fbq('track', 'ViewContent');

psykologi

Følelser

Hvorfor har vi følelser? Hvad skal de bruges til? Hvad var Naturens hensigt med at forsyne os med følelser?

Følelser er både fysisk og ikke-fysisk. Det er bio-kemi, bio-elektricitet og bio-magnetisme i kroppen. Det er også psykologi med ”færdselsregler” og forsvarsmekanismer. Alt i alt er følelser en meget flygtig størrelse.

Men først og fremmest er de vores overlevelsesmekanisme. En følelse kan give urmennesket en fornemmelse af, at et rovdyr ligger på lur og er farligt. Følelser kan få os til at forsvare os i vrede. Og følelser afstedkommer at vi formerer os.

I løbet af de seneste få hundrede år har følelserne imidlertid fået flere andre betydninger og kan bruges til mere, fx udvikling og intuition. Det er følelser, der byggede Storebæltsbroen og sendte raketter ud i de ydre rum – ikke logisk tænkning. Vi retfærdiggør vores følelser med den rationelle tænkning, men følelserne kommer altid først, og følelserne bestemmer.

Her kommer noget, der måske kommer bag på de fleste: Vi ER ikke vores følelser. Vi ER heller ikke vores tanker eller vores krop. Det er alt sammen noget, vi har fået til låns. Følelser er et værktøj – eller en frakke, som vi kan tage af eller på. Hvis man er i god kontakt med sig selv, sin krop og sine følelser, så kan man mærke, eksempelvis når bægeret er ved at være fyldt, og der ikke er plads til mere. Når rummeligheden er ved at være udtømt, er det vigtigt at kunne sige fra.

Hvorfor bliver vi egentlig trætte en gang imellem? Både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt? Læs mere...

Dårlig kontakt med partneren

dreamstimelarge_18518871Hvorfor går det nogen gange galt i parforholdet? Hvad kan det være, at nogle par efter et stykke tid mister den tætte kontakt med hinanden, selv om det startede så godt og dejligt?

Her er en psykologisk og lidt teknisk forklaring på fem typer adfærd, der kan få det til at gå galt mellem mennesker, som er tæt på hinanden. Dette gælder alle steder, men især i parforholdet.

 

Introjektion

Introjektion betyder ukritisk at sluge en mening eller holdning fra andre, som om at den er den eneste sandhed. En introjektion bliver ikke ordentligt undersøgt, optaget eller fordøjet. Man gør hvad andre mennesker forventer at man gør, og lever automatisk og ureflekteret op til deres forventninger.

 

Deflektion

Deflektion betyder at bøje af uden at forsvare sig eller konfrontere andre. Man ignorerer eller vender sig væk fra andre mennesker for at beskytte sig selv. Det kan gøres med malplaceret humor, endeløs snak eller ved altid at fokusere på andres behov. Man gør hvad man kan for at undgå at skulle forholde sig til nogen eller noget. Det udmønter sig ofte i protester, negativitet og sabotage – og man er selv den sidste, der er klar over, at det sker.

Læs mere...

At se sig selv udefra

Hvem har ikke lyst til at høre noget feedback – især af den positive slags?

De fleste vil gerne i et eller andet omfang lære sig selv bedre at kende – herunder blandt andet finde ud af hvordan andre opfatter en. Hvor godt klarer jeg mine arbejdsopgaver. Hvem er jeg i min partners/ægtefælles og børns øjne? Hvordan er jeg i henholdsvis arbejds- og privat regi?

For mange opstår behovet for at se mere realistisk på sig selv typisk i forbindelse med en eller anden krise. Det kan være en voldsom kritik, en advarsel, en fyring, en skilsmisse eller lignende. Noget der gør, at der opstår et behov for at justere kursen i livet.

Spejlet

Det er naturligvis mest interessant, hvad der sker lige her og nu, men hvis vi ser på selvopfattelse i et historisk perspektiv, findes der nogle tendenser i det store, såvel som i det små.

Indtil det 16. århundrede vidste de færreste, hvordan deres ansigt så ud. Der findes historier om mennesker, der ved et tilfælde så deres eget spejlbillede og troede, at det tilhørte en fremmed.

En af de mest kendte historier om spejlbilleder fra oldtiden handler om den smukke yngling Narcissus, der druknede i en sø, fordi han var så fascineret af sit eget spejlbillede. Men hvor Narcissus’ spejleri var den rene forfængelighed, opfordrede Sokrates sine tilhørere til at se sig i et spejl og lære af det. For Sokrates var spejlet et pædagogisk og moralsk redskab, der kunne lære menneskene at forbedre sig og kende deres egen begrænsning.

Platon så spejlbilledet som en analogi til menneskets begrænsede opfattelse af virkeligheden.

Så de fleste mennesker er interesserede i at se sig selv udefra – men hvad er det så, at vi ser?

