Spring til indhold

Den røde kjole

 

Hvordan du undgår at komme galt af sted med din kommunikation

Uanset om det er mænd eller kvinder, kan man komme galt af sted.

– Hvis du er Mand:

Den røde kjoleForestil dig, at din kone/kæreste har taget en kjole på, som du ikke har set før.

Hun siger: ”Hvad synes du om min nye kjole? Jeg vil gerne høre din ærlige mening!

Her skal alle dine alarmklokker helst ringe højt og tydeligt.
Der er nemlig enormt stor risiko for, at du falder i vandet med et ordentligt plask.
Der er mange faldgruber i parforholdet, og hvis I ikke har lært de såkaldte ”Færdselsregler” i parforholdet, men bare kører af sted som det føles mest normalt og bedst, kan det gå grueligt galt.

Du kan vælge at svare på din kones spørgsmål i overordnede vendinger og rose hende for hendes smag.
Imidlertid kan det måske få hende til at føle sig skuffet over dit manglende engagement, eller hun føler at du er overfladisk, eller at du ”ikke siger din ærlige mening”.

Derfor vil dette svar være det samme som at falde i en af fælderne i parforholdet.


Klik her for at se flere anmeldelser

Hvis du på den anden side specifikt siger noget konkret om kjolen, kan det være, at du rammer helt ved siden af.

Du synes måske, at den er lidt for kort i forhold til hendes alder. Uha! Der inkasserer du med stor sandsynlighed en ordentlig lussing – enten psykisk eller fysisk eller begge dele.

Eller du fortæller hende, at du synes, at udskæringen ser fræk ud.
Eller noget helt tredje ….

Konkrete svar kan også afstedkomme misforståelser og frustrationer.

For hvad nu, hvis det kun er FARVEN, hun er interesseret i at høre din mening om?
Hun vil muligvis gerne have, at du regner det ud helt selv, uden at hun behøver at fortælle dig det.
Ubevidst tester hun dig, for at finde ud af, om I har samme følelsesmæssige forbindelse med hinanden, som dengang I var forelskede.
Hun tror (fejlagtigt), at hvis du ikke kan læse hendes tanker (på samme måde som hun TROR, at hun kan læse dine), elsker du hende ikke (højt nok).

Sejl forsigtigt i farligt farvand

En af ”Parforholdets Færdselsregler” er, hvordan du tager ansvar for at navigere i parforholdet, ved for eksempel ikke at lade dig lokke i nogen fælder.

Tag aldrig noget for givet.
Stil eksempelvis spørgsmål som:

  • ”Det vil jeg rigtigt gerne svare på. Er der noget specielt du tænker på, når du spørger mig på den måde?”
  • ”Du ser som altid dejlig ud – også i den kjole! Hvad er det, du gerne vil høre min mening om?”
  • ”Alle tiders. Super. Helt i orden. Hvordan har du det selv med den?”

Læg mærke til, at man først skal tale ”ud fra sig selv” – for det meste uden brug af ordet ”DU”.
Dernæst stille et spørgsmål.

– Hvis du er Kvinde:

Den røde kjoleHvis du (bevidst eller ubevidst) stiller din mand spørgsmål, der kan få ham på glat-is, svarer det lidt til, at han tager dig med ud til bilen, åbner motorhjelmen, og spørger dig: ”Hvad synes du om det, jeg har lavet?
Hvis du ikke véd noget om biler, bortset fra hvordan man kører dem, har du nok ingen anelse om, hvad han vil have dig til at sige.
Måske skal du rose rengøringen af motorrummet?
Eller at han har skiftet karburatoren?
Eller noget helt tredje???

Hvad hvis du svarer ”forkert” og han bliver sur over ikke at blive taget alvorligt?
Vil det være rimeligt?
Vil det føles rart og kærligt?
Også her er der mange mulighed for at komme galt af sted, hvis man ikke har sat sig ordentligt ind i ”Parforholdets Færdselsregler”.

Her er de fem spørgsmål, du som kvinde ALDRIG må stille til din mand:

  1. Kan du se noget anderledes ved mig?
  2. Synes du, at denne kjole får mig til at se tyk ud?
  3. Hvad tænker du på lige nu?
  4. Er den kvinde derovre kønnere end mig?
  5. Er der noget galt?

10:05 minutter

”Parforholdets Færdselsregler”

Ude på landevejen er der nogle stiplede og fuldt optrukne striber midt på vejen.
De fortæller dig, at du (her på kontinentet) skal holde dig til højre for dem.
Nogen steder er der endvidere en kantsten helt ude i siden.
Den viser dig, at du ikke må køre op på fortovet, hvor du kan risikerer at køre fodgængere ned.
Der er også hastighedsgrænser, du skal overholde.
Hvis du kører for hurtigt på en villavej eller for langsomt på motorvejen, er det farligt, både for dig selv og for andre.

Og du skal huske at spænde sikkerhedsselen.
I min barndom satte man sig bare ind i bilen og kørte.
Men brugen af sikkerhedssele er ikke indført for at genere dig maksimalt.
Det kan godt være, at du føler, at den begrænser din frihed eller måske giver dig klaustrofobi, men den er blevet lovpligtig af flere grunde.
Hvis du fx selv kører tåbeligt og bilen vælter, vil den redde dit liv.
Hvis andre kører tåbeligt, vil et sammenstød med stor sandsynlighed ikke give samme personskader, som hvis du ikke havde brugt sikkerhedsselen.

En sidste ting er, at samfundet betaler rigtigt mange penge for tilskadekomne, der ligger på sygehuset, og som ikke kan arbejde og tjene penge (til arbejdsgiveren og Staten).
Derfor siger Staten, at den vil have lov at bestemme, at din frihed skal begrænses af en sikkerhedssele.
Der er faktisk en mening med alting.
Også at vi har aftalt at køre i højre side, stoppe for rødt og overholde parkeringsreglerne.

Tage for givet

Lad være med nogensinde at tro, at du og din partner kender hinanden godt.
Også selv om I har været sammen i rigtigt mange år.
Hvis I begynder at tage hinanden for givet, eller der går lidt for meget vane i dagligdagen og jeres samliv, er I på vej ned ad en sliske.
Jo længere I glider ned, jo sværere vil det være at komme op igen.

Heldigvis er det ikke umuligt at få et rigtigt godt parforhold (tilbage).
Hvis det havde været let og kendt, hvad der skulle til, for at foretage de nødvendige forandringer, havde I jo nok gjort det for længst.

Men jo længere tid, der går med de dårlige vaner, jo mere besværligt og ressourcekrævende bliver det at komme tilbage på sporet igen.

5:07 minutter

Quick-guide:

  • Tal ud fra dig selv og stil spørgsmål
  • Lad være med at forudsætte noget

Links til andre artikler om kommunikation i parforhold:

Konflikter
Et afskedsbrev
Belønning og straf
Den kinesiske bonde
Barrierer
Bliv glad
Kontakten
Kritik og bebrejdelser
Brok
Positiv og negativ
Sig JA

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen



.