Den svære kunst…
I denne artikel vil du med et praktisk eksempel, som i realiteten er en blanding af flere par, lære, hvad selvansvarlighed går ud på, og hvad man kan gøre for at komme til at føle sig hørt, set og forstået.
Et eksempel-ægtepar, ”Allan & Bente”, var i supermarkedet for at købe ind til ugens aftensmad.
Forinden havde de sammen lavet indkøbsliste, og til et af måltiderne skulle de bruge løg.
Allan havde kigget i køleskabet og så, at der var rødløg, så han fortalte Bente, at de ikke behøvede at sætte løg på listen.
Men da de sammen gik i gang med at lave aftensmaden, viste det sig, at der i opskriften stod almindelige løg.
For Allan var det ligegyldigt, om det var den ene eller den anden slags løg.
Når han selv lavede mad, fulgte han sjældent en opskrift slavisk. Han kunne godt lide at eksperimentere, så længe maden var sund og smagte godt.
Klik her for at se flere anmeldelser
Forskellige opfattelser
Men for Bente var det helt anderledes.
Hun havde brug for at have styr på tingene, og at alting var forudsigeligt og gennemskueligt.
For hende er det vigtigt at madopskrifter omhyggeligt blev fulgt.
Så hun blev sur over, at Allan ikke specifikt havde sagt rødløg.
Allan blev også sur over at blive kritiseret og bebrejdet, så han foreslog, at hun næste gang selv måtte stå for indkøb og madlavning.
Så kunne hun få præcist dét, hun ville have.
Dertil svarede hun, at hun åbenbart ikke kunne stole på ham, når han fortalte hende noget.
At han kunne finde på at sige løg, når det reelt var rødløg, hvilket i hendes øjne var noget helt andet, altså en løgn.
Det kunne nemt have udviklet sig til et længerevarende skænderi.
Men i stedet for tog de ansvar for sig selv og deres egne følelser.
Det gjorde de ved blandt andet at bruge et af de effektive kommunikationsværktøjer, de havde lært hos mig.
Kommunikationsværktøjet Ønskebrønden
Først bad Allan om at gå i Ønskebrønden.
Dernæst fortalte han, hvad det drejede sig om, og han bad Bente om at gøre, hvad han havde brug for at hun gjorde, mens han talte.
Derefter fortalte han om sine sårede følelser på en selvansvarlig måde, så Bente ikke følte sig kritiseret og bebrejdet.
Til sidst fik han Bente til at give sig et kram og sige noget anerkendende til ham.
Mens Allan var i Brønden, følte Bente sig tryg, og kunne roligt lytte til ham, og nikke og smile, for det var, hvad han havde bedt hende om at gøre.
Da Allan var færdig, bad Bente om at gå i Brønden, hvor også hun på en selvansvarlig måde fik luft for sine frustrationer, mens Allan roligt lyttede uden at føle sig hverken ramt eller forkert-gjort.
At se sig selv udefra
0:45 minutter
Selvansvarlighed, grænser og kærlighed
Gennem min parcoaching var de begge blevet klar over, at der skal være balance mellem at være ærlig over for både sig selv og over for partneren med sund grænsesætning, OG at være hensynsfuld og give den anden dét, han eller hun ønsker sig og har brug for.
At være selvansvarlig er blandt andet at være meget forsigtig med brugen af ordet DU.
Når man “dutter” hinanden, kan man let komme til at lyde kritiserende og bebrejdende, og det bliver ofte brugt til at “tørre ansvaret af på andre”.
At man tror, at det er de andres skyld, at man har fået det dårligt.
Når man er selvansvarlig, er man også klar over, at dét, man oplever, er projektioner (“Tyv tror, at hver mand stjæler“).
Det vil sige at lade være med at tørre sine genvordigheder af på andre mennesker, men at vide, at man selv har skabt sin situation med sine valg.
Man tager selv ansvar for sine oplevelser og erfaringer.
Projektioner:
Projektion betyder, at alt ALT hvad man opfatter, er ens eget spejlbillede. Man kan ikke se noget, man ikke genkender i forveje
Der findes ingen objektive sandheder.
Derimod findes der lige så mange subjektive “sandheder”, som der er mennesker.
Prioritering og valg
At sætte sunde, naturlige grænser betyder endvidere, at man selv er øverst i prioriteringstrekanten.
Det vil sige at man mærker efter, hvordan man har det, og hvad man ønsker sig, og udtrykker det på en hensigtsmæssig måde.
Derefter lytter man empatisk til sin partner, og til sidst tager hensyn til andre i den givne situation.
Allan og Bente havde også lært, at Ægte Kærlighed intet har med ”lyst til” at gøre, men at det derimod er VALGET at give sin partner dét, han eller hun gerne vil have.
Når begge gør dét, mærker de kærlige, varme følelser for hinanden.
Barndommen
Vi har hver især vores personlige oplevelser, erfaringer og historiske baggrund.
Sidstnævnte spøger altid i kulissen, og har stor indflydelse på, hvordan vi opfatter vores omverden, samt vores adfærd, og den måde vi reagerer på, f.eks. i forhold til partneren.
Langt de fleste ting, der irriterer os ved vores partner, handler ikke om vores partner, men derimod om os selv, og om noget vi har oplevet før. Oftest helt fra barndommen.
Allans eks-kone havde eksempelvis jævnligt gjort et stort nummer ud af at fortælle ham, hvor forkert han var, fordi han ikke kunne regne ud, hvad hun ønskede sig, og hvad hun ville have.
Hun havde nogle ganske bestemte meninger om, hvordan ting skulle være.
Hun mente, at hendes holdninger var de rigtige, og at hans var forkerte.
At han skulle ændre sig, for at kunne gøre tingene korrekt.
Dengang hoppede og sprang han for at gøre ”det rigtige”, men det var alligevel aldrig godt nok.
Dette var formentlig hovedårsagen til deres skilsmisse.
Og endnu længere tilbage havde han haft en meget dominerende mor og en svag far.
Bentes eks-mand var hende utro, og han skjulte sin gæld for hende.
De havde 3 børn sammen, så i mange år fandt hun sig i det, indtil nok var nok, og de blev skilt.
Hun var vokset op i en familie med alkohol-misbrug og psykisk vold.
Ikke meget, men nok til at det havde sat sig nogle spor i hende.
Partneren og læring
Allan og Bente havde begge genskabt de samme mønstre, holdninger og adfærd fra deres gamle forhold ind i deres nye.
Dette var ikke tilfældigt, idet disse mønstre også bunder i deres barndom hver især.
Heldigvis var de villige til at lære af deres oplevelser og erfaringer, så de ikke gentog de samme fejl igen og igen.
Det var først, da Allan & Bente valgte at få løst de underliggende problemer, i form af overbevisninger og mønstre fra barndommen, og lære af hinanden i stedet for at kæmpe mod hinanden, at de kunne få deres parforhold til at fungere godt.
De undgik et langvarigt og smertefuldt skænderi, fordi de havde fået indøvet nye hverdagsrutiner og vaner, og de brugte de kommunikationsværktøjer, de havde lært hos mig.
Det er aldrig for sent at lære nyt, hvis man vil have noget andet i sit liv.
Og dette andet og “nye” er pr definition enten ukendt eller besværligt eller kunstigt.
For hvis det havde været kendt og nemt, havde I jo nok gjort det for længst…
Se også www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/hvad-er-selvansvarlighed