fbq('track', 'ViewContent');

strategier

Mænd og kvinder er forskellige

Der er stor forskel på kvinder og mænd. MEGET stor forskel.

Ofte får vi problemer i parforholdet, fordi vi TROR, at vi er mere ens, end vi reelt er. I forelskelsesfasen indledningsvis føler vi os meget ens, men når endorfinerne ikke ruller mere, vil misforståelserne opstå, hvis vi bliver ved med at tro, at vi har de samme opfattelser og holdninger.

Skuespillere

Et billedligt eksempel på forskellen mellem kvinder og mænd er skuespillere. Da jeg første gang skulle bruge nogle folk til mine instruktionsvideoer om parforhold, gik det op for mig, at det ikke skulle være skuespillere fra et teater. På scenen skal man bruge store armbevægelser og kraftig mimik – og tale højt – for at blive hørt og forstået selv på bageste række. For filmskuespillere er det helt anderledes. Med et kamera helt oppe i ansigtet, er det de bittesmå forandringer i ansigtstrækkene og den lave stemme, der gør hele forskellen. Sådan noget skal man bare vide. Ellers går det galt.

værdier i parforhold

På samme måde kan jeg heller ikke skrive direkte af fra min video om denne artikel, for hvis jeg gjorde, ville det virke rodet, usammenhængende og uprofessionelt.
Hvis jeg på den anden side læste dette manuskript op foran kameraet, ville det virke kunstigt – og uprofessionelt.

Når man i et parforhold vil det bedste for hinanden og sig selv – og forsøger at lave partneren om, skaber det frustrationer og vrede. Ingen bryder sig om mod sin vilje at blive lavet om.

Det værste

Noget af det værste, man kan sige til sin partner, er:

  • ”Det må du da kunne regne ud!”
  • ”Du kan da nok forstå at…”
  • “Hvorfor fatter du ikke at…”

Læs mere...

Selvstændig og parforhold

Hvorfor kan det være så svært at få parforholdet til at fungere, når man er selvstændig erhvervsdrivende?

  • Hvordan kan man afbalancere sit arbejdsliv med sit privatliv?
  • Hvorfor er det ofte så svært at få tid nok til begge dele?
  • Er der en formel for at få det hele til at hænge sammen? Både så det er en fordel for forretningen/jobbet og for parforholdet/familien!

Hvis man brænder for dét, man arbejder med og lever af, kan det nogle gange være svært at få det til at gå op i en højere enhed med parforhold, børn, venner, fritidsinteresser og så videre. Den selvstændige virksomhed/karrieren er ens ”barn” og man er utroligt fokuseret på, at det skal lykkes.
Eller måske kæmper man for sin overlevelse…

Erfaringsmæssigt kan man med stor succes bruge kommunikations-færdighederne fra parforholdet i forretningslivet – men den modsatte vej kan det derimod have den stik modsatte effekt. Man må aldrig behandle sin ægtefælle som en ansat. Det vil han/hun ikke finde sig i på længere sigt.

Det har fået mig til at skrive en Vejviser til Selvstændige om Parforhold. Det drejer sig om 7 helt konkrete råd til at finde balance mellem arbejdsliv og privatlivet med parforhold, børn, venner og fritidsinteresser – og hvordan du bliver i stand til at udvikle både arbejdsliv og parforhold!

Parforhold og parterapi

At køre bil

Selvstændig erhvervsdrivende og parforholdEt parforhold (og et arbejde) kan sammenlignes lidt med at køre i bil. Der skal hele tiden justeres på rattet, når man kører. Hvis du drejer for meget til højre eller venstre, risikerer du enten at havne i grøften eller køre ind i en modkørende. Men hvis du véd, hvordan du skal bruge rattet, holder bilen sig trygt og sikkert på vejen.

Færdselsregler

Læs mere...

Spørgsmål#25 – Hvad betyder det, at du er samleterapeut?

LangdistancevandringJeg er en såkaldt ”samle-terapeut”, og vil gerne her forklare, hvad det går ud på. For en del år siden lavede jeg parterapi med en anden terapeut, en kvinde, og jeg opdagede ret hurtigt, at hun primært fokuserede på de ting, der kunne overbevise klienterne om fordelen ved at blive skilt. Jeg forsøgte derimod at finde argumenterne for at de skulle forblive sammen og få parforholdet til at fungere. Jeg undrede mig dengang noget forskellen mellem os. Senere gik det op for mig, at min grundlæggende strategi er først og fremmest at få mennesker til at kunne finde ud af det sammen i parforholdet – når de nu i første omgang har valgt at være par, og der måske oven i købet også er børn involveret. Jeg mener, at det gælder om at få det bedste ud af det sammen, hvorimod andre terapeuter måske har en anden indfaldsvinkel, nemlig at man skal se at komme ud af et parforhold, der tilsyneladende ikke fungerer.

Jeg har oplevet klienter, som kom til mig, fordi vi var fortvivlede over erfaringer hos en anden parterapeut. De havde et nyfødt barn sammen, og terapeuten havde ret hurtigt rådet kvinden til at forlade manden. Da det ikke lige var det resultat, de havde håbet på med hjælpen, kom de til mig, for at få hjælp til at forsøge at reparere parforholdet.

Når jeg ser tilbage på mere end 10 års arbejde som parterapeut, og på de par, som jeg efter terapien stadig har kontakt til, så er omkring 80 % stadig sammen efter terapiforløbet hos mig, og har fået det til at lykkes. Det er en ret høj succesrate. Det kan skyldes min meget strukturerede og organiserede måde at arbejde på. Jeg bringer orden i kaos, og lærer folk nogle helt konkrete værktøjer, de efterfølgende kan bruge i hverdagen. Jeg hjælper dem med at få etableret nye vaner til erstatning for de gamle uhensigtsmæssige. De får skabt tryghed, tillid og respekt i deres parforhold.

Jeg bruger relativt enkle arbejdsmetoder, der virker, hvilket folk godt kan lide. Det er let at gå til. Det handler om at få parforholdet til at fungere, og at få nogle nye, gode vaner indarbejdet. Når man ser, at det virker, giver det ekstra energi og værdi i parforholdet, – og er det ikke det, vi alle sammen gerne vil have?


02:32 minutter https://youtu.be/6V4Vu4-chhI

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.

.

Hvorfor skal man sige undskyld?

UndskyldHvorfor i alverden skal man sige undskyld for noget, man har gjort, eller ikke gjort, hvis ens selvværd er helt i bund?
Spørgsmålet kan også vendes om til, hvad det egentlig er, man ønsker at opnå, hvis man føler, at ens selvværd ikke er højt nok.
Det vigtigste er vel at forøge eller løfte selvværdet?

Men hvad er det, de fleste mennesker bruger, hvis de har dårligt selvværd? Det er angreb, kritik, bebrejdelser, som på en eller anden psykologisk måde dulmer deres smerte.
Modangreb er den strategi, de fleste bruger. Men oftest hører jeg folk sige, at det har de ikke så meget held med.
Hvorfor fortsætte de så med at hamre løs på andre, og bebrejde dem og kritisere osv., hvis det alligevel ikke hjælper noget?

For at FÅ noget andet, end det, man har HAFT indtil nu, bliver man nok nødt til at GØRE noget andet, end det, man har GJORT hidtil!

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic