Anbefalinger og udtalelser i forbindelse med parcoachingen
Jeg kan som parcoach ikke løse jeres problemer!…
Men derimod kan jeg hjælpe jer til at I selv bliver i stand at løse jeres egne problemer.
Og det er jeg temmelig dygtig til.
Min succes-rate er 83% (august 2024), hvilket betyder, at langt de fleste ægtepar, der kommer til mig for at få hjælp, finder melodien sammen igen og får genetableret det lykkelige parforhold.
De resterende 10-20% har enten svært ved at tage imod råd om nødvendige ændringer i deres strategi og måde at kommunikere på, eller også går det op for dem, at det bedste er at de går fra hinanden, men de gør det så på en ordentlig og respektfuld måde.
Jeg fokuserer meget på jeres styrker sammen, det sjove, jeres motivation til at ville en positiv forandring, det konstruktive og det fremadrettede. Ikke så meget på problemerne og fortiden. DERFOR er min succes-rate så høj, som den er.
.
Se mere om parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi.
Klik her for at se flere anmeldelser
Se klienters erfaringer og udtalelser på Google anmeldersiderne vedrørende parterapien ved at klikke på desktop (hvis du sidder ved en computer) eller på mobil (hvis du har en mobiltelefon), som er anbefalinger sendt direkte til mig af klienter.
Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/anbefalinger
Klientudtalelser
I videoen herunder navigerer jeg dig gennem nogle af mine klienters erfaringer med par-coachingen:
27:23 minutter
Og herunder kommer klienternes egne kommentarer:
5:45 minutter
.
17:14 minutter
.
Se klienters erfaringer og udtalelser på Google anmeldersiderne vedrørende parterapien ved at klikke på desktop (hvis du sidder ved en computer) eller på mobil (hvis du har en mobiltelefon).
Klik her for at se flere klienters erfaringer og anbefalinger med par-coachingen
Psst… Gør som flere end 1.700 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort.Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
Kære Mikael
Jeg “opdagede” dig for nogle få år siden.
Så video klip med dig…..fandt din hjemmeside, læste dine artiker…..og tilmeldte mig dine nyhedsbreve.
Jeg har boet i Canada og begyndte min indre rejse der.
Da jeg kom til Danmark var det svært for mig at finde terapeuter, som skabte genklang hos mig.
Så dukkede du op. Du gik i naturen og talte….om par kommunikation….super.
Din pædagogik er rigtig god for mig.
Du formidler din viden…og passion
meget lige-til-at-gå-til….for mig.
Du har stor viden og erfaring.
Jeg oplever, der osse er ved at være en bølge her af terapeuter, som osse er hoppet på salgsvognen. Som prøver at forføre, “sælge”. Det er svært at navigere i, når vi mennesker er søgende…og sårbare.
Du virker som om, du har bevaret den vigtige ydmyghed. Og jeg tror, at de bedste terapeuter har en god balance mellem det professionelle og det personlige. Det oplever jeg, skinner igennem hos dig.
Du virker “real”…autentisk…
Det giver tryghed….og tillid.
Jeg er en tro følger. Du har givet mig SÅ meget god indsigt…og mere bevidsthed.
TAK!!!
Jonna Christensen
Randers
Interviews
Journalist Henriette Bendix har interviewet en række af mine tidligere og nuværende klienter (der gerne vil være anonyme) om deres indtryk af den assistance, jeg har ydet dem. Læs mere om Henriette på www.bendixkommunikation.com
Herunder kommer Henriettes interviews:
“Vi har været sammen i 5 år og har 2 små børn. For os var det svært at blive en familie. Hverdagen handler tit om logistik, og efterhånden fik vi sværere og sværere ved at høre hinanden. Problemerne blev så store, at vi ikke kunne løse dem selv. Vi kendte ikke Mikael Hoffmann i forvejen, men fandt ham på nettet. Vi mærkede med det samme hans seriøsitet, og i dag er vi taknemmelige for, at det var ham, vi havnede hos.
Vi er halvvejs i et 3-måneders forløb hos ham, men vi er allerede blevet bedre til at tackle problemerne og til at gemme de store diskussioner, indtil han kan hjælpe os med dem. Vi er blevet gladere både hver for sig og sammen. Mikael Hoffmann har givet os troen på, at det kan lykkes – også selvom det er hårdt undervejs.
Vi kan varmt anbefale ham til alle, som har lyst til at blive klogere på sig selv.”
R & J
“Vi havde efter 8 års ægteskab en dyb krise, blandt andet med en separationsperiode. Vi besluttede, at vi ville prøve at finde hinanden igen. Vi havde tidligere gået hos en parterapeut, men vi havde ikke fået løst de egentlige problemer. Mikael Hoffmann hjalp os med at få afdækket, at det reelt handlede om at lære at kommunikere med hinanden og om at finde fra forelskelse til moden kærlighed. Og om at tage kærligt og ærligt ansvar og lederskab i forholdet. Vi havde begge to en opfattelse af, at vi skulle være lige i forholdet. I virkeligheden handler det om, at vi skal være ligeværdige og respektere hinanden. Det har været en kæmpe læring, og Mikael har hjulpet os med at lære at anerkende og acceptere hinandens forskelligheder både som mennesker og som mand/kvinde. Mikael har givet os et fælles frirum, hvor hans præmis fra begyndelsen har været, at vi er fantastiske sammen, og at vi har et rigtig godt ægteskab til gode. Han troede på os – viste både omsorg og udfordrede os meget direkte. Noget af det vigtige, vi har lært, er, at vi hver især skal holde os på vores egen banehalvdel og ikke have antagelser om den anden. Det har virkelig været en aha-oplevelse at lære virkeligt at lytte og blive lyttet til. Det har været vigtigt for os at arbejde en professionel terapeut fremfor at bruge venner og familie, fordi de altid har noget på spil, og fordi de hurtigt kan blive rodet ind i nogle diskussioner det kan være meget svært at rode sig ud af igen på den anden side.
De konkrete samtaleværktøjer, vi har fået hos Mikael, bruger vi stadig, og mange af de største erkendelser er ofte først kommet længe efter en session hos Mikael. Vi kan med det samme mærke det på glæden og på flowet mellem os, når vi husker at bruge redskaberne. For os har det handlet om meget mere end at redde ægteskabet, det har handlet om at vande vores relation og vores forhold til selve livet – både som individer og som par.”
Her kommer et supplement til ovenstående interview fra klienterne “M&P” – efter at de havde talt med journalisten Henriette Bendix.
Hvorfor bruge en terapeut i stedet for familie og venner til at løse problemer i ægteskabet?:
- Egne subjektive livsvalg forpligtiger og historisk subjektiv smerte projiceres
Venner og familie er bundet af egne livsvalg ift ægteskabet (at have valgt skilsmissen, have valgt konflikten osv osv) som man indirekte kan have tendens til at rationalisere i sit syn på og bidrag til italesætning af andres krise og egen oplevet smerte og erfaring (smerte der udspilles i projektioner / man leder efter klichéen om feks den utro mand, grådige ekskone, erfaringen om den onde konflikt om bodeling, børn).
- Hvad med den fælles relation bagefter?
Relationen til venner og familie skal kunne fungere på den anden side af en krise. De kan let blive lokket til at tage stilling og blive fastlåst i denne (og føle sig lidt snydt når processen udvikler sig i nye retninger).
- Hvad med mine egne problemer som ven?
Familie og venner har egne problemer og kan opleve at mit massive behov for at tale om detaljer i et tema der for dem kan virke som forkælet og repetitivt udtrykker en manglende interesse i og anerkendelse af deres liv.
- Opgør med familiemønstre
Mange af de indsigter og problemer der vedrørte mig selv som individ (ikke vedrørte relationen eller den anden) og de mønstre jeg havde brug for at gøre op med havde en kobling til mine oplevelser med og relation til min familie. Når de lugtede potentielle erkendelser i mig i processen, der vedrørte at jeg gentog deres mønstre reagerede de – meget forståeligt – intuitivt ved at trække mig væk fra den erkendelse (og potentielt kunne de blive / blev sårede).
