Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Hvorfor føler så mange mennesker, at de er “for meget” eller “for lidt” i deres relationer?
Fordi de ofte bliver gjort ansvarlige for reaktioner, der ikke er deres.
Vi spejler partnerens uforløste mønstre, og derfor kan vores styrker blive misforstået som problemer.
Du var aldrig problemet – du viste blot, hvad relationen ikke kunne rumme.
Overblik
- Mange føler, de er ‘for meget’ i relationer, fordi de spejler partnerens uforløste mønstre.
- Det er ikke nødvendigvis dig, der er problemet. Ofte viser du blot, hvad relationen ikke kan rumme.
- Du kan ikke være løsningen, hvis den anden ikke vil deltage i arbejdet på relationen.
- At blive gjort til problemet kan føre til, at du skruer ned for dig selv, men det er den forkerte tilgang.
- Ægthed kan føles intenst for dem, der ikke er vant til den; du er ikke for meget, men blot ægte.
Klik her for at se indholdsfortegnelsen over denne side
Når du bliver gjort til problemet

I mange relationer ender mennesker med at tro, at de selv er problemet.
At de er for intense, for stille, for følsomme, for krævende eller alt muligt andet.
Men ofte er det ikke dig, der er problemet.
Det er derimod dét, du spejler i den anden, der kan føles ubehageligt for den anden.
Når du viser dine behov, og din partner mangler evnen til at møde dem, er du et spejl.
Når du viser dine følelser, og din partner er utryg, er du et spejl
Når du sætter en sund naturlige grænse, og din partner er bange for at miste kontrol, er du et spejl.
Du var aldrig problemet – du viste blot tydeligt, hvad der allerede var der.
Begreberne
Jeg bruger begreberne Handlingsorienteret og Relationsorienteret i stedet for ordene mand/maskulin og kvinde/feminin, fordi de pågældende kommunikations-former og strategier findes hos både mænd og kvinder.
Fokus flyttes dermed fra køn og politisk korrekthed over til dagligdags adfærd, behov og måder at kommunikere og løse problemer på.
Det skaber en mere nutidig, nuanceret og inkluderende forståelse af relationer, adfærd og samspil mellem mennesker.
Læs mere om Handling & Relation på Hoffmann Modellen.
Det Handlingsorienterede: Klarhed, retning og selvledelse
Det Handlingsorienterede findes i både mænd og kvinder.
Det er den del af os, der står tydeligt, roligt og med retning.
Når du træder frem med klarhed, kan det vække modstand hos en partner, der ikke er vant til stabilitet.
Det Handlingsorienterede bliver ofte misforstået som kulde eller afstand, men i sin modne form er det en dyb invitation til tryghed.
Det Handlingsorienterede viser, hvor relationen mangler struktur, grænser og mod.
Det Relationsorienterede: Dybde, følelse og kontakt
Også det Relationsorienterede findes i begge køn.
Det er den del af os, der mærker dybt, længes, føler og skaber kontakt.
Mange kvinder – og også mange mænd – har fået at vide, at deres følelser er “for meget”.
Men det Relationsorienterede er ikke for meget. Det Relationsorienterede er ægte.
Det Relationsorienterede viser, hvor relationen mangler nærhed, modtagelighed og følelsesmæssig kapacitet.
Det Relationsorienterede bliver kun “for meget” for mennesker, der har for lidt plads indeni.
Når du bliver gjort ansvarlig for andres gamle mønstre
Vi mennesker bærer altid gamle mønstre med os ind i nye relationer.
Det hedder erfaring og vaner.
Imidlertid er det også utryghed, undgåelse, kontrol, overtilpasning, vrede eller tavshed.
Når du er i en relation, fx med en partner, med sådan et mønster, kan du let blive gjort til problemet.
Du bliver uden grund gjort til årsagen til den andens reaktioner, selv om reaktionerne blev skabt længe før dig.
Du kan ikke være årsagen til noget, der opstod i den andens historie og erfaring.
Du var blot dén, der tydeligt viste, hvor relationen ikke var stærk nok.
Du var aldrig for meget – og medmindre det er dig, der har uhensigtsmæssige mønstre, er du bare ægte. Mennesker, der er vant til overfladiske relationer, kan opleve dybde som intens.
Mennesker, der er vant til tavshed, kan opleve ærlighed som voldsom.
Mennesker, der er vant til undgåelse, kan opleve kontakt som krævende.
Men det betyder ikke, at du er forkert.
Det betyder bare, at du er ægte. At du er DIG.
Ægthed føles intenst for dem, der ikke er vant til den.
Du kan ikke være løsningen, hvis den anden ikke vil være med
Det er vigtigt at forstå, at du ikke kan reparere andres utryghed eller hele deres gamle sår.
Derimod kan du vise, hvad der er muligt.
Du kan invitere til kontakt.
Du kan være tydelig, rolig og kærlig.
Men du kan ikke gøre arbejdet for den anden.
Du var aldrig problemet – men du kan heller ikke være løsningen alene.
Løsningen – også uden for parforholdet
Hvis du taler for meget, så start en podcast.
Hvis du lægger mærke til alting, så bliv designer.
Hvis du er meget konkurrenceminded, så skab din egen virksomhed og bliv selvstændig.
Hvis du er meget følsom, så skab kunst.
Hvis du stiller for mange spørgsmål, så bliv forsker.
Hvis du overtænker alting, så bliv strateg.
Hvis du bekymrer dig meget om andre, så hjælp mennesker.
Hvis du dagdrømmer for meget, så fortæl historier.
Hvis du er alt for nysgerrig, så gå på opdagelse i verden.
Hvis du er meget passioneret og opslugt af noget, så bliv virkelig dygtig til det, du brænder for.
Måske var problemet aldrig, at du var for meget.
Måske befandt du dig bare på steder, hvor mennesker ikke vidste, hvad de skulle stille op med alt det, du rummede.
Din følsomhed kan blive til empati.
Din nysgerrighed kan blive til viden.
Din tendens til at overtænke kan blive til strategisk tænkning.
Dine drømme kan blive til historier, idéer og noget, der bliver til virkelighed.
De egenskaber, andre engang kritiserede dig for, er måske netop de egenskaber, der kan hjælpe dig med at skabe et liv, som virkelig føles som dit eget.
Husk også, at vi er gennemsnittet af vores 5 nærmeste venner. Hvis noget ikke fungerer for dig, skulle du måske lige kigge din venskabskreds efter i sømmene.
Den vigtigste erkendelse: Du må ikke gøre dig mindre
Hvis du føler, at du bliver gjort til problemet, er det alt for let bare at skrue ned for dig selv.
Mindre tydelig, mindre ærlig, mindre følsom, mindre dig.
Men det er den forkerte vej at gå.
Du skal ikke passe ind i en relation, der ikke kan rumme dig.
Du skal stå ved dig selv – både i dit Handlingsorienterede og Relationsorienterede.
Du var aldrig problemet.
Du var bare dén, der tydeligt viste, hvad kærlighed faktisk kræver.
Hvis I har udfordringer med hinanden i parforholdet, kan problemerne løses.
Det drejer sig typisk om at lære:
- Konkrete kommunikationsværktøjer for at kunne forstå hinanden
- Viden om forskellen mellem jer (Handling og Relation)
- Nye vaner i hverdagen
Hvis det er for svært at finde ud af selv, så giv mig et ring, så vi kan finde ud af hvordan jeg bedst kan hjælpe jer.
Konklusion: At få at vide, at man er for meget
Hyppigt stillede spørgsmål
Måske fordi du spejler din partners uforløste mønstre — ikke fordi du er for meget.
Hvis du er ægte og rolig, er du ikke for meget.
Du er bare mere, end relationen kan rumme lige nu.
Kommunikér med hinanden, for at finde ud af det.
Og met dette menes der ikke bare at udveksle (endnu flere) ord og holdninger.
Det handler om at lytte for at forstå – inden du kan forvente selv at blive forstået.
Ja. Egenskaber som følsomhed, nysgerrighed, stor omsorg og tendensen til at tænke meget kan både være udfordrende og værdifulde.
Det afhænger blandt andet af, hvordan du forstår og bruger dem, og hvilke omgivelser du befinder dig i.
Hvis du ofte har fået at vide, at du er for følsom, tænker for meget eller fylder for meget, kan du komme til at opfatte vigtige sider af dig selv som fejl.
I stedet for kan du undersøge, hvordan du bruger dine egenskaber konstruktivt, uden at du behøver at ændre, hvem du grundlæggende er.
Giv mig et kald, hvis du har lyst til at få en gratis afklarende samtale med mig over telefonen, hvor vi kan finde ud af, hvad du og I ønsker jer, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Ring, så vi kan finde et godt tidspunkt til samtalen.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)
Læs flere af denne slags artikler på www.parforhold-parterapi.dk/category/parforhold/handling-og-relation
