Spring til indhold

Utroskab er symptomet, ikke selve sygdommen

Den primære årsag

Utroskab er sjældent den primære årsag til et parforholds kollaps. Derimod er utroskab et symptom på et langt større og dybere problem.
Forhold forliser sjældent på grund af en enkelt begivenhed, men oftest af små sprækker og daglig følelsesmæssig forsømmelse.

Et stærkt, sidespringssikkert parforhold er ikke baseret på held eller kontrol, men på urokkelig respekt, klar polaritet og en fælles forpligtelse til at bevare den følelsesmæssige og seksuelle forbindelse med hinanden.

Utroskab er ødelæggende og forfærdeligt, men de tre konkrete ting, der dræber forholdet hurtigst, opstår længe før selve affæren, og det er 1) respektløshed, 2) manglende beundring og 3) brudt loyalitet.

Hvad driver manden væk?

Mænd er sjældent utro udelukkende på grund af fysisk tiltrækning og ungdommelig skønhed.
De gør det, fordi de i årevis ikke har følt sig som en mand i hjemmet:

  • Følelsen af et projekt: Hvis manden træder ind ad døren og bliver mødt med konstant kritik, bebrejdelser eller kold energi, får det ham til at føle sig som et lille uartigt barn, som en hæveautomat eller som et uafsluttet projekt.
  • Mangel på respekt: Når en mand konstant bliver hånet, talt ned til eller behandlet som inkompetent, afbryder han efterhånden den følelsesmæssige forbindelse med sin kvinde. Han higer efter beundring, ikke efter at blive detaljestyret.
  • Sult efter begær: Hvis sex føles som en forpligtelse eller et velgørenhedsarrangement, føler han sig ikke begæret. En mand vil flytte bjerge for den kvinde, der ser på ham, som om hun føler, at hun stadig er heldig at have ham.

Hvad driver kvinden væk?

Kvinder er utro med deres sjæl og deres følelser, og det er en beslutning, der ofte er planlagt i stilhed i lang tid i forvejen.
Hun søger den følelse, hun har mistet derhjemme:

  • Passivt lederskab: Hvis manden er passiv, blød eller inkonsekvent, føler kvinden sig tvunget til at påtage sig den maskuline rolle som leder og beskytter. Dette dræber polariteten og hendes evne til at slappe af i sin femininitet.
  • Følelsesmæssig forsømmelse: Hun føler sig usynlig og alene. Loyalitet alene er ikke nok, hvis hun sulter følelsesmæssigt.
  • Tab af tryghed: Når hun ikke længere stoler på mandens retning eller stabilitet, bliver hendes blødhed til kontrol, vrede og hårdhed. Hun leder ikke, fordi det er det, hun vil, men af nød.

Respekt og polaritet: Maskuline og feminine roller

Polaritet er den elektriske ladning, der holder begæret i live.
Lighed i grundlæggende værdier er selvfølgelig vigtigt, men lighed i roller (50/50%) dræber tiltrækningen, og I ender som bofæller i et søskendeforhold, der skændes om regninger, pligter og lignende.

Mandens urokkelige fundament

Manden skal lede, og han må aldrig miste sin maskuline styrke eller tilstedeværelse.

  • Skab stabilitet: Manden skal være sin kvindes urokkelige klippe. Dette betyder at være rummeligt og empatisk, at stå fast på sine grænser, at lede med klarhed og selvdisciplin, og at undgå at give efter under pres. Hvis han eksploderer eller bakker ud, mister hun respekten for ham.
  • Fokus på missionen: Mænd uden mission er mænd uden retning. En mand skal genopdage sit formål i livet, så hans lykke ikke afhænger af andre. Når han er jordnær, stabil, empatisk og leder med formål, kan kvinden slappe af, og hun vil følge ham overalt.
  • Håndtere kritik: En mand må ikke være følelsesmæssig skraldespand for sine problemer, men derimod kunne dele sine følelser på en selvansvarlig måde. Når kvinden er følelsesmæssigt ude af balance, skal han kunne rumme og forankre hendes følelser ved at forblive rolig og stabil. Han skal være vandet til hendes ild – ikke benzin på hendes bål.

Kvindens feminine styrke

Kvinden skal skabe fred og tryghed i hjemmet, ikke pres og uro. Hun skal kunne stole på mandens retning og hans dømmekraft.

  • Overgivelse skaber rum: Kvinden skal lade være med at lede for manden. I det øjeblik hun lægger sit kontrolskjold ned og siger, “Jeg tror på dig” (selv i stilhed), giver hun ham plads til at træde ind i sin maskuline rolle med stolthed og selvsikkerhed.
  • Beundring, ikke moderlighed: Kvinden skal give manden respekt på en hensigtsmæssig måde. Hun må ikke rette eller kritisere ham foran andre, da offentlig ydmygelse ødelægger ham. Hun må ikke rulle med øjnene eller sukke dybt, og hun må under ingen omstændigheder lege mor for ham.
  • Genskab blødheden: Hvis hun er træt af at være “boss babe“, skal hun gøre sit indre selvransagende psykoterapeutiske arbejde og tillade sig selv at sænke tempoet, føle sine følelser og genopdage sin feminine blødhed. Dette er præcist dét, en mand higer efter, da han ikke har brug for en anden maskulin person i forholdet – han har brug for fred og ro.

