fbq('track', 'ViewContent');

vred

Bliver du nogen gange vred? – Eller bliver andre vrede på dig?

vredeFor nogle tusind år siden gik Buddha en dag gennem en landsby. En meget vred ung mand kom hen til ham, og råbte rasende: “Du har ikke ret til at fortælle andre, hvad de skal gøre! Du er lige så dum som alle andre. Du er en falsk person.”

Buddha blev ikke oprevet af fornærmelserne. I stedet spurgte han den unge mand: “Sig mig, hvis du køber en gave til en person, og denne person ikke tager imod den, hvem tilhører gaven så?”

Manden blev overrasket over det mærkelige spørgsmål, og svarede: “Den ville tilhøre mig, eftersom jeg købte gaven”.

Buddha smilede og sagde: “Det er korrekt, hvilket også er tilfældet med din vrede. Hvis du bliver vred på mig, og jeg ikke bliver fornærmet, så falder vreden tilbage på dig. Hvis du gerne vil stoppe med at såre dig selv, så skal du selv arbejde med din vrede, og i stedet finde balance i dit liv. Find ud af hvorfor du føler, at det, jeg siger, er falskhed. Find ind til din egen følelse af falskhed, og få den opløst lige der. Det vil bringe dig større glæde og ægthed i dit liv.”


Når man pisker ind i en flok hunde, vil kun den, der bliver ramt, hyle op. Alle de andre hunde lader sig ikke mærke med noget.


At føle had, afsky og bitterhed over for et andet menneske, svarer til at tage glødende kul op med de bare næver, kaste dem efter den anden person, og håbe på, at de rammer vedkommende….
.

Spørgsmål #43 – En-til-en kommunikation med tredjepart – når det er rigtigt slemt!

LangdistancevandringHvordan får man talt ordentligt med hinanden, når begge er rasende på den anden?

Jeg har struktureret et kommunikationssystem, der spænder lige fra den daglige lette snak i fred og ro, over til hvor krigen raser og man ikke kan holde hinanden ud. Når det er RIGTIGT slemt, kalder jeg metoden for “En-til-En”. Til forskel fra de andre lag i systemet, kan dette kun foregå i min klinik sammen med mig.

Det går ud på, at jeg sætter mig med front mod den ene i part, og vi skaber nu et helt fortroligt og trygt rum sammen. Til trods for at partneren sidder en arms-længde fra os, og kan høre alt, hvad vi taler om, føles det som om at vi sidder i en helt privat boble. Vi fører så en samtale, der kan være ret intenst, men det giver mulighed for virkelig at få åbnet op og fortalt helt frit og åbent om frustrationerne. Med brugen af mine spørgeteknikker kommer der virkelig nogle interessante ting frem, og klienten kan få udtrykt sig på en måde, vedkommende måske aldrig har prøvet før. Når vi to er nået til et ”mætningspunkt” i samtalen, lukker jeg deden, og vender mig til den anden. Derefter gentager det hele sig, blot er det nu et fortroligt rum med den anden klient. Måske starter jeg med at sige: “Jeg har netop talt med din partner. Hvad mener du om det, du hørte?” Partneren fortæller om sine tanker og følelser helt åbent til mig, og den anden sidder og lytter – uden at føle sig kritiseret eller bebrejdet.

Læs mere...

Spørgsmål #41 – Brønden – Kommunikationen når jeg er rasende på min partner

LangdistancevandringHvilken type kommunikation skal man bruge, når man er frustreret og vred – og partneren ser ud til ikke at forstå det, eller tilsyneladende bare er helt upåvirket? I det tilfælde skal man bruge ”Brønden”. Det er en tryg og fast ramme, inden for hvilken man kan udfolde sig følelsesmæssigt helt frit. Men det skal øves af begge rigtigt mange gange i ”fredstid” for at man kan bruge det optimalt i ”krigstid”.

Brønden er det feminine i os alle (altså i både manden og kvinden), hvor vi har brug for at gå ned i følelsernes dyb, helt ned på bunden af brønden, for dér at få afsæt til at komme op igen, forfrisket og lettet. Den ideelle situation er, at man går ned sammen med partneren, hvilket betyder at man får sin partner til at lytte og være nærværende.

Men den reelle verden er som regel helt anderledes.  Læs mere...

Spørgsmål#20 – Hvornår skal man lade sig skille?

LangdistancevandringMan kan være enormt vrede på hinanden, og stadig have mulighed for at genfinde det gode parforhold. Man kan skændes så det brager, for alle de frustrerede følelser kan nemt dække over kærlighed og længsel.

Det er først, hvis der kommer foragt mellem jer, at I skal overveje, om en skilsmisse er den rette løsning. Følelser af vrede, frustration, opgivenhed, ydmygelse, kan som sagt dække over varme følelser. Selv i et raseri er der kærlighed. Det er først når foragt eller fuldstændig tomhed og ligegyldighed er til stede i længere perioder, at skilsmisse kan være det rette valg. Er der børn involveret, har det nogle uhyggelige konsekvenser, at forældrene er onde ved hinanden eller giver op.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at en smerte i parforholdet ikke behøver at betyde, at man giver op og lader sig skille. Skilsmissen er for mange en kattelem ud af de umiddelbare vanskeligheder, men hvis problemerne fortsætter med en ny partner, er man jo lige vidt.

Nogle mennesker tror, at det er bedst for børnene, at man lader sig skille, men ofte hænger det sammen med, at de psykologiske forsvarsmekanismer og følelserne snyder en – til skade for netop børnene.

Læs mere...

Identifikation

dreamstimemedium_21084218Hvis vi vil have et godt liv og parforhold, er det vigtigt, at vi ikke identificerer os med noget, hverken vores job, parforhold eller forældrerollen. Det kan i manges ører lyde underligt, så jeg vil forsøge at forklare det her: Hvis jeg er professor, kok, direktør, jurist, læge eller psykoterapeut, så er det en profession, som jeg er i relation til mine kunder, kollegaer, medarbejdere, patienter, klienter, elever eller bestyrelses-medlemmer. Hvis jeg tror, at jeg er det samme, når jeg kommer hjem, så vil min ægtefælle og børn med god grund protestere. I hjemmet har jeg forhåbentlig en helt anden måde at være på. Der er andre ting, der er vigtige. Sandheden er, at jeg ikke ER professor. Mit job er at være professor. Hvis jeg identificerer mig med mit job og tager det med hjem, så går det galt. Jeg ER heller ikke ingeniør. Jeg har taget en ingeniøreksamen og arbejder som ingeniør. Jeg ER ikke vred. Jeg har vrede tanker og følelser, fordi jeg har været udsat for en negativ påvirkning, men vrede bør ikke være min identitet, hvis jeg vil have et lykkeligt liv. Jeg ER heller ikke syg. Jeg har nogle helbredsmæssige udfordringer og symptomer, som er forårsaget af nogle årsager. Jeg ER ikke mor eller far. Jeg har mit barn (til låns). Efter et stykke tid (nogle år) skal barnet sættes fri og leve sit eget liv. Jeg ER heller ikke mit parforhold. Jeg HAR et parforhold sammen med min partner. Vi skaber det i fællesskab.


Lokalavisen Frederiksberg marts 2015
lokalavisen-marts2014
http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1155/#p=15

.

 

Hvorfor bevæger vi os i modsatte retninger?

dreamstimemedium_240294Hvad kan det være, at man nogle gange oplever, at ens partner tilsyneladende gør alt, hvad det er muligt, for at trække sig i den modsatte retning af en selv?

Mit bud på dette kan læses i artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/vippen om hvordan relationer er som en vippe på en legeplads. Jo længere, man bevæger sig baglæns, jo længere vil der være til ens partner, fordi der hele tiden er balance.

I artiklen beskriver jeg også hvordan vi påtager os nogle roller, som det kan være særdeles svært at komme ud af igen.

www.parforhold-parterapi.dk/vippen

.

 

Umodenhed

Hvad kan konsekvenserne være, hvis man har en moden eller umoden holdning til tilværelsen?

Dette kan illustreres ved et eksempel taget fra mit eget liv.

dreamstimemaximum_24076951En dag kom jeg kørende på en smal cykelsti på Frederiksberg med relativt god fart. På et tidspunkt står der en gruppe mennesker ved kantstenen til højre for mig, men da det er en almindelig cykelsti, fortsætter jeg med samme fart. Pludselig river en dreng på omkring 5 år sig løs fra sin fars hånd og løber tværs over cykelstien til sin mor, der står med hovedet inde i den parkerede bils bagagerum. Denne situation sker lige foran mig, og jeg kan ikke undgå at ramme drengen med min cykels højre pedal.

Jeg bremser med det samme op og skynder mig tilbage, hvor drengen grædende sidder på skødet af sin mor, mens hun hurtigt undersøger, om der er sket noget med hans tænder.

Jeg undskylder mange gange overfor forældrene og drengen, og fortæller dem at jeg er meget ked af hændelsen.

Herefter kommer så forskellen på en moden og umoden holdning. Er der tale om to umodne forældre uden ressourcer og overskud, ville de have skældt mig ud, bebrejdet mig og kritiseret min måde at cykle på. Havde hændelsen foregået i USA, ville de med stor sandsynlighed også have sagsøgt mig.

Er det derimod to modne mennesker med et overskud og overblik, ville de have sagt til mig, at det selvfølgelig var deres eget ansvar at holde fast på drengen. At jeg var uden skyld i uheldet, fordi det var drengen, som pludselig uden varsel løb ud foran mig.

Min reaktion i de to tilfælde kunne være følgende:

I det første tilfælde med de umodne forældre kunne jeg vælge at ”krybe i et musehul” og spille offer – eller jeg kunne føle mig uretfærdig behandlet, blive vred og skælde dem ud som en ”bøddel”. Hvis forældrene havde valgt at reagere umodent, havde de dermed lært deres barn en umoden holdning, og at det er OK med manglende selvansvarlighed og at skyde skylden på andre. Dermed vil de også gøres deres barn til et menneske uden selvansvar.

