Hvordan vrede kan ødelægge et godt parforhold

At skelne mellem en indbildt og en reel trussel kan være svært

Vrede er en naturlig følelse med normale reaktioner, på samme måde som vi har følelser af fx glæde, velbefindende, afsky, frygt, overraskelse og sorg. Følelserne skabes ikke i hjernen, men derimod i kroppen som bio-kemi. Vi kan ikke tænke os til følelser. Vores sanseindtryk bliver registreret af hjernen, som fortolker en oplevet trussel, som giver en følelsesmæssig reaktion i form af fx vrede.

vrede og raseriMens frygt fra naturens hånd er designet til flugt, er vrede den følelsesmæssige energi, der får dig til at kæmpe. Det stammer helt tilbage fra ur-tiden og handler om overlevelse.

Men selv om truslen er overstået eller ikke synlig, kan dit sind stadig skabe frygt og vrede med de tilhørende reaktioner. Også selv om truslen bare er noget, du bilder dig ind.

Hvad skaber vrede

Forestil dig, at du stille og roligt kommer gående på en skrånende gade. Pludselig ser du en stor mand på rulleskøjter komme ned imod dig i fuld fart. Tilsyneladende har han overhovedet ikke styr på det, og han har retning direkte mod dig. Du vil formentlig med det samme mærke følelser af både kamp og flugt. Du vil beskytte dig mod at blive ramt, og du vil måske også forsøge at hjælpe ham med ikke at falde. Du er i stand til på brøkdele af et sekund at forestille dig alle mulige skrækscenarier. Din fantasi vil hjælpe dig med lyn-hurtigt at se forskellige farer og muligheder.

Forestil dig en ny situation. Dit teenage-barn er respektløs over for dig. Du føler, at du er ved at miste kontrollen, og møgungen er bare helt umulig og provokerende. Også her vil du med stor sandsynlighed mærke følelserne af kamp og måske også flugt.

Vores krybdyrhjerne bagest i kraniet kan ikke se forskel på en farlig sabel-kat og en vrangvillig teenager. Imidlertid kan det ene slå dig ihjel, mens det andet blot er irriterende.

Hvis din vrede retter sig mod noget eller nogen, som ikke er en reel livsfare, vil denne vrede skade både dem og dig.


Klik her for at se nogle af mine forskellige konkrete kommunikationsværktøjer til at håndtere hverdags-situationer - med alt lige fra forventningsafstemning til konfliktnedtrapning.

Forstå din vrede

vredeVrede er en naturlig reaktion på de input, vi har fået og får. Det er okay at blive vred. Hvis dit barn for tredje gang løber ud på motorvejen for at lege, kan du blive vred, hvilket er på sin plads (det er bare et tænkt eksempel). At kunne udtrykke vrede er tegn på, at din krops følelsesmæssige reaktionssystem fungerer normalt. Problemet er de overbevisninger, tanker og erindringer, der frembringer vreden, fordi de oftest er irrationelle og uden bund i virkeligheden.

Imidlertid kan du få (store) problemer, hvis du ikke er i stand til at styre dine vredesudbrud. Du risikerer med dit følelsesmæssige ragnarok at trække opmærksomheden væk fra de reelle underliggende problemer. Man kan risikere at komme til at tro, at vrede er selve problemet, fordi det er det, der ses tydeligst og først fanger opmærksomheden.

Dine tidligere oplevelser og erfaringer, samt de input du får gennem dine sanser, skaber dine følelser og reaktioner, uanset om det er ”ægte” eller bare forestillet.

Uhensigtsmæssig vrede

En af de vigtigste ting at bemærke ved vrede er, at den ofte er motiveret af ønsket om ikke at opleve og mærke smerte i form af fx skyld, kritik og bebrejdelser.

Men at tørre ansvaret for dine følelser af på andre mennesker, ved at beskylde dem for ens egne følelser og hvordan man har det, forstærker kun problemerne og kan skabe anspændthed, utilfredshed og nye problemer.

”Jeg er kun ansvarlig for, hvad jeg siger.

Jeg er ikke ansvarlig for, hvad du føler af vrede og lignende.

Jeg udtrykker mine tanker, følelser og holdninger så klart og tydeligt, som det er mig muligt.

Hvis vi ikke forstår hinanden, har vi et fælles ansvar for, at det kan lade sig gøre fremadrettet. Vi må finde og lære et fælles sprog, nogle fælles kommunikationsværktøjer, samt strategier, der kan få os til at forstå hinanden, så det giver mening for os begge. Vi behøver slet ikke at være enige. Bare vi kan forstå de gode hensigter.
Hvis vi så oven i købet også kan forstå den bagvedliggende årsag til symptomerne med den eventuelt uhensigtsmæssige holdning og adfærd, vil det være helt fantastisk.”

Vrede er en såkaldt primær følelse, der kommer, når man føler sig fx magtesløs, afvist, bebrejdet, skyldig, devalueret, ikke stolet på, ignoreret og lignende. Disse ting skaber stor følelsesmæssig smerte, og derfor er det forståeligt, at folk ønsker at distancere sig fra det. Hvis man ikke er villig til at møde, acceptere og forstå sin vrede, vil man ubevidst forsøge at skabe et fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt forsvar for at undgå sårbarheden og smerten. Vreden bliver et ideelt redskab til at undslippe smerten eller angsten, man kan føle, – muligvis fordi man (i sin barndom) ikke har udviklet de følelsesmæssige ressourcer, der kunne håndtere problemerne. Eller man har haft forældre eller andre voksne omkring sig, der har været vrede…

Vrede virker

vredeJeg har et eksempel fra mit eget liv: Mine forældre drev gennem næsten 30 år et hotel på Sydfyn. Gennem alle årene afholdt de hvert år en personaleudflugt, og det var altid med så mange deltagere, at det krævede en hel bus. Jeg må have været omkring 8-10 år, da vi en tidlig morgen stod på gårdspladsen og ventede på bussen, der var meget forsinket. Jeg husker, at min mor stille og roligt gjorde chaufføren opmærksom på forsinkelsen, men i stedet for at undskylde, råbte han op og skældte ud. Han sagde blandt andet: ”Vil I ikke have rene vinduer at kigge ud ad?” Jeg husker, at min mor ikke kommenterede det, men det gjorde et uudsletteligt indtryk på lille Mikael.

Der er ingen tvivl om, at vrede virker. Meget effektivt. Ligesom medicin kan virke fantastisk godt på symptomer, så de hurtigt forsvinder, virker vrede til at få kontrol over en situation eller over mennesker. Men hvis man ikke får bearbejdet årsagerne, vil både medicin og vrede forstærke de (skjulte) ødelæggelser. Man ser kun symptomerne og konsekvenserne.

Kamp og flugt

Lad os antage, at din partner har sagt eller gjort noget, som har gjort dig vred. Det kan have være forsætligt eller ubevidst. Du føler dig ikke respekteret, eller du føler dig trådt på. Den bedste (og sværeste) respons til være at du udtrykker din utilfredshed på en selvsikker, selvansvarlig og afbalanceret måde, hvor du også fortæller om din smerte og sårbarhed.

Dette kan kun lade sig gøre, hvis I i forvejen har lært jer nogle konkrete kommunikationsværktøjer til forståelse af hinanden, samt også har skabt et miljø med et trygt rum, hvor I ikke risikerer at føle jer angrebet, kritiseret eller bebrejdet. Imidlertid kræver det (lang tids) opbygning af tillid, tryghed og respekt for hinanden.

Hvad der normalt sker, når vi føler os angrebet, er, at vi enten går til modangreb og gør gengæld, eller flygter, eller bliver fastlåst (fysisk og/eller psykisk). Dette får imidlertid næppe de destruktive og negative følelser og situationer til at forsvinde.

Gengældelse er en barnlig opførsel fra sandkassen: ”Jeg fik sand i øjnene, og det gør ondt. Du ser ud, som om at du slet ikke kan forstå eller mærke, hvor ondt det gør på mig, så du skal du få sandet tilbage, så du kan mærke min smerte!!!

Børn og skældud

børn og skældudSkældud kan defineres som at udtrykke sig på en uvenlig måde uden hensyntagen til den andens perspektiv.

Skældud skader mere, end de fleste er klar over.

Der foreligger et belgisk studie fra 2008: ”Børn, der i begyndelsen af et skoleår bliver skældt ud for uhensigtsmæssig adfærd, har MERE af den adfærd, når man kommer til slutningen af skoleåret.”

Altså har skældud den modsatte effekt end den tilsigtede.

Skældud har stor betydning for børn og deres fremtid: ”Undersøgelser har vist, at børn, der i skolen oplevede disciplin eller kontrolmekanismer, som byggede på frygt, eller som oplevede manglende interesse og omsorg fra lærernes side, var i risiko for langsigtede konsekvenser som depression og lavt selvværd” (Baldry & Winkel, 2004; Hyman, 1995)

Ønsker vi mon ikke alle at være gode rollemodeller for vores børn? Så hvordan påvirker vores vrede dem – og hvordan vil vores børn senere påvirke vores børnebørn med dét, de har set og lært af os….?

Forskellige perspektiver

vredeMan kan oftest kun se tingene fra sin egen synsvinkel og derfor på alle måder gør, hvad man kan, for at retfærdiggøre sin vrede og sine handlinger. Men for at få problemerne løst hjælper det sjældent. Hvor fedt synes du selv det er, at din partner får RET – og du dermed har u-ret? Det gælder pudsigt nok begge veje….

Egentlig deler problemet med uhensigtsmæssig vrede sig i to: Dels er der brandslukningen lige nu, hvor du farer op for at standse grænseoverskridelserne, og dels er der årsagsbearbejdningen med grunden til grænseoverskridelsen. Sidstnævnte skal adresseres, hvis man ønsker at undgå lignende problemer fremover (resten af sit liv?).

Men det er sjældent let eller rart at gøre noget ved det, for det kræver, at man tager ansvar med selvansvar og medansvar.


Psst… Gør som flere end 1.600 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort. Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.


Løsnings-modeller

Til brandslukningen kan løsningen være bevidst vejrtrækning, at tælle til 10, bide i en bordkant, holde sin kæft eller lignende. Det er selvfølgelig vigtigt at ”få slukket ildebranden”, men bagefter kan det godt betale sig at kigge nærmere på årsagen til, hvad der gik galt. Det drejer sig typisk om gamle erindringer og erfaringer. Måske fra ens barndom, ligesom min egen historie med personaleudflugten. Det er ofte et større psykoterapeutisk arbejde eller chok-traume-terapi, der skal til. Hvis det var nemt og hurtigt at løse de grundlæggende problemer, havde man jo nok selv gjort det for længst, mon ikke?

For at ændre den uhensigtsmæssige og ubehagelige cyklus skal man have fat i det, der forårsager sin vrede. Og det er sjældent dét, man tror det er. Med 99% sandsynlighed handler det om noget helt andet, som det næsten er umuligt selv at se og få øje på. Man kan overveje, hvor vigtigt det er at gøre noget ved situationen. Hvis smerten er til at leve med, er der ingen grund til at ændre noget som helst. Det er kun hvis smerten, og dermed motivationen, er stor nok, at man gør noget.

Cuttere (dvs mennesker, der skærer i sig selv) har en indre smerte, som lettest og hurtigst kan overdøves af en ydre smerte med en kniv i armen. Ikke særligt rationelt eller hensigtsmæssigt, men det er sådan, at det er.

Tjek-liste

  1. Den første del af løsningen på vrede i ​​en konflikt er at forstå og anerkende, at konflikten eksisterer.
  2. Hvis din partner er vred eller meget ophidset, bruger du Surfing.
  3. Hvis det ikke hjælpler, og di partner ikke er til at stoppe, bruger du ”Det Hvide Flag”, som I har aftalt i forvejen.
  4. Undgå at forsøge at løse konflikter ved bare at snakke om dem – eller ignorere dem. De skal adresseres på samme niveau, som de er opstået, det vil sige på det følelsesmæssige plan. Hvis du forsøger at FORKLARE dig ud af situationen på en rationel måde, går det med stor sandsynlighed bare helt galt.
  5. Du skal være meget bevidst om at skabe rum og plads til at drøfte problemet, for at få opløst konflikten. Skab en klar og tryg fysisk og følelsesmæssig ramme, fx Anerkendende Selvansvarlig Dialog eller Brønden.
  6. Først og fremmest skal du lytte for at forstå. Lad være med først at forsøge at BLIVE forstået. Rækkefølgen er vigtig. Gør alt, hvad du kan, for at se situationen fra din partners perspektiv. Det vil hjælpe dig med at forstå din partners bekymringer og behov.
  7. Hvis du begynder at blive vred under samtalen, skal du tage en pause og berolige dig selv.
  8. Hvis intet hjælper, og din partner bliver ved med at være meget vred, bruger du ”Det Hårde Stopsignal”. Ligesom de foregående kommunikationsværktøjer skal også dette naturligvis øves i forvejen, så I begge er klar over, hvad der foregår, og at det bliver håndteret på den bedste og mest trygge måde.
    Først siger du: “Jeg vil gerne have, at du stopper nu!“.
    Hvis partneren bare kører videre hen over dig, siger du: “Hvis du ikke stopper nu, går jeg!“.
    Hvis det heller ikke hjælper noget, siger du: “Nu går jeg!” – og så GÅR Ingen tomme trusler.
    Det vil måske være en god idé, at du i forvejen har forberedt dig med altid at have en taske stående med tandbørste, nattøj og kontanter, så du kan komme ud af døren i en fart.
    Og du skal helt væk, så man ikke kan få fat på dig.
  9. Under samtalen skal du fokusere på det aktuelle problem. Ikke på personen over for dig.
  10. Konflikter er ikke nemme. Undgå i hverdagen at blive vred på grund af mindre problemer. Brug jævnligt Brønden til at få udtrykt dine følelser på en hensigtsmæssig måde.
  11. Når I har en konflikt, skal du fokusere på forståelse og at finde en løsning på problemet, i stedet for at forsøge at vinde skænderiet.
  12. Hvis I har nået til et punkt, hvor I har skabt forståelse uden nødvendigvis at være enige, så prøv at komme med løsninger, der imødekommer begge jeres behov. Dette kan kræve, at I begge også går på kompromis eller ofrer noget.
  13. Lad være med at bede din partner om at ændre noget, der er en del af vedkommendes identiteten, såsom overbevisning, holdninger og følelser. Forvent kun adfærdsændring.
  14. For at komme over en konflikt, skal du være klar til at tilgive. Ikke for din partners eller andres skyld, men for din egen.
  15. Lær at sætte sunde, naturlige grænser, samt at udtrykke dig hensigtsmæssigt og tydeligt. Lær at tale ”Selvansvarligsk”.
  16. Brug eventuelt en konflikt-mægler eller par-coach. Denne person kan sige noget til jer, som I aldrig må sige direkte til hinanden. Hvis I gør, kan det nemlig have den stik modsatte effekt, end hvis en professionel behandler/mægler siger nøjagtigt det samme. En professionel har endvidere en erfaring på dette område, som ”almindelige” mennesker normalt ikke har – fordi vedkommende har prøvet det et væld af gange før. Problemerne opstår, når man føler og tror, at man ved en masse om noget, man sjældent beskæftiger sig med. Følelserne snyder en. Det er lidt ligesom tilskuerne til en fodboldkamp, som er fuldkommen overbeviste om, at de kan gøre det meget bedre selv.


8:24 minutter

En normal følelse

et godt parforhold med harmoniAlle føler vrede – ofte eller sjældent. Det er en normal menneskelig følelse, der motiverer en person til at reagere på et angreb, en krænkelse eller en uretfærdighed.

Vrede er vores krops naturlige forsvarsmekanisme, der gør os i stand til at kæmpe, stå op imod et overgreb, eller bare at udtrykke os højt og tydeligt.

Når vi bliver vrede, bruger kroppen bio-kemi, såsom noradrenalin, hormoner og adrenalin. De kraftfulde kemiske stoffer, der i vredes-rusen drøner gennem vores blodårer, giver kroppen den energi og styrke, der kræves, for at håndtere en opfattet trussel. Det er særdeles effektivt i en reel trusselsituation, men er ikke særligt godt, hvis det er helt ude af proportioner, eller når den farlige situation er overstået, og vi ikke er kommet af med kemien i kroppen. Så bliver det pludselig den rene gift, der kan ødelægge os både fysisk, psykisk og følelsesmæssigt.

Derfor vil det være en god idé, hvis du vælger at gøre noget aktivt ved din vrede, både for din egen og andres skyld. Hvis det havde været let for dig at ændre en uhensigtsmæssig adfærd, havde du jo nok selv gjort det for længst.

Det bedste tidspunkt at plante et træ på, var for 25 år siden. Det næstbedste tidspunkt er NU!



Feedback fra klienter
Se klienters erfaringer og udtalelser vedrørende parterapien på Google til desktop eller Google til mobiltelefon.

27:23 minutter

Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser


Links til tre andre områder inden for parterapi:

Hvad er parterapi?

Kommunikation

Psykologi i parterapien


Links til andre artikler om hvordan I undgår skilsmisse (de seks af dem ses herunder):

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten (eller genopfrisk siden) for at se andre artikler


Selvfølgelig er det svært med al den underlige (og tilsyneladende overflødige) kommunikation – og opvarmning inden sex. Hvis det havde været let, havde du og I jo gjort det forlængst. Men heldigvis er det ikke umuligt at lære. Man skal bare vide hvordan.

Har du brug for gode råd og hjælp til dit parforhold, så klik her (eller ring til mig på telefon 21 79 18 50)

.

 

Skrevet af Mikael Hoffmann
Mikael Hoffmann er fra 1959. Siden 1994 har han drevet selvstændig virksomhed som par-coach, psykoterapeut, rådgiver, foredragsholder og mentor-coach. - Uddannet og certificeret psykoterapeut, samt Havening chok-traume-terapeut. - Mikael coacher og arrangerer workshops, kurser og foredrag i hele landet. - Læs mere om ham på www.parforhold-parterapi.dk/om-mikael-hoffmann