Parforhold parterapi

Hvad er selvansvarlighed?

Vil du gerne have et lykkeligere og lettere liv? En af måderne er at integrere holdningen om selvansvarlighed. Med praktiske eksempler vil jeg lære dig at trække ansvaret tilbage til dig selv og få fuld kontrol over dit liv.

Er dette selvansvarlighed eller ej: “Du sendte mig en SMS klokken 3 i nat, så jeg vågnede. Det er DIN skyld, at jeg blev vækket!”
(Jeg selv sætter altid min telefon på fly-tilstand om natten……)

Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.

dreamstimemedium_19550939Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og den kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i sjældne tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.

Forskellen mellem ansvar og selvansvar er, at ansvarlighed er at vælge, mens selvansvarlighed er at erkende.

Ansvarlighed er, hvad vi har lært vores børn, når de er høflige og hensynsfulde.

Selvansvarlighed er blandt andet at være klar over, at man selv skaber sin egen virkelighed, og at alting har en pris. Der er ikke noget som helst, der er gratis. Og omvendt vil man altid blive belønnet for sin indsats – på en eller anden måde i det store regnskab.

Trafik

Når man på cykel nærmer sig et lyskryds, kan man være enten selvansvarlig – eller det modsatte.

Den selvansvarlige er opmærksom, ikke mindst på de biler, der kommer fra venstre. Den selvansvarlige lytter efter den dybe lyd fra et stort køretøj, og holder øje med dets højre forhjul – om det drejer rundt og om det peger mod højre ind foran cyklisten. Den selvansvarlige kigger til venstre og højre, også selv om der tydeligt er grønt lys, for måske kommer der en bil, der ikke overholder sin vigepligt.

Den person, der ikke er selvansvarlig, cykler med høj musik i sine høretelefoner, og holder på sin RET til at køre frem for grønt lys. Alle andre tager jo fejl og er nogle fjolser.

Men hvem af de to mon klarer sig bedst i trafikken med alle lemmer i behold? Hvordan vil du helst selv afslutte køreturen: Frustreret eller på en båre?

 

Her er i øvrigt et eksempel på forfejlet ansvarlighed: Da jeg sejlede som kaptajn, instruerede jeg en af styrmændene i, hvordan han skulle melde tilbage til broen, når han stod ude på bakken foran på skibet ved anløb til havn. I stedet for at han sagde: “Sejl bare lidt længere frem” skulle han fortælle mig, hvad han observerede: “Der er 50 meter tilbage, indtil vi når kajen”. Så vurderede jeg selv, om vi skulle sejle frem eller tilbage. Han var ikke i stand til at se forskellen mellem de to måder at udtrykke sig på, indtil jeg gjorde ham opmærksom på det. Før jeg instruerede ham, tog han ansvaret for noget, han ikke skulle tage ansvar for, fordi han ikke havde overblikket – og det var ikke hans ansvar.

Er det forfærdeligt, at landmanden sprøjter vores fødevarer med giftstoffer? At de kriminelle tjener styrtende på narkotikahandel? At giftindustrien er den næststørste økonomiske magtfaktor (næst efter energisektoren) i verden? Nej, det er jo os selv, der bestemmer, hvad vi vil. Hvis jeg betaler mere for fødevarerne i supermarkedet, og går uden om de billige sprøjtede, så vil landmanden gerne producere økologisk uden at sprøjte. Hvis folk hvilede i sig selv uden stress, og derfor ikke købte narkotika, så var der ikke nogle bander, der kunne tjene penge på det. Hvis folk tog ansvar for deres eget helbred, og kunne se sammenhængen mellem valg og konsekvenser, det vil sige årsagsbearbejdede i stedet for symptombehandlede, så ville medicinforbruget styrtdykke. Politiet, domstolene og sygdomsvæsenet symptom-behandler. Politikerne burde årsagsbearbejde.