Heldigvis var forældrene i mit tilfælde modne og ansvarsbevidste, så da de fandt ud af, at der ikke var blod eller tandskader, blev det blot betragtet som et mindre uheld. Jeg havde undskyldt og tydeligt vist dem, at jeg påtog mig min del af ansvaret. Forældre sagde, at det var okay, og at der ikke var nogen at bebrejde.

Da jeg kørte derfra, var jeg naturligvis rystet og chokeret over denne oplevelse, men samtidig var jeg lettet.

Historien viser, at resultatet og konsekvenserne af at have en moden eller umoden holdning er vidt forskellig – for alle parter.

.

 

 

Underkastelse og dominans i parforholdet

Hvad skal der til, for at skabe et lykkeligt parforhold for begge parter?

dreamstimelarge_22485221Vi bliver mere og mere bevidste om, at vi ikke vil have det dårligt.

Heldigvis lever mange mennesker et lykkeligt liv, men der er stadig omkring 40%, der har det så elendigt i deres parforhold, at de bliver skilt.

Andre finder sig i det mest horrible – måske fordi alternativerne synes for skræmmende.

I omkring 40 år har det været moderne med den bløde mand. Egentlig var det oprindeligt en modreaktion mod den tidligere patriarkalske faderskikkelse, der bestemte alting på en egenrådig og tromlende måde.

Men i dag er mange mænd og kvinder ikke tilfredse med de roller, der er skabt, og resultatet er vanskelige familierelationer eller skilsmisser.

Hvad er det, der gør, at nogen mænd er tøffelhelte, mens konen er tyran?

Her er, hvad der normalt sker, når det går galt:

Læs mere...

Kærlighedssprog

De 7 kærlighedssprog
Hvorfor misforstår vi nogle gange vores partner?

Hvorfor føler vi os (nogle gange) misforståede og afviste?

Definitionen på kærlighed er at VÆLGE at give den anden det, den anden gerne vil have.
Når begge gør dette, mærker de kærligheden.
For at det skal kunne lade sig gøre, må man kunne kommunikere ordentligt med hinanden, for at FORSTÅ hvad partneren gerne vil have.

Der er to begreber, som mange mennesker desværre blander sammen. Det er forelskelse og kærlighed. Hvis man sætter dem lig hinanden, kan det gå grueligt galt. Der er ofte kærlighed i forelskelse, men der behøver bestemt ikke at være forelskelse i kærlighed.

Forelskelse

Naturen har designet forelskelsen til at to individer kan finde sammen i tilstrækkelig lang tid til at der kan komme et afkom ud af det. Forelskelse varer typisk fra mellem et par uger eller måneder til et års tid eller to. Derefter er den slut. Ovre. Forbi. Endorfinerne ruller ikke længere. Følelsen er væk. Men på dette tidspunkt skulle forelskelsen gerne være afløst af kærlighed, som er noget helt andet end forelskelse.

Kærlighed

Kærlighed er nemlig et valg, og dette postulat kommer bag på mange mennesker. Når de ikke mere kan mærke forelskelsen sødme og rus, tror de fejlagtigt, at kærligheden er væk, og så er skilsmisse for alt for mange en udvej ud af smerten.

Jeg har flere gange prøvet at leve i parforhold, hvor vi begge blev mere og mere frustrerede, for til sidst at gå hver til sit. Med en af mine første kærester, jeg boede sammen med, kunne jeg mærke, hvor slemt det var, ikke at føle sig elsket, og jeg opfattede efterhånden mig selv som Danmarksmester i behovsudsættelse. Min kæreste var en meget bestemt kvinde, der ikke lagde skjul på, hvad hun ville have, og jeg hoppede og sprang for at opfylde alle hendes ønsker og krav – men det var bare aldrig godt nok. Når jeg havde gjort et eller andet for hende, havde jeg en forventning om, at NU måtte det være min tur, men mine ønsker blev som regel fejet af bordet med bemærkninger om, at jeg ikke skulle være egoistisk – eller også hverken kunne eller ville hun give mig, hvad jeg gerne ville have. Vi var havnet i fejlfindingsfælden, og ingen af os var klar over, hvad der var galt. Kun at noget var galt.

Hvis jeg dengang havde vidst, hvad jeg ved i dag, havde mange ting helt sikkert udviklet sig anderledes. Men vi talte to forskellige kærlighedssprog, og forstod overhovedet ikke hinanden.

Alle har vi et foretrukket ”kærlighedssprog”, men det er ikke alle, der kender sig selv godt nok til at vide , hvad det er. Og måske kender de endnu mindre deres kærestes/ægtefælles kærlighedssprog.

Vi får ikke et godt eller et skidt parforhold. Vi får et parforhold.
Det er helt op til os selv, om vi efter forelskelsesfasen vil gøre det til et godt eller et skidt parforhold.
Den partner, vi har valgt at leve sammen med, er dén partner, vi har valgt at have vores problemer med.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic