Vil du gerne have et lykkeligere og lettere liv?
Denne artikel handler om Ansvar og Selvansvarlighed, altså at VÆLGE at tage ansvar for sig selv i sit eget liv.
Det betyder at gøre sig uafhængig af andre og deres negative energier, og dermed blive fri i sit liv.
Med praktiske eksempler vil jeg lære dig at trække ansvaret tilbage til dig selv og få fuld kontrol over dit liv.
Jeg kommer i denne artikel også ind på Drama-trekanten, med Bøddel, Offer og Redder. De positive og negative aspekter af de tre sider i os alle sammen.
HVIS det viser sig at være for svært at håndtere selv, kan I overveje at kontakte en professionel parcoach, fx parterapeut København eller andre parcoaches med stor erfaring.
Selvansvarlighed er ikke at tro, at genvordighederne er andres skyld. Men derimod at man selv gennem sine valg har tiltrukket sig en læring, som kan være smertefuld – men lærerig.
En af måderne at blive lykkeligere i sit parforhold er at integrere holdningen om selvansvarlighed.
Er dette selvansvarlighed eller ej: “Du sendte mig en SMS klokken 3 i nat, så jeg vågnede. Det er DIN skyld, at jeg blev vækket!”
(Jeg selv sætter altid min telefon på fly-tilstand om natten……)
Klik her for at se flere anmeldelser
Hvad betyder ansvar?
Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.
Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og den kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at man kan være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i sjældne tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.
Forskellen mellem ansvar og selvansvar
Ansvarlighed er at vælge, mens selvansvarlighed er at erkende.
Ansvarlighed er, hvad vi har lært vores børn, når de er høflige og hensynsfulde.
Selvansvarlighed er blandt andet at være klar over, at man selv skaber sin egen virkelighed, og at alting har en pris. Der er ikke noget som helst, der er gratis. Og omvendt vil man altid blive belønnet for sin indsats – på en eller anden måde på et eller andet tidspunkt i det store regnskab.
Kedlen
Psykoanalytikeren Sigmund Freud har en historie om den ødelagte kedel. Den lyder som følger:
En mand lånte en kedel af sin nabo.
Kort efter, at den er afleveret tilbage, er der desværre et hul i kedlen, og det beklager ejeren sig selvfølgelig over.
Forsvarstype #1: “Ja, jeg lånte en kedel af dig, men jeg afleverede den i god stand. Hullet må være kommet til senere, altså efter at jeg afleverede den.”
Forsvarstype #2: “Ja, jeg lånte en kedel, men hullet var der allerede, da jeg lånte den af dig.”
Forsvarstype #3: “Jeg har aldrig lånt en kedel af dig.”
2:49 minutter
Trafik
Når man på cykel nærmer sig et lyskryds, kan man være enten selvansvarlig – eller det modsatte.
Den selvansvarlige er opmærksom, ikke mindst på de biler, der kommer fra venstre. Den selvansvarlige lytter efter den dybe lyd fra et stort køretøj, og holder øje med dets højre forhjul – om det drejer rundt og om det peger mod højre ind foran cyklisten.
Den selvansvarlige kigger til venstre og højre, også selv om der tydeligt er grønt lys, for måske kommer der en bil, der ikke overholder sin vigepligt.
Den person, der ikke er selvansvarlig, cykler med høj musik i sine høretelefoner, SMS’er undervejs, og holder på sin RET til at køre frem for grønt lys. Alle andre tager jo fejl og er nogle fjolser.
Men hvem af de to mon klarer sig bedst i trafikken med alle lemmer i behold? Hvordan vil du helst selv afslutte køreturen: Frustreret eller på en båre?
Til søs
Her er i øvrigt et eksempel på forfejlet ansvarlighed: Da jeg for mange år siden sejlede som kaptajn i handelsflåden, rettede jeg en dag en af styrmændene i, hvordan han skulle melde tilbage til broen, når han stod ude på bakken foran på skibet ved anløb til havn. I stedet for at han sagde: “Sejl bare lidt længere frem” skulle han fortælle mig, hvad han observerede: “Der er 50 meter tilbage, indtil vi når kajen”. Så vurderede jeg selv, om vi skulle sejle frem eller tilbage.
