Spring til indhold

Skilsmisse efter sidespring og utroskab

 

Hvordan kommer man over en affære?

Kan parcoaching og parterapi hjælpe?

I denne artikel kan du læse om udfordringerne og ulemperne ved sidespring – både for ægteskabet og også for den single, der indgår i trekants-dramaet.

Du vil også blive introduceret til nogle af grundene til sidespring.

  1. For at undgå sidespring handler det om at tage kontrol i sit liv, og sørge for selv at tage ansvar for at skabe de omstændigheder, man savner, og
  2. at tilføre parforholdet værdi, således at partneren ikke får lyst til intimt samvær med andre (hverken fysisk eller følelsesmæssigt).
  3. At man “spiser hjemmefra”, så man er mæt, når man kommer ud blandt andre.

Til sidst i artiklen vil du se, hvordan I undgår skilsmisse, men i stedet kan genetablere det gode kærlige parforhold.


sidespring, utroskab og affære

  • Hvorfor vælger nogen mennesker at have hemmelige sidespring i forhold til deres ægtefælle?
  • Hvorfor vælger andre at have forhold til gifte mennesker?
  • Hvad er fordelene og hvad er ulemperne ved sidespring og utroskab?
  • Hvordan kan parterapi stoppe eller forhindre utroskab?

Det kan godt være, at enten din partner eller du selv har haft en affære – men hvad hvis I begge to havde bedre strategier og vaner, så I slet ikke behøvede at søge uden for parforholdet for at finde alt det spændende?
Hvad hvis I kunne få jeres ønsker opfyldt og jeres behov dækket på en nem, tryg, spændende og sikker måde?

At lære bedre kommunikationsstrategier og få større forståelse for jeres forskelligheder, kan I relativt hurtigt og let lære i parcoaching.


Klik her for at se flere anmeldelser

Kommunikation og forståelse

Først og fremmest skal jeres kommunikation forbedres, så I i højere grad forstår hinanden og jeres forskellige behov.

Samtidig er det vigtigt at I begge føler jer forstået af partneren.

Kommunikation er ikke bare at udveksle en masse ord og holdninger.
I skal kunne forstå hinanden og jer selv på et dybere plan, så det giver mening.

11:00 minutter

Måske vælger nogen at have et sidespring, fordi de savner spænding, forelskelse, lidenskab, romantik eller lykke i samlivet.

Måske er man blevet alvorligt træt af konflikter og problemer i parforholdet.

Det kan også være, at et enkelt sidespring være præcis dét, der skulle til, for at vække partneren fra et dødvande og sparke gnisten tilbage i parforholdet. At det var et råb om hjælp – der så endelig blev hørt!

Utroskab i cyberspace

I de seneste år-tier har der været en stor stigning i en lidt anden form for utroskab, hvilket skyldes Internettet.
En del mennesker dyrker en eller anden form for cyber-sex.

Inden sociale medier, såsom facebook og LinkedIn, kom frem, var de mest sete websider på Internettet pornosiderne!

Nu bliver nogen af Internettets sociale medier brugt til at danne tilfældige relationer uden bindinger.
Faktisk er der hjemmesider dedikeret til “uforpligtende sex” for folk, der ønsker en vis seksuel ophidselse, uden nogen form for følelser, og som håber at have det sjovt.
Men de ønsker ikke at true deres eksisterende parforhold.

Andre hjemmesider opfordrer direkte til sidespring og utroskab.

1:57 minutter

Ubalance og mangeltilstand

Grundene til sidespring og utroskab kan være mange forskellige, men fælles for dem alle er, at noget ikke er i balance.
Der er (måske over en årrække) været enten en mangeltilstand eller en forgiftning.
Altså for lidt af noget, eller for meget af noget andet.
Sidespring er i det store og hele yderst skadeligt og smertefuldt for alle implicerede parter.

En gift mand eller kvinde kan have en affære med en anden person end partneren, men efterfølgende finde ud af, at han eller hun stadig er forelsket i sin oprindelige partner og foretrækker sit ægteskab.

