Vrede og frustration
For nogle år siden havde jeg et par i parterapi, som havde store udfordringer med vrede mod hinanden, og de besluttede de sig til at prøve med parterapi hos en professionel neutral terapeut.
Gennem parterapien og psykoanalysen viste det sig, at hun ubevidst blandt andet var rasende på sit barn (over at hun overhovedet havde fået det), men det kunne hun naturligvis ikke tillade sig at være, fordi hun var Mor med stort M. Derfor lod hun al sin frustration og sin vrede gå ud over sin mand, der bare tog imod, fordi han troede, at det på sigt ville hjælpe på situationen.
Mandens store problem var, at han ikke var i stand til at sætte grænser og sige fra. Han tog ikke lederskab i parforholdet, og føjede sig alt for meget for sin kone.
Klik her for at se flere anmeldelser
Efter ganske få parsessioner hos mig, med psykoanalyse og bevidstgørelse, blev situationen så klar, at de hver især var i stand til at tage ansvar for det, der var deres del. Det var selvsagt meget svært for dem at erkende årsagerne til deres frustrationer, men begge valgte efterfølgende at gå i intensiv individuel terapi en periode.
Historik
Deres historiske baggrund var, at kvinden i forvejen havde to store børn, og parret havde fået en efternøler sammen. Det viste sig, at kvinden oprindeligt ikke havde ønsket sig flere børn. Imidlertid blandede hendes mor sig i alt, hvad hun foretog sig. Blandt andet frarådede hun kraftigt sin datter at få et barn mere, fordi hun allerede var fraskilt med to børn. Manden ville gerne have flere børn, så i ren trods valgte kvinden at blive gravid igen.
Imidlertid udviklede hun efter at barnet var født sit store raseri mod sin mand. Hun blev meget negativ og mente, at manden havde overtaget hendes liv og ”sad” på hende. Hun afviste ham både fysisk og psykisk. I flere år havde de ikke haft sex, fordi hun nægtede at gå i seng med ham. Han gjorde alt, hvad han kunne for at holde sammen på familien og parforholdet, men intet hjalp.
Han var fortvivlet, for uanset hvad han gjorde, var det aldrig godt nok: Han begærede sin kvinde, han lyttede til hende, han lod hende være i fred, han gav hende sit nærvær, han tog hensyn til hende, han udviklede sig personligt, men intet hjalp. Kvinden saboterede konstant parforholdet til skade for både børn og voksne.
Psst… Gør som flere end 1.700 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort.Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
Frigørelse
Igennem den individuelle psykoterapi fik kvinden bearbejdet sit raseri mod både sin mor og også tvillingebror, som havde domineret hende voldsomt i hendes barndom. Hun fik gjort sig fri fra begge disse familiemedlemmer (uden at det kom til nogen direkte konfrontation med dem). Da hun først overgav sig til processen i psykoterapien, og fik bygget selvtillid og selvværd op, lykkedes det hende at få bearbejdet sine traumer og frustrerede følelser.
Hendes personlige arbejde med sig selv afstedkom, at hun fik et mere afbalanceret og lykkeligt forhold til både sin mor, bror og sin mand. Hun blev meget mere selvstændig og kunne stå op for sig selv. Hun lærte at sætte sunde naturlige grænser over for omverdenen og ikke lade sig manipulere rundt.
Manden lærte i hans individuelle terapi at sætte grænser, og han lærte hvad det indebar at være ægtemand. Der skulle en del erkendelse og færdighedslæring som MAND til, før det begyndte at gå i den rigtige retning for ham.
Derefter kunne vi fortsætte parterapien, hvor de begge lærte nye færdigheder i relationen og fik et godt samliv og parforhold, til glæde både for dem selv og for børnene.
Forventninger
Nogle gange er det vigtigt i parterapien med kommunikation, forventningsafstemninger og færdighedslæring (psyko-edukation), mens det andre gange viser sig, at det er et stykke individuelt arbejde, der skal færdiggøres først, inden man kan gå videre med selve parterapien. Imidlertid er det altid en god idé at starte med mindst en parterapisession, så parterne starter på lige vilkår og undgår en skævvridning i forhold til terapeuten.
Efter det indledende arbejde kan det nogen gange vise sig, at enten den ene eller måske begge har brug for noget supplerende individuel hjælp. Et godt resultat af terapi og parterapi munder næsten altid ud i, at parforholdet forbedres med et lykkeligere og lettere liv, og ikke mindst at børnene kommer til at trives bedre.
Det skal lige bemærkes, at de to individuelle sessioner i forbindelse med Pakken intet har med konventionel psykoterapi at gøre. Altså intet af det ovenstående med grænsesætning, selvværd og lignende. I Pakken vil de to enkelt sessioner udelukkende understøtte og forstærke parsessionerne. Individuel psykoterapi er noget, man vælger ved siden af, hvis man føler, at man har behov for det.
Læs om flere eksempler på parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/eksempler
.