Indtil jeg gjorde ham opmærksom på det, var styrmanden ikke i stand til at se forskellen mellem de to måder at udtrykke sig på. Før jeg instruerede ham, tog han ansvaret for noget, han ikke skulle tage ansvar for. Dels fordi han ikke havde overblikket over ale dele af manøvreringen, og dels fordi det ikke var hans overordnede ansvar. Han kunne for eksempel ikke se, hvad der var agterude, eller hvordan maskineriet havde det, men det kunne kaptajnen oppe på broen.
Er det forfærdeligt, at landmanden sprøjter vores fødevarer med giftstoffer? At de kriminelle tjener styrtende på narkotikahandel? At giftindustrien er den næststørste økonomiske magtfaktor (næst efter energisektoren) i verden? Nej, det er jo os selv, der bestemmer, hvad vi vil, gennem vores valg. Hvis jeg vælger at betale mere for fødevarerne i supermarkedet, og går uden om de billige sprøjtede, så vil landmanden meget gerne producere økologisk uden at sprøjte. Så det er forbrugeren, der bestemmer. Ikke landmanden.
Hvis der ikke var efterspørgsel på bevidsthedsforskydende stoffer, ville det kriminelle marked for dette helt forsvinde. Hvis man årsagsbearbejdede de helbredsmæssige udfordringer i stedet for at symptombehandle, ville giftindustrien skrumpe voldsomt ind. Alt sammen gennem bevidste eller ubevidste valg.
4:21 minutter
Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser
Misbrug og afhængighed
Hvis folk tager ansvar for deres eget helbred, og er i stand til at se sammenhængen mellem valg og konsekvenser, det vil sige årsagsbearbejdede i stedet for symptombehandlede, så vil vi opleve mindre smerte og ubalance på alle planer (det fysiske, det mentale og det følelsesmæssige). Politiet, domstolene og sygdomsvæsenet symptom-behandler. I den ideelle verden skulle politikerne årsagsbearbejde. Men det er lettere at se og angribe symptomerne, end at skulle arbejde med årsagerne.
Når der er efterspørgsel på medicin, narkotika og billige fødevarer, bliver disse ting produceret. Det er os forbrugere, hver enkelt af os, der skal sige: ”Nu tager jeg ansvar for mit eget liv og helbred” for, at de ”ubehagelige” aspekter kan forsvinde.
Hvis man gerne vil behandles som et lille uansvarligt barn, skal man bare opføre sig som et lille uansvarligt barn.
En hel del mennesker går igennem livet uden nogen sinde at have lyst til eller behov for selvansvarlighed. Nogle trives fint med at brokke sig, at give andre skylden, at opleve det ene nederlag efter det andet og så videre. Verden er fuld af den slags mennesker, og det er helt ok. Hvis du forsøger at påtvinge dem en anden holdning (om selvansvarlighed), vil det på en måde være overgreb. De skal selv have lyst til og behov for at ændre deres holdning. Det er deres eget ansvar. Du kan ikke gøre noget, også selv om du gerne ville.
Spørgsmålet er kun, hvornår paratheden indfinder sig i hvert enkelt individ. Det handler om modenhed, og ofte skal der en krise til; noget der gør rigtigt ondt. En konkret dårlig situation kan være dråben, der får bægeret til at flyde over, og kan være det, der på længere sigt bringer dig til et sted i dit liv, som er betydeligt mere tiltrækkende og behageligt, end dér hvor du var før.
Mit job som psykoterapeut er at hjælpe mennesker med at finde selvansvarligheden. Derfor skal klienterne være motiverede og parate, for at kunne få noget ud af terapien.
Hvad er ansvar? / ”Det er ikke min skyld”
Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar. Begrebet skyld hænger sammen med synd og skam. Disse tre begreber er ganske effektive til at holde sammen på og styrke en organisation (fx en trosretning/religion). De kan forhindre overgreb og opløsning. Men der er visse omkostninger ved at samle magten i en verdensreligion. Det kan ske på bekostning af den enkeltes frihed og vores mulighed for at leve livet fuldt og helt.
Faktisk er der intet enten godt eller skidt. Alting bare ER. En hammer er en hammer. Vi kan bruge den til at slå søm i og bygge et træhus – eller vi kan smadre butiksruder med den. Det er stadig bare en hammer. Forskellen er hvad vi lægger i det og bruger det til.
Nødt til
Der er kun fem ting, vi er nødt til:
- at trække vejret
- at drikke
- at spise
- at komme af med det igen
- at sove
Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg!
– En selvansvarlige mand siger: “Min fyring er mit eget valg. Jeg kunne i sin tid være sprunget fra uddannelsen, hvis jeg ville, men jeg valgte at gennemføre den, og det var også mig, der sendte jobansøgningerne, og tog til jobsamtalen. Det var mit ansvar, hvor meget jeg satte mig ind i jobbet, og hvor værdifuld jeg gjorde mig for firmaet. Jeg valgte selv, hvor loyal jeg ville være, og om jeg ville holde øje med andre jobmuligheder, der var bedre for mig på langt sigt. Jeg valgte selv, hvor meget tid og energi jeg ville bruge på efteruddannelse og personlig udvikling. Derfor var fyringen også mit eget ansvar.”
– Eller den selvansvarlig kvinde siger: “Jeg valgte selv at være sammen med den mand. Jeg var tiltrukket af ham på grundlag af mine forudgående valg af måde at leve på. Jeg valgte at blive hos ham og få børn med ham. Jeg valgte ikke at få justeret mine holdninger og adfærd, hvilket betød, at han i sin afmagt over for mine manipulationer og taber-attitude slog mig. Jeg valgte at blive, i stedet for længe forinden at udvikle mig personligt eller at gå. Jeg er selv ansvarlig for den vold, jeg har været udsat for.”
Selvansvarlighed
– Ja, min kone opfører sig som en idiot, men det er min egen holdning og adfærd lang tid forinden, der har fået hende til det.
– Ja, min mand er glemsom og et fjols, men det er min egen holdning og adfærd lang tid forinden, der har fået ham til det.
– Den selvansvarlige partner siger: “Vi valgte hinanden ud fra forelskede følelser. Det var os selv, der besluttede, om vi ville afstemme forventningerne med hinanden eller ej. Vi valgte at leve sammen på den måde, vi gjorde. Alle kampene med hinanden var vores valg, og på samme måde valgte vi også selv, om vi ville gå i vedligeholdende parterapi eller ej, mens problemerne stadig var håndterbare. Vi valgte at lade være, og derfor står vi med de udfordringer, vi har i dag.”
– De selvansvarlige forældre kunne sige: ”Vi valgte ikke at bruge tid og kræfter på at sætte os ind i, hvad der kunne forgifte vores barn, som fx sukker og medicin. Det var også vores valg og ansvar hvad barnet fik at spise – om det fik næringsstoffer nok. Vi valgte at leve sammen på den måde vi gjorde, om vi havde kampe med hinanden eller levede sammen i harmoni. Det var også vores valg hvilken opdragelse vi gav barnet, og den måde, vi beskyttede eller overbeskyttede det på.
Vi valgte, hvor meget det skulle bevæge sig i det daglige. Om vi ville tage os tid til at barnet kunne gå ved siden af barnevognen eller om det skulle have et lille bræt at stå på efter barnevognen. Det var vores valg om vi skulle køre det i skole, eller om det selv cyklede. Vi valgte hvor vi kom til at bo, fordi der var noget andet, der betød mere, end om skolevejen var lang eller kort; om den var tryg eller farlig. Derfor har vores barn udviklet sig på denne måde, og der er en grund til de helbredsmæssige udfordringer, det har.”
