Uskrevne færdselsregler i parforholdet
Et helt andet område kan illustrere de uskrevne og (for mange) ukendte regler og normer: 
Børn har en lege-kode, der ikke er nedarvet.
Denne kode eksisterer ikke i voksen-universet, og den kan heller ikke læres videre fra voksne til børn.
Når børnene leger med hinanden, taler de sammen i nutid.
Men hvis de får brug for at snakke om rollefordelingen, slår de over i datid.
Det kan forstås lidt som et teater-stykke. For at legen ikke skal gå i stå, går børnene en gang imellem ud ”i kulissen” og aftaler nye regler, inden de går tilbage ”på scenen” og leger videre.
Rent fysisk befinder de sig samme sted, men deres sprog signalerer en ”timeout”.
De mindre børn lærer koden af de større børn.
Det er en kulturel kode, der kræver fælles enighed om at dette er måden at lege på.
Hvis et barn ikke har haft kontakt med ældre børn, kan dette barn have svært ved at begå sig med andre, fordi det holder sig selv udenfor.
Selvfølgelig kan de små børn lære koden, og i begyndelsen vil de møde overbærenhed fra de større børn.
Men hvis de bliver ved med at have svært ved at forstå koden, holder de andre børn op med at lege med dem, fordi legen bliver for besværlig med forklaringer og misforståelser.
Klik her for at se flere anmeldelser
Parforholdets færdselsregler
Parforholdets færdselsregler er indrettet på samme måde.
For mange år siden levede vi sammen på en helt anden måde, og der var masser af tid til at lære ”koden”.
I dag er det sjældent, at flere generationer bor under samme tag, så man kan lære af hinanden.
Samtidig er samværshastigheden høj og tålmodigheden lav.
Mange ritualer er de seneste år blevet kastet på møddingen, fordi de er blevet anset for at være latterlige og unødvendige.
Det kræver derfor i dag en ekstraordinær indsats at lære samværskoden og færdselsreglerne i parforholdet.
Det er ikke nogen nem opgave, men det kan heldigvis godt lade sig gøre. .