Det kan ikke lade sig gøre at ændre fortiden
Da James Cameron i 1984 udgav The Terminator, blev filmen hurtigt en science fiction-klassiker.
De fleste husker Arnold Schwarzenegger, de ikoniske replikker og den frygtindgydende robot fra fremtiden.
Men bag actionfilmen gemmer der sig en interessant pointe om ansvar, forandring og fremtiden.
En krig, der allerede er tabt
Filmen foregår i to tidsaldre.
I fremtiden har den kunstige intelligens Skynet overtaget verden og udkæmper en brutal krig mod menneskene. Menneskenes leder er John Connor, som er ved at besejre maskinerne.
For at undgå nederlaget sender Skynet derfor en Terminator tilbage i tiden med én mission: At dræbe Johns mor, Sarah Connor, før hun føder ham. Hvis hun dør, bliver John aldrig født, og oprøret mod maskinerne opstår aldrig.
Hvis man ikke kan vinde i nutiden, kan man jo altid forsøge at ændre fortiden.
Men netop her ligger filmens største psykologiske pointe.
Vi kan ikke ændre fortiden
Mange mennesker lever, som om de havde adgang til en tidsmaskine.
De bruger enorme mængder energi på at tænke:
“Hvis bare jeg ikke havde sagt det.”
“Hvis bare hun aldrig havde været utro.”
“Hvis bare han havde lyttet.”
“Hvis bare vi havde gjort noget andet dengang.”
Vi forsøger at ændre noget, som ikke længere eksisterer og derfor ikke kan ændres på.
Det gælder især i parforhold.
Den ene part forsøger at få den anden til at indrømme gamle fejl.
Den anden forsøger at forklare eller forsvare sig.
Begge er optaget af fortiden.
Men fortiden ændrer sig aldrig.
(Dog kan oplevelsen af fortiden ændre sig.)
Skynet gør det samme
Det interessante er, at Skynet aldrig forsøger at blive klogere.
Det forsøger ikke at ændre sin måde at handle og agere på.
Det undersøger ikke, hvorfor krigen overhovedet opstod.
Det tager ikke ansvar for sine egne handlinger.
I stedet forsøger det at omskrive historien.
Det er præcis dét, mange mennesker også gør.
De tror, at løsningen ligger i at få partneren til at ændre fortiden eller at ændre sig.
At få en undskyldning.
At få ret.
At få bekræftet, hvem der havde skylden.
Men selv hvis det lykkes, ændrer det ikke nutiden eller fremtiden.
Selvansvarlighed skaber en ny fremtid
Som par-coach oplever jeg ofte mennesker, der sidder fast i fortiden.
De fortæller den samme historie igen og igen.
Ikke fordi de ønsker at blive i smerten.
Men fordi de håber, at hvis bare historien bliver fortalt én gang til, så bliver den nok anderledes.
Det gør den ikke.
Det eneste sted, vi kan skabe forandring, er her og nu – med os selv.
Vi kan vælge at lytte mere.
Vi kan vælge at kommunikere anderledes.
Vi kan vælge at tage ansvar for vores egne tanker, følelser og handlinger.
Det er dét, jeg kalder selvansvarlighed.
Selvansvarlighed betyder ikke, at du er skyld i alt.
Det betyder, at du tager ansvar for det eneste menneske, du faktisk kan forandre, nemlig dig selv.
Fremtiden skabes i dag
Det er derfor, Terminator stadig er aktuel.
Ikke fordi vi frygter intelligente maskiner.
Men fordi filmen minder os om en fejl, som næsten alle mennesker begår.
Vi tror, at fremtiden bliver bedre, hvis fortiden bliver anderledes.
I virkeligheden er det omvendt.
Fremtiden bliver først anderledes, når vi handler anderledes i dag.
Du kan ikke ændre det, din partner sagde for fem år siden.
Du kan ikke ændre dine egne fejl.
Du kan ikke ændre fortiden.
Men du kan vælge, hvordan du vil tale, lytte, elske og tage ansvar fra præcist dette øjeblik.
Det er ikke en tidsmaskine, der forandrer livet.
Det er dine overbevisninger og dine handlinger.
Og det gælder i høj grad også i parforholdet.
Jeg har anmeldt bogen “Primal intelligence” på www.parforhold-parterapi.dk/boganmeldelser/boganmeldelse-primal-intelligence
og skrevet en artikel om parforhold på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/primal-intelligens-i-parforhold
Kunstig intelligens
Danmarks Radio har skrevet en artikel om kunstig intelligens. Læs den på www.dr.dk/nyheder/kultur/geoffrey-hinton-er-ikke-kun-en-af-skaberne-af-moderne-kunstig-intelligens-han-advarer-ogsaa-imod-den