Ovennævnte fire punkter med mand, kvinde, partner og forældre kan man af gode grunde ikke sige direkte til mennesker, der ikke har bedt om det. Det må de helt selv finde ud af. Det er deres eget ansvar at gøre noget ved deres situation. Og selvfølgelig er der ikke noget som helst i vejen for at støtte mennesker, når de beder om hjælp. Men man skal ikke bare give en alkoholiker mere sprut. Det vil ikke være ansvarligt. At STØTTE betyder at få folk ud af den kattepine, de sidder i. Ikke bare at symptombehandle, men at ændre deres holdning og omstændigheder, så de får det bedre i det lange løb.
Faktisk bør den eneste forventning til partneren i parforholdet være, at vedkommende er ærlig om hvad han/hun vil.
Alle andre typer forventninger handler i bund og grund mere om krav end om kærlighed.
Synd for…
Jeg har meget empati med den kvinde/mand, der har fået bank af sin partner, og selvfølgelig skal de igennem en sorg- og healings-proces. Men når nogle kvinder mener, at det er synd for dem, at de er blevet slået, er det i mine øjne lige så naivt, som når nogle amerikanere påstår, at al terrorisme startede med 9/11, eller når gældstyngede siger: ”Jeg har fået en kvart million kroner i forbrugsgæld. Det er i hvert fald ikke min skyld, og det er hamrende uretfærdigt, at kreditorerne nu truer mig til at betale pengene tilbage.”
Hvis man ikke tager ansvar for sit liv og ændrer en uhensigtsmæssig strategi/holdning, vil nøjagtigt det samme med stor sandsynlighed ske igen og igen. Fx vil en voldsramt person opleve det samme gang på gang. En afvist person ligeså. Eksempelvis er en kvinde blevet slået korporligt af en mand. Hun får sig en ny partner, men denne øver psykisk vold mod hende. Næste partner angriber hende verbalt. Den næste begår økonomisk overgreb på hende og snyder hende.
Det handler alt sammen om overgreb, og disse overgreb vil fortsætte i forskellige iklædningen – lige indtil kvinden ændrer holdning og strategi. Først da vil hun finde en dejlig partner, der er god for hende.
Det kan godt være, at jeg lyder rå og brutal, men i min psykoterapi-praksis har jeg stor succes med at få folk til at ændre strategi og holdning, og dermed få sig et bedre liv. Jeg har også medfølelse, men der er ikke noget “Åhh, hvor er det synd for dig” i den terapi, jeg udfører.
Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser
Græsk filosofi
En af de græske filosoffer fortalte, at en fremmed en gang kom til hans by. Den fremmede spurgte filosoffen om hvordan folk i byen var. Filosoffen spurgte den fremmede, hvordan folk var i den by, han kom fra. Den fremmede svarede, at de var aggressive, griske og uærlige. Filosoffen svarede derpå, at sådan var folk også i denne by.
Dagen efter kom en ny fremmed, og også denne spurgte filosoffen om indbyggerne. Filosoffen spurgte den fremmede om hjembyen, og den fremmede svarede, at der var folk venlige, hjælpsomme og gæstfri. Filosoffen kunne da fortælle den fremmede, at sådan var folk også i denne by.
Hvis du tror, at din partner godt kan regne ud, at du føler dig ydmyget og at noget føles pinligt, så tager du fejl. Partneren ved det med stor sandsynlighed ikke (eller kan ikke forstå det), og skal derfor gøres opmærksom på det. Stille og roligt på en passende måde på et passende tidspunkt. Igen og igen. Du skal have rummelighed og skal kunne sige til ham/hende, hvad det er du ikke vil finde dig i eller hvad du ønsker dig.
Hvis du bliver skældt ud for at have glemt noget, så spørg stille og roligt: “Hvorfor skælder du mig ud? Det er jo overstået. Jeg kan godt regne ud, at det ikke var smart, hvad jeg gjorde.” Hjælp din partner til at kunne rumme sine egne følelser, i stedet for at lade det gå ud over dig.
Hvis din partner går bersærk eller bliver meget frustreret, har jeg udviklet et kommunikationsværktøj, der relativt hurtigt kan få vedkommende ned på jorden igen. Jeg har valgt at kalde det “Surfing“.
