10 sikre tegn på, at din partner manipulerer dig i parforholdet

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvordan ved jeg, om min partner manipulerer mig?

Manipulation føles som tvivl på dig selv.
Hvis du ofte ender med at undskylde, tvivle på dine egne oplevelser eller ændre adfærd for at undgå reaktioner, er det et tydeligt tegn på, at dynamikken ikke er sund.
Manipulation handler sjældent om én stor handling – men om mange små, der får dig til at miste dig selv.

Undgå manipulationer og manipulerende adfærd!

Manipulationer finder sted i mange sammenhænge og på mange planer, fx fejl-finding, negativitet, ydmygelser, gråd, sammenligninger, vrede, undgåelse og meget mere.

Og hvis partneren til dén, der manipulerer, er en pleaser-type har I etableret “en perfekt storm“.

Det vil i artiklen blive klart for jer, om I har et kærlighedsforhold eller et afhængighedsforhold med hinanden.

Også hvordan du kan bruge både belønning eller straf på en hensigtsmæssig måde til at ændre en uhensigtsmæssig adfærd.

Til sidst vil I få introduceret et konkret kommunikationsværktøj, der vil hjælpe jer med at skabe forståelse og balance i jeres parforhold.

Forskellige typer manipulationer

Lær at genkende symptomerne på følelsesmæssig manipulation og afpresning.

Her er nogle eksempler på forskellige typer:

• Råbe-manipulation, for at få ret
• Tavsheds– og surheds-manipulation, for at på partneren til at bryde sammen
• Giftige bemærkninger-manipulation, for at få partneren til at ændre sig
• Sammenlignings-manipulation, for at få partneren til at forbedre sig
• Stakkels-mig-manipulation, for at få ynk og medfølelse

Alle disse typer – og flere til – er særdeles skadelige i et parforhold og i øvrigt også alle andre steder.

Kuren mod manipulation er hensigtsmæssig kommunikation, opbyggelse af tillid og tryghed, viden om forskellen mellem kønnene, samt etablering af nye gode vaner i dagligdagen.

Tag konkrete skridt til at stå op for dig selv, sæt sunde, naturlige grænser og skab positive forandringer i dine forhold.

Der er forskel på indflydelse og manipulation

Manipulation er egennyttig og ofte skadelig for andre.
Det er som et skakspil, hvor du tænker flere træk fremad udelukkende for egen vinding, uanset hvordan det påvirker andre.
Manipulation i parforhold kan give en midlertidig fordel for den, der manipulerer, men den ødelægger integriteten, fjerner trygheden og udhuler tilliden.

Derimod handler positiv indflydelse om at skabe et scenarie, hvor alles behov bliver overvejet og taget hensyn til.

Indflydelse har mere at gøre med effektiv kommunikation fra hjertet.

Det er vigtigt ikke bare at udsende sit budskab og håbe, at det er tilstrækkeligt til, at andre kan opfange og forstå det.
Med forståelse, empati og gensidig inspiration kan du engagere andre mennesker i meningsfuld dialog.

Du vil vinde med indflydelse, men ikke på bekostning af andre. Heller ikke din partner. Alle vinder.

Hvorfor nogen manipulationer

Hvis du føler, at din partner M/K manipulerer dig, er det formentlig fordi han/hun bevidst eller ubevidst enten føler sig utryg, eller er usikker på dig – eller har lært det i sin barndom og helt automatisk bruger det.

På en måde får du også respons på din egen adfærd, og det kan føles temmelig ubehageligt, forstået på den måde, at det måske går op for dig, at du ikke får sat sunde naturlige grænser for andre.

Mange vælger at gå til parcoaching, fordi det er lettere og hurtigere at få en person “udefra” til at se mønstrene og give gode professionelle råd til, hvad man effektivt kan gøre, for at ændre situationen til det bedre.

Tre ting, du selv kan gøre

Hvad du imidlertid selv kan gøre, for at undgå manipulationer i parforholdet, er kort sagt tre ting:

1. Du skal skabe tryghed – altså så det føles trygt.
   
   Det er ikke tilstrækkeligt, at du selv mener og tror, at dine handlinger og din adfærd er tryghedsskabende. Din partner skal kunne mærke det.
   
   Og du skal også skabe tryghed for dig selv, så det føles rart at være sammen med din partner.
   
   Der skal bygges tillid op, og det kan godt tage lang tid. Det skal også gøres på den rigtige måde, for at det virker tillidsfuldt.
2. Du skal kunne kommunikere tydeligt.
   
   Det er ikke nok, at du selv tror, at du er klar og tydelig.
   
   Din partner skal i din tale og mimik kunne forstå dig, så det føles forståeligt.
   
   Til det har jeg udviklet en række meget systematiske og enkle kommunikations-værktøjer og -strategier, som er særdeles effektive til at føle sig forstået og blive forstået.
3. Endvidere skal du sætte sunde naturlige grænser, så din partner ikke vælter ind over dig.
   
   I forvejen skal I have opbygget forståelse, tillid, tryghed og respekt, og I skal kunne tilgive hinanden.
   
   At sætte sunde naturlige grænser på en hensigtsmæssig måde er også en kunst, der skal læres, hvis man ikke kan det i forvejen.

HVORDAN disse tre ting skal kunne lade sig gøre, kommer jeg ind på sidst i denne artikel.

Det kan godt være, at din partner eller du selv måske manipulerer – men forestil dig lige, at I begge to havde bedre strategier og vaner, så I slet ikke behøvede at manipulere hinanden, for at få jeres ønsker opfyldt og jeres behov dækket – eller at få noget ubehageligt til at forsvinde?

At lære bedre kommunikationsstrategier og få større forståelse for jeres forskelligheder og behov, kan I relativt hurtigt og let lære i parcoaching.

Bevidstgørelse af udfordringerne

De fleste af os har fra barnsben af lært at manipulere.
Dengang kunne det forhindre eller stoppe en utryg og farlig situation, eller også kunne det være med til at dække nogle behov, vi havde.

Imidlertid fortsætter nogle mennesker med at bruge de få strategier, de lærte og kender, også selv om det ikke længere virker i deres voksenliv.

Bevidstgørelse er vigtigt i enhver ændring og udvikling, alene fordi man kan ikke løse et problem, man ikke er klar over.
I forbindelse med par-sessioner hos mig kan de ubevidste manipulationer blive bevidste for jer begge to, så I kan vælge, om I vil gøre noget ved dem eller ej.

Jeg vil her beskrive nogle af de måder, du eller din partner kunne finde på at bruge, til at manipulere hinanden på – til skade for både jeres parforhold, for kærligheden og for jeres børn.

 Begreberne

Jeg bruger begreberne Handlingsorienteret og Relationsorienteret i stedet for ordene mand/maskulin og kvinde/feminin, fordi de pågældende kommunikations-former og strategier findes hos både mænd og kvinder.
Fokus flyttes dermed fra køn og politisk korrekthed over til dagligdags adfærd, behov og måder at kommunikere og løse problemer på.
Det skaber en mere nutidig, nuanceret og inkluderende forståelse af relationer, adfærd og samspil mellem mennesker.

Læs mere om Handling & Relation på Hoffmann Modellen.

Eksempler på manipulationer

1. Din partner undgår dig og vil ikke tale.
   Din partners Handlingsorienterede side vil helt normalt have brug for en gang imellem at trække sig ind i sin hule, men det er temmelig uhensigtsmæssigt bare at lukke ned og holde mund.
   Din partners Relationsorienterede side bruger derimod tavshed som manipulation.
2. Din partner er fejl-finder.
   Det kan være en af måderne at forsøge at få dig til at gøre eller være noget bestemt, eller måske at du skal lade være med at gøre og være noget.
   Det er typisk den Relationsmæssige side, der er kritisk og bebrejdende.
3. Din partner kalder dig øgenavne og ydmyger dig på en respektløs måde, måske oven i købet i andres påhør. Det er typisk den Handlingsorienterede måde (mænd, der har det godt sammen, driller hinanden).
4. Din partner græder.
   Der er intet i vejen med at være ked af det og i sorg. Men hvis din partner græder for at opnå noget, er det manipulation.
5. Din partner sammenligner dig med andre. Især hvis det er med sine ex’er, skal du passe rigtigt godt på.
   
   Husk, at den absolut eneste forventning du kan have til din partner (i et sundt parforhold) er, at din partner er ærlig (på en hensigtsmæssig og diplomatisk måde). Brug gerne mit kommunikations-værktøj Ønskebrønden.
6. Din partner er vred og råber op og skælder ud. Han/hun er i sine følelsers vold og kan være totalt uden for rækkevidde i sin emotionelle ødelæggende adfærd.
7. Din partner vrisser ad dig – i stedet for at sige tingene ligeud på en ærlig, venlig, hensigtsmæssig og direkte måde.
8. Din partner spiller sur og fornærmet.
9. Din partner påtager sig en offerrolle: ”Åh, hvor er det synd for mig!”
   
   Dit hjælper-gen og redder-gen vil på sigt bringe dig i vanskeligheder, hvis du ikke passer på.
10. Din partner straffer dig eller truer dig, fx med skilsmisse eller noget andet ubehageligt.
    
    Enhver form for trusler og straf i parforholdet er en meget uklog og ødelæggende måde at få sin vilje på.
    Det er manipulation og frygtskabende, og det skaber konstant alarmberedskab, som bestemt ikke er godt for kærligheden og trygheden og tilliden.
11. Din partner bliver pludselig meget venlig og varm over for dig.
    
    Det Relationsorienterede i os alle sammen vil gerne ses, forstås og elskes, så de vil sætte pris på opmærksomheden.
    
    Det Handlingsorienterede i os alle sammen elsker at blive rost, anerkendt og få respekt.
    
    Men hvis der bag din partners nye venlighed ligger andet end blot ubetinget kærlighed og omsorg, kan det være manipulation.
12. Skyld og skam bruges som styringsværktøj. “Hvis du virkelig elskede mig, ville du …”
13. Gaslighting er at forsøge at lave partnerens oplevelse om til noget andet. Det er en alvorlig og nedbrydende form for manipulation.
    Kendetegnene er benægtelse af fakta: “Det har jeg aldrig sagt” eller omskrivning af virkeligheden.
14. Passiv-aggressiv manipulation, hvor følelser udtrykkes indirekte. Kendetegnene er tavshed, kulde, ironi.
    Bemærkningen “Det er fint” (men det er det absolut ikke) i stedet for at sige tingene direkte.
    Det kan også være forsinket handling (dragging) eller bevidst ineffektivitet.
    Disse ting skaber forvirring og utryghed – konflikter løses aldrig åbent.
15. Overansvarliggørelse, hvor ansvar flyttes subtilt over på den anden.
    “Det er din skyld, at jeg har det sådan” eller “Du trigger mig”
    Den manipulerende vil gøre andre ansvarlige for sine følelser.
16. Idealiser–devaluer–forkast (narcissistisk mønster), som er et cyklisk manipulationsmønster.
    Først er der overdreven beundring. Derefter kritik og kulde. Til sidst afstand eller straf.
    Det skaber afhængighed og lavt selvværd.
17. Rationaliserende manipulation, hvor følelser undertrykkes med “logik”.
    “Det giver jo ingen mening, at du føler sådan”
    Ens følelser gøres ugyldige, og man holder til sidst op med at mærke sig selv.
18. Tids- og opmærksomhedsmanipulation, som er kontrol gennem tilgængelighed.
    Man skifter mellem nærhed og fravær – eller man har en bevidst langsom eller hurtig respons, hvilket skaber usikkerhed.
    Den anden bliver konstant orienteret mod relationen – ligesom ludomani.
19. Din partner tilbageholder information eller skjuler sandheden for at påvirke dine beslutninger.
    Det kan være, at din partner undlader at fortælle dig noget vigtigt, tilbageholder oplysninger om økonomi eller aftaler eller kun fortæller den del af historien, der gavner vedkommende selv.
    Det er ikke nødvendigvis manipulation at have privatliv eller at være tilbageholdende med information.
    Men hvis din partner bevidst skjuler væsentlige oplysninger for at få dig til at vælge noget, du ellers ikke ville have valgt, eller for at undgå at blive stillet til ansvar, kan det være manipulation.
    Kendetegnet er, at du ikke får et reelt grundlag for at træffe dine egne beslutninger. Du bliver styret gennem det, du ikke véd.
20. Den skjulte manipulation – når du begynder at tvivle på dig selv.
    Den sværeste manipulation at opdage er ofte dén, der ikke ligner manipulation.
    Din partner behøver hverken at råbe, true eller kritisere dig.
    Det kan ske gennem venlighed, tavshed, skyldfølelse, omsorg eller små handlinger, der gradvist får dig til at tilpasse dig.
    Det vigtigste er derfor ikke kun at se på, hvad din partner gør, men også på, hvad der sker med dig i relationen.
    Bliver du mere og mere usikker på dig selv?
    Føler du dig ansvarlig for din partners humør?
    Går du på æggeskaller, tilsidesætter dine egne behov eller er bange for at sige nej?
    Prøv også at lægge mærke til, hvad der sker, når du siger fra på en rolig og respektfuld måde.
    Kan din partner lytte, tage ansvar og respektere din grænse?
    Eller bliver du mødt med straf, trusler, skyld og endnu mere pres?

De fleste af ovennævnte adfærdstyper blev lært tidligt i barndommen og virkede med stor sandsynlighed godt dengang – fordi forældrene ikke var klar over, hvordan man opdrager børn på en hensigtsmæssig måde.
Børnene kopierede forældrenes dårlige vaner, som efterfølgende gav efter og lod børnene slippe af sted med manipulationerne.
Dermed blev de senere til dårlige vaner, der kan ødelægge både parforhold, job, karriere og ens egne børn (altså børnebørnene).

En vigtig faglig nuance: Gråd, vrede, tavshed, venlighed og behov for afstand er ikke i sig selv manipulation.
De bliver først problematiske, når de gentagne gange bruges til at kontrollere, presse eller begrænse partnerens frihed.

En enkelt dårlig reaktion betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om manipulation.
Vi kan alle reagere uhensigtsmæssigt, når vi bliver pressede.
Det afgørende er ofte, om der gentager sig et mønster, hvor den ene jævnligt forsøger at styre den anden, og hvor der ikke er plads til begge parters behov og grænser.

Husk: Du behøver ikke bevise, at din partner manipulerer dig, for at tage din egen mistrivsel alvorligt.
Du må gerne sætte grænser, sige nej og søge hjælp, hvis forholdet gør dig utryg eller nedbryder din tillid til dig selv.

DARVO – når den, der bliver konfronteret, pludselig gør sig selv til offer

Der findes en manipulationsteknik, som er så effektiv, at du kan ende med at sige undskyld til den person, der har såret dig.
Teknikken kaldes DARVO, og den kan være særdeles forvirrende og skadelig i et parforhold.

DARVO er en engelsk forkortelse for Deny, Attack, Reverse Victim and Offender.
På dansk kan det beskrives som, at man benægter, angriber og vender rollerne om, så den ansvarlige fremstiller sig selv som offeret og den anden som den skyldige.

Det sker ofte så hurtigt, at samtalen på få øjeblikke kommer til at handle om alt andet end det, du oprindeligt ønskede at tale om.

1. Først bliver det benægtet

Forestil dig, at du roligt og respektfuldt fortæller din partner, at noget har såret dig.
Du er ikke ude på at starte et skænderi.
Du vil blot gerne tale om dét, der er sket, og finde en måde at undgå, at det gentager sig.

Din partner reagerer måske med udsagn som:

• »Det er aldrig sket.«
• »Det finder du bare på.«
• »Du overdriver altid.«
• »Du gør et stort nummer ud af ingenting.«

Pludselig handler samtalen ikke længere om din oplevelse eller din partners handlinger.
I stedet begynder du at forsvare dig selv og forsøge at bevise, at du har ret til at reagere, som du gør.

2. Derefter bliver du angrebet

Næste skridt er, at fokus flyttes fra det, din partner har gjort, til dig og din måde at tage emnet op på.

Måske får du at vide, at din tone er forkert, at tidspunktet er dårligt, eller at du altid kritiserer.
Din partner kan også bringe gamle episoder frem, hvor du selv har gjort noget forkert.

