Spring til indhold

✴ Corona! ✴ Derfor lider parforholdet med hjemme-karantæne

Covid-19 ✴

 Mange er sendt hjem på ufrivillig orlov i hjemme-karantæne, og ingen véd med sikkerhed, hvor længe det kommer til at vare. Det kan godt lægge et voldsomt pres på familien og parforholdet.

Når man ikke går på arbejde, men er sammen i boligen hele dagen, og børnene også er hjemme fra skole, kan tålmodigheden blive sat på en hård prøve. Arbejdet skal formentlig passes via computeren, og børnene skal også undervises. Samtidig oplever mange et økonomisk pres i form af fx lønnedgang eller måske truslen om fyring.

Hjemmet er basen, og parforholdet skulle gerne være fundamentet i familien. Her må stressen ikke eksplodere, for det vil gå ud over alt og alle. Men en ny og totalt anderledes situation kan forrykke balancen imellem de roller, vi kender og er fortrolige med.

5:09 minutter


💥 Hjemme-karantæne og udfordringer 💥

Se en række små korte videoer, jeg har lavet, med helt konkrete strategier og redskaber til at undgå skænderier og kriser i parforholdet.

Klik på www.Parforholds-Lodsen.dk


Nye måder og nye tiltag

den sorte dødCorona er desværre nok ikke den sidste epidemi, vi kommer til at opleve. Det viser sig jo, at med jævne mellemrum bliver vores civilisation truet af sygdommen, og presset bliver tilsyneladende større og større. Tænk blot på fx SARS, Ebola med mere.

For omkring 700 år siden hærgede Den Sorte Død, pesten, i Europa. Dengang døde halvdelen af befolkningen, men så slemt går det nok ikke denne gang.

”Survival of the fittest” betyder ikke, at den stærkeste overlever, men derimod at den, der bedst kan tilpasse sig, klarer den. Derfor vil vi formentlig se helt ny måder at gøre tingene på:

  • Kontanter i form af sedler og mønter vil nok forsvinde i et endnu hurtigere tempo, end vi har set før.
  • Bedre hygiejne, hvor fx flere mænd vasker hænder efter toiletbesøg.
  • Levevis med fokus på styrkelse af immunforsvaret vil formentlig blive mere almindeligt.
  • Spiritus- og tobaks-vaner vil ændre sig endnu mere.
  • Måden, vi hilser på hinanden på, vil måske ændre sig. Eksempelvis samler inderne håndfladerne foran brystet og nikker. Måske bliver det den nye hilse-form.
  • Nabofællesskab og samarbejde bliver måske styrket.

Men der er aldrig noget ”skidt”, uden at det er ”godt” for noget andet.

Når jeg ser tilbage på de seneste 25 år, hvor jeg har været selvstændig par-terapeut og -coach, har den største udvikling for mig selv og mit firma fundet sted, når det har været allermest svært med størst modgang. Det har ikke altid været lige sjovt at være en lille selvstændig erhvervsdrivende i et en-mands-firma, – men det har altid været det hele værd.

Derfor må vi også gøre, hvad vi kan, for at vende en ekstremt dårlig situation til en meget bedre.

Problemerne skal løses, og det bliver de.


Klik her for at se flere anmeldelser

Følelsesmæssig stress

CoronaDet er vigtigt at gøre sig klart, at hjemme-karantæne ikke på nogen måde vil føles som ferie. En ferie har jo af gode grunde en aftalt tidsmæssig afgrænsning, inden man skal tilbage til hverdagen og arbejdet igen. Den nuværende hjemme-karantæne er mere som en ”tidsubestemt dom”, og det kan være særdeles hårdt både psykisk og følelsesmæssigt.

Usikkerhed kan skabe utryghed, hvilket lægger ekstra pres på relationerne derhjemme. Samtidig er der større risiko for skænderier, fordi de ting, der ellers lå under bagatelgrænsen, pludselig kommer op til overfladen.

Der er brug for at få etableret nogle (nye) aftalte rammer for kommunikation og samvær, hvis det skal være til at holde ud at være sammen.

Nøgleordet er forståelse, hvilket man kun kan opnå gennem kommunikation. Det er ikke tilstrækkeligt blot at udveksle ord og holdninger. Dels skal man kunne sætte sig ind i, hvordan det er og føles for den anden, og dels skal man kunne udtrykke sig hensigtsmæssigt, så man ikke lyder kritiserende og bebrejdende. Kommunikationen og forståelsen skal kunne give mening for begge parter, for at det har en værdi. Når parforholdet giver mening og føles værdifuldt, kan alting lade sig gøre. Eller sådan føles det i det mindste.

Parterapi online

SkypeJeg har stadig fysiske par-sessioner, hvor alle retningslinjer fra myndighederne bliver overholdt, men jeg laver også online-sessioner over Skype, Zoom, Facetime eller telefonen.

Jeg har mere end 10 års god erfaring og stor succes med online-parterapi, idet en del af de 400 klient-par, jeg har hjulpet, bor uden for Sjælland.

Via den online-app, vi vælger (Skype, Zoom eller Facetime), er jeg i stand til at se jer og jeres reaktioner i forbindelse med jeres indbyrdes samtale, samtidig med at jeg styrer konversationen og lærer jer nye kommunikative færdigheder og redskaber.

I sidder hjemme i jeres egen stue i trygge omgivelser. Eneste krav er fred og ro i 90 minutter uden forstyrrelser – samt en internetforbindelse med app’en, et webkamera med mikrofon, samt god belysning, så jeg kan se jer tydeligt.
www.parforhold-parterapi.dk/online

Udvidet åbningstid

Et af mine specielle tiltag i forbindelse med Corona-truslen er, at jeg har valgt at udvide åbningstiden, i hvilket jeg bruger Skype, Zoom, Facetime eller telefonen. Det betyder, at vi hver især sidder hjemme uden fysisk kontakt.

skype, zoom, facetime

Så hvis der er brug for en håndsrækning til parforholdet, så ring til mig på telefon 21 79 18 50

www.parforhold-parterapi.dk/parterapi

Hvis I ikke har prøvet parterapi før, vil jeg tilbyde jer en gratis afklarende coaching-samtale over telefonen, hvor vi finder ud af, om jeg er den rette til at hjælpe jer, og om online-parterapi virker godt for jer.

covid-19

.