Hvis det er dig, der er ked af det, frustreret eller rasende, hedder værktøjet “Ønskebrønden“, som er super-effektivt til at dæmpe din egen frustration, samt at gøre det muligt for din partner at give dig det, du har aller-mest brug for i den situation.
Respekt
Respekt er en relativ størrelse. En af mine arabiske venner har fortalt mig, at når han som barn blev skældt ud i hjemmet, viste han sin far respekt ved at kigge ned i gulvet. Men når han kom over på skolen, viste han læreren respekt ved at kigge ham i øjnene, når han fik skældud. Så respekt er både kultur- og samfunds-afhængigt – samt kan betyde to vidt forskellige ting i et parforhold. Problemerne opstår, hvis man ikke kender eller følger reglerne, de andre spiller efter.
Da jeg for 25 år siden rejste gennem Mellemøsten nogle måneder med rygsæk, havde jeg heldigvis forinden læst en bog, “Mød araberne”, om skikke og regler i de arabiske lande. Den gav mig vigtig viden om hvordan man skulle holde sine håndflader, fodsåler, sige bestemte ting og så videre, for at undgå at fornærme nogen eller komme helskindet ud af vanskeligheder. Den viden og indsigt hjalp mig mange gange på min rejse.
Hvordan fortolkes “respekt” egentligt forskellige steder?
Her er en barsk video fra filmen “Blinkende Lygter“, hvor kvinden er respektløs over for manden – uden at vide eller ville det. Det får nogle smertefulde konsekvenser for hende. Af gode grunde kan hun selv tro, at hun er sagesløs, men det er hun ikke, som filmen tydeligt viser. Jeg har senere hørt, at når den scene i filmen kom i biograferne, rejste mænd sig op fra sæderne og hujede. Hvor er det sørgeligt, at så mange kvinder uden at vide det kastrerer manden, og derpå mærker de alvorlige konsekvenser i parforholdet (og senere i Kvinde-centrene).
2:47 minutter
Hvordan udmønter selvansvarlighed sig i det virkelige liv?
Den selvansvarlige partner siger: “Det er ikke et spørgsmål om, hvad parforholdet kan gøre for mig, men hvad jeg kan gøre for mit parforhold”.
Forestil dig en situation, hvor du vil forklare noget for din partner, som tilsyneladende ikke forstår budskabet, på trods af dine bestræbelser på at være klar og tydelig. Du siger nu en af følgende to sætninger, inden en ny forklaring:
- “Jeg udtrykker mig ikke tydeligt nok.”
- “Du forstår mig ikke.”
På hvis banehalvdel befinder du dig, hvis din impuls er at svare på enten som eksempel #1 eller #2? Hvornår er du selvansvarlig, og hvornår tørrer du ansvaret af på den anden? Forskellen er ordene jeg og du.
Selvansvarlighed er at være klar over, at alt, hvad du oplever, er dine egne spejlbilleder. Alt, hvad du ser og opfatter, er noget, der handler mere om dig, end om de personer eller situationer, du ser og hører.
Fralæggelse af ansvaret
At fralægge sig ansvaret er ikke nyt, for det har mennesker altid gjort. Grunden til, at Hærvejen midt på Jyllands højderyg har været brugt, var fordi man gerne ville undgå moser og åer, fordi å-manden kunne tage én. Opfattelsen for 1.000 år siden var, at det ikke var én selv, der faldt i vandet og druknede. Nej det var å-manden, der tog én. Ansvaret og skylden er lagt uden for sig selv og over på andre.
I dag er der ikke nogen, der tror på å-manden. Vi ved godt, at der ikke er en mand nede i åen, der griber op og tager fat i benene og trækker én ned, så man drukner. Men der er til gengæld mange andre steder at tørre ansvaret af. Det kan være på kommunen, ægtefællen, økonomien, forældrene, børnene, skolelærerne, finanskrisen og alle mulige steder. I dag trækker vi på skuldrene af overtroen med å-manden. Om en hel del år trækker man nok på skuldrene af vores overtro med, at det er de andres skyld, og at vi ikke er herre over vores eget liv.
