Et parforhold er som et tennisspil
For at et tennisspil er sjovt, og begge spillere har fornøjelse af det, skal man være nogenlunde lige dygtige, og der er nogle fælles regler, der skal overholdes:
Man må blive på sin egen banehalvdel og sende bolden frem og tilbage. Hvis den ene part pludselig går over på modpartens banehalvdel, stopper spillet automatisk. Det samme sker, hvis man sender bolden på tværs ud af banen. Der er heller ikke meget sjov ved at den ene spiller beholder alle boldene hos sig selv og ikke returnerer dem.
Når jeg spiller tennis, ved jeg ikke noget bedre, end at vi har haft et langt parti, hvor vi har gjort vores yderste for at lave gode afleveringer. Når bolden er banket frem og tilbage rigtigt mange gange, bliver jeg helt høj. Det gør ikke noget, at jeg skal anstrenge mig for at løbe frem og tilbage, og det er også helt OK, hvis jeg taber den sidste bold. Vi griner og jubler, når det igen og igen lykkes os at holde bolden i spil.
For mig betyder det ikke noget, hvem der vinder. Hverken i tennis eller i andre konkurrencer, jeg deltager i. Af samme grund har jeg ikke lyst til at se sport i TV eller live, fordi det dér kun handler om konkurrence og at vinde: At stå øverst på sejsskamlen. Underforstået at der er een vinder, men resten er tabere. For mig er det derimod selve spillet, der tæller.
Det sundeste er faktisk udelukkende at konkurrere mod sig selv. Da jeg i sin tid arbejdede som skolelærer, var det også, hvad jeg lærte eleverne. I tennis forsøger jeg hele tiden, til hver eneste træning, at blive bedre til at serve, samt de andre færdigheder . Jeg har aldrig spillet en tenniskamp med publikum og præmier, for det gider jeg ikke. Det er selve processen, at jeg synes er sjov og udfordrende.
Klik her for at se flere anmeldelser
Parforhold spil
At blive på sin egen banehalvdel betyder:
- at være selvansvarlig
- være klar over, at man selv har skabt de situationer, men møder i livet
- ikke at ”dutte” andre (at bruge ordet DU i forbindelse med kritik eller neutrale bemærkninger)
Hvis din partner saver løs i, hvad du har sagt og mener, kan det nemt komme til at føles grænseoverskridende for dig, fordi det kan opfattes som kritik. Det kan føles ubehageligt og provokerende, fordi din partner har bevæget sig over på din banehalvdel – med ordet DU.
Selv om man er enormt nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor ens partner blev fraværende eller skældte ud eller noget helt tredje, så er det en god idé at vente, til lejligheden bliver passende.
Hvad gør du, hvis din ægtefælle har haft en dårlig dag, kommer sur hjem, og hamrer løs på dig? Han/hun kan beskylde dig for alt muligt, skælde ud, bebrejde, og måske også fortælle dig, at det er dig, der starter skænderierne og er sur?
Udgydelserne kan være over ”småting”, som fx at du, da du dækkede morgenbordet, vendte kaffekoppens øre til venstre i stedet for til højre, eller at du glemte at købe sulfo da du handlede ind i supermarkedet, eller at der er vandpletter på nogle af fliserne i badeværelset efter at du havde gjort det hele rent, eller at der ikke er luget ved roserne da du ordnede haven, eller at der er et fnug på sofaen efter at du havde støvsuget den.
Selvfølgelig er det klart, at koppen vender forkert, at der mangler sulfo osv, men du har gjort en ihærdig indsats, og det eneste du får ud af det, er en spandfuld møg. Det skal du selvfølgelig ikke finde dig i. Din ægtefælle er i sine følelsers vold, men du skal kunne sætte grænser for dig selv, og undersøge hvad det er, der har bragt dig i den situation med en rasende og urimelig partner.
Vi kan alle sammen rumme en vis portion uretfærdigheder og overgreb, men pludselig kan bægeret været fyldt og løbe over. Dette kan resultere i modangreb fra dig, og der opstår en situation som to børnehavebørn i en sandkasse. Det er ingen af jer tjent med.
Imidlertid ER verden uretfærdig. I det mindste på den korte bane.
Jeg har oplevet alkoholikere og voldsmennesker blive behandlet forsigtigt som rådne æg af deres ægtefælle.
Og jeg har set stille og rolige fornuftige mennesker blive angrebet og ydmyget på det groveste af deres partner.
Livet er uretfærdigt.
Bolden er på din banehalvdel
Dit job som ressourcepersonen i parforholdet er at kunne stoppe op, lige inden dråben får bægeret til at flyde over, – og helst længe før.
Det mest hensigtsmæssige (og det sværeste) vil være, at du fortæller, at nu er det nok, så angrebene kan stoppe. Derefter kan en ordentlig dialog begynde.
Hvis I ikke har aftalt et Time-Out-signal, har du ikke en jordisk chance for at stoppe det frembrusende godstog, og du kan risikere at komme til at gribe til forsvarsvåben for at beskytte dig selv, fx vold eller ydmygelser, som du bagefter fortryder. Og så kan det pludselig være dig, der er blevet skurken.
En lødig dialog er som at spille tennis. Bolden skal frem og tilbage. Tennis er en gentleman-sport. Det samme bør parforholdet være. Der er imidlertid ikke noget i vejen for en gang imellem at råbe højt og skælde ud i parforholdet – bare bolden spilles frem og tilbage, og man holder sig på sin egen banehalvdel.
Og ligesom i tennis skal man øve sig i det, der skal kunnes. Det er ikke nok at VIDE det. Det skal over-indlæres, når der ikke er brug for det i hverdagen, så man kan bruge det mere eller mindre automatisk, når der virkelig er brug for det.
Links til fire andre områder inden for parforhold:
– Kommunikation i parforholdet
– Misforståelser i parforholdet
Links til andre artikler om parforhold (de seks af dem ses herunder):
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten (eller genopfrisk siden) for at se andre artikler.
.