Spring til indhold

Hvorfor utroskab ikke er nogen god idé

Utroskab og krise

Parterapi utroskabNogle mennesker mener, at et slumrende parforhold kan få et pift af at enten den ene eller begge er utro, men det er jeg dybt uenig i.
Rent statistisk oplever omkring halvdelen af alle par på et eller andet tidspunkt utroskab og skal tage stilling til et sidespring – enten fordi man selv har gjort det, eller fordi partneren har begået bedrageriet.

Websitet Victoria Milan er organiseret utroskab for mennesker, der søger dette, og den forretning kører tilsyneladende rigtigt godt.
Utroskabssitet har ikke færre end 200.000 medlemmer i Danmark, og folkene bag Victoria Milan mener, at utroskab kan forbedre ægteskabet.
Ifølge deres undersøgelser skulle mange kvinder, der har en affære, opleve en forbedring i deres parforhold, og samtidig får deres mand eller kæreste det også bedre.

Påstanden er baseret på, at den utro kvinde tilbringer mere tid sammen med sin partner og også opfører sig venligere.
Men Victoria Milans undersøgelse viser ikke, hvad grunden til denne ændrede adfærd er.
Det kunne måske være den dårlige samvittighed, der gør, at kvinden vælger at tilbringe mere tid sammen med sin partner og være kærligere og venligere.


Klik her for at se flere anmeldelser

Utroskab og løgne

Selv om singler og dobbeltprofiler i Victoria Milan bliver sorteret fra, er det stadig ganske mange, der aktivt søger sex og intimitet uden for ægteskabet.
Utroskab er aldrig en fælles beslutning, for så ville det jo ikke være utroskab.
Derfor er utroskab løgn og bedrag, og det er den rene gift for et parforhold.

Et godt parforhold er nemlig baseret på åbenhed og ærlighed.
Lige så snart der sniger sig løgne ind, er der åbnet for den mere destruktive adfærd.
Utroskab er typisk et symptom på, at noget andet er galt.
Utroskaben sminker blot problemerne, så den smertefulde årsag er svært at få øje på.

Hvis der finder sidespring sted, er der altid tre ansvarlige:

  • Manden
  • Kvinden
  • Den tredje part (elskeren/elskerinden)

Når det går galt

Ingen kan sige sig fri, hvis det går galt. Hvis den ene part konsekvent har lukket døren i for den anden, har dørlukkeren også samtidig låst yderdøren op.
Det er der få, der gør sig klart, så hvis ens partner har haft en udenomsægteskabelig affære, må man samtidig kigge på, hvad der er ens eget ansvar i dette.

Parterapi utroskab KøbenhavnHvis man får lyst til at være sin partner utro, eller man bliver forelsket i en anden, vil det være en fordel at kigge på, hvad der mangler i parforholdet, eller hvad der er for meget af.
I et sundt parforhold vil der nemlig ikke opstå forelskelse i andre eller tanker om aktivt at være utro.

Hvis man i et parforhold af forskellige grunde bliver enige om at have flere partnere, er det ikke utroskab eller tillidsbrud.
Grunden kan være, at den ene part ikke har lyst til sex og ikke har noget imod, at den anden får dækket sit behov uden for ægteskabet.
Eller den ene er alvorligt handicappet og vil partneren det bedste.

Specielt hvis der er (hjemmeboende) børn, er det en rigtigt god ide at få løst problemerne, i stedet for at skubbe dem foran sig eller sminke dem og dermed symptombehandle.
Utroskab fjerner fokus fra de virkelige problemer.
Tilliden mellem partnerne kan blive brudt – måske for altid. I langt de fleste tilfælde bliver bedraget nemlig opdaget, og det kan have meget smertefulde konsekvenser for den forsmåede af parterne.


Par-coaching, Parterapi utroskab København

Parterapi efter utroskab

Hvis man selv havde kunne løse problemerne, havde man med stor sandsynlighed gjort det for længst.
Derfor kan optræk til lyst til utroskab være anledning til at få justeret kursen hos en professionel parterapeut.
Et andet eksempel på problemløsning er, at man jo også går til tandlægen, når det begynder at gøre ondt i en tand.

Når der først er gået alvorlig betændelse i tanden, skal den måske trækkes helt ud.
Hvis man havde gjort noget ved det i god tid, var det måske blot et spørgsmål om at få udbedret et hul i tanden.

Så sidespring og utroskab er symptomer på dybereliggende udfordringer.
Man vælger selv, om man vil håndtere de reelle problemer, eller om man foretrækker at skubbe dem foran sig, indtil de har vokset sig rigtigt store.
Alle vores valg i livet har konsekvenser.
Også de følelsesmæssige mere eller mindre ubevidste valg.


Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching vil kunne hjælpe jer:

Mikael Hoffmann

Mikael HoffmannHvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op, så vi kan drøfte, hvad du/I har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe jer.
Udfyld blot formularen herunder.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

TelefonnummerEller ring til mig på telefon 21 79 18 50
Hvis du sidder ved en computer, kan du bruge QR-koden til højre til at ringe fra.
Peg på koden med mobilens kamera, tryk, og du ringer mig op.

(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må I gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)


Links til andre artikler om hvordan I undgår skilsmisse:

Parforhold i krise
Servicetjek dit parforhold
Skilsmisser koster
Vedligeholdelse
Årligt tjek af parforholdet


Se flere links om utroskab her:

www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/krise/utroskabet
www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/undga-skilsmisse/sidespring-og-utroskab
www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/utroskab
www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/misforstaelser/utroskab-og-sidespring-hvordan-undgas-det
www.parforhold-parterapi.dk/spoergsmaal_og_svar/hvad-gor-man-med-utroskab
www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/er-det-muligt-at-finde-tilbage-til-det-sunde-monogame-parforhold


.