Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
At reflektere og justere sig selv
I mit arbejde som parcoach møder jeg ofte par, hvor kærligheden i sig selv ikke er problemet.
Derimod er dynamikken mellem dem den helt store udfordring.
Altså måden man taler sammen på.
Måden man lytter – eller ikke lytter.
Der findes en type relation, som er ekstremt svær at få til at fungere.
Ikke fordi den ene er “forkert” som menneske, men fordi der mangler noget helt grundlæggende med hensyn til evnen til at tage imod, reflektere og justere sig selv.
Når den evne mangler, bliver selv den største kærlighed langsomt slidt ned.
Det er svært – men ikke umuligt – at genopbygge.
Overblik
- Kærlighed er sjældent problemet; dynamikken og kommunikationen er derimod de helt store udfordringer i parforholdet.
- Mangel på evnen til at reflektere og justere sig selv kan føre til nedslidning af kærligheden.
- Ego kan gøre det svært at lytte, forstå og tage ansvar, hvilket ofte skaber afstand i forholdet.
- Sund kommunikation kræver ydmyghed, selvansvarlighed og vilje til at udvikle sig sammen.
- Det er muligt at ændre adfærdsmønstre i parforholdet, hvis motivationen og viljen til forandring er til stede.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen over denne side
Indholdsfortegnelse
Lad os se på de mønstre, der ofte opstår
1. Når egoet fylder mere end empati
Et sundt parforhold kræver evnen til at sige: “Måske er det ikke mig, der har hele sandheden. Måske tager jeg fejl.”
Men nogle mennesker oplever enhver form for feedback som kritik.
Ikke som en mulighed for udvikling, men som et angreb.
Når egoet tager over:
- bliver det svært at indrømme fejl
- svært at lytte
- svært at forstå partnerens perspektiv
- svært at acceptere egne fejl og forglemmelser
- svært at vise respekt, empati og tillid
Og uden tillid, tryghed og forståelse forsvinder forbindelsen og kærligheden.
Ydmyghed bygger relationer.
Stolthed nedbryder dem.
2. Når samtaler bliver til kampe
I et velfungerende forhold søger man forståelse.
I et fastlåst forhold søger man at få RET.
Hvis hver samtale bliver en kamp:
- bliver der lyttet mindre
- afbrudt mere
- fortolket i stedet for forstået
Så ikke nok med at man vinder eller taber diskussionen – man mister også gradvist respekten for hinanden.
Et parforhold kan ikke trives, hvis man oplever sin partner som en modstander i stedet for en medspiller.
3. Når tavshed erstatter dialog
Mange tror, at tavshed er fred.
Men dette gælder kun nogle gange.
Se de 5 niveauer af kommunikation.
Når den ene part føler sig trynet, kritiseret eller nedgjort, er tavshed i længere perioder et tegn på, at vedkommende er holdt op med at forsøge.
Hvis man igen og igen oplever:
- ikke at blive lyttet til
- ikke at blive hørt
- ikke at blive forstået
- ikke at blive respekteret
- ikke at blive anerkendt
- ikke at føle sig tryg
- ikke at kunne trænge igennem
så trækker man sig.
Og det er her, forholdet begynder at dø – stille og næsten umærkeligt.
4. Når ord skaber varige sår
I pressede situationer kan vi alle komme til at sige ting, vi fortryder.
Men gentagne hårde ord:
- nedbryder trygheden og tilliden
- svækker respekten
- skaber afstand
Man kan godt sige undskyld for tonen.
Men nogle ord sætter spor, der tager lang tid at hele.
Et trygt og tillidsfuldt forhold kræver bevidsthed om, hvordan vi taler – også når vi er frustrerede.
Brug gerne kommunikationsværktøjet Brønden, for at være sikker på at tale selvansvarligt, at få dét fra partneren du allerhelst vil have, og at gøre din partner tryg til at lytte.
5. Når ansvaret altid bliver lagt hos den anden
Et af de tydeligste faresignaler i et parforhold er, når ansvaret konsekvent placeres udenfor én selv.
Sætninger som:
- “Du har ændret dig”
- “Det er din skyld”
- “Du er hysterisk”
- “Du er mandschauvinistisk”
- “Jeg kan ikke stole på dig”
kan dække over noget andet, nemlig at man selv har svært ved at se sin egen rolle i dynamikken.
At selvværdet og selvtilliden ikke er tilstrækkelig høj.
At lysten og evnen til samarbejde er væk.
Men uden selvansvarlighed er der ingen udvikling.
Uden ansvar er der intet “vi”.
6. Når struktur opleves som kontrol
Det Handlingsorienterede i både mænd og kvinder er den logiske, handlekraftige og strukturerede del af følelsesregisteret.
Det Relationelle er det emotionelle, bløde og spontane.
Dette er grunden til at det den Handlingsorienterede skal tage ansvaret for lederskabet af parforholdet, med trygge rammer, initiativ, ansvar for relationen og beskyttelsen af familien.
Læs mere om dette i Hoffmann Modellen.
Men nogle mennesker reagerer kraftigt på rammer, struktur og retning.
De kan opleve det som begrænsning eller dominans.
Typisk (faktisk altid) stammer det fra (traumatiske) oplevelser i barndommen og opdragelsen.
Imidlertid er struktur i et sundt parforhold ikke kontrol – det er tryghed.
Hvis alt bliver styret af impulser, følelser og “lyst til”, opstår der ofte:
- uro
- utryghed
- drama
- uforudsigelighed
- og det kan alt for nemt blive manipulationer
Det slider på begge parter.
Mange kvinder nikker genkendende til, at de føler sig overbebyrdet i parforholdet.
De har både et job, der skal passes, og samtidig skal de styre og udføre det praktiske og logistiske i hjemmet.
Det er udmarvende for dem.
De er på dobbeltarbejde – og manden har trukket sig.
Når manden i sådanne parforhold tager lederansvaret i relationen, kan kvinden hamre ud ad følelses-tangenten – og blive grebet og komme tilbage på sporet til trygheden.
At tage Handlingsorienteret lederskab betyder med stoisk ro at tage ansvar for kvindens og familiens trivsel, skabe orden i kaos, lytte empatisk, udstikke en retning og helt overordnet skabe tryghed for alle.
Det vil typisk betyde, at kvinden kan hvile i sin blødhed og folde sin Relationelle side ud i fuldt flor som dén blomst, hun er.
Men det betyder også, at hun skal slippe kontrollen og holde op med at skælde ud og kritisere.
Det kommer ikke i ét huk. Det skal bygges op, og oftest kræver det hjælp udefra, for at det kan lade sig gøre.
For hvis det havde været kendt og let, havde alle nok gjort det fra starten af.
Se Hoffmann Systemet.
7. Når virkeligheden afvises
Et modent parforhold kræver, at man evner at forholde sig til fakta – også når disse faktuelle oplevelser ikke føles behagelige.
Hvis man:
- afviser ansvar og giver andre skylden
- bortforklarer problemer
- og kun accepterer dét, der føles rart og “naturligt” og let
bliver det næsten umuligt at bygge noget stabilt sammen.
Kærlighed kræver ikke perfektion – men den kræver ærlighed og det kræver villighed.
Altså selvansvarlig ærlighed, som i kommunikationsværktøjet “Brønden“.
Ægte kærlighed er ikke “lyst til” men derimod et valg, nemlig valget at give sin partner dét, partneren gerne vil have. Og når begge gør dette, mærker de de kærlige følelser.
Den eneste forventning, man med rette kan have til sin partner i et godt parforhold, er, at vedkommende er ærlig (på en selvansvarlig måde).
Alle andre forventninger vil på et tidspunkt få parforholdet til at forlise.
Men det forhindrer selvfølgelig ikke, at man jævnligt har forventningsafstemninger med hinanden, og fortæller hvad man selv har lyst til og gerne vil have.
8. Når den ene bliver drænet
I nogle relationer opstår en ubalance, hvor den ene:
- giver mere
- forklarer mere
- prøver mere
- elsker mere
- tilgiver mere
mens den anden bare afviser, modarbejder eller lukker af.