Det kan eksempelvis lyde sådan:

• »Du taler altid så nedladende til mig.«
• »Du er heller ikke selv fejlfri.«
• »Hvad med dengang, du gjorde det samme?«
• »Det er umuligt at tale med dig.«

Selvfølgelig kan din måde at kommunikere på også være relevant, og begge parter kan have noget at tage ansvar for.
Problemet opstår, når kritikken af dig systematisk bruges til at undgå at forholde sig til det konkrete, du har taget op.

Nu handler samtalen pludselig om din tone, dine fejl og din fortid – ikke længere om dét, der gjorde dig ked af det.

3. Til sidst bliver rollerne byttet rundt

I det sidste trin bliver din partner fremstillet som den sårede part.
Det er nu din partner, der føler sig angrebet, misforstået eller uretfærdigt behandlet.

Du kan eksempelvis høre:

• »Jeg kan aldrig gøre noget rigtigt i dine øjne.«
• »Du er altid efter mig.«
• »Du får mig til at føle mig som et dårligt menneske.«
• »Det er altid mig, der får skylden.«
• »Undskyld! Undskyld! Undskyld! Undskyld!«

Det kan naturligvis godt være oprigtigt ment.
Din partner kan også reelt føle sig såret.
Det afgørende er derfor ikke alene, at din partner reagerer følelsesmæssigt, men hvad der sker med den oprindelige problemstilling.

Hvis du ender med at trøste din partner, trække din kritik tilbage eller undskylde for overhovedet at have sagt noget, kan det oprindelige problem forsvinde helt ud af samtalen.

Du kom for at tale om noget, der havde såret dig.
Nu står du måske tilbage med en følelse af, at det er dig, der har gjort noget forkert.

Når samtalen bliver en kamp om virkeligheden

DARVO handler ikke kun om at undgå ansvar.
Når mønsteret bruges bevidst eller gentagne gange, kan det også blive en måde at styre fortællingen om, hvad der er sket, og hvem der har skylden.

Efter sådan en samtale kan du være forvirret og begynde at tvivle på dig selv:

• Var jeg for hård i min måde at sige det på?
• Har jeg selv gjort noget lignende?
• Er jeg urimelig, når jeg bliver ked af det?
• Burde jeg bare have ladet det ligge?

Det er helt naturligt for et afbalanceret menneske at overveje sin egen andel i en konflikt.
I et sundt parforhold skal begge parter kunne undersøge deres egen adfærd og tage ansvar for det, de bidrager med.

Men der er forskel på at tage ansvar for sin egen måde at kommunikere på og at blive gjort ansvarlig for den andens handlinger.
Du kan godt have formuleret dig uhensigtsmæssigt, uden at det betyder, at din oprindelige bekymring er ugyldig.

Sådan kan du forsøge at holde fast i emnet

Hvis du oplever, at samtalen igen og igen bliver vendt væk fra det, du forsøger at tale om, kan det hjælpe at vende roligt tilbage til det konkrete.

Du kan for eksempel sige:
»Jeg vil gerne tale om, hvordan vi begge har oplevet samtalen. Men lige nu vil jeg gerne holde fast i det, jeg oprindeligt tog op, så det ikke forsvinder undervejs.«

Eller:
»Jeg vil gerne lytte til, hvordan du har det. Samtidig har jeg brug for, at vi også forholder os til det, der skete, og hvordan det påvirkede mig.«

Det handler ikke om at vinde en diskussion eller tvinge din partner til at indrømme noget.
Det handler om at fastholde, at begge menneskers oplevelser må have plads, og at det konkrete problem ikke automatisk forsvinder, fordi samtalen bliver følelsesladet.

Hvis samtalen kører i ring, kan du vælge at holde en pause og vende tilbage til emnet senere. Hvis du oplever gentagne mønstre af manipulation, trusler eller intimidering, er det også vigtigt at søge støtte udefra.

Klarhed frem for forvirring

DARVO kan gøre det svært at finde fodfæste i en konflikt, fordi rollerne hurtigt bliver vendt om.
Den, der forsøger at fortælle om noget sårende, ender med at føle sig skyldig, mens den, der bliver konfronteret, kommer til at stå som offeret.

Det er dog vigtigt ikke at konkludere, at enhver benægtelse, defensiv reaktion eller følelsesmæssig modreaktion er manipulation.
Mennesker kan reagere defensivt, når de føler sig kritiseret.
Det afgørende er at se på det gentagne mønster, sammenhængen og konsekvenserne: Er der plads til at tale om det, der skete? Kan begge parter tage ansvar? Bliver dine oplevelser konsekvent afvist eller vendt imod dig?

Du behøver ikke bevise, at din partner bevidst manipulerer dig, for at tage din egen oplevelse alvorligt.
Du må gerne insistere på respektfuld kommunikation og på, at problemer i parforholdet bliver undersøgt frem for fejet væk.

Målet er ikke at placere al skyld hos den ene part.
Målet er at skabe en samtale, hvor begge kan blive hørt, hvor ansvar ikke forsvinder, og hvor der er mulighed for reel forandring.

Eksempel på hvor manipulationer kan komme fra

I min konsultation fortalte et par, at de havde haft det rigtigt godt i løbet af dagen.
På et tidspunkt spurgte kvinden om hvilken musik, manden kunne tænke sig at høre.

Han nævnte et album, han godt kunne lide, hvortil kvinden svarede: “Véd du, at vi har dette andet album? Det er virkelig god musik. Kunne du tænke dig at høre det?“

Manden blev forvirret, for han havde jo lige besvaret hendes spørgsmål og sagt, hvad han ville høre.
Han blev irriteret, og bad om at måtte gå i Ønskebrønden (se mere om dette nederst i denne artikel).

Der fandt han ud af, at han tidligt i sit liv havde været vant til at fortælle, hvad han gerne ville have, men mange gange ikke fået det.

Bagefter gik kvinden i Ønskebrønden, og fandt dér ud af, at hun i sin barndom havde lært ikke at bede om noget direkte, for så fik hun at vide, at hun var egoistisk.
Man skulle altid sætte andre før sig selv.
Hun havde lært at undertrykke sine følelser og behov, og kun gennem manipulationer havde hun fået, hvad hun gerne ville have.

I dette tilfælde med musikken ville hun gerne høre en bestemt musik, men hun ville også gerne have sin mand til at ville det samme, så hun ikke risikerede at ønske noget og efterfølgende føle sig afvist.

Derfor er det jo ikke så mærkeligt, at manden blev forvirret og irriteret.
Men de fandt selv ud af den bagved liggende årsag til manipulationen (ved hjælp af Ønskebrønden).

Dette er et tydeligt eksempel på, hvor vigtigt det er med hensigtsmæssig kommunikation for at få forståelse.

Kærlighedsforhold eller afhængighedsforhold

Mange tror fejlagtigt, at hvis de bare presser deres partner tilstrækkeligt med fx surhed, kritik, vrede, små hentydninger og lignende som ovenfor beskrevet, makker partneren ret, eller kommer krybende og siger undskyld, og derefter kan de få et godt parforhold.
Men sådan virker et kærlighedsforhold ikke. Det er et afhængighedsforhold, hvor kærligheden langsomt forsvinder.

Vær klar over, at din partner hverken er ond eller dum.
Han/hun bruger udelukkende manipulationskneb, fordi de er tillærte fra barnsben af, og fordi din partner enten er utryg eller føler sig usikker på dig.
Og er med stor sandsynlighed ubevidst om sin uhensigtsmæssige adfærd.
Han/hun er i sine følelsers vold, og kan ikke tænke rationelt og logisk på en konstruktiv måde.

Især tror mange kvinder, at hvis de kritiserer og bebrejder deres mand, vil han ændre sig – fordi kritik virker på hende, altså når andre gør det mod hende.
Men manden ønsker bare, at hans kvinde er glad og tilfreds, så han hopper og springer for at få hende til ikke at ændre sig – fordi medgivenhed og rummelighed virker på ham, og er noget, han ville ønske at hun gør.

