Spring til indhold

Stress begynder ikke altid på arbejdet

Problemer i parforholdet kan også koste dyrt

Et belastet parforhold kan påvirke resten af ens liv.
Når konflikter, bekymringer og følelsesmæssig uro følger med på arbejde, kan det gå ud over koncentrationen, arbejdsglæden og helbredet.
I sidste ende kan konsekvenserne ramme både den enkelte, arbejdspladsen og samfundsøkonomien.


I denne artikel får du svar på:

  • Hvordan konflikter og problemer i parforholdet kan bidrage til stress.
  • Hvorfor følelsesmæssig uro derhjemme kan påvirke koncentration, søvn og arbejdsevne.
  • Hvordan gentagne skænderier og manglende nærhed kan skabe en negativ skrue.
  • Hvorfor stress ikke altid begynder på arbejdspladsen.
  • Hvad I som par kan gøre for at mindske belastningen og forbedre jeres kommunikation.
  • Hvordan et bedre parforhold kan styrke både den personlige trivsel og overskuddet i hverdagen.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen for denne side


Stress kan godt begynder derhjemme

Stress begynder ikke altid på arbejdet

Stress bliver ofte forbundet med arbejdspres, stramme deadlines, høje forventninger og manglende indflydelse på jobbet.
Men hvad nu, hvis en del af belastningen begynder et helt andet sted – nemlig derhjemme?

Et parforhold fylder meget i de fleste menneskers liv.
Når forholdet fungerer, kan det give tryghed, støtte og overskud.
Men når det er præget af gentagne konflikter, afstand, kritik eller usikkerhed, kan hjemmet i stedet blive endnu en kilde til belastning.

Det er værd at tage alvorligt.
For hvis stress fører til langvarigt sygefravær eller får mennesker til at forlade arbejdsmarkedet, er det relevant også at undersøge de belastninger, der findes uden for arbejdspladsen.

Når problemerne derhjemme følger med på arbejde

Forestil dig, at du har haft endnu et skænderi med din partner aftenen før.
I fik ikke løst noget, og I gik måske i seng vrede eller sårede.
Næste morgen er stemningen stadig anspændt.
Måske taler I næsten ikke sammen, inden I går hver til sit.

Du møder ind på arbejde, men tankerne bliver ved med at vende tilbage til konflikten.
Hvad mente din partner egentlig?
Hvorfor endte samtalen sådan igen?
Hvordan skal I få hverdagen til at fungere?
Hvordan påvirker det mon børnene?
Og hvad sker der med jeres forhold, hvis problemerne fortsætter?

Selvom du fysisk er til stede på arbejdspladsen, er en del af din opmærksomhed optaget af problemerne derhjemme.
Det kan gøre det vanskeligere at koncentrere sig, træffe beslutninger og bevare overblikket.

Hvis situationen gentager sig dag efter dag, kan belastningen vokse.
Søvnen kan blive dårligere, tålmodigheden mindre og energien langsomt forsvinde.
Det, der begyndte som problemer i parforholdet, kan dermed påvirke flere dele af livet.

Det betyder ikke, at alle parforholdsproblemer fører til stress, eller at stress altid skyldes forholdet derhjemme.
Men det viser, hvorfor det er vigtigt at se på menneskets samlede livssituation, når stress skal forstås og forebygges.

Stress er ikke kun et individuelt problem

www.dr.dk/nyheder/penge/stress-sender-titusindvis-uden-arbejdsmarkedet-viser-ny-rapport

DR har den 20/10-26 sat fokus på, hvordan stress kan sende mennesker ud af arbejdsmarkedet, og hvordan det har konsekvenser for både den enkelte og samfundet.
En ny rapport omtalt i forbindelse med historien peger på, at alvorlig stress kan få langvarige følger for tilknytningen til arbejdsmarkedet og medføre betydelige samfundsøkonomiske omkostninger.

Når et menneske bliver langvarigt stressramt, er konsekvenserne sjældent begrænset til en enkelt sygemelding.
Der kan være behov for behandling, gradvis tilbagevenden til arbejdet eller i nogle tilfælde en helt ny tilværelse uden for arbejdsmarkedet.

For den enkelte kan det betyde tab af indkomst, identitet og følelsen af at kunne bidrage.
For arbejdspladsen kan det betyde fravær, tab af erfaring og ekstra pres på kollegerne.
Samfundet kan samtidig få udgifter til sygedagpenge, behandling og andre ydelser samt miste produktion og skatteindtægter.

