Spring til indhold

Spørgsmål#19 – Kærlighed, følelser og penge hænger sammen

“Hvorfor får de, der i forvejen har meget, endnu mere (kærlighed), mens de, der ikke har så meget, får endnu mindre?”

Langdistancevandring Sådan lyder et af de mange spørgsmål, jeg som par-coach får, og som jeg gerne vil besvare. En besvarelse kunne være en analogi til økonomi. Følelser og penge hænger sammen, selv om det umiddelbart ikke lyder helt indlysende. Der er tale om et flow, og det fører til spørgsmålet om, hvad forskellen på rig og fattig er.

Hvis vi kigger på det udelukkende ud fra en økonomisk synsvinkel, vil fattige mennesker bruge deres overskud på forbrug.

Rige mennesker, derimod, vil investere deres overskud i noget, som kaster et nyt overskud af sig, og dette overskud bruger de på forbrug. På den måde genereres der mere og mere til de rige, og mindre og mindre til de fattige.

Investeringen kunne være efteruddannelse, eller en anden forretning, eller et kursus, eller personlig udvikling eller lignende.


Klik her for at se flere anmeldelser

Det samme gør sig gældende i parforhold. Når du investerer overskuddet tilbage i parforholdet, og kun ”bruger” af det efterfølgende overskud, vil din partner føle, at der er mere og mere.

Hvis du derimod kun ”forbruger” uden at gen-investere, og er krævende uden at tilføre værdi, så bliver parforholdet mere og mere tomt.

Når vi får meget, vil vi også gerne give meget, men hvis vi får lidt, giver vi mindre og mindre.

Det er enten en positiv eller en negative spiral, der bliver sat i gang. Hvis man føler, at man får, er man villig til at give, og får så mere, og hermed en positiv opadgående spiral.

Dette kommer ikke af sig selv, ligesom økonomiske investeringer heller ikke kommer af sig selv. Det er ikke tilstrækkeligt at købe Lotto-kuponer i håbet om at blive rig.

Det handler om at SKABE et overskud, og så geninvestere det i sit parforhold. Og det skal FØLES værdifuldt for partneren. Ikke kun for en selv!!! Når begge gør dette, skaber de et godt parforhold.

Man ser det også i forretningsverdenen, hvor f.eks. et firma producerer noget, som kunderne i bund og grund ikke vil have. Det er ikke nok, at indehaveren og bestyrelsen mener, at det er det allerbedste og mest fantastiske produkt. Hvis kunderne mener noget andet, er der intet salg, og til sidst går firmaet konkurs.

Det samme kan ramme parforholdet, men det kan undgås, hvis man får afdækket, hvad der er afsætning for og dermed, hvad der tilgodeser begge parter. Det kræver god kommunikation og forståelse – og valget at ville give sin partner det, som partneren gerne vil have.

Når I har levet sammen et stykke tid, vil jeg, af både følelsesmæssige og juridiske grunde, varmt anbefale jer at I bliver lovformeligt gift.
Hvis noget på et tidspunkt går galt, fx dødsfald eller lignende, vil rigtigt mange ting være betydeligt nemmere at håndtere.

4:00 minutter

Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 optog flere end 50 korte videoer.

5:08 minutter

Links til andre artikler om økonomi: