Spring til indhold

Parforhold

Nøglen til kærlighed, nærhed og et stærkere liv sammen

Et godt parforhold kommer sjældent af sig selv.

De fleste mennesker drømmer om et forhold præget af kærlighed, tillid, respekt og nærhed.
Men selv de stærkeste par oplever perioder med udfordringer, misforståelser og konflikter.
Det er en naturlig del af at være to forskellige mennesker, som forsøger at skabe et fælles liv.

Gennem mere end 30 år som parcoach har jeg hjulpet par med at styrke deres relation, genfinde kærligheden og skabe bedre kommunikation.
Min erfaring er, at de fleste problemer i et parforhold ikke skyldes mangel på kærlighed, men mangel på forståelse, kommunikation og de rette værktøjer.

Hvad er et sundt parforhold?

Et sundt parforhold handler ikke om at være enige om alting eller aldrig have konflikter.
Tværtimod.
Alle par oplever uenigheder. Forskellen ligger i, hvordan de håndterer dem.

Et stærkt parforhold bygger typisk på:
* Forståelse ved hjælp af kommunikation
* Tillid
* Tryghed
* Respekt
* Nærvær
* Ansvarlighed
* Evnen til at lytte
* Viljen til at udvikle sig sammen
* og tilgivelse

Når disse elementer er til stede, bliver det lettere at håndtere de udfordringer, som livet uundgåeligt bringer.

De mest almindelige udfordringer i parforhold

I mit arbejde møder jeg ofte par, der kæmper med:

Manglende kommunikation

Mange konflikter opstår ikke på grund af det, der bliver sagt, men på grund af det, der ikke bliver sagt.

Gentagne skænderier

De samme konflikter vender tilbage igen og igen uden at blive løst.

Følelsesmæssig afstand

Parterne lever side om side, men føler sig ikke længere forbundet.

Manglende intimitet

Nærheden og lysten er blevet mindre med tiden.

Tillidsproblemer

Tidligere oplevelser eller utroskab kan gøre det svært at føle sig tryg i relationen.

Eksempler fra min praksis

Mange af de par, jeg møder, tror i starten, at deres situation er unik.
Men ofte ser jeg de samme mønstre gå igen.
Et par kom eksempelvis til mig, fordi de skændtes næsten dagligt. Begge var overbeviste om, at den anden ikke lyttede.
Da vi arbejdede med deres kommunikation, viste det sig, at begge følte sig oversete og misforståede. Da de lærte at lytte for at forstå frem for at forsvare sig, faldt konfliktniveauet markant.

Et andet par overvejede skilsmisse efter mange års afstand og frustration. Gennem målrettet arbejde med nærvær, anerkendelse og forventningsafstemning lykkedes det dem at genopbygge relationen og skabe en ny form for nærhed.

Hvornår bør man søge hjælp?

Mange par venter alt for længe.
De håber, at problemerne forsvinder af sig selv.
Men relationer fungerer sjældent sådan.
Jo tidligere man tager fat på udfordringerne, desto lettere er de ofte at løse.
Parcoaching kan være relevant, hvis I oplever:
* Hyppige konflikter
* Manglende nærhed
* Kommunikationsproblemer
* Jalousi eller tillidsbrud
* Tanker om skilsmisse
* Uenighed om børn, økonomi eller fremtid

Et godt parforhold kan læres

Noget af det vigtigste, jeg har lært gennem mit arbejde, er dette:
Et godt parforhold handler ikke om at finde den perfekte partner.
Det handler om at lære de færdigheder, der skaber et stærkt forhold.
Kommunikation, forståelse, empati og ansvarlighed er ikke medfødte egenskaber. Det er kompetencer, som kan udvikles.

Når begge parter er villige til at arbejde med sig selv og relationen, er det ofte muligt at skabe store positive forandringer.

Dit parforhold er værd at investere i

Et velfungerende parforhold påvirker næsten alle områder af livet.
Det skaber mere trivsel, større tryghed og bedre forudsætninger for både personlig udvikling og familieliv.
Uanset om I står midt i en krise eller blot ønsker at styrke jeres relation, kan det være en af de bedste investeringer, I nogensinde foretager.
For kærlighed er ikke noget, der blot sker.
Det er noget, der skabes – hver eneste dag.

Mange tror, at det er vigtigt at være enige for at undgå krise i parforhold, men det er ikke rigtigt.

FORSTÅELSE er det vigtigste, for at man kan have et godt parforhold. At forstå partneren, og at føle sig forstået af partneren.

For at skabe forståelse og kærlighed, må man kunne KOMMUNIKERE med hinanden. Ikke blot udveksle informationer og holdninger, men at forsøge at forstå partneren – inden man forsøger selv at blive forstået.

Par-coach Mikael Hoffmann

Mikael Hoffmann

eller læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi

Herunder ser du 10 artikler om parforhold, og nedenunder dem er der links til endnu flere artikler om samme emne.

