Når forelskelsen rammer
“Vandkunstens lille café” er en stemningsmættet fortælling om det øjeblik, hvor verden for et øjeblik står stille.
Den indfanger den sitrende begyndelse – dér hvor alting føles muligt, og hvor en helt almindelig café kan blive rammen om noget skæbneagtigt.
Men set med en parcoachs øjne er sangen også et smukt billede på, hvad forelskelse egentlig er – og hvad den ikke er.
Forelskelse: En kemisk febertilstand og psykologisk spejling
Når vi forelsker os, sker der noget voldsomt i os.
Hjernen bader i dopamin, oxytocin og adrenalin. Den anden person føles pludselig enestående. Noget helt særligt. Næsten magisk.
Det, vi mærker i caféen, er i høj grad en projektion eller spejling, hvor vi tillægger den anden de tanker, følelser og motiver, som vi selv indeholder – eller savner fra vores egen “skyggeside”.
Vi ser ikke den anden, som vedkommende er. Vi ser os selv.
Vi ser vores længsler, vores håb og vores ubevidste genkendelse spejlet i den anden, og vi forelsker os i det genkendelige mønster, vi bringer med os fra vores egen historie og erfaring i livet.
Vi forelsker os i det, der føles velkendt – noget, der minder os om tidlige relationer, tryghed eller uforløste behov. Det kan føles som skæbne. Men det er mest af alt bio-kemi og psykologi.
I “Vandkunstens lille café” mærker man netop denne intensitet. Det er ikke en analyse af den andens karakter. Det er en oplevelse. En stemning. Et sug i maven.
Og det er helt naturligt og menneskeligt.
Det mirakuløse i gensidigheden
Noget af det smukkeste – og mest skrøbelige – ved forelskelse er, at den ikke altid er gensidig.
Vi kan rammes hårdt.
Men den anden kan befinde sig et helt andet sted.
Derfor er det næsten mirakuløst, når to mennesker bliver forelskede i hinanden samtidig. Når biokemien, timingen og livssituationen falder sammen.
Det kræver held.
I parcoachingen ser jeg mange, der tror, at forelskelse automatisk betyder, at man er “skabt for hinanden” og man ”har fundet sin anden halvdel”. Men forelskelse er ikke et bevis på kompatibilitet. Det er ”kun” en start.
Det er en gnist – ikke et fundament.
Forelskelse er naturens design til at få to mennesker til at vælge hinanden i tilstrækkelig lang tid til at sikre artens beståen, og den fungerer som en form for midlertidig sindssyge, der gør os både blinde og døve over for realiteterne.
Gnistens natur: Startskuddet er ikke målet
Det føles mirakuløst, når to mennesker rammes samtidig, men i parcoachingen ved vi, at denne biokemiske “lykke” er flygtig – og sjældent varer længere end et sted mellem en måneds tid og et par år. Forelskelsen er starten, der skal bringe os sammen, så vi kan begynde det egentlige arbejde med parforholdet.
I parcoachingen sker det ofte, at folk opgiver forholdet, når café-magien er forsvundet, fordi de tror, at kærligheden er væk. Men sandheden er, at kærligheden først for alvor starter, når forelskelsens rus aftager, og hverdagen træder ind med alle dens forskelligheder og udfordringer.
Fra café-romantik til hverdagskærlighed
Forelskelsen er som stemningen i den lille café: Intens, nærværende og næsten uden for tiden.
Men ægte kærlighed opstår først når:
- hverdagen melder sig
- forskelligheder bliver tydelige
- irritationer dukker op
- behov kolliderer
Her begynder det egentlige relationsarbejde.
Forelskelsen er biologisk.
Kærligheden er et valg.
Forelskelsen sker for os.
Kærligheden skaber vi sammen.
Ægte kærlighed er noget helt andet end den biologiske og psykologiske spænding i sangen. Hvor forelskelse sker for os, er kærlighed et bevidst valg, man træffer hver dag. En holdbar relation er bygget på 80 % vilje og kun 20 % følelser.
Den virkelige kærlighed opstår først, når vi formår at:
- Give partneren det, som vedkommende ønsker sig, fremfor kun det, vi selv har lyst til at give.
- Opbygge et fundament af forståelse, tillid, tryghed, respekt og tilgivelse gennem daglig vedligeholdelse.
- Tage 100 % ansvar for vores egen lykke og den energi, vi bringer ind i relationen.
Den modne pointe: At turde se virkeligheden
“Vandkunstens lille café” hylder det magiske nu, og det skal man være taknemmelig for, da det giver modet til at starte rejsen. Men som parcoach vil jeg minde om, at et parforhold skal passes og vedligeholdes – lidt ligesom en bil eller et sommerhus for ikke at ruste eller forfalde.
Det kræver held at falde i hak i caféen, men det kræver personlig udvikling og selvdisciplin at skabe en sjæleven ud af den partner, man har valgt.
Kærligheden kræver, at vi ser bag om projektionen og vælger hinanden igen og igen – også når caféens lys er slukket, og de uundgåelige udfordringer melder sig.
Projektion, Biokemi, Spejling, Vedligeholdelse, Selvansvarlighed, Musik, Vandkunstens lille cafe
3:12 minutter
Se flere musikanmeldelser på www.parforhold-parterapi.dk/category/musikanmeldelser