Når behovet for at ville have ret overskygger kærligheden
I mange parforhold opstår der en stille, men afgørende forskydning: Fokus flytter sig fra at forstå hinanden til at ville have ret.
Det kan i begyndelsen virke uskyldigt – en diskussion, et behov for at forklare sig, et ønske om at blive hørt.
Men når behovet for retfærdighed og “at vinde” bliver vigtigere end relationen, begynder det langsomt at slide på kærligheden og forholdet.
Retfærdighed
Retfærdighed lyder umiddelbart som noget positivt. Vi vil gerne behandles fair, vi vil gerne anerkendes.
Men i et parforhold kan en rigid forestilling om retfærdighed blive farlig, hvis den betyder, at én part konstant føler sig mere rigtig end den anden.
For i kærlighed handler det sjældent om at få ret – det handler derimod primært om at bevare forbindelsen med hinanden.
En udfordring, der ofte viser sig, er når den ene part oplever kritik eller vejledning som et angreb.
Selv velmenende input kan blive tolket som kontrol eller nedgørelse.
Når det sker, holder nysgerrigheden op. Samtalen bliver ikke længere et sted for fælles forståelse, men en kampplads, hvor man forsvarer sig selv.
For den anden part kan det være dybt frustrerende. Når ethvert forsøg på dialog bliver mødt med modstand, opstår en følelse af ikke at blive hørt eller respekteret.
Over tid kan det føre til, at han/hun trækker sig. Ikke nødvendigvis fordi hun/han er ligeglad, men fordi vedkommende mister troen på, at det nytter at række ud.
Grænser, selvværd og kommunikation
Hvis man ikke har et tilstrækkeligt højt selvværd, eller nok selvtillid, eller aldrig har lært at kommunikere hensigtsmæssigt, kan man let komme til at føle sine grænser overtrådt.
Men det er ens eget ansvar at sætte grænser. Man kan ikke forvente at andre ved hjælp af tankeoverføring af sig selv kan forstå, hvor grænserne går. Og det hjælper heller ikke noget at råbe op og true.
Grænsesætning, selvværd og selvtillid hænger uløseligt sammen.
Heldigvis kan alle tre ting læres. Man skal bare vide hvordan det skal gøres. Det hjælper nemlig ikke at gøre mere af det, man i forvejen har gjort, hvis dette ikke har givet de resultater, man ønsker sig.
Stolthed og ydmyghed
Det er vigtigt at forstå, at når ens partner holder op med at kommunikere, er det ikke altid et tegn på styrke eller ro. Nogen gange er det et tegn på opgivenhed.
Tavshed i et forhold er ikke fred – det er afstand.
Det er det punkt, hvor man ikke længere kæmper for hinanden, men i stedet giver slip og giver op.
En anden væsentlig dynamik handler om stolthed. Når behovet for at fremstå stærk og ufejlbarlig bliver vigtigere end evnen til at lære og justere sig, mister relationen sin fleksibilitet.
Et parforhold kræver to mennesker, der kan sige: “Måske tog jeg fejl,” eller “Jeg kan godt se det fra din side nu.”
Uden den ydmyghed bliver konflikter fastlåste. Samtaler udvikler sig fra diskussioner til kampe.
I stedet for at søge klarhed begynder man at ville vinde.
Men hver gang den ene “vinder” og føler sejr, taber relationen en smule.
Respekten bliver mindre, trygheden svækkes, og afstanden vokser.
Sproget spiller også en afgørende rolle.
I pressede situationer kan ord blive skarpe og sårende. Ting bliver sagt i affekt, som ikke kan tages tilbage. Selv om man senere undskylder, efterlader ordene ofte smertefulde spor.
Over tid kan disse gentagne små sår udvikle sig til dybere brud i tilliden.
Rammerne og måden
Det er derfor afgørende at tage ansvar for, hvordan man taler – især når man er vred. For vrede er ikke problemet i sig selv; det er måden, den kommer til udtryk på.
Når kommunikationen bliver respektløs, begynder kærligheden at få sværere ved at trives.
Dette er grunden til, at det vigtigste, jeg i min klinik lærer mine klienter, er nye strategier og kommunikationsværktøjer. Altså andre måder at udtrykke sig på, så man ikke lyder kritiserende og lignende.
Selverkendelse og selvansvarlighed
En anden faldgrube er manglen på selvrefleksion. Når et forhold begynder at vakle, kan det være fristende at placere skylden hos den anden. “Du har ændret dig,” eller “Du gør ikke længere det, du plejede.”
Men ofte er sandheden meget mere nuanceret. Relationer er dynamiske, og begge parter bidrager til den udvikling, der sker.
Også her er det vigtigt at kunne kommunikere ordentligt med hinanden. Ikke kun at udveksle ord og holdninger, men virkelig at kunne forstå sin partner – inden man kan forvente selv at blive forstået.
Husk endvidere, at den absolut eneste forventning, man kan have til sin partner, er, at vedkommende er ærlig. Alle andre forventninger vil helt sikkert føre til problemer.
Når den ene part konstant trækker sig
Hvis den ene af jer konstant møder den anden med kritik, modstand eller behov for at have ret, vil det uvægerligt påvirke den andens lyst til at engagere sig.
Over tid kan det skabe en afstand, som føles uoverstigelig.
Og det er begge parters ansvar.
Ikke mindst at kunne sætte sunde naturlige grænser for overgrebene.
Et sundt parforhold kræver ikke to perfekte mennesker, men derimod to villige mennesker. Villighed til at lytte, til at lære, til at justere sig.
Det kræver et stort mod at give slip på behovet for altid at have ret og i stedet spørge: “Hvad tjener vores relation bedst lige nu?”
Tryghed
Ydmyghed er ikke svaghed. Det er en styrke, der skaber plads til vækst og forbindelse.
Når begge parter møder hinanden med respekt og åbenhed, opstår der en tryghed, hvor forskelligheder ikke bliver en trussel, men en mulighed for at lære.
I sidste ende handler et godt ægteskab ikke om, hvem der har ret.
Det handler om, hvordan man er sammen.
Om man ser hinanden som enten modstandere eller som partnere.
For et forhold kan ikke overleve, hvis to mennesker konstant kæmper imod hinanden.
Men det kan blomstre, hvis de vælger at stå på samme side – også når de er uenige.
Det er ikke sejren i skænderier, der bygger et hjem.
Det er derimod evnen til at bevare forbindelsen.
Kommunikation, ydmyghed, konflikt, selvrefleksion, forbindelse, ret
Læs flere af denne slags artikler på www.parforhold-parterapi.dk/category/feminin-og-maskulin