Når der er efterspørgsel på medicin, narkotika og billige fødevarer, bliver disse ting produceret. Det er os forbrugere, hver enkelt af os, der skal sige: ”Nu tager jeg ansvar for mit eget liv og helbred” for, at de ”ubehagelige” aspekter kan forsvinde.

Hvis man gerne vil behandles som et lille uansvarligt barn, skal man bare opføre sig som et lille uansvarligt barn.

En hel del mennesker går igennem livet uden nogen sinde at have lyst til eller behov for selvansvarlighed. Nogle trives fint med at brokke sig, at give andre skylden, at opleve det ene nederlag efter det andet og så videre. Verden er fuld af den slags mennesker, og det er helt ok. Hvis du forsøger at påtvinge dem en anden holdning (om selvansvarlighed), vil det være overgreb. De skal selv ændre deres holdning. Det er deres eget ansvar. Du kan ikke gøre noget, selv om du gerne ville.

Spørgsmålet er kun, hvornår paratheden indfinder sig i hvert enkelt individ. Ofte skal der en krise til; noget der gør rigtigt ondt. En konkret dårlig situation kan være dråben, der får bægeret til at flyde over, og kan være det, der på længere sigt bringer dig til et sted i dit liv, som er betydeligt mere tiltrækkende og behageligt, end der hvor du var før.

Mit job som psykoterapeut er at hjælpe mennesker med at finde selvansvarligheden. Derfor skal klienterne være motiverede og parate, for at kunne få noget ud af terapien.

”Det er ikke min skyld”

Det handler ikke om SKYLD, som på ingen måde er det samme som ANSVAR. Det er bestemt ikke din skyld, at det er gået galt for dig. Men det er dit personlige ansvar. Begrebet skyld er en kristen opfindelse på samme måde som synd og skam. Disse tre begreber er ganske effektive til at holde sammen på organisationen og styrke den, men omkostningen ved at samle magten i en verdensreligion er den enkeltes frihed og vores mulighed for at leve livet fuldt og helt.

Der er kun fem ting, vi er nødt til: Disse er 1) at trække vejret, 2) at drikke, 3) at spise, 4) at komme af med det igen, samt 5) at sove. Resten i livet er valg. Lad mig understrege dette: ALT andet er valg.

– En selvansvarlige mand siger: “Min fyring er mit eget valg. Jeg kunne i sin tid være sprunget fra uddannelsen, hvis jeg ville, men jeg valgte at gennemføre den, og det var også mig, der sendte jobansøgningerne, og tog til jobsamtalen. Det var mit ansvar, hvor meget jeg satte mig ind i jobbet, og hvor værdifuld jeg gjorde mig for firmaet. Jeg valgte selv, hvor loyal jeg ville være, og om jeg ville holde øje med andre jobmuligheder, der var bedre for mig på langt sigt. Jeg valgte selv, hvor meget tid og energi jeg ville bruge på efteruddannelse og personlig udvikling. Derfor var fyringen også mit eget ansvar.”

– Eller den selvansvarlig kvinde siger: “Jeg valgte selv at være sammen med den mand. Jeg var tiltrukket af ham på grundlag af mine forudgående valg af måde at leve på. Jeg valgte at blive hos ham og få børn med ham. Jeg valgte ikke at få justeret mine holdninger og adfærd, hvilket betød, at han i sin afmagt over for mine manipulationer og taber-attitude slog mig. Jeg valgte at blive, i stedet for længe forinden at udvikle mig personligt eller at gå. Jeg er selv ansvarlig for den vold, jeg har været udsat for.”

 

Selvansvarlighed:
– Ja, min kone opfører sig som en idiot, men det er min egen holdning og adfærd lang tid forinden, der har fået hende til det.
– Ja, min mand er glemsom og et fjols, men det er min egen holdning og adfærd lang tid forinden, der har fået ham til det.

