Når I “kastrerer” hinanden: Sådan holder mænd og kvinder hinanden nede

Af Mikael Hoffmann, par-coach med mere end 30 års praktisk erfaring

Kan man langsomt gøre sin partner mindre uden egentlig at ønske det?

Ja. Og det sker langt oftere, end de fleste par er klar over.

“Kastration” skal her ikke forstås bogstaveligt, men som et billede på den måde, vi gennem vores handlinger kan få vores partner til gradvist at miste selvtillid, handlekraft, frihed, glæde eller lyst til at være sig selv.
Og i sidste ende kan man blive syg af det.

Det kan ske gennem kritik, kontrol, sammenligninger, nedgørelse, tavshed, manipulation eller ved hele tiden at signalere:
“Du er ikke helt god nok, som du er.”

Det interessante er, at det ikke kun er kvinder, der kan gøre mænd mindre.
Mænd kan gøre præcis det samme mod kvinder.
De gør det blot ikke nødvendigvis på samme måde.

Og når først et par kommer ind i den negative spiral, begynder de ofte at skabe mere og mere af det, de mindst ønsker.

Hvad vil det sige at “kastrere” sin partner?

Når jeg bruger ordet kastrere i denne sammenhæng, mener jeg ikke at fratage et menneske dets køn.
Jeg mener at svække noget levende i mennesket.
Det kan være partnerens mod, selvstændighed, handlekraft, seksualitet, kreativitet, selvtillid eller lyst til at bidrage.

For en mand kan det eksempelvis opleves som:
“Uanset hvad jeg gør, er det forkert.”

For en kvinde kan det eksempelvis opleves som:
“Han ser mig ikke. Han lytter ikke til mig. Mine følelser betyder ikke noget.”

Begge dele kan langsomt få et menneske til at trække sig.

Når kvinden gør manden mindre

Det kan blandt andet ske, når hun:

• konstant kritiserer hans beslutninger
• retter på ham foran andre
• sammenligner ham med andre mænd
• overtager opgaver, fordi hun ikke stoler på, at han kan løse dem
• behandler ham som et barn
• bruger sex eller kærlighed som belønning og straf
• gør hans meninger mindre værd end sine egne
• ruller med øjnene eller dybe suk
• bruger sarkasme
• fortæller ham, hvad han “burde” være
• gør enhver uenighed til et bevis på, at han er problemet.

Nogle af disse mønstre kan være meget subtile. Og det behøver bestemt ikke være bevidst gjort.

En kvinde kan eksempelvis være frustreret, fordi hun oplever, at hun står med for meget ansvar.
Så begynder hun at kontrollere.
Han føler sig kontrolleret og trækker sig.
Hun oplever hans tilbagetrækning som endnu et bevis på, at hun ikke kan stole på ham.
Så kontrollerer hun endnu mere.

Og så er den negative spiral i gang.

Men mænd kan også gøre kvinder mindre

Det er mindst lige så vigtigt at være opmærksom på dette.

En mand kan “kastrere” sin kvinde ved at:

• ignorere hendes følelser
• kalde hende overfølsom
• lukke ned, når hun forsøger at tale
• træffe alle beslutninger uden at inddrage hende
• kontrollere hendes økonomi eller sociale liv
• nedgøre hendes arbejde eller ambitioner
• kritisere hendes udseende
• sammenligne hende med andre kvinder
• bruge tavshed som straf
• gøre hendes behov til et problem
• få hende til at tvivle på sin egen virkelighed.

Og måske mest ødelæggende:
Han kan få hende til at holde op med at tro på, at hendes stemme har betydning.

Det kan få en kvinde til at blive mindre levende, mindre spontan og mindre åben.

Hun begynder måske at tænke:
“Det kan alligevel ikke betale sig at sige noget.”

Det handler derfor ikke om mænd mod kvinder

Det er her, Handling og Relation bliver interessant.
Det afgørende spørgsmål er ikke:
“Hvem begyndte?”

Det afgørende spørgsmål er:
“Hvad gør vores handlinger ved vores relation – og hvad gør relationen derefter ved vores handlinger?”

For jeres handlinger påvirker relationen.
Og relationen påvirker jeres næste handlinger.

Hvis du kritiserer mig, føler jeg mig mindre tryg.
Hvis jeg føler mig mindre tryg, forsvarer jeg mig.
Når jeg forsvarer mig, føler du dig måske afvist.
Når du føler dig afvist, kritiserer du mig endnu mere.

Og pludselig står I begge to og kæmper mod den anden.
Selvom ingen af jer egentlig ønsker at være modstandere.

Den farlige spiral

Det kan se sådan ud:

Kritik → forsvar → afstand → frustration → mere kritik → mere afstand.

Eller:

Kontrol → modstand → mere kontrol → mere modstand.

Eller:

Nedgørelse → usikkerhed → tilbagetrækning → frustration → endnu mere nedgørelse.

Det er ikke nødvendigvis én person, der er “problemet”.
Det er mønsteret, der er problemet.

Og det er ALDRIG kun den enes skyld.

Hvis der er psykisk eller fysisk vold, alvorlig manipulation eller systematisk kontrol, skal ansvaret placeres hos dén, der udøver den skadelige adfærd.
Samtidig skal man være opmærksom på, at offeret eksempelvis “har ladet sig manipulere med” uden i god tid fx at have sat sunde naturlige grænser.
Når man formulerer sig på den måde, taler man “selvansvarligsk” og tager selv ansvar for sin egen del af problemerne. At man bringer sig ud af offer-rollen.

Parforholdsproblemer er normalt ret komplekse og kan være svære at gennemskue:
To mennesker reagerer på hinanden.
Og begge er med til at holde mønsteret i gang.

Når I langsomt gør hinanden mindre

Det paradoksale er, at man ofte nedgør den anden i forsøget på at få det bedre selv.

Hun kritiserer måske, fordi hun længes efter, at han tager mere ansvar.
Han trækker sig måske, fordi han længes efter fred.

Hun kontrollerer måske, fordi hun savner tryghed.
Han lukker måske ned, fordi han føler sig kritiseret.

Han bliver måske mere dominerende, fordi han føler sig tilsidesat.
Hun bliver måske mere modvillig, fordi hun føler sig kontrolleret.

Begge forsøger at løse et problem.

Men deres måde at gøre det på skaber et større problem.

Psykosomatik

I øvrigt kan “kastration” og nedgøring risikere at sætte sig som alle mulige former for fysisk eller psykisk helbredsmæssig udfordring.
Det er ikke kun på det følelsesmæssige plan, at man kan tage alvorlig skade.

Hvad I bør gøre i stedet

Prøv at skifte spørgsmålet.

I stedet for:
“Hvad er der galt med dig?”

så spørg:
“Hvad er det, der sker mellem os?”

Det er en enorm forskel.
For så flytter fokus fra skyld til forståelse.

Og derefter kan I begynde at spørge:
Hvad gør jeg, som får dig til at lukke ned?
Hvad gør du, som får mig til at lukke ned?
Hvad har du brug for fra mig?
Hvad har jeg brug for fra dig?

Og måske vigtigst:
Hvad kan jeg selv ændre og gøre bedre?

Handling og Relation

I Handling og Relation ser jeg parforholdet som et samspil mellem det, vi gør, og den relation, vores handlinger skaber.

En handling er aldrig bare en handling.
Den sender også et signal.
Når du lytter, kan jeg opleve mig værdifuld.
Når du afviser mig, kan jeg opleve mig uvigtig.
Når du stoler på mig, kan jeg få mere mod.
Når du kontrollerer mig, kan jeg få mindre lyst til at tage ansvar.
Når du respekterer mine grænser, kan jeg føle mig tryg.
Når du ydmyger mig, kan jeg begynde at beskytte mig selv.

Handling skaber relation – og relation skaber handling.

Det er derfor, et parforhold kan udvikle sig i en god eller dårlig spiral.

Målet er ikke at vinde over hinanden

Det er heller ikke målet, at kvinden skal “lade manden være mand”.
Eller at manden skal “sætte kvinden på plads”.
Det er for simpelt.

Målet er, at begge mennesker bliver større i relationen – ikke mindre.

En god relation skal gerne give dig mere mod til at være dig selv.
Mere lyst til at bidrage.
Mere tryghed.
Mere frihed.
Mere respekt.
Mere nærhed.
Og mere lyst til at være sammen.

Det betyder ikke, at man aldrig må kritisere sin partner.
Det betyder heller ikke, at man altid skal være enig.

Respekt er ikke det samme som enighed.

Du må godt sige fra.
Du må godt være vred eller have andre følelser.
Du må også godt have andre meninger.
Du må godt stille krav.

Men spørg dig selv:
Gør den måde, jeg gør det på, min partner større eller mindre?

Det spørgsmål kan ændre meget.

Måske er spørgsmålet derfor et andet

Måske er det ikke:
“Hvordan får jeg min partner til at blive den, jeg ønsker?”

Måske er det i stedet for:
“Hvordan kan jeg skabe en relation, hvor vi begge får mulighed for at blive den bedste version af os selv?”

Det er en helt anden måde at tænke parforhold på.
Og måske er det netop dér, den virkelige forandring begynder.

Konklusion: Sådan holder mænd og kvinder hinanden nede

Vil I ud af den negative spiral?

Hvis I igen og igen ender i de samme konflikter, er problemet måske ikke, at én af jer er forkert.
Måske har I bare fået skabt et mønster, som ingen af jer længere ved, hvordan I kommer ud af.

Det kan ændres.

I parcoachingen arbejder vi ikke kun med, hvad I skændes om, men med det mønster, der ligger under jeres konflikter, og med de konkrete handlinger, der kan skabe en bedre relation.

Hvis det er for svært at gøre selv, så giv mig et kald,så vi kan aftale et tidspunkt til en gratis afklarende samtale over telefonen, hvor vi kan finde ud af, hvordan jeg bedste kan hjælpe jer.
Læs mere om parterapi og mulighederne for hjælp