- Svært at understøtte en 100% selvberoenhed
En afgørende præmis for udviklingen har for mig været at jeg var og er 100% selvberoende. Mit liv og mine mønstre og følelser er MIT ansvar. Den præmis er svær at understøtte for familie og venner – det er fristende når vi er ven og familie at vise pseudo-støtte (og nulre og udspille egen selvforståelse af at være den ”loyale ven” eller den ”støttende forælder”, ”den søskende der jo er den eneste der kender og respekterer dig som du jo er i virkeligheden” osv osv).
- Det her er selvfølgelig et fag – ville du sætte din mor til at skifte navigationssystemet i dit private fly?
at kunne gennemskue og agere konstruktivt i en kompleks proces som dette er et fag lige så vel som det at kunne skifte et vandrør eller oversætte en professionel tekst fra et sprog til et andet.
- Svært at glemme urimelige sætninger
i processen har jeg brug for at kunne skifte position – incl at være urimelig og selvcentreret. Det efterlader spor og negative erindringer hos venner og familie der belaster vores relation til hinanden og efterfølgende til min ægtefælle når processen er lykkedes
- At opleve et modspil dekoblet fra min historik med det menneske der sender det – især i en krisesituation
det modspil jeg har brug for i processen ville jeg ikke kunne modtage fra andre end en objektiv tredjepart uden at vikle det ind i hvad jeg bevidst eller ubevidst oplever eller antager de har på spil og den historik vi har. Jeg tror ingen anden kunne konfrontere mig så effektivt og uden omkostninger end en objektiv professionel. Og ift alternativet til terapeuten – at nøjes med kun at tale med sin ægtefælle – er pointen endnu mere central. Her vikler jeg meget nemt det sagte (og ikke sagte) ind i en lang serie af forventninger og symboler (når terapeuten beder mig holde kæft og lytte til det du siger er det en objektiv ramme – når du siger det kan jeg opleve det som om ”du igen ikke gider lytte til mig eller gide forstå…. Og i øvrigt skylder du….og alt ville være meget nemmere hvis bare DU startede med at…. Osv osv”). Det gælder selvfølgelig primært i det underskud krisen ofte er en del af –i en overskudssituation og når kommunikationsvanerne er genskabt positivt kan jeg langt nemmere lytte åbent og lade mig overraske af det min partner siger
- Redskaber og værktøjer
Det er svært for venner og familie at introducere og insistere på noget af det allermest værdifulde i processen nemlig konkrete redskaber, øvelser og vaner. Selvom de havde fagligheden ville det være en social barriere at overskride at insistere på at gennemføre øvelser sammen.
- Investering og ramme
Der er noget ved selve den tekniske ramme – at komme et andet sted hen, at møde et nyt menneske der er en rolle og figur, at iscenesætte samtalen som at man begge ønsker at opnå noget med processen, at betale for forløbet osv der for mig giver en god og befriende afstand / luft og følelse af forpligtigelse på samme tid.
M & P
“Følelserne var der ikke noget i vejen med, men vi havde brug for hjælp til at blive bedre til at kommunikere med hinanden. Vi kendte ikke nogen parterapeuter i forvejen, så vi Googlede og fandt Mikael Hoffmann. På hans hjemmeside læste vi udtalelser fra andre, som havde lignende problemer. Det hele virkede meget troværdigt, så vi skrev til ham. Han ringede hurtigt tilbage til os, og vi følte, at vi blev taget alvorligt med det samme.
Egentlig havde ingen af os nogen forventninger til forløbet, men vi gik begge to ind i det med åbent sind. Mikael fik lynhamrende hurtigt styr på konflikterne og fandt hurtigt den løsning, der passede til os. Sessionerne foregik på engelsk, fordi vi er et dansk/amerikansk par; det gik rigtig godt og helt uden problemer. Fordi følelserne og lysten til at løse konflikterne var til stede, oplevede vi, at vi kun havde brug for tre sessioner hos Mikael – også selvom det stod virkelig galt til inden.
Nu glæder vi os til nogle kvartalsvise opfølgningssessioner, så vi er sikre på, at vi stadig er på rette vej. Vi ville rigtig gerne løse vores problemer, og vi ved nu, at for os handler det om vores kommunikation. Vi skal vise, at vi hører efter, og vi skal vise, at vi har brug for at blive hørt. Mikael har givet os nogle teknikker, som vi bruger derhjemme i konkrete situationer. Vi griner meget, når vi gør det, men vi tager det også meget alvorligt.
Det har virkelig hjulpet os meget, og vi kan kun anbefale Mikael.”
– T.S. & A.M.
Et ægtepar, Helle og Karl, som jeg har hjulpet primært online:
“Som så mange andre par havde vi brug for lidt hjælp til at få vores forhold tilbage på sporet. Vi fandt Mikael Hoffmann på nettet, og efter at have læst hans nyhedsbrev og set hans video, kontaktede vi ham. Vi bor langt fra Mikael, men var så heldige, at han kort efter skulle på familiebesøg i nærheden af os, så han kom forbi – på en lørdag.
Senere konsulterede vi ham via Skype, og det fungerede rigtig godt, både det tekniske og kommunikationen. Det var trygt, at vi kunne sidde hjemme i vores egen stue. Samtalerne med Mikael var lidt af en øjenåbner. Vi vil gerne anbefale Mikael og hans måde at gribe tingene an på.”
– Helle & Karl
Merete, som bliver interviewet herunder, har jeg udelukkende coached over telefonen gennem 8 måneder. Jeg aldrig har set eller mødt hende. Dels bor hun i den anden ende af landet, og dels foretrak hun assistancen på denne måde:
“Jeg led af stress, mit helbred var dårligt og i mit ægteskab var der ting, der måtte forandres. Hvordan skulle min fremtid se ud? Jeg søgte på nettet og fandt Mikael Hoffmann, som jeg ringede til. Han gav mig en gratis afklarende samtale over telefonen, og det virkede så godt, at vi fortsatte vores samarbejde. Jeg har kunnet sidde hjemme med tæppe og noget varmt at drikke, mens vi har talt sammen – det har virkelig været et stort plus. Hvis jeg havde vidst, at det kunne lade sig gøre, så havde jeg gjort det meget tidligere.
Mikael har hjulpet mig utroligt meget. Han finder hurtigt ind til kernen i problemet og kommer med konkrete forslag til, hvordan jeg kan håndtere tingene. Vores fremtid sammen i ægteskabet ser meget bedre ud, fordi jeg nu kan forstå problemet og arbejde med det, hvilket også er godt for mit helbred. Jeg har lært at ændre adfærd, og det smitter også af på min mand. Jeg falder stadig i en gang imellem, men så er Mikael klar i til at hjælpe mig tilbage på sporet. Jo før man får hjælp, jo bedre.”
– Merete
“Min mand og jeg havde gennem længere tid kommunikeret rigtig dårligt. Vores kommunikation krydsede hele tiden hinanden. Jeg ville egentlig gerne ændre det, men havde svært ved at komme ud af gamle vaner.
Mikael Hoffmann kendte jeg fra tidligere, så det var naturligt, at han skulle hjælpe mig med mit parforhold. Og jeg har fået nogle rigtig gode redskaber, som har reddet forholdet til min mand – blandt andet gennem rollespil, hvor det virkelig betød noget, at Mikael er mand og derfor forstår, hvordan mænd tænker.
Fordi jeg begyndte at ændre adfærd og hele tiden prøver at holde bolden på min egen banehalvdel, er min mand også begyndt at ændre sin adfærd – egentlig uden, at han bevidst har opdaget, at han også har ændret sig. Tak Mikael, jeg har fundet min mand igen.”
– Michala Ankjær Dinesen
“Min første kontakt med Mikael Hoffmann var i forbindelse med en fælles interesse for marketing, som vi talte sammen om. Samtidig havde jeg gennem længere tid søgt efter en coach, men jeg havde forestillet mig, at det skulle være en i USA. Mikael og jeg svingede godt sammen, og vi havde samme værdigrundlag, så det var en helt naturlig udvikling at benytte ham som coach.
Gennem vores forløb har jeg fået vendt bøtten og lært noget meget stort: At være bevidst om at stille spørgsmål frem for at antage. Det er faktisk først for nylig, at det for alvor er gået op for mig, hvor værdifuldt og produktivt det er. Vi har været hele vejen rundt – primært karrieremæssigt, men også privat. Det har været en overraskende positiv oplevelse, og jeg kan absolut anbefale andre et forløb hos Mikael.”
– Uffe Kirkegaard
“Jeg faldt over en artikel i “Ingeniøren” om Mikael Hoffmanns bog “Datingsider – sider af dating“. På det tidspunkt havde jeg kærestesorger, og artiklen gjorde, at det var et naturligt valg at kontakte Mikael for at få hjælp til at komme videre. Han tilbød en gratis afklarende samtale, så vi begge to kunne sikre os, at den gode kemi var til stede. Jeg har fået nogle rigtig gode værktøjer til at komme videre. Jeg danser tango, som er en dans uden mange ord. I den forbindelse har Mikael lært mig at lade kvinden føre ordet i den første samtale; sætte hende i centrum.
Den periode, jeg har gået hos Mikael, har været delt i to: Først bearbejdelse af kærestesorgen og derefter fokus på selvudvikling. Også selvudviklingsdelen har lært mig at se mig selv i et andet lys. Det har været et rigtig godt forløb, hvor kærestesorgen blev lagt hurtigere på hylden, end den nok ellers ville være blevet. Jeg er kommet hurtigt videre, og i dag har jeg mødt en spændende kvinde – det er som at åbne en ny bog, hvor hver side beskriver nye historier.
Jeg kan afgjort anbefale Mikael Hoffmann.”
– C. Andersen
“Jeg havde været skilt i et par år, havde startet en selvudviklingsproces og var begyndt at ønske mig en ny mand i mit liv. Som coach ved jeg godt, at jeg ikke kan coache mig selv, så jeg søgte på nettet efter én, som kunne hjælpe mig.
Det blev Mikael Hoffmann – han tilbyder en afklarende time gratis, så man kan finde ud af, om det føles rigtigt. Vi bor langt fra hinanden, så det har været telefoncoaching hele vejen, og det har fungeret rigtig godt. Efter at have prøvet forskellige datingsider, blev jeg mere og mere stresset. Jeg blev afhængig af hele tiden at tjekke, om der var nogen, som havde skrevet til mig, og til sidst kunne jeg ikke sove om natten.
Mikael gav mig blandt andet nogle visualiseringsøvelser i forbindelse med mine handlemønstre – en rigtig øjenåbner. Resultatet har været, at jeg tiltrækker nogle helt andre mænd i dag, en dem jeg har tiltrukket tidligere. Jeg føler mig på overskudssiden og er landet et sted, hvor jeg er mere bevidst om mig selv og hviler i mig selv. Jeg kan klart anbefale Mikael.”
– Gitte Thørring, coach
“Min daværende kæreste og jeg havde sammenbragte børn. Da der var en vis aldersforskel mellem hende og mig, var der det naturligt også mellem vores børn. Mine børn var store og selvkørende, mens hendes var yngre og krævede meget opmærksomhed. Vi var meget glade for hinanden, men vores forhold knirkede fundamentalt. Jeg havde behov for, at min kæreste viste, at jeg var hendes førsteprioritet – bare en gang imellem. Men hun kunne ikke imødekomme mig på det punkt. Fordi vi rigtig godt kunne lide hinanden, ville vi gerne arbejde på forholdet. Det var min ekskæreste, som fandt Mikael Hoffmann. Han har i mine øjne et dejligt forfriskende perspektiv, fordi han evner at se problemerne også fra mandens synspunkt. Mikael lyttede til os begge to og oversatte vores behov til nogle brugbare værktøjer. Han arbejder meget modelbaseret, og det gav god mening for os. Hele forløbet hos Mikael hjalp os med at klargøre, at vi skulle hver vores vej, da det var ikke muligt at finde et kompromis. Det er bestemt ikke Mikaels skyld, at vi gik fra hinanden, og jeg vil helt sikkert anbefale ham til andre.”
Per
“Vi ledte efter en dygtig parterapeut og faldt over Mikael Hoffmanns hjemmeside. Vi ringede til ham, og vi kunne begge to lide at tale med ham. Han foreslog os et forløb med 9 parsessioner og 2 individuelle.
De 2 individuelle blev lagt i midten af forløbet, og det var super rart. I de første sessioner arbejdede vi med nogle meget konkrete tiltag, mens de individuelle opererede på et mere underbevidst plan; en stærk oplevelse. Samtidig kunne vi også tale helt frit under de individuelle sessioner uden nogen form for hensyn.
Vi har begge to fået en dybere bevidsthed om følelser hos os selv og vores partner, som også har givet en stor støtte til vores måde at kommunikere med hinanden på – både om selve forløbet, men også om vores ønsker til forbedringer i vores forhold. Det har været enormt brugbart, og vi vil med glæde anbefale Mikael til andre; faktisk har vi allerede gjort det …”
K.S. & M.S.
Ovennævnte klienter R&J, M&P, T.S.&A.M, Helle & Karl, Vivian, Merete, Michala, Uffe, C, Gitte, Per og K.S&M.S. er alle interviewet efter et forløb hos mig af journalist Henriette Bendix.
Se www.bendixkommunikation.com
Hendes telefonnummer er 20 13 43 03.
.
Flere udtalelser
www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/et-dejligt-varmt-skudsmal
“Jeg har netop haft en session med Mikael Hoffmann.
Jeg havde brug for at træffe de rigtige beslutninger i forhold til min virksomhed.
Mikael er lynende skarp til at stille de rigtige spørgsmål, som først måske gør ondt, fordi, han peger lige netop på der, hvor jeg undviger.
Og siden gør godt, fordi det er lige netop det punkt, hvor jeg har størst potentiale til at udvikle mig.
Behøver jeg sige, at jeg fandt en løsning.”
– Jens Haubek
De kom krisen i forkøbet og fik et bedre parforhold
Klik på www.parforhold-parterapi.dk/vedligeholdende-parterapi for at læse om Tommy og Heidi, der havde været igennem nogle svære år sammen, men deres parforhold var de ikke i tvivl om. På mange måder var de et velfungerende par med masser af glæde og livskvalitet. Alligevel valgte de at gå i parterapi. Problemforebyggende og vedligeholdende parterapi.
Fra single til parforhold
Klik på www.parforhold-parterapi.dk/fra-single-til-parforhold for at læse Lizeths erfaring med at læse mine artikler om parforhold.
.
.
Se klienters erfaringer og udtalelser på Google anmeldersiderne vedrørende parterapien ved at klikke på desktop (hvis du sidder ved en computer) eller på mobil (hvis du har en mobiltelefon).
Se nogle af udtalelserne herunder:
Klik her for at få et større overblik over min klienters erfaringer og anbefalinger med par-coachingen
.
Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi. Det er blandt andedt skuespillere, der viser, hvordan det kan foregå. Endvidere er der også andre videoer om parterapi.
Se pressepakken med informationer ved at klikke her.
Læs mere om svar på forskellige spørgsmål i BREVKASSEN, eller gå videre til mit GRATIS tilbud til jer > > > >
.
2:27 minutter
Psst… Gør som flere end 1.700 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort.Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
Klik her for at se overblikket over mine klienters erfaringer og anbefalinger med par-coachingen
Læs mere om parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi.
.
Klik her for at gå til Brevkassen med spørgsmål og svar > > > >
.