Følelser er dejlige
Især de behagelige kærlige varme følelser, og heldigvis er det som regel dem, der for det meste er flest af.
Men hvad sker der, når man til tider råber op og skælder ud på hinanden?
Der er ikke noget i vejen for, at man en gang imellem har højlydte meningsudvekslinger.
Det kan bringe de små daglige irritationsmomenter under bagatelgrænsen op til overfladen, så de kan synliggøres og blive håndteret.
Men desværre er der ind i mellem nogen mennesker, der bliver så irriterede, frustrerede, vrede eller rasende, at de flegner og smadrer alt omkring sig, enten fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt.
Klik her for at se flere anmeldelser
Hvad betyder det at flegne – og hvad er det modsatte?
- Man flegner, når man fx aggressivt udad-reagerende eksploderer i følelsesmæssig vold – i stedet for på en selvansvarlig måde at kunne rumme sine følelser, mærke dem inde i sig selv og reagere hensigtsmæssigt på disse følelser over for andre mennesker.
- Det kan også være at blive giftig og modbydelig på en undertrykt måde – i stedet for selvansvarligt at fortælle om sin smerte eller sit savn, ved at tale ud fra sig selv om, hvad der sker inde i en selv.
- Og det kan være følelsesmæssig vold, når man bruger ordet ”DU…” – i stedet for at sige: ”Jeg føler mig…”. Det samme gælder, hvis man siger DU i samme sætning som fx ALTID, ALDRIG eller IKKE.
Det er alt sammen vold, men til forskel fra den fysiske vold, kan man flegne på et psykisk eller følelsesmæssigt niveau, hvilket er mindst lige så slemt som den korporlige vold.
Andre faldgruber
Ligeledes kan det være mental og emotionel vold, hvis man forsøger at lave andre mennesker om, mod deres vilje.
Uanset hvor godt og velmenende, at man føler, at det er, og uanset om det er ens partner, ens børn eller andre.
Det er stadig vold, som kan få alvorlige langtids-skadelige konsekvenser.
Det er også værd at fremhæve, at det kan føles grænseoverskridende for andre, hvis man giver uopfordrede gode råd – i stedet for at lytte og spørge indfølende og nysgerrigt.
Endvidere kan man risikere at gøre mere skade end gavn, hvis man har alt for høje forventninger til sig selv og andre og stiller urimelige krav – i stedet for at byde ind og tilbyde.
Behandling
Følelsesmæssig vold kan på mange måder sidestilles med dén fysiske vold, som voldsmænd udøver, eller dét alkoholikere gør ved deres ofre og co-alkoholikere.
Alle tre typer vold er dys-funktionalitet.
Hvis man ofte oplever negativitet, afvisning eller modgang, bør man gå i behandling i en eller anden form, for at kunne ændre adfærd og livsbetingelser for alle parter.
Behandlingen består i, at ”Bødlen” (den følelsesmæssige voldsperson) blandt andet skal lære at ændre holdning og rumme sine tanker og følelser, samt kunne tage ansvar for sig selv uden at reagere uhensigtsmæssigt i forhold til sine omgivelser.
Altså at ændre dét, man siger og gør.
”Offeret” skal på den anden side lære at sætte sunde, naturlige grænser på en selvansvarlig måde og stå op for sig selv. Se Grænser og krav.
At rumme
At være selvansvarlig og rumme sig selv betyder at tale ud fra sig selv, det vil sige at være meget varsom med brugen af ordet DU.
Det betyder også at kunne mærke og acceptere alle de følelser, man registrerer i sin krop.
Altså rent kropsligt at mærke, hvad der sker, fx temperatur og lignende.
Mærke efter, hvor i kroppen det sidder og sætte ord på, hvordan det føles.
På den måde vil man undgå at reagere impulsivt og uhensigtsmæssigt på sine oplevelser.
Parforholdet
Hvis parforholdet er kørt skævt, skal der gøres en indsats for at få det genetableret.
Det skal tilbage i øjenhøjde og balance, med kærlighed og respekt for hinanden.
For at det kan lade sig gøre, kræver det først og fremmest bevidsthed om, hvad der foregår.
Man skal blive opmærksom på, hvad det kan være fra fortiden, der trigger den nuværende uhensigtsmæssige adfærd og har skabt de dårlige vaner.
Derefter handler det om vane-ændringer og færdighedslæring med blandt andet nye og mere effektive kommunikations-værktøjer og forståelses-færdigheder.
Forståelse og accept
Hvem vil ikke gerne føle sig forstået og accepteret præcist som man ER?
Men det kræver ubetinget, at man først og fremmest forstår og accepterer sin partner, som dén vedkommende er.
Og selvfølgelig også rumme og respektere sig selv.
Når man har lært at være mere selvansvarlig og rummelig, kan man bedre forstå, acceptere og respektere hinanden.
Principperne gør sig gældende for begge parters vedkommende. Både krænkeren og den krænkede.
At lære rummelighed og accept er måden, hvorpå man kan undgå følelsesmæssig vold og overgreb i parforholdet og familien.
Artikler, jeg har skrevet. De kommer her i tilfældig rækkefølge: