Spring til indhold

Prioriteringstrekant og prioriteter i parforhold

 

“Jeg føler mig ikke prioriteret af min partner….!”

Prioritering i parforholdetI denne artikel vil du lære, hvorfor det er vigtigere at prioritere sig selv først, og derefter sin partner, for at få et godt liv og parforhold.

Du vil også få beskrevet, hvad det indebærer at prioritere sig selv først – uden at være egoistisk.

Det handler om en noget anderledes tankegang og mindset, der vil gøre dit liv og parforhold betydeligt lettere og sjovere og mere kærligt.

Du vil få forklaret, hvordan man sætter sunde naturlige grænser for sig selv på en respektfuld måde, så andre er trygge ved dig.

Endvidere kommer jeg ind på, hvordan barndoms-oplevelser kan have indflydelse på vores valg og vaner i voksen-tilværelsen.

Hvis det viser sig at være for svært selv at foretage de ændringer, der skal til, for at I kan komme til at prioritere på en mere hensigtsmæssig måde i jeres parforhold, kan I jo eventuelt overveje Parterapi Frederiksberg som en mulighed for at gøre det både lettere og hurtigere med transformationen.


Mange mennesker føler sig ikke nok prioriteret

– Hvordan skal man prioritere i sit liv?
– Hvad giver du mest opmærksomhed?
– Hvem betyder mest for dig?

Der er erfaringsmæssigt EN måde, der er mere hensigtsmæssig at prioritere på, end alle andre måder!

Hvis du prioriterer dit arbejde eller dine børn højere end din partner, vil du på et tidspunkt helt sikkert få problemer i dit liv og parforhold.

Den mest optimale måde at prioritere på er først og fremmest at mærke efter, hvad du selv ønsker dig, og så udtrykke det klart og tydeligt og hensigtsmæssigt.
Det vil gøre det betydeligt lettere for din partner at give dig dét, du gerne vil have.
Samtidig vil du virke mere selvsikker og dermed få større chancer for at få dine ønsker opfyldt.

Hvordan har du i øvrigt med ikke at vide, hvad din partner ønsker sig? Nej, vel? Og det gælder begge veje.


Klik her for at se flere anmeldelser


Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching vil kunne hjælpe jer:

Mikael Hoffmann

Mikael HoffmannHvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op, så vi kan drøfte, hvad du/I har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Udfyld blot formularen herunder.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

TelefonnummerEller ring til mig på telefon 21 79 18 50
Hvis du sidder ved en computer, kan du bruge QR-koden til højre til at ringe fra.
Peg på koden med mobilens kamera, tryk, og du ringer mig op.

(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)


Behov

Det er IKKE egoisme, at UDTRYKKE sine ønsker (hensigtsmæssigt, fx ved hjælp af mine kommunikations-værktøjer).
Selvfølgelig er det ikke sikkert, at du får alle dine ønsker opfyldt, men det er vigtigt at du udtrykker dig på en klar, tydelig og hensigtsmæssig måde.
Måske vil du gerne have en chokoladeis, eller du har lyst til sex, eller du vil på ferie til et bestemt land.
Du skal mærke efter, og fortælle hvad du vil.
Hvordan føles det i øvrigt ikke at vide, hvad din partner ønsker sig og vil have, og at du hele tiden skal gætte dig frem?

Dernæst skal du prioritere din partner. Vi elsker alle sammen at være i centrum – ikke mindst i vores partners øjne.
At vi af partneren bliver prioriteret højere end både arbejde, børn, søskende, forældre, hobbies, sport og så videre er vigtigt for alle mennesker.
Hvordan føles det at blive ignoreret og nedgjort af sin partner……???

Først derefter kommer job og børn, og efter dét alt muligt andet.

Der er en hel klar begrundelse for denne rækkefølge, som jeg vil endevende i denne artikel.

Føler du, at din partner/kæreste ikke prioriterer dig?
Se min YouTube-video om dette her:

2:57 minutter


Anderledes tankegang

Jeg oplever tit, at indholdet i denne artikel kommer bag på mange mennesker.
Det er nemlig en helt anden måde at tænke på, end mange er vant til.
Men når man har vænnet sig lidt til tanken, kan det godt give god mening, når vi taler om prioritering i parforholdet.

