Ansvar: Dit valg, din virkelighed
I parforholdet, som i livet generelt, støder vi uundgåeligt på udfordringer.
Måden, vi håndterer disse udfordringer på, afhænger i høj grad af, hvem vi vælger at placere ansvaret hos.
Er det “deres skyld“, “vores skyld“, eller er det “mit ansvar“?
At navigere dette landskab kræver en dybere forståelse af forskellige former for ansvarlighed.
De tre ansigter af ansvar
Vi kan skelne mellem tre primære tilgange til ansvar, som har vidt forskellige konsekvenser for vores parforhold og vores livskvalitet:
Selvansvarlighed
Selvansvarlig adfærd handler om bevidstheden om, at dine oplevelser – dine følelser, dine reaktioner, din fortolkning af situationer – er *dine*. Det er dit indre landskab, der farver verden, og dermed også din opfattelse af din partner og jeres forhold. Du erkender, at hvad du ser og oplever, i høj grad er dine egne billeder og projektioner, som kun har en lille smule at gøre med den anden person. Hvis du ikke i forvejen har noget bestemt i dig (en oplevelse), er du ikke i stand til at se det hos andre. (“Tyv tror, at hver mand stjæler“)
Denne erkendelse giver dig en enorm kraft: Fordi du har skabt din egen oplevelse, er det også dig, der har mulighed for at gøre noget ved problemerne for at få dem løst. At praktisere selvansvarlighed betyder at trække ansvaret tilbage til dig selv og opnå fuld kontrol over dit liv. Det indebærer at tale ud fra dig selv, dine følelser og dine ønsker, snarere end at fokusere på partnerens adfærd. Det er kernen i effektive kommunikationsværktøjer.
Ansvarlighed (Medfølelse og Adfærd)
Ansvarlighed i denne forstand er en form for medfølelse og ønsket om at hjælpe andre. Det handler om at tage vare på dem omkring os, udvise omsorg og bidrage til fællesskabet eller relationen. I et parforhold betyder det at vælge at give din partner det, vedkommende har brug for, selvom det måske ikke altid føles umiddelbart let eller relevant for dig. Det handler om at vise respekt, lytte for at forstå og bidrage til at fylde hinandens “kærlighedsbeholdere” op. Det er vigtigt at huske, at ansvarlighed over for andre ikke må ske på bekostning af dig selv; sund fornuft siger, at du først og fremmest passer på dig selv (prioriteringstrekanten).
Uansvarlighed (Bebrejdelse og Skyldpåførelse)
Uansvarlighed er, når du opfatter det som de andres skyld, at du har problemer. Det er troen på, at din partners adfærd er årsagen til din smerte. Når du bebrejder, projicerer du ofte dine egne uerkendte mønstre og sår. Denne tilgang fastholder dig i en offerrolle, hvor du i sidste ende føler dig magtesløs over for situationen. Uansvarlig adfærd viser sig ofte som kritik, bebrejdelser, forsvar eller foragt. Det er en form for usund manipulation, der bunder i utryghed, og det fører sjældent til konstruktive løsninger. Hvis du bliver ved med at gøre det samme (f.eks. bebrejde), vil problemerne sandsynligvis fortsætte.
Sprogets magt: De fem farligste ord
Måden vi formulerer os på, har en enorm indflydelse på, om vi udviser selvansvarlighed eller uansvarlighed. Især fem små ord kan være særligt skadelige:
Du
Når du starter en sætning med “du” i en negativ eller neutral betydning – som i “Du gør altid…”, “Du får mig til at føle…”, “Du er så…” – er det typisk uansvarlig adfærd. Det lyder som en anklage eller bebrejdelse, som får partneren til at gå i forsvar, og det blokerer for forståelse.
Selvansvarlig kommunikation bruger “jeg”-sætninger: “Jeg føler mig…”, “Jeg oplever…”, “Jeg kunne godt tænke mig…” UDEN at sige “du” på noget tidspunkt i sætningen. Det er faktisk et helt nyt sprog, der skal læres.
Ikke og Nej
Disse ord fokuserer på det negative og kan skabe forvirring. At sige “Lad være med at rode” eller “Du må ikke gøre det” fortæller ikke den anden, hvad du gerne vil have skal ske i stedet.
Selvansvarlig kommunikation fokuserer på positive ønsker og handlinger: “Vær venlig at rydde op”, “Jeg vil gerne have, at du gør…”. Det gælder både med børneopdragelse, på arbejdspladsen og i parforholdet.
Altid og Aldrig
“Du gør altid dette” eller “Du lytter aldrig” er farlige generaliseringer. De bruges ofte til at bebrejde og overser virkeligheden, som sjældent er så sort-hvid. De lukker ned for dialogen, fordi anklagen føles uretfærdig, og gør det umuligt for partneren at imødekomme kritikken.
Selvansvarlighed indebærer at beskrive specifikke situationer og adfærd.
Vejen til selvansvarlig adfærd
At udvikle og praktisere selvansvarlig adfærd er en proces, der kræver bevidsthed, øvelse og vilje til at gøre noget andet end dét, du er vant til. Det handler om at se indad, forstå dine egne reaktionsmønstre (ofte formet i opvæksten), og tage ansvar for dem. Det betyder at lære at kommunikere dine behov og følelser klart og konstruktivt, uden at bebrejde eller kritisere. Det kan føles uvant eller svært i starten, ligesom at lære et nyt sprog. Men resultatet er et parforhold med større forståelse, tillid og respekt, og et lettere og gladere liv for dig selv. Husk, at hvis du tager 100 procent ansvar for, hvad der sker med dig, har du også 100 procent mulighed for at ændre en dårlig situation til en bedre.
At skifte fokus fra partneren til dig selv – fra “du” til “jeg” – er et kraftfuldt skridt mod et mere opfyldt parforhold og personligt liv. Det er her, den reelle forandring starter.
Gør noget
Er jeres parforhold præget af bebrejdelser, misforståelser eller følelsen af at trække det største læs?
Ønsker I at lære at kommunikere mere konstruktivt og opnå et parforhold baseret på gensidig forståelse og respekt?
Som parcoach er jeg specialiseret i at lære jer de konkrete værktøjer og færdigheder og nye vaner i dagligdagen til at praktisere selvansvarlig adfærd og forvandle jeres relation.
Ring til mig i dag for at starte rejsen mod et stærkere, gladere og mere selvansvarligt parforhold.
Selvansvarlighed, selvansvarlig adfærd, parforhold, kommunikation, ansvar, parcoach