Beskyt jeres grænser og intimitetens hellige ild

Et sundt forhold er bygget på åbenhed og beskyttelse af det intime rum, hvilket holder begæret i live og skaber urokkelig loyalitet.

Intimitetens tre niveauer

Et forhold har brug for varieret intimitet for at opretholde gnisten:

  1. Transaktionel sex: Hurtig lindring og genopbygning af nærhed. Det hurtige knald.
  2. At elske: Langsommere, bevidst forbindelse, der uddyber følelsesmæssige bånd (oxytocin-tilknytning).
  3. Primal sex: Rå, upoleret intimitet, hvor dominans og overgivelse mødes i frihed og sandhed. Kvinder higer efter at blive taget med styrke, passion og intensitet.

Undgå at bruge sex som våben

Kvinden må aldrig bruge sex som et våben til at straffe eller kontrollere sin mand. Dette er manipulation og gør hende utiltrækkende. Intimitet starter længe før soveværelset.
Hvis hun føler sig følelsesmæssigt utryg, lukker hun ned seksuelt, uanset hvor meget manden i den bedste mening forsøger. Derfor skal manden altid fokusere på at skabe tryghed for kvinden – altså så hun føler sig tryg.

Stærke grænser beskytter loyaliteten

Loyalitet betyder at vogte over sin energi, opmærksomhed og beundring for den valgte partner.

  • Undgå “kredsløb”: Kvinder skal undgå at at søge opmærksomhed fra andre mænd, det vil sige at hænge ud i periferien omkring en person, ofte i håb om romantisk opmærksomhed, da det undergraver loyaliteten i parforholdet.
  • Fasthold standarder: Mænd skal sætte grænser for adfærd, der kompromitterer forholdets værdighed (f.eks. for tæt flirt eller upassende påklædning i visse situationer). At tie stille lærer partneren, at standarder er til forhandling.
  • Fjern hemmeligholdelse: Apps designet til hemmeligholdelse, som eksempelvis Snapchat, er et rødt flag i et forhold, da disse ting blander fristelse med hemmelighedskræmmeri.

Mødet med dig selv: Nøglen til urokkelig sikkerhed

Det ultimative værn mod utroskab er ikke at kontrollere sin partner, men at mestre sig selv.
Hvis du vil have loyalitet, skal du optjene og fortjene den ved at være en stærk partner, der ikke er bange for at miste sig selv.

Skab din egen fred

Manden skal opbygge den lykke, der kommer indefra. Han skal først og fremmest vælge sig selv og sin mission. Han er stabil, fordi han er urokkelig selvhjulpen; ikke fordi han har brug for sin partner. Den rigtige kvinde tiltrækkes af denne fredelige energi.

Selvværd over kontrol

En kvinde, der lider af jalousi eller frygt for at blive udskiftet, lider under et sår fra tidligere utrygge oplevelser, typisk fra barndommen. Dette er også grunden til, at hun blev tiltrukket af den nuværende partner.
I stedet for at forsøge at kontrollere manden, når han kigger på smukke kvinder (hvilket er biologisk og ikke spor usundt), skal hun fokusere på at hele og helbrede sit eget sår og genopbygge sit selvværd. Selvsikre kvinder med højt selvværd er ikke truet af konkurrence fra andre. Når manden kigger på smukke kvinder uden at følge det op med handling, er det ufarligt for hende, hvis hun har et godt selvværd.

Væksttankegangen

Begge partnere skal undgå at gå i stå, og hele tiden vækste.
Mænd, der holder op med at forbedre sig selv (både fysisk, økonomisk og mentalt), kan let blive erstattet af en anden, fordi kvinder instinktivt søger en partner, der udvikler sig. Selvdisciplin og hårdt arbejde er fundamentet for denne konstante forbedring for manden.


Er I klar til urokkelig kærlighed?

Hvis du er klar til at holde op med at gentage de samme destruktive mønstre og derimod erstatte kaos med fred og lidenskab, er den gode nyhed, at forandring er mulig.
Du kan ikke styre eller kontrollere din partner. Det eneste, du har kontrol over, at dine egne overbevisninger og handlinger, det vil sige hvordan du møder op i dit eget liv.
Den maskuline mand, der véd, hvem han er, og den kvinde, der hviler i sin femininitet, behøver aldrig at frygte for sidespring, hverken fra sig selv eller fra partneren.

Hold op med at spekulere på, hvorfor din partner trækker sig væk, og begynd i stedet for at skabe det fundament, der gør, at parforholdet bliver stærkere og bedre.

Ring til mig nu, for at aftale et tidspunkt, vi kan tale sammen over telefonen, så vi kan finde ud af, om der er grundlag for et samarbejde om at genopbygge din maskuline ramme eller genfinde din feminine kraft.


Loyalitet, Respekt, Polaritet, Begær, Lederskab, Selvværd