Penge, følelser og økonomi er tæt forbundet
Penge er et symbol og en repræsentation af noget, der har værdi for os.
Penge er ikke kun sedler eller metal eller tal på en computerskærm.
Det er en energiform, lidt ligesom elektricitet.
Det er en holdning og en overbevisning.
Penge i sig selv er hverken ”gode”, ”dårlige” eller ”onde”.
Det er dét, vi vælger at gøre med dem, der kan ses som enten ”godt” eller ”dårligt” eller ”ondt”.
En elektrisk pære kan lyse op over bordet både til et hyggeligt te-selskab, og til planlægning af en ondsindet handling.
Hensigter og handlinger
Mennesket er heller ikke hverken godt eller ondt.
Derimod kan det have gode eller onde hensigter og handlinger. Der er en grund til alting.
Også at nogen mennesker har ondt i sinde.
Ligesom med penge er der med følelserne heller ikke noget, der hverken er godt eller dårligt, eller rigtigt eller forkert. Alle følelser har en funktion. Vrede bliver ofte set som en dårlig følelse, fordi den kan være ubehagelig.
Jeg har for eksempel ikke held med at lære min datter matematik, hvis jeg bruger vrede.
Men hvis jeg flere gange har forklaret hende, at det er farligt at løbe ud på motorvejen for at lege, og hun bliver ved med at gøre det, så er vrede et godt redskab til at stoppe hende fra at gøre det igen.
Også hvis nogen overfalder hende, vil jeg bruge min vrede til at skræmme dem væk.
Klik her for at se flere anmeldelser
Følelser
Både følelser og økonomi er, hvad vi lægger i det.
Økonomi kan bruges kriminelt til at skade folk, eller til grådigt at tilrane sig ting. Men penge kan også bruges til at gøre meget godt.
Penge er et symbol på en energiudveksling, hvor vi bytter den aftalte værdi for pengene for noget andet af værdi.
På samme måde udveksler vi i parforholdet også forskellige former for energi.
Det kan være både vrede, frustration og ignorance, eller kærlighed, omsorg og intimitet.
De har alle en funktion, og kan være mere eller mindre hensigtsmæssige i forskellige situationer.
De fleste responderer og reagerer helt ubevidst på input udefra.
De lader sig påvirke af verden og partneren, og føler sig som uskyldige ofre, der bliver kastet hid og did.
For at tage kontrollen over udvekslingen af energi og værdi, skal du være bevidst om, hvad du vil have, hvad du gør, og du skal have en holdning, der er i overensstemmelse med det, du ønsker dig.
Din holdning vil udmønte sig i en adfærd, der betyder, at andre responderer på dig.
Og det går begge veje.
Hvad du øver dig i, bliver du god til. Og hvad du er god til, vil du få meget af.
Så hvis du dagligt øver dig i vrede, vil du opdage vrede over alt i din verden og omkring dig.
Hvis du til gengæld øver dig i venlighed, vil du blive god til venlighed, og du vil opdage en masse venlige mennesker.
Græsset er altid grønnest – dér, hvor du vander det!
Selvfølgelig kan det være svært, for hvis det havde været let, havde vi alle sammen jo gjort det for længst.
Men heldigvis kan det, vi ønsker os, læres!
5:17 minutter https://youtu.be/hw3H0cloVDs
.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.
Tanker på vandring! Kærlighedens veje og vildveje.
Langdistancevandring – med refleksioner uden filter.
Flere videoer på www.parforhold-parterapi.dk/tanker-paa-vandring
Læs en relateret artikel på
www.parforhold-parterapi.dk/konto
.
Links til andre artikler om økonomi:
- www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/misforstaelser/finansielle-rad-som-mange-ikke-onsker-at-hore
- www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/undga-skilsmisse/hvordan-kan-man-undga-at-darlig-okonomi-odelaegger-parforholdet
- www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/misforstaelser/okonomisk-snyd-er-en-blinkende-advarselslampe
- www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/undga-skilsmisse/skilsmisser-koster-virksomhederne-mange-penge
- www.parforhold-parterapi.dk/spoergsmaal_og_svar/19-kaerlighed-folelser-og-penge
- www.parforhold-parterapi.dk/tanker_paa_vandring/folelser-og-penge
- www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/pengegriske-par-er-mere-ulykkelige-end-andre
- www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/finansielle-udfordringer
- www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parforhold-og-okonomi
- www.parforhold-parterapi.dk/spoergsmaal_og_svar/okonomi
- www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/vaerdi