Så man gør typisk ved sin partner, hvad man ønsker partneren skal gøre ved en selv – og det er en stor misforståelse.
I stedet skal man kunne kommunikere sine behov på en ordentlig respektfuld måde – så BEGGE kan få dækket deres behov.

Her kommer et almindeligt mundheld, som ikke altid virker: “Gør ved andre, hvad du ønsker at de gør ved dig”
Det er meget bedre at sige: “Gør ved andre, hvordan du ønsker at de skal opføre sig – og kommunikér, så du bliver forstået.”

2:38 minutter

Belønning og straf

Det er uklogt at belønne eller straffe en uhensigtsmæssig adfærd, ved fx bare at lade stå til, eller bøje nakken og finde dig i overgrebene.
På længere sigt vil det ikke give dig og jer det, I ønsker jer, fordi det kan få nogle ubehagelige eller ødelæggende konsekvenser for jeres parforhold.
Forståelsen, tilliden, trygheden og respekten kan forsvinde.

Enhver, der oplever, at en bestemt adfærd virker godt, vil fortsætte denne adfærd.

Hvis manipulationerne har en hurtig og synlig effekt, og ikke bliver stoppet, vil din partner naturligvis blive ved med at gøre dét, der VIRKER.

Hvis I bevidst eller ubevidst har erhvervet jer noget vaner, der indebærer manipulationer, så bør I så hurtigt som muligt ændre disse vaner, både for jeres egen, men også for parforholdets og børnenes skyld.

Klik her for at læse mere om kærlighedssprogene.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at I er gode rollemodeller for jeres børn.
Husk, at de kopierer jer i alt dét, I gør (ligesom I har kopieret alt dét, jeres forældre gjorde – blandt andet manipulationsmetoderne).

6:12 minutter

Advarsel om følelser ved manipulationer

Hvis du selv føler dig utryg eller truet, kan dine følelser snyde dig til at tro, at alting er trusler – og at alting er manipulationer.

Vores følelser har hjulpet menneskeheden i cirka en million år, og vi nedstammer fra dem, der var dygtige til at tyde signalerne.

De, der ikke var dygtige nok til at overleve, er ikke vores forfædre, for de blev spist af de vilde dyr eller døde af sult, inden de nåede at sætte afkom i verden.

Dine følelser kan fx få dig til (måske fejlagtigt) at bebrejde din partner for at være uærlig, løgner, psykopat eller dét, der er værre.
Derfor er det vigtigt, at du selv sørger for at komme i balance, for at du kan få det liv, du ønsker dig.
Vores hjerne med tankerne, og vores krop med følelserne, forsøger hele tiden at beskytte os.
Du ER ikke dine tanker og følelser, men de er dine venner. Du HAR dem.
Beskyttelsen kaldes psykologiske forsvarsmekanismer.
Imidlertid er et godt parforhold opbygget af blandt andet forståelse, tillid, tryghed, respekt for hinanden, samt tilgivelse.
Hvis de psykologiske forsvarsmekanismer er blevet til angrebsvåben, har vi brug for en anden type løsninger, end dém, vi har brugt hidtil, for at få løst problemerne i parforholdet.

Sådan stopper du manipulation uden at eskalere

Det afgørende er dette skift:
Ikke at du forsøger at overbevise, men derimod at du afgrænser.

Manipulation lever af reaktioner.
Når du forsøger at forklare, forsvare eller overbevise, fodrer du dynamikken.

(Spar dine forklaringer. Dine venner behøver dem ikke, og dine fjender tror alligevel ikke på dig!)

Trin 1: Navngiv mønsteret – uden anklage

Ikke:
“Du manipulerer mig.”

Men derimod:
“Når samtalen ender med, at jeg føler mig skyldig, lukker jeg ned.”

Du beskriver effekten, ikke personen.

Trin 2: Gentag din grænse – uden variation

Manipulation i parforhold tester, om du vakler, så lad være med det. Vær selvsikker.

Eksempel på hvad du kan sige:
“Jeg vil gerne tale om det, men ikke mens jeg bliver gjort ansvarlig for dine følelser.”

Gentag den samme sætning roligt, hvis den testes igen.

Trin 3: Træk dig uden straf

Afslut kontakten midlertidigt, uden vrede:
“Jeg stopper samtalen nu. Vi kan tage den op senere.”
Ikke forklare. Ikke forsvare. Ikke diskutere.