Hvis affæren bliver opdaget (hvad den ofte gør), kan der komme en lang og vanskelig tid, inden ægtefællens tillid er genetableret.

Det kan være meget svært i det lange løb at holde affæren hemmelig, så man bør overveje, om man skal fortælle om det med det samme.
Det kunne nemlig afstedkomme nogle konstruktive drøftelser om parforholdet og dets mangler og forgiftninger – hvis drøftelsen bliver grebet rigtigt an.

Hvis man vælger ikke at fortælle om det, kan det betyde, at man resten af sit liv skal leve med en løgn og frygten for afsløring.
På den anden side kan en fortielse spare partneren for en masse smerte, og det kan også gøre det lettere at vedligeholde ægteskabet.

Klik herunder for at se udsendelsen på TV2 om hvordan man undgår utroskab:
TV2 udsendelse om bogen "Partner for livet"7:47 minutter


Elskerens/elskerindens dilemma

Sidespring og parforholdFørst taler vi lige lidt om singlen, og bagefter kommer vi til den gifte person.

Hvis man er single og har en affære med en gift person, kan man med god grund spørge sig selv, om der er udsigt til en stabil fremtid, og om personen på et tidspunkt vil bryde med sit nuværende ægteskab.

Det viser sig ofte, at hvis en gift elsker ikke forlader sin ægtefælle inden for de første tre måneder af en affære, vil han eller hun heller ikke gøre det senere.

Hvis en affære fortsætter i rigtig lang tid – nogle gange kan det stå på i år-tier – er resultatet normalt dystert.

Når en single-kvinde har et hemmeligt forhold til en gift mand i lang tid, ofrer hun ofte sine venner, sin familie og sin chance for ægteskab og moderskab. Tit tilbringer hun mærkedage – såsom fødselsdage, jul og nytår – alene.

Kvinderne siger, at de gør det frivilligt, men de kan ende med at blive bitre på livet – efter at de har været meget kede af det i lang tid.

Den barske sandhed er, at selv om en gift elsker til sidst vælger at forlade sin ægtefælle, eller ægtefællen måske dør, vil den gifte elsker ofte finde sig en helt ny partner at gifte sig med.
Og ikke sjældent er det ikke den langvarige elsker/elskerinde.
Grunden til dette er formentlig, at den gifte elsker senere ikke ønsker at blive bedraget af sin elsker/elskerinde.
For hvis det kan ske én gang, kan det jo ske igen…..!

At tage kontrol

Så hvad kan du gøre, hvis du har en affære med en (gift) elsker/elskerinde, og du erkender, at situationen er håbløs?
Hvad hvis du stadig ikke har styrken til at bryde ud af forholdet?

Mit bedste forslag er, at du stiller dig selv følgende spørgsmål:
Er der noget, jeg hellere vil, end at have en (hemmelig) affære (med en gift person)?
Tænk grundigt over det, inden du tager en beslutning.

Ofte vil noget interessant ske, når du stiller dig selv dette spørgsmål om sidespring og utroskab.
For det første tager du på denne måde kontrol over din situation.
Du er nu i stand til at sige, at du enten har valgt at blive i det hemmelige forhold – for nu – eller du vælger at gøre noget andet.

Når en person har en affære, er vedkommende ofte magtesløs og ude af stand til at håndtere situationen fornuftigt.
Følelser har altid større styrke end fornuft.
Nogen hævder, at det hele er uden for deres kontrol.
Det er nemlig FØLELSERNE der råder, og de er både flygtige og meget stærke.
Men hvis du har valgt at stille dig selv ovennævnte spørgsmål om dit ønske om at forblive i relationen, eller om du ønsker at slutte den, har du taget en beslutning.
Du har taget kontrol.

Det interessante er, at når du først tager ansvar på ét område i dit liv, kan du langsomt begynde at tage kontrollen på andre områder.

Skab værdi for dig selv

Hvis du er singlen i forholdet, vil du måske holde op med at hænge ud hele tiden, i tilfælde af at din elsker/elskerinde pludselig har mulighed for at komme i kontakt med dig.
Måske vil du vælge at se mere til dine venner.
Du kan begynde at stille spørgsmålstegn ved, om du bliver ordentligt værdsat i forholdet, eller om du fortjener noget bedre.
Kig nysgerrigt på, hvad dine tanker fortæller dig.

En måned efter at du første gang spurgte dig selv, om hvorvidt du stadig ønskede affæren, bør du stille spørgsmålet igen.
Og fortsæt med at gøre dette hver måned, indtil du er helt afklaret.

Min erfaring er, at når folk tager ansvar for den situation, at de har bragt sig selv i, begynder de at kunne se tingene lidt klarere.

Nogen gange indser de, at de ikke kan lide, hvad de ser.
Måske vil de en dag være i stand til at sige: “Nej. Jeg ønsker ikke mere at være i dette uhensigtsmæssige forhold. Jeg ønsker at slutte det.”
Og så kan de komme videre.


Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching vil kunne hjælpe jer:

Mikael Hoffmann

Mikael HoffmannHvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op, så vi kan drøfte, hvad du/I har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Udfyld blot formularen herunder.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

TelefonnummerEller ring til mig på telefon 21 79 18 50
Hvis du sidder ved en computer, kan du bruge QR-koden til højre til at ringe fra.
Peg på koden med mobilens kamera, tryk, og du ringer mig op.

(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)



Feedback fra klienter
Se klienters erfaringer og udtalelserGoogle anmeldersiderne vedrørende parterapien ved at klikke på desktop (hvis du sidder ved en computer) eller på mobil (hvis du har en mobiltelefon), samt på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser, som er anbefalinger sendt direkte til mig af klienter.

27:23 minutter

Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser


Når man både har partner og affære

Hvad er det mon, der får nogen til at skabe intime relationer med mennesker udenfor deres parforhold? Det være sig enten intellektuelt, følelsesmæssigt, fysisk eller en blanding af de tre. Hvorfor er det så tiltrækkende og spændende, og hvorfor skal det være hemmeligt?

Typisk har man en affære, fordi man mangler noget i sit parforhold.
Måske er der gået lidt for meget hverdag og leverpostej i det.
Eller man føler sig trængt op i en krog (forgiftning) og har brug for en ligesindet at dele sine tanker og følelser med.
Eller partneren og parforholdet er gået helt i stå.

Det kan også være, at man er blevet smask forelsket (påny).
Man er pludselig enormt tiltrukket af en anden person, og kan bare ikke lade være.
Men forelskelse er bio-kemi og spejling og psykologi. Vi forelsker os i det, vi genkender og savner.
Så også her kan man med fordel kommunikere med sin partner, for at finde ud af at skabe dét i parforholdet, som man mangler.
Man skal afbalancere sine følelser med fornuften.
Og kommunikationen skal selvfølgelig foregå på en hensigtsmæssig måde, i trygge og faste rammer, så ingen kommer til skade.

Grunden til, at man ønsker at holde en affære hemmelig, er nok frygten for mulige konsekvenser.
Det kan være konsekvenser i form af et tabt parforhold, eller en vred eller såret ægtefælle, eller på grund af børnenes, eller måske noget helt fjerde.
Et eller andet, der gør ondt, men ikke så ondt som ikke at have denne affære……


Er det en god idé at forblive i et ulykkelige ægteskab – og samtidig have en elsker/elskerinde?

Inden man vælger at opløse sit ægteskab, bør man altid gøre alt, hvad der står i ens magt for at opretholde og forbedre det så længe som muligt.

Det er svært at komme ud af et ægteskab. Det er ikke bare at underskrive nogle papirer.
Tro ikke på dem, der fortæller dig, at en skilsmisse er let, for det er den aldrig – specielt ikke med hjemmeboende børn.
Især hvis børnene er under 16 år, men selvfølgelig også fordi man jo oprindeligt havde en plan med sin ægtefælle (for resten af livet?)

Uanset hvor meget du har gjort for at redde dit parforhold, vil du sandsynligvis føle en vis skyld, hvis du forlader forholdet (på grund af en affære).
Denne skyldfølelse vil næsten helt sikkert besværliggøre forholdet til din nye partner.
Hvis du har en strategi, der fortæller dig, at du skal videre, når problemerne opstår, og du ikke ændrer denne strategi, vil den bliver ved med at følge dig.
Også ind i det nye forhold.

Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/undga-skilsmisse/hvorfor-utroskab-ikke-er-nogen-god-ide


“Hvordan kan jeg vide, om min partner har en affære?”

Sidespring og utroskabHvis man har mistanke om sidespring og utroskab, og man ønsker at finde ud af det, skal man kigge efter forandringer i hverdagen.

Manden kan finde på at tage bad oftere.
Han begynder måske at gå til fitness eller får sig en moderigtig frisure.
Han kan blive mere romantisk i ægteskabet.
Eller også bliver han ligeglad med dig som kvinde og er pludselig mere afstumpet.
Han vil næsten helt sikkert begynde ”at arbejde sent” eller ”at tage på forretningsrejser til udlandet”.

Disse ting er naturligvis ikke beviser på, at din partner har en affære, men de kan være indikatorer.

En kvinde kan også ændre sig, hvis hun har en affære.

Hun taber sig. Hun køber mere moderne tøj og får nye frisurer.
Hun begynder “at tage en drink med kollegaerne efter arbejde” og har flere nætter i byen, angiveligt med veninderne.
Hun begynder måske på et aftenskolekursus.
Hun vil ofte købe kærlige gaver til dig, fordi hun føler sig skyldig.
Nogle ægtemænd oplever, at kvinden bliver mere opsat på sex og er mere vild og varm i sengen, end hun har været i årevis.

Igen vil jeg understrege, at ingen af disse adfærdsmønstre er ensbetydende med, at hun er dig utro.
Dog må du være opmærksom på, at der foregår et eller andet.
Enten er hun – uden dit vidende – begyndt at gå i psykoterapi og startet en personlig udvikling, eller også har hun måske en affære.
I begge tilfælde skal du være opmærksom på at komme op i omdrejninger, for ellers mister du hende.


Skilsmisse

Hvis man vælger at opløse parforholdet/ægteskabet, forlade sin partner og derpå starte på en frisk med en anden, skal man være klar over, at det aldrig er let.
Men folk gør det hele tiden. Omkring halvdelen af alle indgåede ægteskaber bliver opløst.

Det vil også i en eller anden udstrækning gå ud over børnene, at mor og far ikke kan finde ud af det sammen.
Hvor lærer børn noget om parforhold og konflikthåndtering henne?
Er det et fag på skoleskemaet?
Nej, det er ved at se de voksne sammen.
De lærer allermest af den måde, I ER på.
Og hvis I viser dem, at det ikke er nødvendigt at lære nye hensigtsmæssige strategier og kommunikationsværktøjer, men bare at give op – så er det dét, de lærer.
Det vil med stor sandsynlighed være dét, du ser dine børn gøre med dine kommende svigerbørn – og hvor fedt er det egentlig?

Uanset hvilken løsning, man vælger, vil det dog være en god idé at undgå at begå de samme fejltagelser igen og igen.
Hvis man vil HAVE noget andet, end det, man har haft hidtil, bliver man nok nødt til at GØRE noget andet, end det, man har gjort indtil nu.
Og dette ANDET er pr definition enten ukendt eller besværligt eller kunstigt eller uægte eller lignende.
For hvis det havde været kendt og let, havde man jo nok gjort det for længst. Mon ikke?

Det kan være svært selv at komme over utroskab – og det kan tage forfærdeligt lang tid.
Der skal meget indre arbejde og tilgivelse til.
Men heldigvis er der redskaber og teknikker i parterapien, der gør den svære situation og de svære følelser lettere at håndtere.

Læs mere om utroskab på www.parforhold-parterapi.dk/spoergsmaal_og_svar/hvad-gor-man-med-utroskab


Konklusion

Et godt parforholdSå hvis du søger pirring eller udfordringer og spænding og scoring uden for dit ægteskab, er der en eller anden ubalance mellem jer.
Det er en advarselslampe eller et råb om hjælp, der skal give besked om, at det er på tide at gøre noget for at ændre kursen.
Jeres nuværende parforhold skal have tilført dét, der mangler.
Der skal TILFØRES VÆRDI til parforholdet.
Du må ikke forvente, at partneren bare leverer.
Så fortsætter I skævvridningen i jeres samvær, og det hjælper ingenting.

Hvis det havde været let selv at ændre tingene, havde man jo gjort det i god tid.
Selvfølgelig er det svært. Livet kan være svært.
Derfor er hjælp udefra ofte nødvendigt.
Det kan fx være i form af parcoaching, parterapi, gruppeterapi eller individuel psykoterapi, hvor man får luftet problematikkerne og ser nye vinkler på situationerne.
I bund og grund handler det om kommunikation, dvs. at kunne FORSTÅ sin partner og selv FØLE SIG FORSTÅET af partneren – så det giver MENING for begge.
Man skal kunne udtrykke, hvem man helt inderst inde er, samt at lære hinanden at kende uden masker og kunstige overflader.
Der er nogle ganske bestemte regler og rammer i kommunikationen og strategierne, som man skal kende og følge, for ikke at komme galt af sted.
Når det går galt er det oftest fordi man udtrykker sig, så det lyder kritiserende, bebrejdende eller krænkende – uden at det var hensigten.
Eller man har nogle tykke filtre for ørerne, så man ikke kan høre, hvad der egentlig menes bag ordene.

Selverkendelse

Det er vigtigt, at begge parter i et parforhold erkender, at den enes sidespring og utroskab er tegn på, at noget er galt med det oprindelige forhold.
At kursen skal justeres.
Det er nemlig ingens skyld, men derimod alle tre parters ansvar.
Og der er ingen tvivl om, at parret har en bedre chance for at redde det oprindelige forhold, hvis begge parter er parate til at acceptere, at de skal tage ansvar for de ting, der er gået galt forud for affæren.

Få et godt overblik over de forskellige kommunikationsværktøjerwww.parforhold-parterapi.dk/forskellige-kommunikationsvaerktoejer-i-parforholdet

5:47 minutter


Parcoaching

Parterapi eller parcoaching kan forhindre (eller stoppe) sidespring og utroskab.
Først og fremmest fordi det hjælper jer med at høre og forstå hinanden, men også fordi jeres individuelle behov bliver formuleret og hørt.
Forståelse, tillid, tryghed, respekt for hinanden, samt tilgivelse er grundlaget i et godt parforhold.
Og åbenhed på en hensigtsmæssig og tryg måde er den letteste og hurtigste vej til at få sine ønsker opfyldt.

Som parterapeut kan jeg ikke løse jeres problemer.
Til gengæld kan jeg hjælpe jer til at I selv vil være i stand til at løse jeres egne problemer – og dét er jeg dygtig til.
Jeg kan blandt andet lære jer nogle helt enkle kommunikationsværktøjer til at I lettere kan høre og forstå hinanden.

Læs mere om parterapien her www.parforhold-parterapi.dk/parterapi

5:47 minutter


Links til andre artikler om, hvordan I undgår skilsmisse:

Her er formlen
Dårlig økonomi
Opskriften på en glad kvinde
Parforhold i krise
Servicetjek dit parforhold
Sidespring og utroskab
Skilsmisser koster
Vedligeholdelse
Videre efter en skilsmisse
Årligt tjek af parforholdet

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen


Trives du ♥ – eller gør det ondt i parforholdet?

  • Jeg kan redde og forbedre jeres parforhold hurtigt og effektivt med helt konkrete kommunikations-værktøjer og -strategier, så I kommer til at forstå hinanden.
  • Hvis parforholdet er i kaos med angst, vrede, forvirring eller stress, kan der være brug for overblik, struktur og faste fælles spilleregler for at skabe gensidig forståelse for hinanden.
  • Jeg er en slags kørelærer, der underviser i ”Parforholdets Færdselsregler”. På en måde drejer det sig om både teori, parallelparkering, bykørsel, natkørsel og glatbanen. Alt sammen skal læres grundigt, inden man finder sin egen kørestil – også i parforholdet!