Som i alle sammenhænge af livet er det et spørgsmål om valg – og konsekvenser.
Kortsigtede eller langsigtede valg med små eller store konsekvenser.
Hvis jeg vælger at have tid og kræfter til samtaler med mine kunder/klienter og ikke med min kone, hvilket signal sender jeg så til hende, selv om det måske ikke er bevidst?
Hvis jeg vælger at have tid og kræfter til at massere mine børn, men ikke min mand, hvilket signal sender jeg så til ham (ubevidst)?

John Gray, der har skrevet ”Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus”, opdagede, at han brugte betydeligt mere tid og flere kræfter på sine klienter end på sin kone.
Derfor valgte han at betragte sin kone som dagens sidste klient.
Det vil sige at han sidst på eftermiddagen havde én færre klient, hvor han så tog tidligere hjem og gav sin kone fuld opmærksomhed.
Det hjalp betydeligt på parforholdet – og dermed også på hans arbejde.

Skilsmisse

Hvis man bliver skilt efter et opslidende ægteskabeligt samvær, hvem er det så til gavn for? Børnene? Karrieren? En selv? Eks’en?
Dette er grunden til, at det er vigtigt at prioritere sin ægtefælle FØR man prioriterer sin karriere/virksomhed og sine børn.
Og før sin ægtefælle skal man prioritere sig selv – på en ikke-egoistisk måde. Karriere og børn skal nok få opmærksomhed. Det er let.

Men at prioritere sig selv og sin ægtefælle kræver nogle gange et bevidst valg og en efterfølgende anstrengelse.
Det gode er, at hvis man gør dette, kan belønningen og konsekvenserne være ufatteligt konstruktive og positive for alle parter.


Jeg har været i Radio4, hvor jeg i løbet af et tre kvarters interview med Britt Berglund blandt andet fortalte om Prioriteringstrekanten og ”Parforholdets Færdselsregler”.

Klik her for at gå direkte til udsendelsen (Podcast).


Prioritering i parforholdet

Den sundeste prioritering på langt sigt i en større sammenhæng er efter min erfaring:

  1. Først og fremmest dig selv
  2. Din partner (dvs. den person, du har valgt at leve sammen med)
  3. Dine børn (og delebørn) eller dit job / din karriere / din virksomhed
  4. Alle mulige andre og alt muligt andet

prioriteringstrekanten

7:20 minutter


Tingenes tilstand

Lad mig starte med at understrege, at dette er den prioritering i parforholdet, man normalt skal have sig for øje i det daglige. Den er dynamisk og ikke statisk. Selvfølgelig er der undtagelser, som jeg kommer ind på senere, men prioriteringen i de fire lag bør være det grundlæggende hele tiden. Dette vil skabe et godt liv både for dig selv, din partner, dine børn og alle andre du omgiver dig med.


1. Dig selv

Hvordan har du det med ikke at vide, hvad din partner vil have? Derfor er førsteprioritet, at du mærker efter, hvad du ønsker, og derefter udtrykker det klart og tydeligt. Hav dine grænser intakt.
.

Da det godt kan være lidt svært at forstå, vil jeg lige skære det ud i pap:

  1. Mærk efter hvad du vil og hvad du ønsker dig
  2. Udtryk det klart og tydeligt ved at tale ud fra dig selv (lad være med at bruge ordet: “DU”)
  3. Stil et spørgsmål, fx “Hvordan passer det ind i vores planer?”

Øverste lag i prioriteringstrekanten handler altså IKKE om at lave en ironman eller gå i byen eller noget som helst andet. Kun at UDTRYKKE klart og tydeligt, hvad man vil have – på en hensigtsmæssig måde.


En helt rolig David Beckham

Se en video, der fantastisk flot beskriver, hvad det vil sige at mærke efter, og derefter udtrykke sig klart, tydeligt og venligt.
David Beckham skal for første gang se en statue af sig selv, men den falder tydeligvis ikke i hans smag (5:09 minutter inde i videoen).
Han har fået alt for stor en hage, for lange arme og for stor en bagdel…

9:51 minutter


Så at prioritere sig selv først, betyder at mærke efter og at udtrykke sig tydeligt

Prioritering i parforholdet med prioritering af sig selv først er at være klar over, hvordan man har det, og hvad man vil.
Med andre ord at mærke sig selv.
Dernæst skal man kunne udtrykke dette på en hensigtsmæssig og klar måde.
Er det ikke skønt, når din partner er klar og tydelig omkring sine ønsker og behov på en selvansvarlig og diplomatisk måde?

Det er også at kunne sætte sunde naturlige grænser, og at respektere sig selv som den, man er.
At tage ansvaret for at skabe tryghed for sig selv ved at kommunikere det tydeligt ud til andre (til sin partner). Kort sagt at hvile i sig selv og have det godt.

Se en video på 5 minutter om forskellen mellem at sætte grænser og at stille krav:

4:59 minutter

Og her kommer en sjov video om at prioritere…

1:53 minutter


Grænser

Lær at sætte sunde grænser, så andre ikke tromler ind over dig.
Hvis du lader folk invadere dig, vil du på et tidspunkt reagere (meget) negativt, og hvad får du ud af det?
Så når du er i stand til at sætte grænser er det succes for alle: Dig selv, din ægtefælle, din familie, dine venner og alle andre i dit liv.
De ved, hvor de har dig, og kan slappe af. Også selv om de ikke er enige med dig.

Luft i parforholdetSom i alle andre sammenhænge er det ikke godt med hverken for meget og for lidt.
Det gælder ikke mindst, når du prioriterer dig selv først.
Hvis du prioriterer andre eller andet højere end dig selv, vil du dermed lære dine børn at ofre sig for andre.
Din partner kan miste respekten for dig, og dit selvværd kan lide skade. Ingen af jer er tjent med nogen af delene, og dette er grunden til at du skal prioritere dig selv først.

Iltmasken i flyvemaskinen

Forstil dig, at du sidder i en flyvemaskine sammen med dit lille barn, og trykket i kabinen pludselig forsvinder.
Ned foran ansigterne på jer falder der iltmasker, og over højttaleren bliver I beordret til at tage dem på.
Hvem skal du først give masken på: Dig selv eller dit barn?
Det rigtige svar er dig selv.
For hvis du først hjælper dig barn, og det spræller og ikke vil have masken på, risikerer I begge at dø.
Hvis du selv har masken på, kan barnet sprælle lige så meget det vil, indtil det besvimer.
Derefter kan du stille og roligt give det masken på.

Man kan kun hjælpe andre, hvis man selv står på et styrkested.
Hvis I begge sidder i kviksand, er du ikke i stand til at hjælpe nogen.

At prioritere sig selv er fx ikke at lade sig forstyrre, når man står midt i noget vigtigt.

Er partneren uenig?

Hvad sker der, hvis du prioriterer dig selv først, og din partner måske ikke er enig med dig i dette?

Kortsigtet vil det skabe gnidninger og konflikter, men på længere sigt vil han/hun vide, hvor du holdningsmæssigt er, og vedkommende vil lære dine standpunkter at kende.
Dette er betydeligt bedre, end at du flakker rundt uden et klart mål. For et barn er alkoholisme i familien værre end vold.

Begge dele er selvfølgelig skadeligt, men med en alkoholikerforældre kan barnet aldrig regne sikkert med noget.
Alkoholikeren lever efter en følelsesmæssig logik, der kan skifte fra sekund til sekund.
Dette kan ødelægge et barns selvværd mere, end hvis det bliver udsat for korporlig afstraffelse.

Men ingen af delene er selvfølgelig i orden. Så hvis du i dit liv prioriterer i den anbefalede rækkefølge med dig selv først, derefter din partner, og til sidst dine børn, job og alle andre, vil det både give dig selv et bedre og nemmere liv, og det vil gøre det lettere for dine nærmeste at være sammen med dig.

At prioritere sig selv først er ikke egoisme, hvis man mærker efter og udtrykker sig.
Hvis man derimod bare rager til sig og for hver en pris vil have sine behov dækket, er det egoisme, og hører til ALLER-NEDERST i prioriteringstrekanten.

Barndommens traumer og mangler

Hvis du forventer, at din partner af sig selv giver dig dét, du har brug for og ønsker dig, tyder det på, at der er noget fra din allertidligste spæde barndom, du ikke har fået tilstrækkeligt af fra din mor.

Du må ikke regne med nogensinde at din partner kan gøre det for dig – bortset fra i forelskelsesfasen.
Når det rigtige parforhold begynder (dér hvor problemerne starter) skal I opbygge et solidt forhold med respekt for hinanden i øjenhøjde.
I skal skabe forståelse, tillid, tryghed og en masse andre ting, der hører sig parforholdet til.

Hvis du stadig føler dig i underskud, og forventer at din partner kan gætte dine ønsker og derefter velvilligt opfylder dem, må du arbejde med det individuelt i psykoterapi.
Så er det nemlig dig, der har et problem. Lad være med at bebyrde din partner med dine personlige problemer og urealistiske behov.
Det vil der ikke komme noget ligeværdigt, kærligt og godt parforhold ud af.

Sagt med andre ord: Hvis der er noget, du vil have, så bed om det – på en hensigtsmæssig måde.


Hvis du ikke fortæller om, hvordan det er for dig, altså hvad du tror, føler og tænker, kan det gå rivende galt i parforholdet….

6:16 minutter


Psst… Gør som flere end 1.700 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort.Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.



prioritering

2. Din partner

Nummer to i prioriteringstrekanten er din ægtefælle/partner, dvs den person, du har valgt at leve sammen med.
Hvordan har du det selv med at blive prioriteret højt af din partner?
Er det ikke pragtfuldt?
Og hvordan har du det med at blive ignoreret af din partner til fordel for alt muligt andet? (“Min kæreste prioritere mig ikke! Piv-piv…“)
Derfor skal du sætte din partner som det næst-vigtigste i dit liv. I to er parforholdet, som er rygraden i familien.
Når I har det godt, vil jeres børn og arbejdet også have det godt.
Det modsatte er bestemt ikke altid tilfældet.

Hvis du prioriterer dig selv og din ægtefælle højere end noget andet, så vil ægteskabet blomstre – år efter år – og samtidig vil børnene og jobbet med stor sandsynlighed trives mere og mere.
At prioritere ægteskabet betyder fx at I har voksentid sammen, hvor børnene har fået at vide, at mor og far ikke vil forstyrres.
Det betyder også, at telefonen er slået fra og computer/TV er slukket.
Dermed kan I give hinanden nærvær og opmærksomhed.
Kommunikere.
Lytte til den andens behov og bekymringer, håb og drømme.
Være sammen!

Voksentid

Et godt parforholdLad være med at vente med voksentiden, til I alligevel er gået i seng. Det er ikke fornuftig prioritering i parforholdet.
Voksentid skal være, hvor I begge to er friske og kan sidde, stå eller gå sammen. Sengen er til at sove og elske i.

Eventuelt kan I, lige inden I falder i søvn, gennemgå de gode, positive oplevelser fra dagen, hvor I måske hver især nævner nogle ting, I er taknemmelige for.
Det er en fantastisk måde at falde i søvn på og en god forudsætning for at få en rolig nat med dyb søvn.

Det er ligegyldigt, om din partner er barnets anden forældre, eller det er en sted-forældre.
I er rollemodellerne for jeres børn, og samtidig vil alle børn gerne se deres forældre have det godt og trives – ikke mindst med hinanden.
Den måde, du behandler din partner på, vil genspejle sig i den måde, dine børn senere vil behandle dine svigerbørn på, og de selv bliver behandlet på af deres ægtefælle.

Samtidig vil et godt samliv med din partner få jer alle til at slappe mere af i hverdagen, både du selv, din partner og dine børn.
Når man har det godt i sit parforhold, afspejler det sig i ens arbejdsliv, familien og helbredet.

Det er vigtigt at I gør jer klart, at de to øverste trin i trekanten er parforholdet.
I skal blive bedre til at sige JA til disse trin, og i højere grad at kunne sig NEJ til de to følgende nederste trin.

(Og hvor lærer børn i øvrigt noget om parforhold? Er det et fag på skoleskemaet? Nej vel! Ikke endnu!)


prioritering

3. Børn og job

Børn i parforholdet

Typisk vil kvinden (eller rettere det feminine i os alle) være mest tilbøjelig til at prioritere børnene, og manden (det maskuline) vil prioritere jobbet.
Det ligger dybt i os. Hvor tit har man ikke hørt kvinden sige: “Skal du altid sidde foran den computer?”, og manden sige: “Skal de unger ikke snart i seng?”

Hvornår prioriterer man uhensigtsmæssigt?

– Det gør du fx, hvis du kommer hen i børnehaven efter dit barn, og din mobiltelefon er klistret til øret, fra du kommer, til du går. Så har du prioriteret dit arbejde betydeligt højere end dit barn.
Hvilken oplevelse mon det giver dit barn, at du giver det tøj på og vinker til pædagogerne, men du uden afbrydelse snakker forretning med en ikke-tilstedeværende?

– Hvad mon din chef siger til, at du laver en masse privat på dit arbejde?
Hvor meget skal det fylde og hvor længe skal det stå på, før han/hun ikke vil finde sig i det mere og du får en advarsel eller bliver fyret?

– Ser du TV, læser avis eller sender SMSer, mens I spiser? Hvordan vil de andre omkring bordet føle sig i forhold til det, du giver opmærksomhed?

– Nogle mennesker er også i stand til at afbryde en samtale med fx partneren, hvis barnet siger noget (som viser sig at være en ligegyldighed).
Det er skidt både for partner og barn. Det viser nemlig begge, at partneren bliver prioriteret lavest.

– Andre kan finde på at svare en telefon, der ringer midt under et møde eller måltid.
Det er et rigtigt uheldigt signal at sende til de mennesker, der indtil da havde din opmærksomhed.

– Eller maden kommer på bordet, og man bliver bare ved med at snakke i telefon, i stedet for at sige: “Hov, vi skal til at spise. Maden står på bordet. Må jeg ringe tilbage til dig om en halv time?”

Dårlig opdragelse

Hvis man sætter sit barn højere end sig selv og sin partner, er man i gang med at lære sit barn, at parforholdet er underprioriteret, og ægtefællen kan behandles respektløst.
Denne læring vil barnet bruge i sine kommende ægteskaber, og det er nok hvad de færreste ønsker.

Hvis der er sammenbragte familier, ser billedet mere komplekst ud. Skal den nye partner prioriteres højere end ens egne børn?
Oftest er svaret ja, og nogle gange er svaret nej.
Hvis du altid prioriterer dine børn højest, vil det gå ud over jeres forhold, og hvor mange flere skilsmisser er du parat til at gå igennem for dine børns skyld?
Vil det gavne børnene at se en af deres forældre have et dårligt parforhold med den nye partner?
Vil børnene kunne drage fordel af at se, hvordan man nedprioriterer sit parforhold?
Vil denne erfaring gavne dem, når de selv skal danne par og være forældre?


Klik herunder for at se udsendelsen i TV2 om bogen om prioritering i parforholdet og prioriteringsstrekanten:

tv2partner
7:47 minutter


For kvindens vedkommende

– Hvis du prioriterer dine børn højere end noget andet, har du selv bedt om de problemer, der helt sikkert kommer i parforholdet.
Har du fx om aftenen masser af tid og kræfter til at give dine børn fodmassage, nærvær og fuldt opmærksomhed?
Men lige så snart de er puttet, er det så slut med ”benzin på tanken”, så du vælger at gå i seng, fordi du er træt!

Din mand vil med god grund føle, at du tager ham for givet, og at du nedprioriterer ham i forhold til børnene.
Hvis han ikke er i stand til at sige til og fra, vil I langsomt glide fra hinanden, med større eller mindre relationsproblemer til følge. ”Hvis du kun giver din mand de krummer, der er tilbage på bordet efter måltidet, vil han efterhånden sulte.”

For mandens vedkommende

Arbejdsliv og parforholdHvis du prioriterer din karriere eller din virksomhed højere end noget andet, har du selv bedt om de problemer, der helt sikkert kommer i parforholdet.
Har du fx om aftenen masser af tid og kræfter til at give dine kunder og din computer fuldt nærvær og opmærksomhed?
Men pludselig er det blevet meget sent, og du har ikke mere ”benzin tilbage på tanken”.

Vælger du derfor at gå i seng, fordi du er træt?Din kvinde vil med god grund føle, at du tager hende for givet, og at du nedprioriterer hende.

Hvis hun ikke er i stand til at sige til og fra, vil I langsomt glide fra hinanden, med større eller mindre relationsproblemer til følge. ”Hvis du kun giver din kvinde de krummer, der er tilbage på bordet efter måltidet, vil hun efterhånden sulte.”

Børnene

Hvis børnene og jobbet konstant har top-prioritet på bekostning af alt andet, vil disse to områder have en midlertidig kortsigtet fordel, men det vil skade både børn og job på længere sigt, fordi helheden har lidt skade.
Og når ungerne er fløjet fra reden, og du er gået på pension fra dit arbejdsliv, har I kun hinanden tilbage.
Jo bedre I forbereder jeres alderdom, jo bedre kan den blive.

Det siges, at vores børn er vores spejlbilleder.
De spejler os enten retvendt eller spejlvendt, hvilket vil sige, at de enten gør nøjagtigt det samme som os – eller præcis det modsatte.
Men de spejler os, om vi vil det eller ej. Derfor er børnene også vores bedste læremestre, fordi vi i dem kan se en forstørrelse af os selv, såvel af de gode som dårlige sider.

Alle normale (det vil sige sunde) forældre ønsker, at deres barn vokser op som et velafbalanceret individ, der trives og har det godt.
Hvorfor er der så alligevel nogen børn, der får store personlige udfordringer i sine relationer med andre?
Sandheden er, at vi selv vælger, hvordan vores barn skal have det, fordi barnet kopierer vores adfærd til mindste detalje – enten retvendt eller spejlvendt.
Blandt andet spejler dit barn dig i den måde, du prioriterer på.

Ny partner

Hvis der er sammenbragte familier, ser billedet mere komplekst ud.
Skal den nye partner prioriteres højere end ens egne børn?
Oftest er svaret ja, og nogle gange er svaret nej.
Det kan være et særdeles svært dilemma, som kræver stor forståelse for hinanden med accept, respekt, tillid og tryghed.


prioritering

4. Allernederst og til sidst

…i prioriteringspyramiden bør alt muligt andet og andre komme.
Det er familie, venner, politik, religion, børnebørn, sport, hobbies, TV-kiggeri, fritidsinteresser, rejser, sommerhus, gå-i-byen, besvarelse af ringende telefon, osv.

5:47 minutter

Parforhold og prioritering


Statisk og dynamisk

Rækkefølgen i prioriteringstrekanten er ikke statisk, men dynamisk og kun en tommelfingerregel.

Dog skal den hele tiden ligge i baghovedet. Det vil sige at man hele tiden er sig sine grænser bevidst, og at man hele tiden har en virtuel arm om sin ægtefælles skulder.

Man må ikke udelukkende prioritere tre dage om ugen med delebørnene, når de er der, og de resterende fire dage får partneren.
Sådan kan regnskabet ikke gøres op.
Det vil også sende et meget uheldigt signal til børnene om fordelingen i hjemmet, og hvordan man har et godt parforhold.

Men der bliver selvfølgelig hele tiden rykket om på rækkefølgen, når livets puls banker.
Hvis fx et familiemedlem kommer ud for en ulykke, så bliver denne person midlertidigt opprioriteret, og alle andre må vige.

Men når der er kommet styr på det igen, skal vedkommende tilbage på sin plads i prioriteringstrekanten.
Hvis barnet slår sig, eller der kommer en telefonopringning, vil dette få fuld fokus, så længe det varer.

Vær blot opmærksom på, at hvis man vil have et godt liv og være en god rollemodel for sine børn, skal prioriteringstrekanten som struktur være grundlæggende i ens bevidsthed.


Her er en lille sød historie om, hvordan man skal prioritere sin tid

Forestil dig et meget stort og tomt syltetøjsglas. Først fylder du det med golfbolde. Er glasset helt fyldt nu? Ja, det er det.

Så tager du nogle småsten frem og hælder dem ned i glasset.
Når du ryster glasset let, vil småstenene fordele sig imellem golfboldene. Er glasset helt fyldt nu? Ja, det er det.

Nu hælder du noget fint sand ned i glasset.
Sandkornene vil fylde de resterende hulrum i glasset. Er glasset fyldt nu? Ja, det er det.

Til sidst hælder du vand oveni. Det er der også plads til.

Prioriteringen er vigtigt for at få plads til det hele.
Hvis du havde startet med sandet, havde der ikke været plads til noget som helst andet – end vandet. Golfboldene repræsentere de vigtigste ting – dig selv!
Imellem boldene er der plads til stenene – din partner.
Men der er stadig rigeligt plads til både job og børn mellem stenene.
Til sidst vil alle andre ting oversvømme den plads, der er tilbage.

Prioritering i parforholdet gælder både penge, tid, areal i boligen – og relationerne.


Hvorfor er der nogen, der bliver sammen, selv om der hverken er forståelse, tillid, tryghed, respekt eller tilgivelse mellem dem?

Svaret på det spørgsmål handler typisk om, at de fx har børn sammen, eller at det er for skræmmende at være alene, eller de ved, hvad de har, men de aner ikke, hvad de kunne få.
Hvad jeg forsøger at beskrive i ovenstående artikel og på videoen, er, at ved nogle små ændringer i prioriteringsrækkefølgen, kan man ændre dynamikken i parforholdet radikalt, og dermed opnå tillid, tryghed og respekt for hinanden i parforholdet.
Det kommer ikke af sig selv.

Først skal man blive bevidst om hvad problemerne er.
Langt det meste af det, der generer vores partner, aner vi ikke noget om.

Dernæst skal man lære nogle nye strategier og færdigheder, for at få nogle andre resultater.

Til sidst skal nye gode vaner bankes godt fast, så man ikke risikerer at falde ned i de samme gamle grøfter igen, når hverdagen kommer og banker på.


Mobiltelefoner

Her er en meget barsk video, der viser, hvordan med ved forkert prioritering kan komme rigtigt galt af sted.

4:15 minutter

Det handler alt sammen om prioritering…..

Hvad hvis I begge to havde bedre strategier og vaner, så I var gode til at prioritere hinanden og parforholdet, og I dermed kunne få jeres ønsker opfyldt og jeres behov dækket?

At lære bedre kommunikationsstrategier og få større forståelse for jeres forskelligheder, kan I relativt hurtigt og let lære i par-coaching.


Hellere en god trekant end en ond cirkel…. 😉



Feedback fra klienter
Se klienters erfaringer og udtalelserGoogle anmeldersiderne vedrørende parterapien ved at klikke på desktop (hvis du sidder ved en computer) eller på mobil (hvis du har en mobiltelefon), samt på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser, som er anbefalinger sendt direkte til mig af klienter.

27:23 minutter

Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/anbefalinger

Få et godt overblik over de forskellige kommunikationsværktøjerwww.parforhold-parterapi.dk/forskellige-kommunikationsvaerktoejer-i-parforholdet

11:00 minutter


Mange mænd har med god grund ikke spor lyst til at gå i parterapi med deres kone/kæreste!

Læs her om grunden, idet den maskuline og den feminine metode er to vidt forskellige retninger i par-terapi og par-coaching.

Klik også her for at læse mere om mine systematiske arbejdsmetoder med en 5-punkts plan for et eventuelt samarbejde om at forbedre jeres parforhold.


Links til mange andre artikler om psykologi i parforholdet:

Dårlige vaner
Følelsernes tyranni
Forandring
Selvansvarlighed
Kærlighed er vilje
Lyver din partner
Midtvejskrise
Negativ
Straf/konsekvens
Tilknytning

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen


Trives du ♥ – eller gør det ondt i parforholdet?

  • Jeg kan redde og forbedre jeres parforhold hurtigt og effektivt med helt konkrete kommunikations-værktøjer og -strategier, så I kommer til at forstå hinanden.
  • Hvis parforholdet er i kaos med angst, vrede, forvirring eller stress, kan der være brug for overblik, struktur og faste fælles spilleregler for at skabe gensidig forståelse for hinanden.
  • Jeg er en slags kørelærer, der underviser i ”Parforholdets Færdselsregler”. På en måde drejer det sig om både teori, parallelparkering, bykørsel, natkørsel og glatbanen. Alt sammen skal læres grundigt, inden man finder sin egen kørestil – også i parforholdet!

5:47 minutter

Ring gerne til mig på telefon 21 79 18 50 for at aftale en tid med mig til en uforpligtende afklarende samtale over telefonen, hvor jeg vil hjælpe jer med både at få klarhed over, hvilket liv og parforhold I ønsker jer. Samtalen er uden udgift for jer.