Et bedre parforhold
Oplever I, at parforholdet kan være hårdt – med misforståelser og måske skænderier om uenighederne?
Hvis du føler dig ikke-set og ikke-hørt, og har det svært ved at forstå din partners måde at være på, er du ikke alene.
Når to forskellige mennesker lever sammen i et sundt parforhold, vil der altid på et eller andet tidspunkt opstå konflikter.
Egentlig er det ikke problemerne, der er problemet.
Det er derimod den måde, I håndterer og “lander” problemerne på, der skaber udfordringer, smerte – og skilsmisser.
Par-coaching handler om at ændre vaner og skabe forståelse og afstemme forventninger – måske med nye og anderledes måder at kommunikere med hinanden på.
Og par-coaching handler også om at blive glade sammen – og lære at nyde livet og hinanden.
Forståelsen skabes gennem en hensigtsmæssig kommunikation, og det er i bund og grund nogle nye færdigheder, vaner og strategier, der skal læres.
Forventningsafstemning sker også gennem kommunikation, hvor man inden for ganske bestemt rammer udtrykker sig frit og ærligt – begge parter.
På den måde kan man finde de fælles værdier i parforholdet.
Læs mere om par-coaching her.
Klik her for at se flere anmeldelser
Se herunder en video om, hvad parcoaching blandt andet går ud på – med lagene af kommunikation.
3:39 minutter
Parcoaching – hvad er det? Er det mon farligt?
Hvad holder jer tilbage for at bruge problemløsnings-værktøjerne?
Det er ikke mere end cirka 100 år siden, at man begyndte at interessere sig for at forbedre parforhold på en professionel måde.
Det startede i Tyskland og fortsatte derefter hurtigt i USA.
Se https://en.wikipedia.org/wiki/Couples_therapy
Folk tøver ofte, eller viger tilbage, for at tage beslutningen om enten at søge eller ikke søge par coaching eller par terapi.
1. Først og fremmest skal du spørge dig selv, hvad du vil have og ønsker dig.
Ikke kun materielle ting, men måske i højere grad hvad du vil have i dit liv, i dit parforhold, i din familie og med dit arbejde.
Lav en liste – og gør det konkret.
De fleste mennesker vil eksempelvis gerne have (mere):
- Lykke
- Forståelse
- Tillid
- Tryghed
- Respekt
- Accept
- Kærlighed
- Solidaritet
- Sjov
- Intimitet
- Anerkendelse
- Venskab
- og lignende…
2. For det andet skal du finde ud af, hvor motiveret du er til at opnå disse ting.
Motivation er super-vigtig for at få noget gjort.
Den er benzinen, der driver dig og jer frem.
Hvor meget ønsker du at opnå en bedre situation?
Hvor vigtigt er det for dig?
Hvordan vil det føles, når du har opnået det?
3. For det tredje skal du vurdere, hvad konsekvenserne er, hvis du ikke får dig dét, du ønsker dig.
Hvordan vil du gerne se tilbage på dit liv, når det en gang er ved at slutte?
Har du udnyttet tiden, mens du var her?
Eller har du fundet dig i alt for meget?
Eller mangler du noget? Er du gået glip af noget?
Hvor vil du være henne om 5 år, hvis der ikke sker nogen positiv forandring i dit liv, men at alting bare fortsætter helt uændret?
Hvad er dét, der skal til, for at du kan skabe en forandring?
Timing
Desværre venter alt for mange alt for længe med at ændre dårlige vaner, uhensigtsmæssige vilkår og smertefulde omstændigheder.
Timing er alt-afgørende, når det kommer til ægteskabsrådgivning eller parcoaching/parterapi, når der er problemer med parforholdet.
Nogle par fortsætter med at diskutere det samme igen og igen i årevis uden at kommunikere ordentligt, effektivt og ærligt.
De tror, at de kommunikerer, men i virkeligheden udveksler de blot ord og holdninger – og føler sig ikke-hørt eller misforstået.
Konflikter er en uundgåelig del af enhver relation, men det er vigtigt at vælge dine kampe med omhu i ethvert forhold.
Grænser
Tilfredsheden i parforholdet har meget at gøre med den måde, I er i stand til at læse og leve sig ind i hinandens følelser.
For at mærke kærligheden, skal man først og fremmest kunne forstå hinanden.
Dernæst skal man være i stand til at give sin partner dét, partneren gerne vil have, – og når begge gør dette, mærker de hver især kærligheden.
Det er også vigtigt at kunne sætte sunde naturlige grænser, så man ikke bliver løbet over ende – samt at man har tillid til, at partneren er i stand til at sætte grænser, så man ikke uforvarende kommer til at såre eller lignende.
Dette har også meget med ærlighed og forventningsafstemning at gøre.