Den røde kjole

  • Anslået læsetid: 6 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvordan du undgår at komme galt af sted med din kommunikation

Uanset om det er mænd eller kvinder, kan man komme galt af sted.

– Hvis du er Mand:

Den røde kjoleForestil dig, at din kone/kæreste har taget en kjole på, som du ikke har set før.

Hun siger: ”Hvad synes du om min nye kjole? Jeg vil gerne høre din ærlige mening!

Her skal alle dine alarmklokker helst ringe højt og tydeligt.
Der er nemlig enormt stor risiko for, at du falder i vandet med et ordentligt plask.
Der er mange faldgruber i parforholdet, og hvis I ikke har lært de såkaldte ”Færdselsregler” i parforholdet, men bare kører af sted som det føles mest normalt og bedst, kan det gå grueligt galt.Read More »Den røde kjole

Hvad betyder ærlighed i parforholdet?

  • Anslået læsetid: 13 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvordan kan vi være uenige om, hvad ærlighed er for en størrelse?

Nogle aspekter af ærlighed er meget faste og målbare. Andre er mere diffuse og diskutable.

Ærlighed er i bund og grund evnen til at stå ved sig selv uden at skulle bortforklare, skjule eller undskylde.
Det er evnen til at se sig selv og sin eksistens, præcist som den er, på et hvilket som helst givet tidspunkt.

Ærlighed er ikke bare at snakke om alt, hvad der lige går igennem hovedet på en.
Det er ikke ufiltreret at krænge alle sine følelser ud over andre.
Det er vigtigt og nødvendigt at kunne skelne, mellem hvad der er ens eget stof, og hvad der ikke er.
Tanker og følelser er bio-kemi, bio-magnetisme og bio-elektricitet, der foregår INDE i en selv.
Nogle gange har disse ting absolut intet med den ydre realistiske verden at gøre.Read More »Hvad betyder ærlighed i parforholdet?

Konsekvenser i parforholdet

  • Anslået læsetid: 10 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Har det mon nogen konsekvens, at der ingen konsekvenser er?

Hvordan undgår vi problemer i parforholdet og i livet?

parforholdFørst vil jeg lige definere, hvad jeg mener med konsekvenser.
Lad mig understrege, at det ikke er det samme som straf.

Et eksempel:  Hvis du i din bil med for høj hastighed kører ind i en kurve på vejen, så kan konsekvensen være, at du kører i grøften.
Derimod kan straffen for den høje hastighed være, at du får en bøde af færdselspolitiet.Read More »Konsekvenser i parforholdet

Hjemme-karantænen påvirker os forskelligt i parforholdet

  • Anslået læsetid: 9 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Corona-udfordringen

Corona
Hvorfor er der mange parforhold, der trives med isolationen i familien, mens andre får det dårligere?

Når livet spidser til, graver vi os helt automatisk dybt ned i underbevidstheden, og op bobler det, der i dagligdagen ligger godt gemt. En masse ukendte sider af os selv bliver synlige.

For mange betyder den nye situation med Corona, begrænsninger og hjemme-karantæne en styrkelse af det gode og kærlige parforhold.

  • Intimiteten er blevet bedre
  • Samtalerne dybere
  • Humøret højere
  • Familiebåndene tættere
  • Livet er blevet lettere og dermed også evnen til at løse andre problemer i tilværelsen

Read More »Hjemme-karantænen påvirker os forskelligt i parforholdet

Hvorfor er gyserfilm uhyggelige?

  • Anslået læsetid: 5 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Mørke og utryghed

Hvorfor er gyserfilm uhyggeligeI gyserfilm er der meget mørke og dunkelhed.
Men hvis loftlyset pludselig tændes, og alting bliver tydeligt og meningsfyldt, vil det ikke være spor slemt længere.

Jeg har aldrig været særligt vild med gyserfilm.
Hverken i min barndom eller senere som voksen.
For nogle år siden inviterede jeg min kone i biografen til en rigtig romantisk filmaften.
Titlen var ”Kærlighed på film”, men jeg havde ikke forberedt mig godt nok, fordi det viste sig til min store overraskelse at være en gyserfilm.
I løbet af filmen blev jeg den ene gang efter den anden forskrækket.Read More »Hvorfor er gyserfilm uhyggelige?

Forelsket og fast forhold

  • Anslået læsetid: 5 min read

Lykken er at være lykkelig

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Der findes formentlig ikke noget bedre end at være lykkelig. Det er nok det, at vi alle stræber hen imod.

Hvad er det, der gør et parforhold lykkeligt?

De fleste opfatter et ideelt parforhold gennemløbe følgende faser:

  • Først snakker man med ”en fremmed”, som i løbet af samtalen ændrer status fra fremmed til at være en bekendt.
  • Næste trin er, at den bekendte bliver til en ven, som man kan lide.
  • Dernæst kan en af vennerne blive en kæreste, som man er blevet forelsket i.
  • Efter en periode afløses forelskelsen af kærlighed, og man beslutter at flytte sammen og/eller gifter sig, hvilket er som at lave en pagt sammen i et fast forhold.
  • Nogle vælger at få børn, som man er fælles om at opfostre og opdrage.
  • Sidste fase er at blive gamle sammen, inden man dør.

forelskelse faserSåledes drømmer nok de fleste om, at det ideelle parforhold ser ud, og sådan er det egentlig også designet fra naturens hånd.

Imidlertid går det ikke altid sådan.
Virkeligheden er oftest en helt anden, og hvorfor nu det?

Hvorfor vælger nogen mennesker masser af skiftende forhold?
Måske med sammenbragte børn?
Hvorfor varer forelskelsen ikke ved?
Hvorfor er det svært at bibeholde et fast forhold?

Disse, og mange andre spørgsmål, har de par, der vælger at opsøge en professionel behandler, fx parterapi i København eller andre dygtige parcoaches og parterapeuter.
De ønsker at forbedre deres parforhold på den letteste og hurtigste måde – i stedet for selv at skulle bruge lang tid på at “genopfinde den dybe tallerken”.
Read More »Forelsket og fast forhold

Genvind tilliden til din partner

  • Anslået læsetid: 5 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvordan genopbygger man tillid?

Tillid genopbygges gennem små, stabile handlinger over tid.
Man skal være tydelig, forudsigelig og ærlig – også når det er svært.
Tillid er ikke én stor gestus, men mange små beviser.


Hvordan genopretter man tillid i parforholdet?

Og hvordan håndterer man svigt, hvis den er brudt?

Hvis der har været svigt i parforholdet eller tillidsbrud, og din partner har begået en fejl, er det vigtigt at genopbygge tilliden, også selv om det kan være en stor udfordring, som kræver både tid og ressourcer.
Især hvis man skal genvinde tilliden efter utroskab.

Tillid er grundlaget for et sundt forhold og giver os mulighed for at modtage og give kærlighed.
Når der er tillid, er vi ikke bange for at være usikre og akavede, og vi deler vores håb og frygt med vores partner.
Er tilliden i stedet brudt, bliver vi tøvende af frygt for næste svigt eller ydmygelse.
Hvis et partnerskab er virkelig værdifuldt, og din kærlighed til din partner er dyb, kan tilliden genoprettes.
Desuden er de parforhold, der har overlevet store konflikter, ofte stærkere.Read More »Genvind tilliden til din partner

✴ Corona! ✴ Derfor lider parforholdet med hjemme-karantæne

  • Anslået læsetid: 6 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Covid-19 ✴

coronAMange er sendt hjem (i 2020) på ufrivillig orlov i hjemme-karantæne, og ingen véd med sikkerhed, hvor længe det kommer til at vare.
Det kan godt lægge et voldsomt pres på familien og parforholdet.

Når man ikke går på arbejde, men er sammen i boligen hele dagen, og børnene også er hjemme fra skole, kan tålmodigheden blive sat på en hård prøve.
Arbejdet skal formentlig passes via computeren, og børnene skal også undervises.
Samtidig oplever mange et økonomisk pres i form af fx lønnedgang eller måske truslen om fyring.Read More »✴ Corona! ✴ Derfor lider parforholdet med hjemme-karantæne

Parforholdets Rammer og “Færdselsregler”

  • Anslået læsetid: 17 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Grundlæggende aftaler og regler

Ligesom der i trafikken færdselsregler, er der også i parforholdet forskellige grundlæggende rammer, som det er en god ide at kende og overholde.

Her i landet er vi eksempelvis enige om:

  • at stoppe for rødt og køre for grønt
  • at man højst må køre 130 km/timen på motorvejene
  • at vi kører i højre side af vejen

I andre lande kører de i venstre side, fordi det er rigtigt dér.

Hvis man ikke kender og overholder færdselsreglerne, kan det gå galt.Read More »Parforholdets Rammer og “Færdselsregler”

Ansvarsfordeling i parforholdet

  • Anslået læsetid: 10 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvordan fordeler man ansvar i et parforhold – og hvad er det vigtigste at forstå?

Ansvarsfordeling handler ikke om skyld, men om modenhed.
Et parforhold kører skævt, når den ene tager ansvar og den anden kører på frihjul.
Den afgørende nøgle er selvansvarlighed, hvilket vil sige at se egne valg, reaktioner og mønstre i øjnene – i stedet for at placere ansvaret hos partneren.
Når begge tager ansvar for sig selv, forsvinder magtkampene, og relationen bliver langt mere respektfuld, ligeværdig og kærlig.


Forskellen mellem ansvarlighed og selvansvarlighed

Et parforhold, hvor den ene tager ansvar og er selvansvarlig, mens den anden ikke gør, vil efterhånden køre skævt. Den ene kommer til at trække et større og større læs, mens den anden kører på frihjul.

ansvar i parforholdetAnsvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.Read More »Ansvarsfordeling i parforholdet