Spring til indhold

Pengegriske par er mere ulykkelige end andre

dreamstimemaximum_35907123 For nyligt faldt jeg over en interessant undersøgelse, med nogle bemærkelsesværdige resultater vedrørende parforhold og materialisme.

Hvis vi i parforholdet udelukkende går efter villa, Volvo og vovhund, er der nogle faldgruber, vi bør være opmærksomme på. For stor fokus på materielle goder kan nemlig skade parforholdet. De meget materialistisk indstillede par kan risikere, at samtalerne i det dyre designede samtalekøkken mere fører til skænderier end til romantiske udvekslinger.

Disse betragtninger fremgår af en amerikansk undersøgelse, publiceret i ‘Journal of Couple & Relationship Therapy’, hvor 1.734 par deltog.

Forskere fra Brigham Young University i Utah, USA, kiggede nærmede på sammenhængen mellem indstilling til materielle goder og lykkelige parforhold.


Klik her for at se flere anmeldelser

Studiet konkluderede, at selv i parforhold, hvor begge parter delte de samme materialistiske værdier, havde dette indflydelse på, hvor meget eller hvor lidt glæde og kærlighed, der var i ægteskabet.

Udover pengebekymringer havde de pengefikserede par mindre effektive måder at kommunikere på, og var derfor dårligere til at løse konflikter.

Forskerne mener, at deres studie peger på, at parforholds eventuelle økonomiske problemer i høj grad er et resultat af al for stor fokus på de materielle værdier i deres holdninger og adfærd. Med andre ord er økonomiske udfordringer ikke kun et spørgsmål om at have for få penge.

Hvis man i et parforhold fokuserer mere på materialisme end på selve relationen, er det et symptom på, at noget andet grundlæggende er galt. Årsagen og ubalancen kan med fordel bearbejdes i parterapi og individuel psykoterapi, hvor man får udfordret sine holdninger og overbevisninger.

For at få glæde og lykke i et parforhold skal der primært fokus på de immaterielle værdier, såsom socialt samvær, empati, lydhørhed, rummelighed, kommunikation, livsmod og godt humør . Dette kan i sig selv skabe udfordringer, konflikter og kriser.

Det er muligt at gøre noget ved en uhensigtsmæssig indstilling til penge, bolig, bil og andre fysiske værdier, samt hvordan man har det med sin partner. Der skal ”blot” arbejdes på det – for det kommer, som så meget andet, ikke bare af sig selv.

Links til andre artikler om økonomi: