Forsat fra forrige side….
Forskel på JA og NEJ
Læg mærke til forskellen:
A: “Vil du med på museum?”
B: “Nej, men måske til vinter.”
B: “Ja, men først til vinter.”
4:39 minutter
Brugen af ordet MEN
Læg mærke til forskellen:
“Det var en dejlig sommer, men det regnede.”
“Det regnede, men det var en dejlig sommer.”
Det er bestemt ikke ligegyldigt med rækkefølgen…
Hvor kommer negativiteten fra?
Der er også en (mere eller mindre god) grund til negativitet.
Den har en funktion, og vi skal helt tilbage til urtiden og vores krybdyr-hjerne for at finde forklaringen.
Forestil dig for cirka 70.000 år siden, hvor mandens job var at bringe mad hjem og beskytte familien, og kvindens var at passe afkommet (i tiden mellem Homo Sapiens oprindelse og Agerbrugsrevolutionen).
To familier går inde i en mørk skov, og pludselig kommer de frem til en lysning, hvor solen skinner og det er dejligt varmt.
– I den ene familie siger kvinden glad: “Ih, hvor er her dog skønt. Jeg sætter mig lige hen og nyder den dejlige sol.”
– I den anden familie ser kvinden mistroisk op mod himlen og siger: “Kan vi mon blive angrebet fra luften af et flyvende rovdyr, og hvad mon der ligger bag den sten? Er der sikkert at være her?”
I hvilken familie ville overlevelseschancen mon være størst?
Mændene i de to familier gik på jagt. Men de var ikke altid lige heldige. De fleste gange slap dyret væk. Kun en gang imellem blev der nedlagt et bytte.
– I den ene familie siger manden mismodigt: ”De fleste gange lykkes det mig ikke. Jeg er ikke nogen stor jæger. Jeg duer ikke til det her.”
– I den anden familie siger manden med begejstret stemme: ”Så du hvordan jeg nedlagde byttet? Det var fantastisk godt. Jeg er en stor og dygtig jæger!”
I hvilken familie er sandsynligheden størst for at de går mætte til ro om aftenen?
Så naturen udstyrede manden med et positiv (og optimistisk) holdning, og kvinden med en negativ (og skeptisk).
Når vi føler os pressede, overtager vores krybdyrhjerne allerbagerst i hjernen vores beslutninger og adfærd, og vi reagerer automatisk – også selv om det ikke er særligt fornuftigt eller rationelt i den tid, vi lever i nu.
Negativiteten er et af vores overlevelsesværktøjer – men ligesom andre psykologiske værktøjer og handlemønstre kan det være temmelig uhensigtsmæssigt i visse situationer.
Noget, som ikke virker godt, skal aflæres, og der skal læres noget andet, der kan give os det, vi egentlig gerne vil have.
Vi skal modnes gennem læring, så vi ikke opfører os som børn eller hule-mennesker over for vores partner.
Læs også en ph.d.-afhandling af Mette Bisgaard på www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/far-foeler-sig-bagud-paa-point-mette-forsker-i-foraeldres-adfaerd-i, hvor hun beskriver forskellen mellem mænd og kvinder. Cirka midt i artiklen står der:
“Ved mødet [i Familieretshuset] fremhæver fædrene ofte de positive historier ved samværet, fordi de gerne vil øge samværet, mens mødrene oftere peger på ting, som fungerer mindre godt under samværet.
Det skyldes, at mødrene gerne vil beholde den nuværende samværsordning eller øge den til deres egen fordel, fortæller forskeren.”
Det er den grundlæggende forskel mellem mænd og kvinder, der bliver fremhævet, når situationer spidser til.
Smertepåførelse
Et andet vigtigt aspekt af negativiteten er, at hvis man føler en stor smerte, og man har på fornemmelsen, at partneren ikke kan mærke denne smerte, så vil man (ubevidst og barnligt) påføre en smerte – “for så MÅ han/hun da kunne MÆRKE, hvor ondt det gør på mig…..”
Dels tror man, at den anden bedre forstår ens egen smerte, og dels letter en smertepåførelse på andre ens egen smerte-oplevelse.
Men det er selvsagt en uhensigtsmæssig adfærd, som hører hjemme i børnehaven, og ikke i et modent parforhold!
Den negatives logik
En negativ person kan finde på at sige:
- “Høflighed er spild af tid.”
- “Taknemmelighed er noget opreklameret l…”
- “At sige undskyld er udtryk for svaghed.”
- “Empati er unødvendigt. Man skal bare gøre, hvad der skal gøres.”
- ”Jeg har lov til at være morgensur, for sådan er jeg bare.”
- …og lignende
Søfolk
Jeg startede min erhvervskarriere til søs, hvor jeg først var styrmandselev, inden jeg blev styrmand og efter 12 år til søs endte som kaptajn.
Jeg husker tydeligt en situation fra mit første skib, hvor en af matroserne altid brokkede sig over alting.
Blandt andet at han tjente for få penge.
En dag var situationen under et havneanløb sådan, at han i stedet for almindelig løn for en nattevagt tjente overtid for nøjagtigt det samme arbejde.
Det vil sige at han i en uge pludselig tjente styrtende med penge uden at gøre noget som helst anderledes.
Jeg spurgte ham, om han ikke var glad nu, hvortil han svarede, at det var han bestemt ikke, for nu skulle han jo betale en masse i skat.
Skatteprocenten var den samme (sømandsskat dengang), men det var beløbet, han fokuserede på.
Ikke de ekstra penge, han havde til sig selv.
En anden matros brokkede sig over, at rederiet byggede sine skibe i udlandet i stedet for på danske værfter.
Men den dag jeg fandt ud af, at han lige havde købt sig et stereoanlæg af japansk fabrikat, holdt han op med at brokke sig. Jeg spurgte ham nemlig om, hvorfor han ikke havde købt et B&O-anlæg.
Bevidsthed
En af mine mandlige klienter fortalte, at hans kæreste havde læst den samme bog om personlig udvikling som han selv.
Hun kunne huske alle de områder, hvor hun var uenig med forfatteren, og synes at det var en forfærdelig bog.
Han kunne derimod kun huske alle de områder, hvor han havde været enig, og synes at det var en rigtig god bog.
Da hun læste op af et afsnit, hun var uenig i, kunne han slet ikke huske at have læst det.
Det var helt forbigået hans opmærksomhed.
Han havde kun fokuseret på det, han kunne bruge.
De spejlede hver især, hvad de selv indeholdt, og hvor deres bevidsthed var.
Hun var grundlæggende negativ i sit livssyn, og han var positiv.
Den meget negative person kan være vrissen, kritisk, bebrejdende, fejlfinder – og kan være voldelig.
Den meget positive kan være medløber, naiv, lalleglad og ja-ja-ja-siger.
Begge dele er yderpunkter og lige slemt.
Surhed og vold
At være sur og vrangvillig over for sin partner er lige så slemt og skadeligt som vold.
Men psykisk og følelsesmæssig surhed efterlader ingen synlige fysiske blå mærker på kroppen.
Der kommer “kun” smertefulde ar på følelses-legemet og sjælen.
Resultatet med den psykiske vold er i sidste ende det samme som med den fysiske vold.
De to ting hænger sammen.
Den sure partner tirrer den voldelige partner.
Og den voldelige partner gør den anden sur og indelukket.
De “danser en dans” med hinanden, eller “leger en leg” om man vil.
I vores samfund er vi først nu så småt begyndt at få øjnene op for, at psykisk og følelsesmæssig vold er lige som slemt som fysisk vold.
Det svarer til, at hvis man forurener med olie, kan det tydeligt ses, men hvis man forurener med stråling, er det “usynligt”.
Det er kun konsekvenserne, der er tydelige, men forureneren vil gerne bortforklare og ansvarsfralægge sig.
For at fortsætte læsningen, klik venligst på linket til næste side herunder.