inden man finder sin egen kørestil – også i parforholdet!
parterapi Mikael Hoffmann
Parterapeut Mikael Hoffmann

Klik på knappen herunder:

.