Man kan af gode grunde ikke tale direkte til mennesker om selvansvarlighed, hvis de ikke selv udtrykkeligt har bedt om det. Det må de helt selv finde ud af. Det er derfor, at selvansvarlighed skal opsøges, og hvis man ikke er motiveret for det, kan selvansvarlighed virke som en rød klud foran næsen på en tyr.
Selvansvarlighed er selv at have et behov for at opsøge viden og få større selvindsigt. Uopfordret at fortælle andre mennesker, hvad de har brug for, er overgreb. Det gælder også inden for parforholdet. Man kan ikke påtvinge sin partner selvansvarlighed.
Selvansvarlighed er at være klar over, at alt, hvad du oplever, er dine egne spejlbilleder/projektioner. Der er ofte en stor følelsesmæssig smerte forbundet med at skulle tage ansvar for sit eget liv, og derfor er det så svært.
Projektioner:
0:48 sekunder
Så hvis du føler, at din partner ikke er særligt selvansvarlig, kan du med fordel kigge på din egen manglende selvansvarlighed. Den befinder sig med stor sandsynlighed i et andet område end din partners, men det er der. Helt sikkert. Eller havde du ikke opdaget det hos din partner, og været irriteret eller rasende over det.
Drama-trekanten
Du vil gerne gøre det allerbedste for din partner og står på hovedet for ham/hende. Men du oplever, at du blot bliver mødt med vrissen, vrede, ligegyldighed og/eller bliver ignoreret.
Hvem af jer to er det, der har et problem?
Jeg vil være lidt provokerende her, og svaret kommer måske bag på dig, men det er ikke primært din partner, der er problemet!
Det er dig, der har udfordringen. Det er dig, der er årsagen til, at du overhovedet får reaktionerne. Du får formentlig ikke sat ordentlig med personlige grænser, eller du udtrykker dig ikke hensigtsmæssigt, eller du har nogle gamle skeletter i skabet, som slører dit syn.
Er du mand, har du (endnu) ikke fundet ud af at være en ”rigtig” mand, der kan stå op for dig selv og sætte grænser. Du har ikke forstået at tage lederansvaret i parforholdet, og du er måske holdt op med at begære din kvinde.
Er du kvinde, har du (endnu) ikke fundet ud af at være en ”rigtig” kvinde, men leger måske i stedet dørmåtte og sætter alle mulige andre højere end dig selv. Du har på den måde misforstået moderskabet og blander alting sammen.
Den eneste, der kan stoppe den negative spiral – er dig selv! Du hverken kan eller må forvente, at din partner en dag vågner op og opdager, hvilket vidunderligt menneske du egentlig er at være sammen med. Det sker ikke. Medmindre du selv ændrer kurs, og finder din indre styrke (og svage punkter).
Dramatrekanten har tre roller:
- Offeret/staklen/den svage
- Bøddelen/forfølgeren/krænkeren
- Redderen/hjælperen/frelseren
Ofte ser man nogle af rollerne udelukkende i et positivt lys og andre i et negativt lys, men i realiteten er de alle tre helt neutrale og har hver deres vigtige funktioner, styrker og svagheder. Vi har alle lidt af det hele i os, men en af dem er markant mere udtalt end de andre i bestemte situationer eller sammen med bestemte mennesker.
De negative aspekter af de tre roller er:
Offer: Fx stakkels mig, hjælp mig, syndig, skyld og skam, skrøbelig og kraftløs, opofrer sig, handlingslammet, demonteret, kastreret, overfaldet, voldtaget og vanæret.
Bøddel: Fx aggressiv, grænseoverskridende, bebrejdende, bedrevidende, nedladende, ironisk, sarkastisk, placering af skyld uden for sig selv, kulde, afstandtagende, ignorerende, ude af kontakt med dybere følelser, overgribende og fastlåsthed.
Redder: Fx forkæler, tager ansvaret fra andre, ude af kontakt med egne smertefulde følelser, afskærer partner, børn og bonusbørn fra selv at lære om valg og konsekvens ved hele tiden at redde dem, fratager dem muligheden for at lære om livet ved at vælge for dem, lyststyret og hensynsbetændelse.
De positive aspekter af rollerne er:
Offer: Fx at kunne hengive sig (også i den seksuelle akt), uddelegere ansvaret, kunne sige undskyld og være selvansvarlig.
Bøddel: Fx sætte grænser, sige til og fra, være tillidsskabende, stoppe uhensigtsmæssig adfærd, være konsekvent, slukke tv’et, sige nej og være pligtopfyldende.
Redder: Fx hjælpsom, omsorgsfuld, har overskud, er empatisk og ansvarlig.
Du og din partner har hver 100 % ansvar for jeres problemer hver især. Ikke 50 % hver. Når du tager 100 % ansvar for din andel, har du også 100 % mulighed for at gøre noget ved problemet og er ikke afhængig af, hvad din partner gør eller ikke gør.
De lege, vi leger med hinanden
Det mest optimale i enhver relation er, at
Jeg er OK, og Du er også OK.
Så leger vi ikke lege med hinanden.
Redderen: Vil gerne have godkendelse og billigelse.
Jeg er ikke OK, men Du er OK:
Bødlen: Siger, at det er din skyld.
Jeg er OK, men Du er ikke Ok.
Offeret: Er bare offer.
Jeg er ikke OK og Du er heller ikke OK.
Ofte bevæger vi os alle sammen rundt mellem de 4 positioner. Og det er når vi skifter mellem positionerne, gør det fysisk, psykisk og følelsesmæssigt ondt.
Hvis er skylden?
Hvis du oplever noget, der er ubehageligt, må du først og fremmest arbejde med dig selv og dine overbevisninger. Lad være med at skyde skylden på din partner eller andre. DU har ladet det ske, og DU er den, der ikke har magtet eller turdet stoppe det. Men du kan ændre situationen i et større perspektiv ved at tage ansvar og være selvansvarlig.
”Når parterapeuten i terapien siger noget til min ægtefælle, kan jeg tydeligt høre og se, hvor rigtigt det er.
Men når terapeuten siger noget til mig, har jeg svært ved at se, at det skulle være rigtigt – eller også passer det overhovedet ikke.”
Alt, hvad vi opfatter, har noget med os selv at gøre. På godt og ”ondt”. Det er både bevidste og ubevidste sider af os selv, vi ser. Og de sider, vi bryder os mindst om i os selv, er de sider, vi har sværest ved at være selvansvarlige omkring.
Selvansvarlighed er at være klar over, at alt, hvad jeg oplever, er mine egne spejlbilleder/projektioner. Alt, hvad jer ser og opfatter, er noget, der handler mere om mig, end om de personer eller situationer, jeg ser og hører.
Søren Kierkegaard sagde:
”Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds.”
Dette er grunden til, at selvansvarlighed ikke kan indlæres eller påtvinges andre. Den skal leves, for at kunne forstås.
Karma
Karma er “årsag og virkning”. Det er et princip, der beskriver hvordan tanker, ord og handlinger påvirker vores sind. Indtrykkene modnes og udvikler sig i forhold til hinanden. Vores indre og ydre oplevelser er et resultat af alle disse indtryk.
Karma en slags universel grundlov. Ved at forstå karma, kan man forstå, at der er en årsag til alle de ting vi oplever, “gode” såvel som “dårlige”. Ved at forstå dette så det giver god mening, bliver man i stand til at indse, at alting er valg og konsekvenser. Både de bevidste valg, men allermest de ubevidste valg, vi hele tiden træffer. Når vi lærer at få god kontakt med vores underbevidsthed, bliver vi i stand til selv at bestemme i vores liv.
Her er et sprogbillede, der måske gør det lettere: Hvis jeg lægger en brændeknude i ovnen, kommer der varme. Hvis jeg ikke havde lagt brænde ind, var der ikke kommet noget varme. Tilsyneladende er der ingen som helst forbindelse mellem et stykke brænde, og at man brænder sig på ovnen. Det er jo helt åbenlyst ikke det samme. Alligevel er der en forbindelse.
- Tyngdeloven får alting til at falde ned.
- Karmaloven får alting til at hænge sammen.
Hvis man har været udsat for noget ubehageligt, kan man enten tænke: “Andre har en bestemt adfærd mod mig. Det skal hævnes, for at det kan stoppe.”
Eller man kan spørge sig selv: “Hvad er det, jeg selv har gjort, der afstedkommer at andre har en bestemt adfærd (mod mig)“.
Hvilken holdning er mon mest frugtbar og giver de bedste resultater på den lange bane?
.
Her er en ganske fornuftig video om karma:
30:23 minutter
Og her svarer jeg på Torbens gode spørgsmål om blandt andet medansvarlighed:
7:03 minutter
Buddhisme
For omkring 2500 år siden begav en ung prins fra det nordlige Indien sig ud på en lang rejse, for at forstå tilværelsen bedre. Han hed Gautama Siddharta, og hans tanker og erfaringer dannede grundlag for buddhismen, en livsfilosofi/religion, der siden har bredt sig over hele Asien og verden.
Buddhismen er ikke en religion i samme forstand som kristendom eller islam, men snarere en filosofi, der lægger stor vægt på åndelig udvikling. Dette opnås først og fremmest gennem meditation. I modsætning til jødedommen, kristendommen og islam findes der i buddhismen ingen forestilling om en almægtig gud, som udsteder bud eller forbud.
En af de centrale forestillinger i buddhismen er, at alt, hvad vi tænker, føler og gør, får konsekvenser for os selv og andre. Derfor bør vi stræbe efter at forstå og styre vores indre, så vi kan tænke, føle og handle så klogt som muligt. Eftersom vores handlinger udspiller sig i nuet, lægger buddhismen stor vægt på at opleve og forstå dette nu. Et af målene er, at vi skal være i stand til at opleve nuet uden at vurdere omgivelserne eller vores reaktioner som rigtige eller forkerte, gode eller dårlige. Dette formulerer man tit som en stræben efter ikke-dømmende adfærd.
For at sige det klart og tydeligt: Ikke at dømme betyder langtfra, at man ikke reagerer, eller ikke har nogen meninger. Resultatet er en ikke-dømmende holdning til tingene kan derimod være, at man i stedet for at sige: “Du er ond og dum!” siger: “Når du ikke vil låne mig bilen, selv om jeg har brug for den, og du ikke skal bruge den selv, bliver jeg skuffet, ked af det og vred på dig.” Det sidste er at tage ansvar for sig selv.
Ifølge buddhismen er der fire faktorer, der har indflydelse på, hvor kraftigt indtryk en handling har på et menneske:
- Viden. Man har overblik over situationen
- Motivation. Man ønsker at gøre noget ved det
- Handling. Man gør noget ved det
- Vurdering. Man er enten tilfreds eller ikke tilfreds med det skete. Derefter kan man vælge at gøre det samme eller noget andet.
Eksempel:
- En ven beder om hjælp
- Man ønsker at hjælpe denne ven
- Man hjælper vedkommende eller får andre til at gøre det
- Man er bagefter tilfreds med at have hjulpet vennen.
Se i øvrigt også www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/selvansvarlighed
Links til mange andre artikler om psykologi i parforholdet:
7 usunde vaner
Dårlige vaner
Følelsernes tyranni
Forandring
Negativ
Prioritering
Straf/konsekvens
Tilknytning
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Trives du ♥ – eller gør det ondt i parforholdet?
- Jeg kan redde og forbedre jeres parforhold hurtigt og effektivt med helt konkrete kommunikations-værktøjer og -strategier, så I kommer til at forstå hinanden.
- Hvis parforholdet er i kaos med angst, vrede, forvirring eller stress, kan der være brug for overblik, struktur og faste fælles spilleregler for at skabe gensidig forståelse for hinanden.
- Jeg er en slags kørelærer, der underviser i ”Parforholdets Færdselsregler”. På en måde drejer det sig om både teori, parallelparkering, bykørsel, natkørsel og glatbanen. Alt sammen skal læres grundigt, inden man finder sin egen kørestil – også i parforholdet!
.