Hvorfor parcoaching
Forskere har lavet undersøgelser, hvor de har bedt hver enkelt deltager om at beskrive en episode, hvor deres partner havde gjort dem vrede eller skuffede (fx et svigt eller en løgn).
Parrene blev derefter bedt om at forelægge situationen for deres partner og at tale om problemet i cirka 10 minutter.
I løbet af den tid fik de en større forståelse af, hvad der var sket.
Samtalerne blev videofilmet.
Bagefter så deltagerne hver deres videobånd, og skulle så løbende vurdere deres følelsesmæssige reaktioner hele samtalen igennem på en skala fra “meget negativ” over “neutral” til “meget positiv.”
Forskerne udvalgte derefter seks 30-sekunders klip, der havde de højeste negative eller positive følelsesmæssige vurderinger.
Deltagerne så disse klip igen og gav en bedømmelse af deres egen og deres partners følelser, samt deres partners bestræbelser på at være empatisk.
Til manges overraskelse stemte “virkeligheden” alt for ofte ikke overens med deres egen opfattelse af, hvad der skete og var sket.
Kvinder og mænd
Det overraskede endvidere forskerne, at kvinder var mere tilbøjelige til at være tilfredse med parforholdet, når de kunne aflæse deres partners vrede eller frustration, end når de selv følte sig lykkelige.
Dette betyder ikke, at kvinder svælger i smerte og lidelse, men snarere at de foretrækker negative følelser frem for tilbagetrækning eller tavshed.
Når kvinder ser deres mandlige partnere dele de negative følelser, ser de det som et tegn på tilknytning, åbenhed og kommunikation.
Kvinder har det svært med at mænd trækker sig under konflikter (hvilket er en helt naturlig reaktion fra manden).
Omvendt har mænd det svært med deres kones eller kærestes negativitet.
Mens kvinderne i undersøgelsen var gladere, når deres mand vidste, at de var frustrerede, gjorde denne viden mændene ulykkelig.
Mænds glæde og tilfredshed hænger sammen med deres evne til at mærke og se deres partners lykke.
Praktisk hjælp
Hvis I har brug for en håndsrækning til jeres parforhold, tilbyder jeg blandt andet en gratis afklarende coaching-samtale, hvor vi kan finde ud af, om jeg er den rette til at hjælpe jer, og hvordan det kan foregå.
Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching kunne hjælpe jer:
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op, så vi kan drøfte, hvad du/I har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
Hvis du sidder ved en computer, kan du bruge QR-koden til højre til at ringe fra.
Peg på koden med mobilens kamera, tryk, og du ringer mig op.
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
Kommunikation i parforholdet
Undersøgelsen konkluderer, at jo mere kommunikative og empatiske mænd og kvinder forsøger at være i deres relationer, jo lykkeligere er parforholdet.
Men der er forskel på mænd og kvinder!
En mand har det bedst, når hans kvinde:
- er god til at kommunikere, hvad der gør hende glad i parforholdet
- at hun udtrykker det på en måde, som han nemt kan aflæse og forstå
- og det allerbedste for manden er, at han kan mærke på hende, at det er ham, der har gjort hende glad
Kvinder derimod ønsker at vide, når manden er ked af det, frustreret, vred eller lignende.
Selv om det er ubehageligt for manden at udtrykke disse følelser, betyder det, at kvinderne føler sig bedre tilpas og tryggere i forholdet.
Mænd vil helst selv løse deres problemer, end at blande andre ind i dem – og de ønsker at “beskytte” kvinden mod for mange problemer (ved blandt andet at holde sin mund om problemer).
Derfor går det så ofte galt kønnene imellem.
– Manden er glad, når hans kvinde er glad.
– Kvinden er glad, hvis hendes mand forstår, når hun er ked af det.
TV2 Lorry
Indslag i TV2 om udgivelsen af en af mine bøger “Partner for livet”
4:07 minutter
Klik her for at se flere klienters erfaringer og anbefalinger med par-coachingen
Hvordan foregår parcoaching?
Mange mænd har med god grund ikke spor lyst til at gå i parterapi med deres kone/kæreste!
Læs her om grunden, idet den maskuline og den feminine metode er to vidt forskellige retninger i par-terapi og par-coaching.
Klik også her for at læse mere om mine systematiske arbejdsmetoder med en 5-punkts plan for et eventuelt samarbejde om at forbedre jeres parforhold.
Hvad er parcoaching i Danmark?
6:28 minutter
Hvad kan parcoaching hjælpe med?
Parforholdet kan være svært, men for begge parter gælder det, at det er vigtigt at forsøge at forstå hinanden.
Selv om man gør det klodset eller ”forkert” er det bedre, end ikke at gøre noget.
Om parcoaching virker, kan du læse om på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi
Links til tre andre områder inden for parcoaching:
.