– Den selvansvarlige partner siger: “Vi valgte hinanden ud fra forelskede følelser. Det var os selv, der besluttede, om vi ville afstemme forventningerne med hinanden eller ej. Vi valgte at leve sammen på den måde, vi gjorde. Alle kampene med hinanden var vores valg, og på samme måde valgte vi også selv, om vi ville gå i vedligeholdende parterapi eller ej, mens problemerne stadig var håndterbare. Vi valgte at lade være, og derfor står vi med de udfordringer, vi har i dag.”

– De selvansvarlige forældre kunne sige: ”Vi valgte ikke at bruge tid og kræfter på at sætte os ind i, hvad der kunne forgifte vores barn, som fx sukker og medicin. Det var også vores valg og ansvar hvad barnet fik at spise – om det fik næringsstoffer nok. Vi valgte at leve sammen på den måde vi gjorde, om vi havde kampe med hinanden eller levede sammen i harmoni. Det var også vores valg hvilken opdragelse vi gav barnet, og den måde, vi beskyttede eller overbeskyttede det på. Vi valgte, hvor meget det skulle bevæge sig i det daglige. Om vi ville tage os tid til at barnet kunne gå ved siden af barnevognen eller om det skulle have et lille bræt at stå på efter barnevognen. Det var vores valg om vi skulle køre det i skole, eller om det selv cyklede. Vi valgte hvor vi kom til at bo, fordi der var noget andet, der betød mere, end om skolevejen var lang eller kort; om den var tryg eller farlig. Derfor har vores barn udviklet sig på denne måde, og der er en grund til de helbredsmæssige udfordringer, det har.”

Ovennævnte kan man af gode grunde ikke sige direkte til mennesker, der ikke har bedt om det. Det må de helt selv finde ud af.

Jeg har meget empati med den kvinde/mand, der har fået bank af sin partner, og selvfølgelig skal de igennem en sorg- og healings-proces. Men når nogle kvinder mener, at det er synd for dem, at de er blevet slået, er det i mine øjne lige så naivt, som når nogle amerikanere påstår, at al terrorisme startede med 9/11, eller når gældstyngede siger: ”Jeg har fået en kvart million kroner i forbrugsgæld. Det er i hvert fald ikke min skyld, og det er hamrende uretfærdigt at kreditorerne nu truer mig til at betale pengene tilbage.”

Hvis man ikke tager ansvar for sit liv og ændrer en uhensigtsmæssig strategi/holdning, vil nøjagtigt det samme ske igen og igen. Fx vil en voldsramt person opleve det samme gang på gang. En afvist person ligeså. Eksempelvis er en kvinde blevet slået korporligt af en mand. Hun får sig en ny partner, men denne øver psykisk vold mod hende. Næste partner angriber hende verbalt. Den næste begår økonomisk overgreb på hende og snyder hende. Det handler alt sammen om overgreb, og disse overgreb vil fortsætte i forskellige iklædningen – lige indtil kvinden ændrer holdning og strategi. Først da vil hun finde en dejlig partner, der er god for hende.

En af de græske filosoffer fortalte, at en fremmed en gang kom til hans by. Den fremmede spurgte filosoffen om hvordan folk i byen var. Filosoffen spurgte den fremmede, hvordan folk var i den by, han kom fra. Den fremmede svarede, at de var aggressive, griske og uærlige. Filosoffen svarede derpå, at sådan var folk også i denne by. Dagen efter kom en ny fremmed, og også denne spurgte filosoffen om indbyggerne. Filosoffen spurgte den fremmede om hjembyen, og den fremmede svarede, at der var folk venlige, hjælpsomme og gæstfri. Filosoffen kunne da fortælle den fremmede, at sådan var folk også i denne by.

