Spring til indhold

Negativ og ødelæggende

Forsat fra forrige side….

Salg

Jeg arbejdede engang som sælger.
Dér opdagede jeg, at i mit firma havde nogle af mine kollegaer en helt anden strategi end mig.
Hvis kunden spurgte om prisen, sagde sælgeren at det var billigt, og kostede for eksempel 1.000 kroner.
Når så kunden hev en 1000-krone-seddel frem, sagde sælgeren, at det kostede 1.100 kroner.
Kunden spurgte forbavset hvorfor, hvortil sælgeren svarede, at der jo selvfølgelig også kom transport oveni.

Når folk spurgte mig om hvad produktet kostede, sagde jeg med det samme, at det var et dyrt produkt, og at det kostede 1.100 kroner (selv om der stod 1.000 kroner på prisskiltet).

Mine kollegaer havde en masse en-gangs-købere, som desværre var skuffede og utilfredse, hvilket betød, at de ikke anbefalede produktet til andre.

Jeg selv havde færre kunder, men de kom tilbage og købte mere igen og igen, fordi de fra starten af havde fået en god følelser.
Jeg overdrev ulemperne og underdrev fordelene. Jeg havde masser af succes som sælger – og mine kollegaer kunne ikke forstå det.

Da jeg i sin tid læste til Merkonom, lærte jeg “Forsigtighedsprincippet“, der går ud på at overdrive budgettets udgifter og underdrive indtægterne.
På den måde er der god sandsynlighed for at man skaber sig en god og sund forretning.


Den negative spiral

Er du kommet ind i en negativ spiral med et brokkehoved af en partner, skal du først og fremmest sætte dig selv på plads.
Dernæst skal du sætte din partner på plads.

Hvis du spørger din partner om noget, og får et næsvist svar, så skal det påpeges stille og roligt lige med det samme.
Lad være med at rumme, og rumme, og rumme, og rumme, og rumme partneren for så til sidst at koge over og eksplodere i raseri.

Hvis du er i ubalance, vil din partner altid kunne finde “revner” og “sprækker” i dig, som han/hun kan stikke sin “kniv” ind i.

Grunden til, at dine fejl og mangler bliver eksponeret, er imidlertid med stor sandsynlighed, fordi din partner er utryg – fordi du ikke er i balance eller har en uhensigtsmæssig holdning og adfærd. Det bider sig selv i halen.

Så hvad gør du, hvis din partner bliver ved med at være negativ og umulig?

To do and not to do

min mand er sur og negativMåske har du lyst til at sige til din negative partner:

“Hallooo, er der hul igennem? Leger du Rain Man igen?”
Eller: “Er det smitsomt?” (Din negative partner kigger uforstående på dig). Du fortsætter: “For dén negativitet er da sygelig, så jeg håber bestemt ikke, at det er smitsomt.”
Eller: ”Luk r…. og ring til din terapeut!”

Lad være! Gør det ikke!

Løsningsforslag

I stedet kan du for eksempel sige:

“Kom her, skat, og sæt dig ned sammen med mig.
Har du haft en hård dag?
Hvordan er det gået?
Hvad er det, du mener er hårdest?
Og hvad skete der så?
Gjorde han det?
Sagde hun virkelig det?
Og hvad gjorde du så?
Det kan jeg godt forstå.
Det er der ikke noget at sige til.”

Eller træk dig tilbage, for at forhindre at situationen eskalerer.

Måske skal du ikke sige noget til din partner.
Hvis din partners kærlighedssprog er andet end ORD, skal du gøre noget andet. Læs mere om kærlighedssprogene på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/kaerlighedssprog

Video med “Det Hårde Stopsignal“:

8:24 minutter

Læs mere om dette chrash-stopsignalwww.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/stopsignal under afsnittet “Ragnarok”.

Et af de blidere kommunikationsværktøjer, jeg underviser i, er “Surfing, hvilket betyder at lytte nærværende efter nøgleord (de vigtige ord), og gentage disse.
Du må endelig ikke begynde at argumentere eller modsige.
Når din partner hører de vigtige ord, føler vedkommende sig hørt, og falder hurtigere ned på jorden igen.

Det allerbedste vil imidlertid være, hvis I i forvejen, når I har det godt sammen, aftaler, hvad I hver især skal gøre for partneren, når vedkommende er ophidset og vred.
Det værktøj har jeg valgt at kalde “Det Hvide Flag“.
Det vil fjerne alle gætterierne (for oftest gætter vi jo forkert…..).
På den måde giver vi vores partner udelukkende dét, vedkommende ønsker sig – i stedet for at vi giver vores partner dét, vi selv helst vil have.

Du kan endvidere bruge “Hulen/Elastikken, hvor du inden du trækker dig tilbage skal sige “Jeg elsker dig” samt hvor længe du har tænkt dig at være væk.
Det vil gøre din partner tryg at vide.

I samme artikel har jeg også beskrevet “Ønskebrønden“, som giver dig mulighed for at udtrykke dig helt frit over for din partner, uden at nogen af jer kommer til skade.
Du vil med “Ønskebrønden” få luft for dine frustrerede følelser på en selvansvarlig måde, og du vil samtidig modtage fra din partner, hvad du har brug for (uden at din partner skal gætte – og gætte forkert).

Hvis intet af ovenstående hjælper, må du bruge “Det Hårde Stopsignal“, som deler sig i tre dele.
Ligesom de foregående kommunikationsværktøjer skal også dette naturligvis øves i forvejen, så I begge er klar over, hvad der foregår, og at det bliver håndteret på den bedste og mest trygge måde.
Først siger du: “Jeg vil gerne have, at du stopper nu!“.
Hvis partneren bare kører videre hen over dig, siger du: “Hvis du ikke stopper nu, går jeg!“.
Hvis det heller ikke hjælper noget, siger du: “Nu går jeg!” – og så GÅR du. Ingen tomme trusler.
Det vil måske være en god idé, at du i forvejen har forberedt dig med altid at have en taske stående med tandbørste, nattøj og kontanter, så du kan komme ud af døren i en fart.
Og du skal helt væk, så man ikke kan få fat på dig.

Men det vigtigste og mest effektive kommunikationsværktøj er formentlig “Den Anerkendende Selvansvarlige Dialog“, som også (i hvert fald i begyndelsen) er det mest komplicerede at bruge.
Dialogen” er rygraden i den par-coaching, jeg laver med folk, der ønsker et bedre og lykkeligere parforhold.

Det kræver alt sammen en masse forudgående viden, øvelse og færdigheder.
Hvis det havde været nemt for jer at gøre, havde I jo nok gjort det for længst….

For at fortsætte læsningen, klik venligst på linket til næste side herunder.

Sider: 1 2 3 4 5 6 7