Derfor er stress ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt den enkelte kan lære at håndtere travlhed bedre.
Det handler også om, hvordan vi forebygger og håndterer belastninger i de forskellige dele af livet.

Den negative skrue i parforholdet

Et parforhold i krise kan udvikle sig til en selvforstærkende spiral.

Den ene føler sig måske overset og forsøger at få kontakt gennem kritik eller gentagne spørgsmål.
Den anden føler sig angrebet og trækker sig for at få fred.
Jo mere den ene presser på, desto mere lukker den anden af.
Og jo mere den anden trækker sig, desto mere frustreret og utryg bliver den første.

Begge kan opleve, at de forsøger at løse problemet, men at deres indsats blot gør situationen værre.

På hjemmesiden har jeg blandt andet beskrevet, hvordan kommunikationsproblemer i parforholdet kan skabe misforståelser, frustrationer og følelsesmæssig afstand.
Det er ofte ikke nok blot at tale mere sammen.
Det afgørende er også, hvordan samtalerne foregår, og om begge føler sig hørt og forstået.

Hvis konflikterne fortsætter uden at blive løst, kan man begynde at være på vagt over for hinanden.
Man overvejer måske nøje, hvad man tør sige, eller forsøger at undgå bestemte emner for ikke at starte endnu et skænderi.

Det kan være mentalt udmattende at leve i en situation, hvor man aldrig helt ved, om aftenen bliver fredelig eller ender i konflikt.

Når kroppen aldrig rigtig får ro

Mennesker har brug for pauser fra belastninger.
Hvis både arbejdet og hjemmet opleves som steder med krav, konflikter eller usikkerhed, kan det blive svært at finde den nødvendige restitution.

Man kan måske klare arbejdsdagen, hente børnene, lave mad og ordne de praktiske opgaver.
Men indeni føles det, som om man hele tiden er på overarbejde.

Det kan blandt andet vise sig som:

  • Søvnproblemer eller en følelse af aldrig at være udhvilet.
  • Irritation og kortere lunte.
  • Vanskeligheder med at koncentrere sig eller huske.
  • Mindre overskud til kolleger, børn og partner.
  • En oplevelse af at være fanget i problemer, man ikke kan finde en løsning på.

Disse tegn kan have mange årsager og er ikke i sig selv bevis på stress. Men hvis de varer ved, er det vigtigt at reagere og søge relevant hjælp.

Det kan være nødvendigt at tale med egen læge om symptomerne og samtidig undersøge, hvilke belastninger der er til stede i hverdagen – både på arbejdet og derhjemme.

Det er ikke nok kun at behandle symptomerne

Hvis en medarbejder bliver stressramt, er det naturligt at se på arbejdsmængde, ledelse, forventninger og arbejdsmiljø.
Det er afgørende, at arbejdsrelaterede problemer bliver taget alvorligt.
Men hvis en væsentlig del af belastningen også kommer fra parforholdet, kan det være utilstrækkeligt kun at ændre forholdene på arbejdspladsen.

Forestil dig, at du får færre opgaver på jobbet og dermed mere tid til at komme dig.
Hvis du stadig kommer hjem til daglige skænderier, manglende søvn og en følelse af utryghed, kan belastningen fortsætte.

Omvendt kan et bedre samarbejde derhjemme give mere ro og gøre det lettere at håndtere hverdagens øvrige krav.
Det fjerner ikke nødvendigvis al stressen, men erfaringsmæssigt er parforholdet ligesom rygraden i alle dele af ens liv. Når parforholdet fungerer, smitter det ofte af på resten af områderne i livet.

Hvad kan I gøre, hvis parforholdet belaster jer?

Det første skridt er at erkende, at problemerne påvirker jer – også selvom I måske har vænnet jer til dem.

I behøver ikke være enige om alt.
Men I har brug for at kunne tale om dét, der er svært, uden at samtalen hver gang ender i bebrejdelser, forsvar eller tavshed.

Her er tre steder at begynde:

1. Læg mærke til jeres mønster.
Hvad sker der typisk, når I bliver uenige?
Hvem presser på, hvem trækker sig, og hvad sker der derefter?
Når I ser mønsteret tydeligere, bliver det lettere at undersøge, hvad der kan ændres.

2. Tal om belastningen, før den vokser.
Fortæl, hvordan situationen påvirker dig, uden at gøre din partner til hele problemet.
I kan for eksempel sige: »Jeg mærker, at vores konflikter fylder så meget, at jeg har svært ved at finde ro. Jeg vil gerne have, at vi finder en anden måde at håndtere dem på.«

3. Søg hjælp, hvis I sidder fast.
Hvis I gentager de samme skænderier uden at komme videre, kan det være svært at ændre mønsteret alene.
I min artikel om konflikthåndtering i parforhold beskriver jeg, hvordan konkrete kommunikationsstrategier kan hjælpe par med at håndtere uenigheder mere konstruktivt.

Hvis stresssymptomerne er alvorlige eller vedvarende, bør I samtidig søge relevant sundhedsfaglig hjælp.
Parterapi erstatter ikke behandling af stress, men kan være et supplement, når problemer i relationen er en del af belastningen.

Et bedre parforhold kan også være en investering i trivsel

Når vi taler om forebyggelse af stress, bør vi ikke kun se på arbejdspladsen.
Vi bør også være opmærksomme på de nære relationer, som præger vores hverdag.

Et trygt parforhold kan give støtte, nærhed og mulighed for at dele de bekymringer, der ellers ville være svære at bære alene.
Et belastet parforhold kan omvendt være en ekstra kilde til uro på et tidspunkt, hvor mennesket har allermest brug for ro.

Derfor er det værd at tage parforholdsproblemer alvorligt, før de vokser sig så store, at de påvirker søvn, helbred og arbejdsevne.

Det er ikke kun en investering i kærligheden.
Det kan også være en investering i den enkeltes trivsel, familiens hverdag og muligheden for at fastholde et godt arbejdsliv.


Konklusion: Stress begynder ikke altid på arbejdet

Stress er ikke altid noget, der kan løses ved at ændre på arbejdsopgaverne eller holde en pause.
Hvis en væsentlig del af belastningen kommer fra problemer i parforholdet, er det også vigtigt at tage hånd om det, der sker mellem jer.

I behøver ikke være enige om alting, men I har brug for at kunne tale sammen, håndtere konflikter og finde tilbage til en følelse af tryghed og samhørighed.
Når I begynder at forstå de mønstre, der skaber afstand og uro, bliver det lettere at gøre noget anderledes.

Hyppigt stillede spørgsmål

1. Kan problemer i parforholdet føre til stress?

Ja, problemer i parforholdet kan bidrage til stress.
Gentagne konflikter, manglende følelsesmæssig støtte, utryghed eller en oplevelse af hele tiden at skulle passe på, hvad man siger, kan være psykisk belastende.
Det kan påvirke søvn, koncentration og overskud og gøre det vanskeligere at håndtere kravene på arbejdet.
Stress har dog ofte flere årsager, og det er vigtigt at se på den samlede livssituation.

2. Hvordan kan stress i parforholdet påvirke arbejdslivet?

Når der er uro i parforholdet, kan det være svært at lægge problemerne fra sig, når arbejdsdagen begynder.
Tanker om konflikter eller bekymringer for forholdet kan tage energi fra arbejdsopgaverne.
Nogle oplever træthed, nedsat koncentration, irritabilitet eller hyppigere sygefravær.
Hvis belastningen fortsætter over længere tid, kan det blive sværere at få hverdagen til at hænge sammen.

3. Hvad kan vi gøre, hvis problemer i parforholdet giver os stress?

Begynd med at undersøge, hvad der belaster jer mest, og hvilke mønstre der gentager sig.
Prøv at tale sammen på et tidspunkt, hvor I begge har overskud, og fokusér på jeres egne følelser og behov frem for at placere skyld.
Hvis I bliver ved med at ende i de samme konflikter, kan parcoaching hjælpe jer med at forstå mønstrene, kommunikere tydeligere og finde nye måder at håndtere uenigheder på.
Ved vedvarende eller alvorlig stress kan det også være relevant at søge hjælp hos egen læge eller en anden sundhedsprofessionel.

 

Stress
Parcoach Mikael Hoffmann

Hvis I oplever, at konflikterne fylder for meget, behøver I ikke vente, til en af jer er helt udmattet og på vej ud over kanten.
Det er muligt at lære nye måder at tale sammen på og skabe mere ro i forholdet.

Hvis I har svært ved at komme videre på egen hånd, vil det måske være en god idé at få hjælp til at skabe bedre kommunikation og større forståelse for hinanden.

Du er velkommen til at ringe til mig, så vi kan aftale et godt tidspunkt for en gratis, afklarende samtale over telefonen.
Dér vil vi kigge på jeres situation, og finde ud af om jeg er den rette til at hjælpe jer med stress-problemerne.

Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.

Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)

Stress begynder ikke altid på arbejdet