Spring til indhold

Parforhold

Nøglen til kærlighed, nærhed og et stærkere liv sammen

Et godt parforhold kommer sjældent af sig selv.

De fleste mennesker drømmer om et forhold præget af kærlighed, tillid, respekt og nærhed.
Men selv de stærkeste par oplever perioder med udfordringer, misforståelser og konflikter.
Det er en naturlig del af at være to forskellige mennesker, som forsøger at skabe et fælles liv.

Gennem mere end 30 år som parcoach har jeg hjulpet par med at styrke deres relation, genfinde kærligheden og skabe bedre kommunikation.
Min erfaring er, at de fleste problemer i et parforhold ikke skyldes mangel på kærlighed, men mangel på forståelse, kommunikation og de rette værktøjer.

Hvad er et sundt parforhold?

Et sundt parforhold handler ikke om at være enige om alting eller aldrig have konflikter.
Tværtimod.
Alle par oplever uenigheder. Forskellen ligger i, hvordan de håndterer dem.

Et stærkt parforhold bygger typisk på:
* Forståelse ved hjælp af kommunikation
* Tillid
* Tryghed
* Respekt
* Nærvær
* Ansvarlighed
* Evnen til at lytte
* Viljen til at udvikle sig sammen
* og tilgivelse

Når disse elementer er til stede, bliver det lettere at håndtere de udfordringer, som livet uundgåeligt bringer.

De mest almindelige udfordringer i parforhold

I mit arbejde møder jeg ofte par, der kæmper med:

Manglende kommunikation

Mange konflikter opstår ikke på grund af det, der bliver sagt, men på grund af det, der ikke bliver sagt.

Gentagne skænderier

De samme konflikter vender tilbage igen og igen uden at blive løst.

Følelsesmæssig afstand

Parterne lever side om side, men føler sig ikke længere forbundet.

Manglende intimitet

Nærheden og lysten er blevet mindre med tiden.

Tillidsproblemer

Tidligere oplevelser eller utroskab kan gøre det svært at føle sig tryg i relationen.

Eksempler fra min praksis

Mange af de par, jeg møder, tror i starten, at deres situation er unik.
Men ofte ser jeg de samme mønstre gå igen.
Et par kom eksempelvis til mig, fordi de skændtes næsten dagligt. Begge var overbeviste om, at den anden ikke lyttede.
Da vi arbejdede med deres kommunikation, viste det sig, at begge følte sig oversete og misforståede. Da de lærte at lytte for at forstå frem for at forsvare sig, faldt konfliktniveauet markant.

Et andet par overvejede skilsmisse efter mange års afstand og frustration. Gennem målrettet arbejde med nærvær, anerkendelse og forventningsafstemning lykkedes det dem at genopbygge relationen og skabe en ny form for nærhed.

Hvornår bør man søge hjælp?

Mange par venter alt for længe.
De håber, at problemerne forsvinder af sig selv.
Men relationer fungerer sjældent sådan.
Jo tidligere man tager fat på udfordringerne, desto lettere er de ofte at løse.
Parcoaching kan være relevant, hvis I oplever:
* Hyppige konflikter
* Manglende nærhed
* Kommunikationsproblemer
* Jalousi eller tillidsbrud
* Tanker om skilsmisse
* Uenighed om børn, økonomi eller fremtid

Et godt parforhold kan læres

Noget af det vigtigste, jeg har lært gennem mit arbejde, er dette:
Et godt parforhold handler ikke om at finde den perfekte partner.
Det handler om at lære de færdigheder, der skaber et stærkt forhold.
Kommunikation, forståelse, empati og ansvarlighed er ikke medfødte egenskaber. Det er kompetencer, som kan udvikles.

Når begge parter er villige til at arbejde med sig selv og relationen, er det ofte muligt at skabe store positive forandringer.

