fbq('track', 'ViewContent');

psykologi

Tilgivelse forløser

Tilgiv andre

parterapi psykologiTilgiv mennesker i dit liv – selv dem, der ikke fortryder deres handlinger eller adfærd. Du skal ikke billige deres gerninger. Kun tilgive. Vær opmærksom på, at du ikke tilgiver dem for deres skyld. Du skal derimod tilgive dem for din egen skyld. Hvis du bliver ved med at være vred, gør det mere skade på dig selv end på dem. Det svarer lidt til at holde glødende kul i sine bare hænder, og kaste det efter nogen, man håber på at ramme.

Tilgiv dig selv

Tilgiv også dig selv! Når du har lært lektien af oplevelsen, så kom videre. Sig undskyld, hvis der skal siges undskyld. Sig fra, hvis der skal siges fra. Tør op, hvis du har tisset ved siden af. Vi begår alle sammen fejl. Det er måden vi efterfølgende håndterer erfaringer på, der gør, om det udmønter sig i noget konstruktivt eller destruktivt for os.

Kom videre

For at forhindre, at du i fremtiden kan blive udsat for et nyt overgreb af (næsten) samme slags, måske fra helt andre mennesker, skal du omhyggeligt kigge på dine egne strategier, din egen adfærd og psykologien i dine egne holdninger. Hvad var det, der skabte de(t) forrige overgreb? Hvordan kan du undgå at komme i samme situation igen? Tag ansvar! Vær selvansvarlig. Lad være med at give alle andre skylden for dine fortrædeligheder.

De tre faser til at få et bedre liv efter et overgreb er:

  • Tilgiv andre
  • Tilgiv dig selv
  • Kom videre

Når du beslutter dig for dette, altså foretager et bevidst valg for at få det bedre, undgår du, at dine følelser løber af med dig og ødelægger dit liv. Du skaber på den måde balance mellem den rationelle og den følelsesmæssige side af dig selv, hvilket giver ro, overblik og et godt fundament for hensigtsmæssige valg og beslutninger.


3:08 minutter


Links til fire andre områder inden for parterapi:

Hvad er parterapi?

Kommunikation

Undgå skilsmisse

Psykologi


Links til mange andre artikler om psykologi i parforholdet (de seks af dem ses herunder):

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten (eller genopfrisk siden) for at se andre artikler


.

 

Negativ

min mand er sur og negativHvad er det, der får et menneske til at kritisere sin partner?

Hvad gør du, hvis du har en meget negativ partner? Hvad hvis din partner fremhæver alt det, der er gået galt, og det du kunne have gjort bedre, men ikke nævner noget som helst, som går godt? Hvordan føles det, hvis din partner indleder alle sætninger med Nej eller Men, og altid er på tværs og i opposition? Hvordan håndterer du din partner, hvis han/hun konstant er vrissen, sur, vred, frustreret eller voldelig – eller behandler dig som sin terapeut eller forælder? Hvad hvis din partner forlanger, at du skal være rummelig, tage tingene med humor og et gran salt – men ikke gør det selv? Hvad hvis han/hun med den største selvfølgelighed nævner, hvad du har gjort forkert – mens børnene hører på det – i stedet for at bakke op om beslutninger og ytringer eller forholde sig neutral, indtil I er kommet i enrum? Eller din partner tager for givet, at du har gjort noget galt, hvis dit barn slår sig, mens du leger med det? Læs mere...

At se sig selv udefra

Hvem har lyst til at få feedback – især af den positive slags?

De fleste vil gerne i et eller andet omfang lære sig selv bedre at kende – herunder blandt andet finde ud af hvordan andre opfatter en. Hvor godt klarer jeg mine arbejdsopgaver. Hvem er jeg i min partners/ægtefælles og børns øjne? Hvordan er jeg i henholdsvis arbejds- og privat regi?

For mange opstår behovet for at se mere realistisk på sig selv typisk i forbindelse med en eller anden krise. Det kan være en voldsom kritik, en advarsel, en fyring, en skilsmisse, en livstruende sygdom eller lignende. Noget der gør, at der opstår et behov for at justere kursen i livet.

Spejlet

Det er naturligvis mest interessant, hvad der sker lige her og nu, men hvis vi ser på selvopfattelse i et historisk perspektiv, findes der nogle tendenser i det store, såvel som i det små.

Indtil det 16. århundrede vidste de færreste, hvordan deres eget ansigt så ud. Der findes historier om mennesker, der ved et tilfælde så deres eget spejlbillede og troede, at det tilhørte en fremmed.

Selverkendelse i parforholdetEn af de mest kendte historier om spejlbilleder fra oldtiden handler om den smukke yngling Narcissus, der druknede i en sø, fordi han var så fascineret af sit eget spejlbillede. Men hvor Narcissus’ spejleri var den rene forfængelighed, opfordrede Sokrates sine tilhørere til at se sig i et spejl og lære af det. For Sokrates var spejlet et pædagogisk og moralsk redskab, der kunne lære menneskene at forbedre sig og kende deres egen begrænsning.

Platon så spejlbilledet som en analogi til menneskets begrænsede opfattelse af virkeligheden.

Så de fleste mennesker er interesserede i at se sig selv udefra – men hvad er det så, at vi ser? Læs mere...

Bøddel, offer og redder

LangdistancevandringVi spiller alle sammen hele tiden spil med hinanden. Det er et socialt fænomen. Nogle gange er det godt, fordi det får tingene til at glide, for eksempel til en fest, når vi er høflige mod hinanden (inden folk bliver fulde). Andre gange er det mindre hensigtsmæssigt, når der kommer uærlighed ind.

Man taler i psykologien om Dramatrekanten, der indeholder 3 standard-roller:
– Bødlen
– Offeret
– Redderen

Der er ikke noget i de tre roller, der hverken er rigtigt eller forkert, eller godt eller dårligt. Det er blot roller, og de har hver især både en positiv og en negativ side.

De negative sider af rollerne er:
– Den negative bøddel ”hugger hovedet” af andre.
– Det negative offer er selvmedlidende og ser sig selv som en stakkel, der vil reddes af andre.
– Den negative redder kan eksempelvis være den curling-forælder, der ikke tør opdrage sit barn, men bare lader stå til. Det kan også være en hundeejer, der ikke kender nok til hundepsykologi. Når han går tur med sin hund, og de møder en stærkere hund, hiver han i sin hund for at redde den. Han er ikke klar over, at hvis han havde ladet sin hund få lang nok snor, ville den rulle om på ryggen og underkaste sig, og dermed undgå konflikt og hundeslagsmål. Hundeejeren tror, at han hjælper sin hund bedst, ved at holde den i kort snor – men han tager fejl.

Og på de positive sider af rollerne:
– Den positive bøddel er den person, der slukker for TV’et om aftenen, når det er sengetid, i stedet for at fortsætte til alt for sent. Den, der siger: “Nu stopper vi!” Det er fx også den virksomhedsejer der siger, at økonomien ikke kan løbe rundt med den nybyggede fabrikshal, så for at sikre økonomien vælger han at lukke den, allerede inden den er taget i brug.
– Det positive offer er den person, der kan hengive sig i fx sexual-akten, hvor vedkommende tør slippe kontrollen.
– Den positive redder sørger for, at tingene fungerer ved at mægle og glatte ud.

Så der er ikke noget, der hverken er godt eller skidt – eller rigtigt eller forkert. Alt har en funktion.

Læs mere...

Spørgsmål#21 – Hvad er forskellen mellem en psykolog og en psykoterapeut?

langdistancevandringSom jeg opfatter det, er uddannelsen til psykolog meget teoretisk og klinisk baseret, mens en terapeut-uddannelse er mere praktisk baseret. Jeg selv har en 4-årig terapeut-uddannelse, og det er nok ikke helt tilfældigt, for jeg er mere optaget af, HVAD der virker end HVORFOR det virker.

Hvis man skal være lidt morsom og grovkornet, kan man lidt firkantet sige, at en psykolog kan have gennemgået hele sin uddannelse uden nogensinde at have set en klient eller prøveklient. En terapeut kan have gennemgået hele sin uddannelse uden nogensinde at have åbnet en bog. Det er selvfølgelig aldrig sort-sort eller hvidt-hvidt. Der er psykologer, der efteruddanner sig som psykoterapeuter, og der er terapeuter, der bliver optaget på psykologistudiet. De fleste i begge grupper er imidlertid gode, solide folk med et godt fundament, og som er dygtige til deres håndværk. Men det er i store træk den grove opdeling mellem disse to faggrupper.


01:38 minutter https://youtu.be/K_nQKrbaMbI

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.
.

Følelser

Vrede følelser i parforholdetHvorfor har vi følelser? Hvad skal de bruges til? Hvad var Naturens hensigt med at forsyne os med følelser?

Følelser er både fysisk og ikke-fysisk.

Rent fysisk består vores sanse-apparat af tre ting:

  • bio-kemi
  • bio-elektricitet
  • bio-magnetisme

hvilket også er psykologi med ”færdselsregler” og forsvarsmekanismer. Alt i alt er følelser en meget flygtig størrelse, hvor det fysiske og ikke-fysiske vikler sig ind i hinanden.

Men først og fremmest er følelserne vores overlevelsesmekanisme. En følelse gav urmennesket en fornemmelse af, om et rovdyr lå på lur og var farligt. Følelser kan få os til at forsvare os i vrede. Følelser afstedkommer også, at vi formerer os – og er sammen i lang tid (18 år), så vores afkom kan lære alt det, der kræves af et levende væsen på et højt udviklingsniveau.

I løbet af de seneste få hundrede år har følelserne imidlertid fået flere andre betydninger og kan bruges til mere, fx udvikling og intuition. Det er følelser, der byggede Storebæltsbroen og sendte raketter ud i de ydre rum – ikke logisk tænkning. Vi retfærdiggør vores følelser med den rationelle tænkning, men følelserne kommer altid først, og det er følelserne der bestemmer.

Her kommer noget, der måske kommer bag på de fleste: Vi ER ikke vores følelser. Vi ER heller ikke vores tanker eller vores krop. Det er alt sammen noget, vi har fået til låns. Følelser er et værktøj – eller en frakke, som vi kan tage af eller på. Hvis man er i god kontakt med sig selv, sin krop og sine følelser, så kan man mærke, eksempelvis når bægeret er ved at være fyldt, og der ikke er plads til mere. Når rummeligheden er ved at være udtømt, er det vigtigt at kunne sige fra.

→" >Hvorfor bliver vi egentlig trætte en gang imellem? Både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt? Læs mere...

Dårlig kontakt med partneren

Forsvar i parforholdetHvorfor går det nogen gange galt i parforholdet?

Hvad kan det være, at nogle par efter et stykke tid mister den tætte kontakt med hinanden, selv om det startede så godt og dejligt?

Her er en psykologisk og lidt teknisk forklaring på fem typer adfærd, der kan få det til at gå galt mellem mennesker, som er tæt på hinanden. Dette gælder alle steder, men især i parforholdet.

Det er lidt nørded og temmelig langhåret, men jeg har valgt at skrive om det alligevel, fordi nogle er interesserede i den mere naturvidenskabelige baggrund for problemerne.


Introjektion

Introjektion betyder ukritisk at sluge en mening eller holdning fra andre, som om at den er den eneste sandhed. En introjektion bliver ikke ordentligt undersøgt, optaget eller fordøjet. Man gør hvad andre mennesker forventer at man gør, og lever automatisk og ureflekteret op til deres forventninger.

Deflektion

Deflektion betyder at bøje af uden at forsvare sig eller konfrontere andre. Man ignorerer eller vender sig væk fra andre mennesker for at beskytte sig selv. Det kan gøres med malplaceret humor, endeløs snak eller ved altid at fokusere på andres behov. Man gør hvad man kan for at undgå at skulle forholde sig til nogen eller noget. Det udmønter sig ofte i protester, negativitet og sabotage – og man er selv den sidste, der er klar over, at det sker.
Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic