Ansvarets rolle i arbejdslivet
På enhver arbejdsplads opstår der uundgåeligt problemer, deadlines skrider, kommunikationen halter, eller forventninger afstemmes ikke korrekt.
Måden, vi møder disse udfordringer på, har direkte indflydelse på vores egen trivsel, samarbejdet med kollegerne – og i sidste ende virksomhedens succes.
Et centralt element i denne dynamik er, hvordan vi forstår og tager ansvar.
Frastødende eller fremskridt: Bebrejdelses-kulturen i forhold til selvansvarlighed
Det er let at falde i fælden med at give andre skylden for sine egne frustrationer eller fejltrin. Når et projekt mislykkes, kan det føles naturligt at pege fingre ad en kollega, en anden afdeling, ledelsen eller endda markedet. Denne adfærd, der handler om at placere årsagen til ens problemer uden for sig selv, kan beskrives som uansvarlighed. Det er en opfattelse, hvor man ser andres handlinger som direkte årsag til ens egen utilfredshed eller smerte. Dette perspektiv placerer én selv i en offerrolle, hvor man føler sig magtesløs og afhængig af, at andre ændrer sig, før ens egen situation kan forbedres. Bebrejdelser, kritik og sarkasme er almindelige udtryk for denne form for uansvarlig adfærd, og det afspejler ofte uerkendte mønstre hos den, der bebrejder.
Selvansvarlighed som et valg
Modsat uansvarlighed står selvansvarlighed. Dette er en bevidst erkendelse af, at din oplevelse af en situation – dine følelser, tanker og reaktioner – er dine egne. Du forstår, at du selv har skabt din oplevelse, og at du derfor også har mulighed for at handle for at løse problemerne. Hvis noget føles ubehageligt på arbejdet, handler selvansvarlighed om først at se indad og arbejde med egne overbevisninger og reaktioner, snarere end at tildele skyld. At tage 100 procent ansvar for din oplevelse giver dig 100 procent mulighed for at ændre en negativ situation til en positiv. Det handler om at trække kontrollen tilbage til dig selv. Dette indebærer at tale ud fra dit eget perspektiv, dine egne følelser og behov – at holde dig på din egen “banehalvdel“.
Dine “briller” former din virkelighed
Vores hjerner sorterer konstant i den enorme mængde information, vi modtager. Den fremhæver det, den kender. Det, vi ser og oplever, er derfor ofte vores egne projektioner. Hvis vi ikke indeholder visse egenskaber eller mønstre i os selv, kan vi ofte ikke se dem hos andre. Dette gælder både positive egenskaber og negative “dårligdomme”. I pressede situationer på arbejdet kan man nemt komme til at anklage kolleger for (altid) at være for eksempel hensynsløse, uærlige eller egoistiske. Disse anklager er ofte generaliseringer, der siger mere om vores egen indre verden end om den andens faktiske adfærd. At forstå dette er et vigtigt skridt mod selvansvarlig adfærd.
Sprogets kraft: Fra “du” til “jeg”
Den måde, vi formulerer os på, er afgørende for samarbejdet.
Sætninger, der begynder med “du” i en negativ eller neutral sammenhæng, som “Du gør altid…”, “Du er så…”, signalerer bebrejdelse og manglende selvansvarlighed. Den, der modtager sådanne udtalelser, vil naturligt gå i forsvar. En selvansvarlig kommunikationsstil fokuserer derimod på “jeg”-sætninger for at udtrykke egne følelser, observationer og behov – at tale ud fra sig selv.
Undgå negative formuleringer
At sige tydeligt, hvad man ønsker (positivt formuleret), giver klarhed og tryghed i samarbejdet. For eksempel, i stedet for “Du leverer altid for sent!”, kan man sige “Jeg bliver bekymret for tidsplanen, når leverancerne ikke overholder aftalen. Det gør mig også utryg”.
Selvansvarlighed og bundlinjen
Hvordan påvirker selvansvarlighed en virksomheds succes? Når medarbejdere og ledere tager ansvar for deres egne handlinger, kommunikation og reaktioner, skabes et arbejdsmiljø præget af tillid og respekt. Problemer bliver ikke til personlige angreb, men til udfordringer, der skal løses i fællesskab. Klar og selvansvarlig kommunikation minimerer misforståelser og tidsspilde. Egentlig er det et helt nyt sprog, der skal læres.
Når den enkelte tager ansvar for sin del, bliver det lettere at have en hensigtsmæssig struktur i hverdagen, fokusere på det vigtige frem for kun det, der haster, og derved øge produktiviteten og kvaliteten af arbejdet.
En kultur, hvor man tager ansvar for egne “byrder” (uhensigtsmæssig adfærd som utålmodighed eller negativitet) og fokuserer på “mål” (ønsker for fremtiden), kan “afbrænde” det negative og styrke det positive. Dette direkte bidrager til et sundere, mere effektivt og i sidste ende mere rentabelt arbejdsmiljø.
At kunne håndtere udfordringer og konflikter konstruktivt er en færdighed, der styrker hele organisationen.
Derudover kan forbedrede relationer på arbejdspladsen, som følger af bedre kommunikation og ansvarlighed, reducere sygefravær.
Sådan træner du din selvansvarlighed
At blive mere selvansvarlig er en proces, der kræver øvelse, ligesom tidligere nævnt at lære et nyt sprog. Det indebærer at blive bevidst om egne vaner og mønstre, især dem der fører til bebrejdelse eller offerrolle. Det handler om at øve sig i at formulere sig ud fra sig selv, sætte sunde grænser, og aktivt lytte for at forstå andres perspektiver, selv når man er uenig. Små, bevidste justeringer i den daglige adfærd kan gøre en stor forskel. Det kan være svært at ændre indgroede vaner alene, og nogle gange er der brug for hjælp udefra.
En professionel coach eller terapeut kan fungere som en uvildig guide, der hjælper med at bevidstgøre uhensigtsmæssige mønstre og lære konkrete værktøjer til at implementere en mere selvansvarlig tilgang til arbejdslivet. Det kræver en indsats og vedholdenhed at ændre vaner.
Som en del af denne proces vil I hos mig:
- lære konkrete kommunikationsredskaber til forståelse og anerkendelse
- lære, at der er forskel mellem kønnene (det maskuline og det feminine i os alle sammen), og hvori forskellene består, så I kan bruge dem som styrker, i stedet for at slå hinanden i hovedet med forskellene
- lære at mærke og udtrykke empati og kærlighed med både krop, tanker og følelser
- lære nye og bedre vaner i dagligdagen
- og at I får banket tingene godt fast i et Forløb, så der bliver skabt nye (automatiske) vaner, så I har glæde af de nye holdninger og kommunikationsmetoder resten af jeres liv
Tag ansvar for din arbejdsglæde og karriere
At mestre selvansvarlighed på arbejdspladsen er ikke kun godt for virksomheden; det er også en gave til dig selv. Det giver dig større indflydelse på din egen arbejdsdag, reducerer stress og frustration, og styrker dine professionelle relationer. Ved at tage ejerskab over dine oplevelser og handlinger, får du mulighed for at forme din karriere og din trivsel aktivt. Øv dig i at identificere, hvad du ønsker (positivt formuleret), og kommuniker dette klart. Vær bevidst om dine reaktioner, og vælg, hvordan du vil møde udfordringer. Investeringen i at udvikle din selvansvarlighed vil betale sig både professionelt og personligt.
Klar til at styrke din selvansvarlighed?
Hvis du ønsker at dykke dybere ned i, hvordan du kan integrere selvansvarlig adfærd i dit arbejdsliv, og opleve de positive effekter på din karriere og din arbejdsglæde, er det første skridt at anerkende vigtigheden af dette skift.
Det kræver en indsats, men resultaterne – et mere harmonisk arbejdsmiljø, bedre samarbejde og større personlig effektivitet – er det hele værd.
En professionel coach kan give dig de nødvendige værktøjer og støtte til at mestre denne vigtige færdighed.
Husk, at det sjældent er let selv at se, hvad der skal til, og ofte skal man gøre noget andet end det, der føles nemt eller naturligt.
Tag derfor ansvar og søg den nødvendige hjælp for at implementere din selvansvarlighed.
Selvansvarlighed, arbejdspladsen, kommunikation, ansvar, trivsel, bundlinje