Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring
Der vil komme flere bryllupper og skilsmisser efter Coronaen

Vi befinder os lige nu i en temmelig anderledes tid. Mange er udfordret på forskel vis. Den hverdag, vi kendte før krisen, kommer med stor sandsynlighed nok aldrig tilbage i samme form.
I ugevis har mange af os været mere eller mindre spærret inde sammen med vores familie.
Nogle parforhold har udviklet sig positivt under hjemme-karantænen. Det er typisk de mennesker, der i forvejen havde det godt sammen. Deres relation er blevet styrket af det tætte samvær og fællesskabsoplevelsen.
Men for andre har det været en hård periode.
De fleste er enige om, at det er godt for parforholdet at være sammen. Lidt ironisk har mange mennesker længe ønsket sig fridage fra arbejde for at have kvalitetstid sammen med ægtefælle og børn.
Men at være tvunget til at være meget tæt sammen i meget lang tid uden at vide hvor længe, var formentlig ikke en del af drømme-scenariet. Det viste sig, at man ikke kun fik kærestetid, men også børnepasning, skoleundervisning, ældreomsorg og lignende oveni. Dette, sammen med uvisheden om hvor lang tid, det ville vare, har været en stor belastning for mange. At være tvunget til at være sammen på ubestemt tid kan have den modsatte effekt. Faktisk kan det være lidt ligesom at være i fængsel.Read More »Krisers påvirkning på parforholdet