Er man nødt til at skælde fx sine forældre ud, for selv at få det godt?
En del klienter har i forvejen udtrykt bekymring for, hvad der kan ske i løbet af et terapiforløb.
Måske er de bange for, at der kan komme ubehagelige ting frem, eller de ikke har spor lyst til en konfrontation med fx deres forældre, selv om de kan have haft en anstrengende barndom.
Til det sidste punkt kan jeg sige, at jeg i min praksis fraråder klienterne på noget tidspunkt at skælde deres forældre ud.
Alle gør deres bedste. Hele tiden.
Også forældrene, selv om nogen måske synes, at de godt kunne have gjort det lidt bedre.
Forældrene er i mellemtiden formentlig gået hen og blevet gamle, og jeg tilråder, at man beholder, eller skaber, et godt (eller i det mindste et neutralt) forhold til dem. For begge parters skyld.
HVIS der skal skældes ud, bør det foregå i terapi-lokalet sammen med mig. Jeg er en projektion, det vil sige at jeg bliver billedet af den ”gode” eller ”onde” far eller mor.
Rent praktisk tager jeg imod al frustrationen og vreden, og kanaliserer den et sted hen, hvor den ikke skader nogen.
Den bliver spejlet og transformeret til noget brugbart.
Jeg håndterer det professionelt, så derfor kan man give sin vrede fuld skrue, uden at det går ud over nogen.
Samtidig varer en session kun en time, og klienten og jeg skal ikke bagefter være og leve sammen…
Hvis man er meget vred på en af sine forældre, eller måske dem begge, er det vigtigste man skal gøre at få sat nogle sunde grænser for sig selv i forhold til forældrene (og alle andre).
Dette er en indre proces, hvor man klart og tydeligt med sin adfærd og holdning forhindrer, at andre overskrider ens grænser.
Samtidig må man heller ikke selv falde for fristelsen til at overfuse andre og dermed overskride deres grænser.
Til dette har jeg terapeutiske værktøjer og erfaring, med hvilke jeg bearbejder holdninger og overbevisninger hos klienten.
Samtidig skal nye færdigheder indlæres.
Klik her for at se flere anmeldelser
Et trygt miljø
Jeg sørger altid for at skabe et trygt miljø, inden vi går i gang med årsagsbearbejdningen af udfordringerne.
Hvis man ikke er tryg, kan man ikke udvikle sig hensigtsmæssigt.
Det gælder såvel for børn som for voksne.
Dermed er der ingen, der behøver at være bange for, at terapi går ud over nogen.
Hverken klienten selv, eller klientens familie og venner.
I min praksis bringer jeg mig selv meget i spil i forhold til klienten.
Det betyder, at jeg på forunderlig vis bliver en person, som klienten kender fra tidligere, måske sin barndom.
Til mig kan man sige hvad-som-helst, for jeg vil professionelt spejle det tilbage, så man kan transformere det hensigtsmæssigt til læring og ændret adfærd.
Så psykoterapi hos mig foregår i et trygt miljø, hvor eventuelt vrede og frustration ikke kommer til at gå ud over nogen.
2:38 minutter