Trin 4: Vend tilbage på dine præmisser

Når der igen er ro:
“Hvis vi skal tale om det her, skal vi begge tage ansvar for vores egne følelser.”

Læs også om Grænsesætning.

Forskellen på manipulation og sund indflydelse

Kort sagt:

• Manipulation forsøger at styre din adfærd
• Sund indflydelse inviterer til gensidighed

Et godt pejlemærke:
Føler du dig friere eller mere presset efter samtalen?

Hvordan vi arbejder med dette i parcoaching

I parcoachingen arbejder vi udelukkende med at ændre uhensigtsmæssige strategier, som ofte er lært tidligt i livet.

Typiske destruktive mønstre i par:

• Den ene presser (ubevidst)
• Den anden tilpasser sig
• Begge mister respekt og kontakt

Konkrete terapeutiske værktøjer

Værktøj 1: Eget ansvar-sætninger

I stedet for:
“Du gør mig vred”

så øv dig i at sige:
“Jeg bliver vred, når jeg føler, at mine grænser bliver overskredet.”

Værktøj 2: Stop-sætninger (som skal aftales på forhånd)

Eksempler:

• “Den samtale vil jeg ikke tage på den måde”
• “Nu er vi ude af kontakt”

De bedste sætninger aftales i fredstid, ikke i kamp.

Værktøj 3: Skelnen mellem følelse og handling

Følelser er altid legitime (hvis man holder dem for sig selv).
Handlinger er altid ansvarsbårne (altså hvis man udtrykker sine følelser på en uhensigtsmæssig måde).

“Du må gerne være vred – men ikke krænkende.”

Værktøj 4: Struktur for svære samtaler

I min “værktøjskasse” har jeg adskillige kommunikations-redskaber, som jeg underviser mine klienter i.
Disse værktøjer får folk til at føle sig set, hørt, forstået og anerkendt.

En vigtig afsluttende pointe

Manipulation i parforhold stopper ikke, fordi den anden “forstår det”.
Den stopper, når den ikke længere sker og ikke længere virker.
Når der er konsekvens bag dine handlinger.

Og det kræver:

• Selvansvarlighed
• Grænsesætning
• Rolig konsekvens
• Gensidig respekt
• Tillid og tryghed

Her kommer et af de mest effektive kommunikationsværktøjer:

28:07 minutter

Ønskebrønden

Gennem min mangeårige erfaring som par-coach har jeg ”opfundet” et sten-sikkert kommunikationsværktøj, der på en relativt nem, tryg og hurtig måde vil gøre det betydeligt lettere for jer begge to at mærke og udtrykke jeres følelser, samt at forstå hinanden på et dybere plan i parforholdet.
Det vil også gøre det trygt at lytte til din partner, der har nogle (ubehagelige) følelser.

Når man først har lært dette værktøj, er det ikke så svært at bruge det, men det skal bruges korrekt.
Derfor er det ikke tilstrækkeligt blot at følge det delvist, eller kun at øve det nogle få gange.
Det skal øves mange gange på den rigtige måde – det vil sige INDEN det bliver rigtigt nødvendigt i tilspidsede situationer.

Se videoen herover og læs mere om Ønskebrønden her.
Læs også artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/spoergsmaal_og_svar/sporgsmal-41-bronden-kommunikationen-nar-jeg-er-rasende-pa-min-partner

Hyppigt stillede spørgsmål

27:23 minutter

 
  
 
 FREMRAGENDE  
 
 31 anmeldelser
 
 
  
 
 

Se endvidere www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/foelelsesmaessig-afpresning-i-parforholdet
samt www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/feminin-og-maskulin/hvad-du-skal-goere-hvis-din-partner-truer-med-at-forlade-dig

Jeg vil gerne hjælpe dig og jer.
Ring til mig for at aftale et godt tidspunkt for en gratis afklarende samtale over telefonen, hvor vi finder ud af, hvad I har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.

Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Navn *

Telefonnummer

Email *

hjælpe kan jer:

Hvordan jeg kan hjælpe jer:

Send

Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)