Dit parforhold er værd at investere i

Et velfungerende parforhold påvirker næsten alle områder af livet.
Det skaber mere trivsel, større tryghed og bedre forudsætninger for både personlig udvikling og familieliv.
Uanset om I står midt i en krise eller blot ønsker at styrke jeres relation, kan det være en af de bedste investeringer, I nogensinde foretager.
For kærlighed er ikke noget, der blot sker.
Det er noget, der skabes – hver eneste dag.

Mange tror, at det er vigtigt at være enige for at undgå krise i parforhold, men det er ikke rigtigt.

FORSTÅELSE er det vigtigste, for at man kan have et godt parforhold. At forstå partneren, og at føle sig forstået af partneren.

For at skabe forståelse og kærlighed, må man kunne KOMMUNIKERE med hinanden. Ikke blot udveksle informationer og holdninger, men at forsøge at forstå partneren – inden man forsøger selv at blive forstået.

Par-coach Mikael Hoffmann

Mikael Hoffmann

eller læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi

Herunder ser du 10 artikler om parforhold, og nedenunder dem er der links til endnu flere artikler om samme emne.

Overblikket med Parforholds-Livshjulet

  • Anslået læsetid: 3 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Struktureret arbejdsmetode

Mangler du et overblik over, hvor du og I med fordel kan sætte ind, for at få et bedre parforhold?

Jeg arbejder i min par-terapi-praksis meget med blandt andet struktur og handlingsorienterede konkrete værktøjer, der forbedrer parforholdet på en meget direkte og effektiv måde.

Livshjulet hjælper jer med at bevidstgøre, hvordan det går for jer på forskellige områder af jeres liv.Read More »Overblikket med Parforholds-Livshjulet

Lær at håndtere din partner, når han/hun er ked af det eller rasende – med “Surfing”

  • Anslået læsetid: 13 min read
Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvordan håndterer man en vred partner?

Du behøver ikke løse problemet med det samme. Start med at forstå følelsen bag ordene.
De fleste konflikter vokser, når vi reagerer automatisk. De falder til ro, når vi stopper op.
Jo roligere du er, desto lettere bliver det for din partner også at falde til ro.
Når du lærer at rumme både dine egne og din partners følelser uden straks at reagere, bliver konflikterne mindre.


Så hvad gør man, hvis ens partner er ude af sig selv?

Lær her, hvordan du kan lynhurtigt få neddroslet eller helt stoppet en konflikt!

Til dette kommunikations-værktøj i HOFFMANN SYSTEMET© har jeg ladet mig inspirere af et Sandler salgskursus, jeg deltog i for mange år siden.
Egentlig er kurset designet til at sælge produkter, men det viser sig også at være særdeles anvendeligt i parforhold, når partneren er rasende.Read More »Lær at håndtere din partner, når han/hun er ked af det eller rasende – med “Surfing”

Struktur i hverdagen

Struktur i hverdagen

  • Anslået læsetid: 20 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Hvad kan der ske uden struktur i vores hverdag?

Struktur i hverdagen er en af de mest effektive måder at skabe ro, tryghed og bedre kommunikation i parforholdet.
Når hverdagen bliver uforudsigelig, stiger konfliktniveauet — og par mister kontakten.
Dårlige vaner kan skabe mange frustrationer og skænderier.

Som parterapeut med 30+ års erfaring har jeg set, hvordan små, konkrete strukturer kan ændre relationer markant.
Mange par tror, at problemerne i parforholdet skyldes manglende kærlighed.
I virkeligheden skyldes de ofte manglende struktur i hverdagen.

Read More »Struktur i hverdagen

Hvorfor skulle man dog ændre sig selv?

  • Anslået læsetid: 2 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Hvad kunne motivationen til at ændre sig være?

Svaret er typisk: For børnenes skyld!

Kære mand!

Luk dine øjne.

Forstil dig din datter (eller at du har en datter).

Forestil dig, at hun dater en fyr præcis som dig.

Får det dig til at smile og blive glad?

Hvis ikke, så er det på høje tid, at du begynder at forandre dig.

Dét, vi ikke er tilfredse med, må vi ændre, og når vi ændrer os selv, vil mennesker omkring os ændre sig. Når vi ændrer vores opfattelser og vores vaner, ændrer vi vores omstændigheder og vores liv.Read More »Hvorfor skulle man dog ændre sig selv?

Mænd og kvinder er forskellige

  • Anslået læsetid: 5 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Der er stor forskel på kvinder og mænd. MEGET stor forskel.

værdier i parforholdOfte får vi problemer i parforholdet, fordi vi TROR, at vi er mere ens, end vi reelt er.
I forelskelsesfasen indledningsvis føler vi os meget ens, men når endorfinerne ikke ruller mere, vil misforståelserne opstå, hvis vi bliver ved med at tro, at vi har de samme opfattelser og holdninger.Read More »Mænd og kvinder er forskellige

Selvstændig og parforhold

  • Anslået læsetid: 4 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Hvorfor kan det være så svært at få parforholdet til at fungere, når man er selvstændig erhvervsdrivende?

  • Hvordan kan man afbalancere sit arbejdsliv med sit privatliv?
  • Hvorfor er det ofte så svært at få tid nok til begge dele?
  • Er der en formel for at få det hele til at hænge sammen?
    Både så det er en fordel for forretningen/jobbet og for parforholdet/familien!

Hvis man brænder for dét, man arbejder med og lever af, kan det nogle gange være svært at få det til at gå op i en højere enhed med parforhold, børn, venner, fritidsinteresser og så videre.
Den selvstændige virksomhed/karrieren er ens ”barn” og man er utroligt fokuseret på, at det skal lykkes.
Eller måske kæmper man for sin overlevelse…Read More »Selvstændig og parforhold

Tilgivelse forløser

  • Anslået læsetid: 8 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


De tre faser til at få et bedre liv efter et overgreb er:

  • Tilgiv andre
  • Tilgiv dig selv
  • Kom videre

Tilgiv andre

parterapi psykologi tilgivelse

Tilgiv mennesker i dit liv – også dem, der ikke fortryder deres handlinger eller adfærd.Read More »Tilgivelse forløser

Handlingsplan, hvis ens parforhold ikke fungerer

  • Anslået læsetid: 8 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Handlingsplan for parforholdetFor de fleste mennesker er det relativt nemt at forelske sig, men at holde kærligheden ved lige gennem mange år med sin partner kan være en helt anden sag.
Dårlige vaner i hverdagen kan nemt snige sig ind. Hvis man ikke har grundpillerne i ethvert forhold for øje, nemlig forståelse, tillid, tryghed og respekt for hinanden, kan det hurtigt gå skævt.

Først vil jeg opremse de otte mest almindelige faldgruber, eller problematiske mønstre/vaner, som ofte får sneget sig ind i parforholdet, og derefter vil jeg beskrive en plan i seks trin, der kan få forholdet til at fungere godt igen.Read More »Handlingsplan, hvis ens parforhold ikke fungerer

10 (usande) myter om parforholdet

  • Anslået læsetid: 11 min read

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring


Diskussioner i parforholdet

symbiotisk forholdMisforståelser og dårlig kommunikation er den største årsag til de fleste problemer i parforholdet.

Men den næststørste årsag er de myter, der gennem tiden er skabt, og som mange tror er ”sandheden”.

For at du og din partner kan blive ved med at have et godt parforhold, når forelskelsen har lagt sig og hverdagen maser sig ned over jer, er det vigtigt at I fokusere på de sandheder, der bidrager til, at I begge tager ansvar for jer selv og hinanden, i stedet for at lade myter om parforholdet underminere samværet.

HVIS det er for svært at håndtere selv, kunne man vælge at opsøge en parcoach eller parterapeut København eller online. Det kan speede processen betydeligt op og gøre alting lettere.


Men man kan selvfølgelig også vælge at løse problemerne selv. Her kommer mit bud på, hvad I kan gøre.

De følgende ti myter passer ikke. Jeg håber, at mine postulater vil få dig til at se på dit parforhold med større bevidsthed og nærvær.Read More »10 (usande) myter om parforholdet