Over tid fører dette helt sikkert til udmattelse.
Og når et menneske bliver følelsesmæssigt tomt, sker der noget alvorligt: Vedkommende holder op med at kæmpe for relationen. Holder op med at forsøge.
Når manden tager lederskab i parforholdet, betyder det, at han tager initiativ, at han tager ansvar for parforholdets trivsel og at han får kvinden til at føle sig beskyttet og tryg.
Hvis manden er holdt op med at kæmpe for relationen, og han er blevet passiv ja-siger og medløber, der lader kvinden styre, dirigere, kommandere, rette, kritisere og skælde ud, bliver kvinden mere og mere frustreret – uden at være klar over eller erkende, at hun selv har været med til at skabe den smertefulde og frustrerende situation.
Hun mærker kun konsekvenserne af sine holdninger, valg og handlinger. Hun kan have svært ved at se sin egen andel i det.
Her er det vigtigt, at den drænede først og fremmest sætter sunde naturlige grænser – i stedet for kun at “tørre ansvaret af” på sin dominerende og “umulige” partner.
Afsluttende refleksion
Et stærkt parforhold handler ikke om, hvem der har ret.
Det handler om, hvordan man er sammen, når man er uenige.
Det kræver:
- ydmyghed
- opbyggelse af tillid, tryghed og respekt for hinanden
- selvansvarlighed
- vilje og evne til at lytte
- modet til at udvikle sig
Uden dét bliver kærlighed en kamp.
Men når de ovennævnte 5 ingredienser er til stede, bliver kærlighed et sted, hvor begge kan vokse og vinde.
En vigtig pointe
Det her handler ikke om mænd eller kvinder som “typer”.
Det handler om adfærdsmønstre, som vi alle kan falde ind i – uanset køn.
Den gode nyhed er:
Mønstre kan ændres.
Den dårlige nyhed er:
Hvis man VIL – og det er her, at det bliver svært.
Det kræver nemlig et stort mod og en masse motivation at ændre på noget som helst.
Mange mennesker siger, at de gerne vil have forandring, men de ønsker ikke at ændre sig, hvilket forhindrer en ændring.
Konklusion: Den uforbederlige partner
Hyppigt stillede spørgsmål
Ja, et stort ego kan gøre det svært at tage ansvar, lytte til sin partner og indgå kompromiser.
Når behovet for at have ret eller beskytte sit selvbillede bliver vigtigere end relationen, kan det skabe afstand, konflikter og manglende følelsesmæssig nærhed.
En uforbederlig partner har ofte svært ved at erkende egne fejl, tage imod feedback eller ændre uhensigtsmæssige mønstre.
Samtaler om problemer ender ofte med bortforklaringer, forsvar eller bebrejdelser, hvilket kan få den anden part til at føle sig overset eller ikke hørt.
Det afhænger af situationen og konsekvenserne for relationen.
Et sundt parforhold kræver normalt, at begge parter er villige til at se på sig selv og udvikle sig.
Hvis den ene konsekvent afviser ansvar, tilpasning og forandring, kan det være svært at skabe den tillid, respekt og nærhed, som et kærligt og varigt forhold bygger på.

Hvis du kan genkende noget fra denne artikel i dit parforhold, så er du ikke alene.
Og hvis du har tilstrækkelig motivation til at ville ændre på det, kan det lade sig gøre.
Hvis I begge er villige til forbedringerne går det erfaringsmæssigt både hurtigere og er billigere, men det kan godt lade sig gøre at løfte byrden alene.
Det kræver blot mere tid og flere ressourcer.
Det er muligt at finde tilbage til respekt, ro og tiltrækning igen – med den rette indsigt og de rigtige værktøjer.
Ring til mig og hør om mulighederne til at forbedre jeres parforhold.
Jeg tilbyder en gratis afklarende samtale over telefonen, hvor vi finder ud af, om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
Læs flere af denne slags artikler på www.parforhold-parterapi.dk/category/parforhold/handling-og-relation