Hvis du tror, at din partner godt kan regne ud, at du føler dig ydmyget og at noget føles pinligt, så tager du fejl. Partneren ved det ikke, og skal derfor gøres opmærksom på det. Stille og roligt. Du skal have rummelighed og skal kunne sige til ham/hende, at det eller det vil du ikke finde dig i. Hvis du bliver skældt ud for at have glemt noget, så spørg stille og roligt: “Hvorfor skælder du mig ud? Det er jo overstået. Jeg kan godt regne ud, at det ikke var smart, hvad jeg gjorde.” Hjælp din partner til at kunne rumme sine egne følelser, i stedet for at lade det gå ud over dig.

Respekt

Respekt er en relativ størrelse. En af mine arabiske venner har fortalt mig, at når han som barn blev skældt ud i hjemmet, viste han sin far respekt ved at kigge ned i gulvet. Men når han kom over på skolen, viste han læreren respekt ved at kigge ham i øjnene, når han fik skældud. Så respekt er både kultur- og samfunds-afhængigt – samt kan betyde to vidt forskellige ting i et parforhold. Problemerne opstår, hvis man ikke kender reglerne, de andre spiller efter. Da jeg for 25 år siden rejste gennem Mellemøsten nogle måneder med rygsæk, havde jeg heldigvis forinden læst en bog om skikke og regler i de arabiske lande. Den gav mig vigtig viden om hvordan man skulle holde sine håndflader, fodsåler og så videre, for at undgå at fornærme nogen.

.

Hvordan fortolkes “respekt” egentligt forskellige steder?
Her er en barsk video fra filmen “Blinkende Lygter”, hvor kvinden er respektløs over for manden uden at vide eller ville det. Det får nogle alvorlige konsekvenser for hende. Af gode grunde kan hun tro, at hun er sagesløs, men det er hun ikke.
.

.

Hvordan udmønter selvansvarlighed sig i det virkelige liv?

Den selvansvarlige partner siger: “Det er ikke et spørgsmål om, hvad parforholdet kan gøre for mig, men hvad jeg kan gøre for mit parforhold”.

Forestil dig en situation, hvor du vil forklare noget for din partner, som tilsyneladende ikke forstår budskabet, på trods af dine bestræbelser på at være klar og tydelig. Du siger nu en af følgende to sætninger, inden en ny forklaring:

1) “Jeg udtrykker mig ikke tydeligt nok.”

2) “Du forstår mig ikke.”

På hvis banehalvdel befinder du dig, hvis din impuls er at svare på enten den ene eller den anden måde? Hvornår er du selvansvarlig, og hvornår tørrer du ansvaret af på den anden? Forskellen er ordene jeg og du.

Selvansvarlighed er at være klar over, at alt, hvad du oplever, er dine egne spejlbilleder. Alt, hvad du ser og opfatter, er noget, der handler mere om dig, end om de personer eller situationer, du ser og hører.

Fralæggelse af ansvaret

At fralægge sig ansvaret er ikke nyt, for det har mennesker altid gjort. Grunden til, at Hærvejen midt på Jyllands højderyg har været brugt, var fordi man gerne ville undgå moser og åer, fordi å-manden kunne tage én. Opfattelsen for 1000 år siden var, at det ikke var én selv, der faldt i vandet og druknede. Nej det var å-manden, der tog én. Ansvaret og skylden er lagt uden for sig selv og over på andre. I dag er der ikke nogen, der tror på å-manden. Vi ved godt, at der ikke er en mand nede i åen, der griber op og tager fat i benene og trækker én ned, så man drukner. Men der er til gengæld mange andre steder at tørre ansvaret af. Det kan være på kommunen, ægtefællen, økonomien, forældrene, børnene, skolelærerne, finanskrisen og alle mulige steder. I dag trækker vi på skuldrene af overtroen med å-manden. Om en hel del år trækker man på skuldrene af vores overtro med, at det er de andres skyld, og at vi ikke er herre over vores eget liv.

Man kan af gode grunde ikke tale direkte til mennesker om selv­ansvarlighed, hvis de ikke selv udtrykkeligt har bedt om det. Det må de helt selv finde ud af. Det er derfor, at selvansvarlighed skal opsøges, og hvis man ikke er motiveret for det, kan selvansvarlighed virke som en rød klud foran næsen på en tyr. Selvansvarlighed er selv at have et behov for at opsøge viden og få større selvindsigt. Uopfordret at fortælle andre mennesker, hvad de har brug for, er overgreb. Det gælder også inden for parforholdet. Man kan ikke påtvinge sin partner selvansvarlighed.

Selvansvarlighed er at være klar over, at alt, hvad du oplever, er dine egne spejlbilleder/projektioner. Der er ofte en stor følelsesmæssig smerte forbundet med at skulle tage ansvar for sit eget liv, og derfor er det så svært.

Dramatrekanten

Du vil gerne gøre det allerbedste for din partner og står på hovedet for ham/hende. Men du oplever, at du blot bliver mødt med vrissen, vrede, ligegyldighed og/eller bliver ignoreret.

Hvem af jer to er det, der har et problem?

Jeg vil være lidt provokerende her, og svaret kommer måske bag på dig, men det er ikke primært din partner, der er problemet!

Det er dig, der har udfordringen. Det er dig, der er årsagen til, at du overhovedet får reaktionerne.

Er du mand, har du (endnu) ikke fundet ud af at være en ”rigtig” mand, der kan stå op for dig selv og sætte grænser. Du har ikke forstået at tage lederansvaret i parforholdet, og du er måske holdt op med at begære din kvinde.

Er du kvinde, har du (endnu) ikke fundet ud af at være en ”rigtig” kvinde, men leger i stedet dørmåtte og sætter alle mulige andre højere end dig selv. Du har måske misforstået moderskabet og blander alting sammen.

Den eneste, der kan stoppe den negative spiral – er dig selv. Du hverken kan eller må forvente, at din partner en dag vågner op og opdager, hvilket vidunderligt menneske du egentlig er at være sammen med. Det sker ikke. Medmindre du selv ændrer kurs, og finder din indre styrke.

Dramatrekanten har tre roller:

– Offeret/staklen/den svage

– Bøddelen/forfølgeren/krænkeren

– Redderen/hjælperen/frelseren

Ofte ser man nogle af rollerne udelukkende i et positivt lys og andre i et negativt lys, men i realiteten er de alle tre helt neutrale og har hver deres vigtige funktioner. Vi har alle lidt af det hele i os, men en af dem er markant mere udtalt end de andre i bestemte situationer eller sammen med bestemte mennesker.

De negative aspekter af de tre roller er:

Offer: Fx stakkels mig, hjælp mig, syndig, skyld og skam, skrøbelig og kraftløs, opofrer sig, handlingslammet, demonteret, kastreret, overfaldet, voldtaget og vanæret.

Bøddel: Fx aggressiv, grænseoverskridende, bebrejdende, bedrevidende, nedladende, ironisk, sarkastisk, placering af skyld uden for sig selv, kulde, afstandtagende, ignorerende, ude af kontakt med dybere følelser, overgribende og fastlåsthed.

Redder: Fx forkæler, tager ansvaret fra andre, ude af kontakt med egne smertefulde følelser, afskærer partner, børn og bonusbørn fra selv at lære om valg og konsekvens ved hele tiden at redde dem, fratager dem muligheden for at lære om livet ved at vælge for dem, lyststyret og hensynsbetændelse.

De positive aspekter af rollerne er:

Offer: Fx at kunne hengive sig (også i den seksuelle akt), uddelegere ansvaret, kunne sige undskyld og være selvansvarlig.

Bøddel: Fx sætte grænser, sige til og fra, være tillidsskabende, stoppe uhensigtsmæssig adfærd, være konsekvent, slukke tv’et, sige nej og være pligtopfyldende.

Redder: Fx hjælpsom, omsorgsfuld, har overskud, er empatisk og ansvarlig.

Du og din partner har hver 100 % ansvar for jeres problemer hver især. Ikke 50 % hver. Når du tager 100 % ansvar for din andel, har du også 100 % mulighed for at gøre noget ved problemet og er ikke afhængig af, hvad din partner gør eller ikke gør.

Hvis er skylden?

Hvis du oplever noget, der er ubehageligt, må du først og fremmest arbejde med dig selv og dine overbevisninger. Lad være med at skyde skylden på din partner eller andre. DU har ladet det ske, og DU er den, der ikke har magtet eller turdet stoppe det. Men du kan ændre situationen i et større perspektiv ved at tage ansvar og være selvansvarlig.

 

”Når parterapeuten i terapien siger noget til min ægtefælle, kan jeg tydeligt høre og se, hvor rigtigt det er.
Men når terapeuten siger noget til mig, har jeg svært ved at se, at det skulle være rigtigt – eller også passer det over­hovedet ikke.”

dreamstimelarge_15858920

Alt, hvad vi opfatter, har noget med os selv at gøre. På godt og ”ondt”. Det er både bevidste og ubevidste sider af os selv, vi ser. Og de sider, vi bryder os mindst om i os selv, er de sider, vi har sværest ved at være selvansvarlige omkring. Selvansvarlighed er at være klar over, at alt, hvad jeg oplever, er mine egne spejlbilleder/projektioner. Alt, hvad jer ser og opfatter, er noget, der handler mere om mig, end om de personer eller situationer, jeg ser og hører. Læs mere om de fire mænd og marken på www.parforhold-parterapi.dk/marken

Søren KierkegaardSøren Kierkegaard sagde:

”Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds.”

Dette er grunden til, at selvansvarlighed ikke kan indlæres eller påtvinges andre. Den skal leves, for at kunne forstås.

 


Her er et opstillet video-eksempel på, hvad der kunne ske, hvis alting blev sagt som det var – helt uden filtre. Filtrene sidder på vores egne briller, så derfor holder vi en masse skjult både for os selv og andre.

Kun, og KUN, hvis man er tilstrækkeligt motiveret, kan man blive i stand til at tage ansvar for sig selv og gøre noget ved sine egne problemer og projektioner. Hvis man har problemer med at forholde sig til andres følelser, eller til sin egen identitet, eller sine egne længsler, har det faktisk meget lidt med de andre at gøre. Det er hvad selvansvarlighed går ud på.


Karma kan være lidt svær at forstå. Her er et sprogbillede, der måske gør det lettere: Hvis jeg lægger en brændeknude i ovnen, kommer der varme. Hvis jeg ikke havde lagt brænde ind, var der ikke kommet noget varme. Tilsyneladende er der ingen som helst forbindelse mellem et stykke brænde, og at man brænder sig på ovnen. Det er jo helt åbenlyst ikke det samme. Alligevel er der en forbindelse.

– Tyngdeloven får alting til at falde ned.
– Karmaloven får alting til at hænge sammen.

Hvis man har været udsat for noget ubehageligt, kan man enten tænke: “Andre har en bestemt adfærd mod mig. Det skal hævnes, for at det kan stoppe.”
Eller man kan spørge sig selv: “Hvad er det, jeg selv har gjort, der afstedkommer at andre har en bestemt adfærd (mod mig)”.
Hvilken holdning er mon mest frugtbar og giver de bedste resultater på den lange bane?
.


Buddhisme
For omkring 2500 år siden begav en ung prins fra det nordlige Indien sig ud på en lang rejse, for at forstå tilværelsen bedre. Han hed Gautama Siddharta, og hans tanker og erfaringer dannede grundlag for buddhismen, en livsfilosofi/religion, der siden har bredt sig over hele Asien og verden.
Buddhismen er ikke en religion i samme forstand som kristendom eller islam, men snarere en filosofi, der lægger stor vægt på åndelig udvikling. Dette opnås først og fremmest gennem meditation. I modsætning til jødedommen, kristendommen og islam findes der i buddhismen ingen forestilling om en almægtig gud, som udsteder bud eller forbud.
En af de centrale forestillinger i buddhismen er, at alt, hvad vi tænker, føler og gør, får konsekvenser for os selv og andre. Derfor bør vi stræbe efter at forstå og styre vores indre, så vi kan tænke, føle og handle så klogt som muligt. Eftersom vores handlinger udspiller sig i nuet, lægger buddhismen stor vægt på at opleve og forstå dette nu. Et af målene er, at vi skal være i stand til at opleve nuet uden at vurdere omgivelserne eller vores reaktioner som rigtige eller forkerte, gode eller dårlige. Dette formulerer man tit som en stræben efter ikke-dømmende adfærd.
For at sige det klart og tydeligt: Ikke at dømme betyder langtfra, at man ikke reagerer, eller ikke har nogen meninger. Resultatet er en ikkedømmende holdning til tingene kan derimod være, at man i stedet for at sige: “Du er ond og dum!” siger: “Når du ikke vil låne mig bilen, selv om jeg har brug for den, og du ikke skal bruge den selv, bliver jeg skuffet, ked af det og vred på dig.” Det er at tage ansvar for sig selv.

.

 

4 Responses to Hvad er selvansvarlighed?

  • Mette Mouritsen says:

    Selvansvarlighed handler i høj grad om modpolen: angsten for friheden der følger med. Der er jo ikke længere andre at bebrejde/kaste skylden på, i bevidstgørelsen om vores egne valg. Måske det kunne være intressant at forløse angsten for friheden i valget og ad den vej nå selvansvarligheden?

  • Mikael Hoffmann says:

    Hej Mette.
    Tak for dine kommentarer. Jeg giver dig fuldkommen ret i dine betragtninger. Det er et komplekst emne, og der er adskillige veje til opløsning af blokeringerne. Derfor er det vigtigt at arbejde individuelt med hver enkelt person, så resultatet bliver optimalt, og processen holder sig inden for tryghedens rammer.

  • Hej Mikael,
    Selvansvarlighed er et interessant emne. Mennesker er på forskellige stadier og bevidsthedsniveauer i deres liv, og der er mange valg i dagligdagen, der ikke er bevidste valg. Du skriver, at “selvansvarlighed er at være klar over, at alt hvad man oplever er ens egne spejlbilleder”. Jeg kan godt følge dig i, at at det man opfatter kan være begrænset til ens egen referenceramme, uddannelse, viden, erfaring, oplevelser, baggrund m.m. Men selvansvarlighed må være at tage ansvar for sit eget liv og personlige udvikling i det omfang man evner og har lyst.
    Jeg var på et interessant kursus i anderkendende ledelse, hvor vi bl.a. lærte, at når andre mennesker opfører sig sårende, mærkeligt, med vrede eller andet, så er det fordi det giver mening for vedkommende at opføre sig sådan i en given situation.
    Det hjælper til ikke dømme mennesker på det ydre. Der er en grund til, at mennesker opfører sig på en sårende eller afvisende måde, og den har noget at gøre med, hvordan de har det med sig selv, og ikke med dig.

    • Hej Bettina.
      Tak for dine bemærkninger.
      Jeg er helt enig med dig i, at folk har deres grunde til at gøre, hvad de gør. Jeg mener også, at alle hele tiden gør deres bedste.
      Min tanke med artiklen er imidlertid at gøre opmærksom på, at hvad vi oplever, handler om os selv. To mennesker kan høre den samme bemærkning, og for den ene betyder den ingenting, mens den for den anden er dybt sårende. Problemet er ikke problemet i sig selv. Problemet er hvordan vi tackler problemet.
      Giver det mening?
      Hilsen Mikael

Bøger om parforhold
7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet
Følg på de sociale medier
Videoer
Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi
Gratis uddrag
fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic