Psykologiske forsvarsmekanismer
Negativitet er en af de psykologiske forsvarsmekanismer, som hører under devaluering:
| Adfærd: | Beskrivelse: |
| Fortrængning | Fortrængning er den mest almindelige forsvarsmekanisme. Man ignorerer ubehagelige kendsgerninger som bortfiltreres, fordi de strider mod ens selvopfattelse, fordomme og forudfattede opfattelser af andre og af verden. Den ubehagelig oplevelse flyttes fra bevidstheden over i det ubevidste. |
| Benægtelse | Benægtelse er en form for fortrængning. Fx at medarbejderen benægter en fyring eller sit barns død. Herunder hører også bagatellisering og romantisering. |
| Projektion | Projektion er når man tillægger andre de tanker, følelser og motiver, som man selv indeholder. ”Tyv tror at hver mand stjæler”. Hjernen vil helt automatisk sortere i den kæmpestore inputs-mængde, den hvert eneste sekund modtager, og fremhæve det, den mener er vigtigt, nemlig det kendte. |
| Devaluering | Devaluering, hvor man tilskriver andre (eller sig selv) negative eller ringere egenskaber. Dette gøres for at straffe en person eller forhindre en truende indflydelse. Når man devaluerer sig selv, er det en selvdestruktiv handling, der typisk skal få andre til at sige det modsatte. Negativitet hører under devaluering. |
| Aggression | Aggression er når man med sin attitude truer andre til at gøre eller være noget bestemt. |
| Mobning | Mobning sker både blandt børn og voksne. Når vi ikke kan konfrontere de virkelige kilder til vores frustration, smerte og misundelse, er vi tilbøjelige til at lade det gå ud over en svagere, og dermed mindre truende, person. Mobning kommer typisk af et lavt selvværd. |
| Afvisning | Afvisning. Man afviser andre, for ikke selv at mærke smerten og skuffelsen. En afvisning kan også være en skjult hævn for tidligere afvisninger, der intet har med den nuværende afviste at gøre. |
| Generalisering | Generalisering. At alt og alle bliver skåret over én kam. |
| Rationalisering | Rationalisering er defineret som “at skabe falske men plausible undskyldninger for at retfærdiggøre en uacceptabel adfærd.” Forklaringer er ikke usande, men der er bare flere ting med i det end man fortæller om. |
| Intellektualisering | Intellektualisering er en afart af rationalisering og en form for bortforklaring. Man kommer med lange ”kloge” begrundelser for sine valg og handlinger i stedet for at stå ved sine følelsesmæssige grunde. |
| Reaktionsdannelse | Reaktionsdannelse er når vi opfører os helt i modstrid med, hvordan vi virkelig føler. Fx når man skriger ”Jeg hader dig”, og man i virkeligheden føler at man savner vedkommende og holder af. |
| Identifikation | Identifikation er at styrke sit selvværd ved at danne en imaginær eller reel alliance med en bestemt person eller gruppe. Dette ses især i usikre mennesker. Det kan være religion, politik, et sportshold, et broderskab eller en social klike. |
| Projektiv identifikation | Projektiv identifikation er når man fremlægger sine egne problemer for andre, så de kan løse dem for en selv på en måde, man selv ønsker det, i stedet for at finde ud af hvordan man har det med den ubehagelige situation. Denne funktion flytter problemerne over i andre mennesker, så man selv har lettere ved at være i situationen. “Hun fik mig til at gøre det!” er den projektiv identifikations kampråb. |
| Splitting | Splitting er når man med devaluering, idealisering og projektiv identifikation inddrager andre mennesker i sine egne problemer på en måde, der læsser problemerne over på de andre, så de får det dårligt. |
| Regression | Regression er at vende tilbage til umodne adfærdsmønstre. Fx en teenager, der smider sig på gulvet og skriger og græder, fordi han/hun ikke kan få lov til noget bestemt. Teenageren kan også vende tilbage til spædbarnsadfærd for at få sympati fra hans eller hendes forældre. |
| Idealisering | Idealisering er når man tilskriver andre eller sig selv overdrevne positive træk. At være positivt er godt, men kun hvis de tilskrevne egenskaber til sig selv og andre er reelle, og funderet i en solid opfattelse af, hvad der er sandt og hvad der ikke er. |
| Fantaseren | Fantaseren. Alle fantaserer nu og da og det er sundt og godt. Men hvis fantasien bliver et centralt element i konflikter, er det et usundt forsvar. Narcissister forestiller sig selv meget bedre, end deres resultater og evner viser. Den slags fantasi kan forsinke personlig vækst og udvikling, fordi det kan erstatter reel håndtering af livet. |
Se nøgleordene herover for at få forklaringen på nogle af de psykologiske forsvarsmekanismer,
og læs mere om dem på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi
Forventninger – en rigtig dræber i ethvert parforhold:
”Jeg er sikker på, at jeg véd, hvad du vil have, og derfor giver jeg dig det!
Samtidig forventer jeg, at du véd, hvad jeg vil have, og at du giver mig det!”
Eller sagt på en anden måde:
– Du tror, at du véd, hvad han gerne vil have.
Og dermed forventer du, at han naturligvis også véd, hvad du gerne vil have!
Det er når man har kendt hinanden i mange år, at man risikerer at falde i den fælde.
Der er forventninger, der oftest bliver vendt til skuffede forventninger – og så tror den første (fejlagtigt), at det er den andens skyld, at vedkommende har det skidt og er ked af det og vred.
Og den anden aner måske ikke sine levende råd, men har en hysterisk uudholdelig ægtefæl(d)e.
Faktisk er det ENESTE, man kan og bør forvente af sin partner, at vedkommende er ærlig – på en ordentlig måde.
Alle andre forventninger vil skabe problemer.
Men hvis I begge to er øverst i Prioriteringstrekanten, og ærligt fortæller om hvad I selv gerne vil have og være med til, har I et solidt grundlag for et godt og kærligt parforhold.
11:00 minutter
Løsrivelse
Hvorfor ødelægger børn deres eget legetøj, siger nej, er negative og obstruerer?
Det er en naturlig løsrivelsesproces, der starter omkring to-års-alderen og kan være relativt kort eller lang.
Nogle børn får aldrig gjort deres løsrivelse fra forældrene færdig, men fører den i stedet over på deres (skiftende) partner(e).
Negativ magt
Der er en stor magt i at skælde ud og være sur og negativ.
Man kan kontrollere situationer og mennesker omkring sig.
Men den anden kan kun lade sig skælde ud, hvis personen slipper ansvaret og lader det ske.
For begges vedkommende har de lært det, de hver især gør, nemlig henholdsvis at skælde ud og at bøje nakken/rette ind.
Forestil dig, at I kommer gående hen ad fortovet ved siden af hinanden.
Der kommer en modgående på samme fortov, og din partner siger til dig: ”Gå ind til siden”.
Så siger du måske ”Hvorfor siger du det?” eller ”Det kan jeg da godt selv finde ud af”.
– ”Jamen, jeg vil bare hjælpe dig” svarer din partner.
Det er imidlertid ikke hjælp, men en fejlprogrammering.
Det er en negativ ladet kontrolmekanisme, som er både skadelig og ødelæggende for et godt parforhold.
Ingen bryder sig om hele tiden at blive rettet på, med mindre man selv har en alvorlig brist, hvor man har det bedst med at blive kritiseret.
Det hjælper IKKE at rase ud. Rent faktisk viser det sig, at det bare giver lyst til at rase endnu mere.
Konstant negativitet er lige så behandlingskrævende som en alvorlig helbredsmæssig udfordring.
Behandlingen består i holdningsændring og delvis ændring af miljøet for begge parter.
I behøver ikke at blive skilt, men der skal ske markante forandringer, for at I kan få et godt samliv og parforhold.
Når man er negativ, er alting negativt:
Den positive: “Lad være med at rette på mig!”
Den negative: “DU skal ikke kommandere med MIG.”
Den positive: “Jeg har det dårligt med at blive rettet på.”
Den negative: “Jeg gider ikke høre om dig og alle dine følelser.”
Den positive: “Jeg ønsker ikke at blive rettet på.”
Den negative: “Du er egoistisk og tænker kun på dig selv”
Den positive: “Vil du holde op med at rette på mig?”
Den negative: “Nu dutter du mig.”
Den positive: “Vil du være sød ikke at rette på mig?”
Den negative: “Al det blød-sødenhed-pis giver mig kvalme”
Den positive: “Hvad er det, der får dig til at rette på mig?”
Den negative: “Du skal ikke terapeutisere mig.”
Se også filmen “Adams æbler”.
Den negative person kan vende alting til noget negativt,
mens den positive kan vende alting til noget positivt.
1:57 minutter
www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/adams-aebler
Så når du lever sammen med en negativ person, kan alt, hvad du siger og gør, blive vendt imod dig.
Det er ligesom en spiseforstyrret: Hvis du vil rose vedkommende og siger: “Hvor ser du godt ud i dag”, vil den spiseforstyrrede svare: ”Så jeg da forfærdelig ud i går?”
En spiseforstyrret forsøger at styre kaos med kontrol.
Din negative partner er lige så syg og gør nøjagtigt det samme.
Begge har en psykisk forstyrrelse, som er resultatet af enten et traume eller en oplevet negativ langtidspåvirkning.
Og den påvirkning kan du med din adfærd og holdning have været med til at forstærke…..
Du skal tage ansvar for, hvad du oplever, men det kommer jeg ind på lidt senere.
Mange mænd har med god grund ikke spor lyst til at gå i parterapi med deres kone/kæreste!
Læs her om grunden, idet den maskuline og den feminine metode er to vidt forskellige retninger i par-terapi og par-coaching.
Klik også her for at læse mere om mine systematiske arbejdsmetoder med en 5-punkts plan for et eventuelt samarbejde om at forbedre jeres parforhold.
Forskellige reaktioner på parterapeutens ægteskabelige status:
En negativ klient siger til den fraskilte eller gifte parterapeut:
– “Du er skilt, så derfor er du utroværdig som parterapeut!”
– “Du er lykkeligt gift, så du har aldrig prøvet livets hårde realiteter.”
En positiv og ressourcestærk klient siger til sin fraskilte eller gifte parterapeut:
– “Du er skilt, så du må have masser af erfaring med parforhold i forskellige afskygninger. Du må kende smerten, og dermed kunne sætte dig ind i min situation.”
– “Du er lykkeligt gift, så du må da vide noget om parforhold, og hvad der kan få det til at holde.”
Så terapeutens personlige forhold har intet med vedkommendes faglige dygtighed, parterapien eller udbyttet at gøre. Både den fraskilte og den gifte parterapeut kan være hamrende dygtig eller inkompetent og uduelig. Det er noget helt andet end de personlige forhold, der er vigtige.
Forskellige resultater af første session hos parterapeuten
En negativ klient føler:
– “Lige efter terapi-sessionen havde vi et kæmpe skænderi. Så parterapien virker jo ikke!”
– “Vi har slet ikke skændtes, så vi behøver ikke noget parterapi.”
En positiv og ressourcestærk klient føler:
– “Lige efter den første sessionen havde vi et kæmpe skænderi. Så vi har enormt stort behov for parterapi.”
– “Vi har slet ikke skændtes, og det vil vi gerne blive ved med. Derfor fortsætter vi med forløbet og får lært det, der skal læres.”
Så hvordan I reagerer efter en terapi har intet med terapeutens faglige dygtighed, parterapien eller udbyttet at gøre.
Det er noget helt andet, der er vigtigt, nemlig jeres egen indstilling.
Autentisk eller uautentisk
Den autentiske stemme: ”Skete der det, jeg ønskede skulle ske? Nej. Det betyder, at mit mål eller mine strategier og metoder var forkerte. Jeg har stadig noget at lære.”
Den uautentiske stemme: ”Skete der det, jeg ønskede skulle ske? Nej. Og derfor er verden uretfærdig. Min partner er for dum. Han/hun fatter ikke, hvad jeg mener. Hun/han er kold og kynisk eller hysterisk og modbydelig. Det er de andres skyld. De er forkerte.”
Børn – surhed og kræsenhed
Det er ikke naturligt for børn at være morgensure.
Det er noget, de har lært (af de voksne).
Hvis du har et barn, der er morgensur, må du først kigge på din egen (og din partners) holdning om morgenen.
Dernæst kan du belønne dit barn for at være positiv om morgenen – bare du ikke forkæler eller ”køber” det.
Hvis enten din partner eller dit barn er nej-siger, kan du foreslå, at nej-hatten bliver hængt på knagen i entreen, inden vedkommende kommer ind i huset.
Kræsenhed er heller ikke noget, der er naturligt for det lille barn, medmindre noget er giftigt, eller barnet er mæt.
Kræsenhed i forbindelse med gode sunde madvarer er noget, barnet har lært af sine forældre, som selv har lært det, og som måske har svært ved at tage livet ind og nyde det.
Denne holdning kan udmønte sig i deres børns kræsenhed og en negativ holdning.
Vores børn er spejlbilleder af os voksne.
Skilsmisse med børn og en ressource-svag eks’
Hvad gør du, hvis I er skilt og din eks-partner er negativ, psykisk syg, alkoholiker eller misbruger – og I har børn sammen?
Det absolut eneste, du kan gøre, er at arbejde med dig selv og dine egne overbevisninger, det vil sige styrke dig selv, så du bliver en god støtte for dit barn.
Husk, at der bare skal en enkelt ressourceperson til i et barns liv, for at dette barn vil kunne klare sig.
Du er den person!
Medmindre din eks fysisk slår jeres barn, er myndighederne meget tilbageholdende med at give dig forældremyndigheden.
Psykisk og følelsesmæssig terror er meget diffust og svært at bevise.
Hvis din eks er negativ eller lignende psykisk syg, kan du kun gøre dit bedste og håbe på, at jeres barn står igennem udfordringerne uden alt for store mén.
En positiv og konstruktiv nyhed er, at et barn med så store udfordringer som en negativ forælder på mange måder kan stå stærkere i sit liv, end børn, der ikke har oplevet væsentlige udfordringer.
Hvad gør du rent praktisk med en negativ og destruktiv eks-partner?
Du skal glide af.
Undgå at tage kampen.
Vær klog.
Men sæt sunde naturlige grænser.
Giv efter – giv efter – giv efter – sæt grænser – giv efter – giv efter – giv efter – sæt grænser – osv
Søg kvalificeret rådgivning og coaching.
Lad være med at stå alene med det.
Få andre til at læse dine mails og SMS’er, inden du sender dem.
Optag alle jeres samtaler på bånd og mobiltelefon.
Husk hele tiden på, at det var dig selv, der oprindeligt valgte denne partner.
Der er noget, du skal lære af situationen.
Lad være med at tørre det hele af på din partner.
Dit barn har fået en ekstra udfordring i sit liv, og det er sådan, det er.
Det er der ikke noget at gøre ved, og det vil være svært at ændre på.
Ikke umuligt, men svært.
Få det bedste ud af situationen – for barnets skyld.
Og arbejd med dine egne holdninger og overbevisninger.
Forhistoriens betydning
Højlydte og voldsomme meningsudvekslinger mellem to mennesker i et forhold er godt, og de kan være forløsende og opklarende.
Alt, hvad der i hverdagen lå under bagatelgrænsen, kommer frem i lyset, og det er godt.
Men en følelsesmæssig og verbal skraldespand hører ikke hjemme i et parforhold.
Du må ikke blive ved med at finde dig i alt muligt snavs.
Det skal stoppes.
En pessimist og negativ person ser udfordringer i enhver mulighed.
En optimist og positiv person ser muligheder i enhver udfordring.
Sir Winston Churchill
– Optimist lyder som noget, der går opad.
– Pessimist lyder som noget pis…..
Hvis din partner ikke har fået løbet hornene af sig som teenager, fordi hans eller hendes forældre ikke var i stand til at håndtere adskillelsesprocessen fra barnet, kan din partner sidde fast i gamle mønstre.
Imidlertid er det hverken rimeligt eller sundt, at du er skydeskive for dette, for det har med stor sandsynlighed kun lidt med dig at gøre – bortset fra at det jo var dig, der valgte denne partner.
Der er åbenbart et-eller-andet, du har brug for at lære om dig selv, og det har din “umulige” partner velvilligt valgt at stille op til.
Når du har lært lektien, holder udfordringerne op.
Lad være med nogensinde at påtage dig forældrerollen over for din partner.
Det er en svær balancegang, fordi du ER den af jer med overblikket og ressourcerne.
Du GØR jo noget (blandt andet læser denne artikel).
Løsningen på jeres udfordringer er, at du skal blive ved med at udvikle dig personligt, sætte flere sunde grænser over for din partner, have rimelige ønsker, bevidstgøre adfærden på en respektfuld og kærlig måde, give dig selv plads til at også du kan begå fejl – og samtidig ikke finde dig i hvad som helst.
Hold dig på toppen af prioriteringstrekanten. (Øverst er du selv, hvilket betyder at du mærker efter, hvad du vil have, og siger det højt. Nummer to er din partner. Nummer tre er partner og job. Nummer fire er alt muligt andet og alle mulige andre)
Se video om prioriteringstrekanten herunder
8:37 minutter
For at fortsætte læsningen, klik venligst på linket til næste side herunder.