Selvbevidsthed

På alle områder i vores tilværelse accelerer udviklingen. Det gælder både den teknologiske udvikling, relationerne, uddannelse, parforhold – ja, på alle planer. Også inden for bevidsthed og selvbevidsthed blandt mennesker sker der en fortsat udvikling. Vi reflekterer på en anden måde, end man gjorde for blot 10 og 50 år siden. Vi ønsker at lære os selv bedre at kende, og ligesom spejlet har hjulpet os med det fysiske udseende, er den psykiske selvforståelse med til at give os støre selvværd og højere livskvalitet.

Men hvordan opfatter vi egentlig os selv og andre? Hvad er reelt og hvad er illusion? Hvad er fakta, og hvad er holdninger?

Svaret er, at det alt sammen er illusion og holdning. Der findes ingen objektive sandheder. Der findes kun lige så mange subjektive ”sandheder”, som der er mennesker. Alt, hvad vi ”ser” (og hører), er hjernes fortolkninger baseret på erfaringer.

Marken

www.parforhold-parterapi.dk/marken kan du læse om hvorfor vi ser vidt forskelligt på det, der er.

Skuret

En anden, lidt morsommere, historie kan også illustrere det samme:

Der sidder tre fagidioter på en mark. Den ene er ingeniør, den anden biolog og den tredje er matematiker. De kigger i tavshed på et lille skur et stykke væk. På et tidspunkt kommer der to personer gående hen over marken, og de går begge ind i skuret.

De tre videnskabsfolk sidder i tavshed og kigger på marken og skuret.

Et øjeblik efter åbnes døren, og tre personer kommer ud af skuret.

Det får biologen til at udbryde: ”Aha, reproduktion”!

”Nej”, siger ingeniøren. ”Det er måleunøjagtighed!”

Matematikeren siger ingenting. Efter et stykke tid efter kommer der endnu en person gående fra den anden ende af marken. Han går ind i skuret, og idet han lukker døren efter sig, siger matematikeren: ”Så. Nu er skuret tomt igen!”.

Den verden, vi opfatter som ”sandheden”, er i virkeligheden en illusion. Der findes ingen objektive sandheder. Det sete og skete afhænger af øjet, der ser. Hvad vi opfatter, er udelukkende baseret på vores erfaringer og læreprocesser.

Hvis man er klar over, at man ikke kan se sig selv på grund af følelsesmæssige røgslør, det vil sige ikke besidder en vis portion selverkendelse, kan det i nogen tilfælde blive livstruende. En af min bekendte besøgte et vennepar, der begge er uddannet læger. I løbet af besøget blev deres barn sygt, og de ringede efter en læge…
Min bekendte spurgte dem, om det var nødvendigt, fordi de jo begge var læger, men de var helt klar over, at man ikke kan se og behandle sine nærmeste, fordi man er følelsesmæssigt knyttet til det.

At se sig selv som nation

Ingen af os kan se os selv, men vi er meget nysgerrige. For nogle år siden kørte en fjernsynsserie i Tyrkiet med lige så stor succes, som ”Matador” havde i Danmark for et kvart århundrede siden. Udsendelsens vært var en hollænder, der rejste rundt i Tyrkiet i sin autocamper og kiggede nysgerrigt på landet. Altså en udlænding, der kiggede ind udefra. En tyrker kunne ikke have gjort det samme i sit hjemland. TV-udsendelserne var ekstremt populære og lagde gaderne øde.

Måder at lære sig selv at kende på

Der er efter min opfattelse tre forskellige måder, man kan lære sig selv at kende på – to langsomme og en hurtig:

  1. At se på timevis af videooptagelser af sig selv i dagligdags situationer. Min datter, Sofia, på to år elsker at se videoer af sig selv.
  2. At se på mennesker omkring sig, fordi de er spejlbilleder på en selv, som ovenfor beskrevet. Det kaldes også projektioner. ”Tyv tror hver mand stjæler”. Projektion betyder, at man tillægger andre noget, man har i sig selv. Ved uoverensstemmelser, stridigheder, diskussioner i samliv og i politik foregår der mange projektioner. Modparten beskyldes for altid at være uærlig, grov, nærig, egoistisk, hensynsløs, ukritisk, usaglig, ufølsom, skattesvindler mv. Der er ofte tale om modsætningsfyldte generaliseringer. Nogle menneskers liv er præget af, at de ustandselig kommer i konflikt med deres omgivelser. Ofte er der tale om, at disse mennesker ikke kan se andre mennesker på grund af deres egne projektioner, og at det i virkeligheden er deres egne svagheder, som de slås med, men disse er blot projiceret ud på andre (heraf navnet projektion). Også positive oplevelser af andre er projektioner.
  3. Den tredje og hurtigste mulighed er at få professionel hjælp i form af en mentor-coach, der på sidelinien kan følge dig tæt. Ud fra din beskrivelse af aktuelle udfordringer kan han/hun ved hjælp af sine spørgsmål assistere dig i at se dig selv klart og tydeligt. Derved kan du komme til at hvile i dig selv, blive autentisk og med større sikkerhed træffe de mest optimale beslutninger – både på kort og langt sigt.

Mange sparrer med nogen i deres omgangskreds, fx deres ægtefælle, familie, venner, kollegaer, chefen, firmaets coach – og nogen bruger sågar deres medarbejdere eller børn som sparringspartnere. Hvis du bruger din ægtefælle eller kollegaer er dette på mange måder udmærket og nødvendigt, men du skal samtidig være opmærksom på, at de samtidig har en eller anden form for dagsorden med dig. De er følelsesmæssigt eller økonomisk forbundet med dig, og dine beslutninger vil i større eller mindre udstrækning påvirke dem selv og deres hverdag. Hvis du har et lederjob, eller du har ambitioner med din karriere, vil en totalt uvildig professionel mentor-coach være et nødvendigt supplement. Mentor-coachens liv påvirkes ikke af de beslutninger du træffer, eller de valg du tager. Mentor-coachen er en neutral person med en masse menneskekundskab i bagagen. Mentor-coachen er i stand til at stille de ”svære” spørgsmål, som andre ville vige uden om. Mentor-coachen kan udfordre dig på en anden og mere direkte måde end dine nærmeste. Mentor-coachen har lært et håndværk, på samme måde som en mekaniker eller tandlæge. Hvis du skal have din bil repareret, eller har en dårlig tand, henvender du dig formentlig også til disse to specialister.

En helt anden vigtig grund til et samarbejde med en mentor-coach er muligheden for at kunne se sig selv udefra med andres øjne. At se hvordan tingene ser ud, når de fortolkes af andre end familien, firmaet eller branchen.

Mine personlige erfaringer

Grunden til, at jeg selv har en coach, er, at han udfordrer mig i mine begrænsede overbevisninger, han giver mig gode ideer til nye tiltag, og han stiller mig spørgsmål, der gør det klart og tydeligt for mig, hvilken vej jeg skal gå. De seneste syv år jeg har talt med min coach/supervisor en gang om ugen, og jeg kunne ikke forestille mig at skulle undvære ham.

Udfordringer

Alle har udfordringer af forskellig art. Det gælder på alle niveauer og planer. Nogen får løst deres problemer, mens andre bliver ved med at tumle med samme type udfordringer år efter år. Grunden er formentlig, at de sidstnævnte tror, at de kan løse deres udfordringer alene. Sandheden er, at hvis de selv var i stand til at klare problemerne, ville de formentlig allerede have gjort det for længst. Der er én ting, vi alle har til fælles, og det er antallet af timer i døgnet. Forskellen ligger i, hvor vores fokus er og hvordan vi vælger at bruge timerne. Hvad er opbyggeligt og giver mening, og hvad dræner os for energi?

Coaching

Hvis man overvejer at samarbejde med en coach eller mentor, hvem skal man så vælge? Hvordan finder man den helt rigtige i det kæmpe udbud af kompetente mentorer og coaches?

Det er essentielt, at man ved valget af en personlig mentor-coach finder en, som man stoler på og har tillid til. Etikken skal naturligvis være i orden. Det er en fordel hvis mentor-coachen har mange års praktisk erfaring og er parat til at møde dig netop hvor du er – både karrieremæssigt og i relation til øvrige aspekter, som påvirker karrieren, fx økonomi, familieliv, helbred og lignende. Det er det bedste grundlag for et konstruktivt samarbejde.

I princippet bør alle emner og udfordringer være velkomne i mentor-coachingen. Vi er jo hver især sammensatte personligheder med hver vores livserfaring og unikke berettigelse. Sammen med sin mentor-coach kan man i et trygt forum tale om sine svagheder og få bearbejdet dem, så de kan neutraliseres eller vendes til styrker. Man kunne måske også tale om det var det rigtige job, man havde, eller om man skulle finde et bedre. En god mentor-coach vil gøre dig opmærksom på din adfærd, og udfordre dig på dine holdninger og overbevisninger.

Hvis du er leder, kan det være ensomt ikke at have kvalificeret modspil og professionel sparring.

Hvis du har udfordringer på hjemmefronten, kan det hæmme din karriere og udfoldelsesmuligheder.

Prisen

Hvis du ikke får løst dine udfordringer, har du så overvejet, hvad det kunne koste dig? Hvad vil der ske, hvis problemerne ikke bare forsvinder? Hvad hvis tiden bare smuldrer væk mellem fingrene på dig uden at du kommer videre? Hvor meget ville du give for at have bedre færdigheder med dit arbejde, mere tid til dig selv og dine kære, et lettere liv, og at der kom god balance i arbejds- og privatliv? Ville det give dig større tilfredshed og mere ro i hverdagen? Et bedre og lykkeligere parforhold? Ville du kunne performe bedre i de aktiviteter, du er involveret i? Hvad man vælger, er naturligvis et prioriterings-spørgsmål, så hvad er det værd for dig?

Pris

.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic