fbq('track', 'ViewContent');

bebrejde

Skilsmisse og vrede

dreamstimemedium_19550939Der er mange gode grunde til ikke at skælde ud på sin eks-partner, ikke kritisere, ikke bebrejde, ikke være negativ eller lignende. I behøver selvfølgelig ikke at være bedste-venner, men der skal være en neutral eller venlig tone mellem jer og i forhold til hinanden (hvilket vil sige også når I ikke er sammen).

Hvis I bliver skilt, og ikke har nogen børn sammen, kan du bare være ligeglad med din eks, og se at komme videre i dit liv. Lad din eks-partner være i fred, også selv om det ikke var dig, der ville skilles. Bevar (eller find) selvkontrollen og din indre balance. BLIV selv den partner, som fremover vil være i stand til at tiltrække og fastholde den helt rigtige partner for dig.

Men hvis I har fælles børn, og I bliver skilt, er der mange og meget tungtvejende grunde til at have en høj grad af selvkontrol og viljestyrke til at samarbejde og være positiv. Husk altid, at I hver især gør jeres bedste for jeres børn. Du skal tage ansvar for dine egne følelser, også selv om din eks-partner ikke gør dette, men skælder dig ud, er hysterisk, truende eller lignende. Vær overbærende med urimelighederne, og se igennem fingre med fejl og mangler – præcis som du burde have gjort, mens I levede sammen.

Læs mere...

7 usunde vaner, som ikke bør være det normale i parforholdet

toveditlivsenHvor lærer børn noget om at leve i parforhold? Det er nok ikke i skolen. Det kan godt være, at de der lærer noget om kønsbiologi, forplantning, og måske læser de kærlighedshistorier af Tove Ditlevsen. Men de lærer ikke noget praktisk om hvordan de kan håndtere de grundlæggende udfordringer i parforholdet. Det kan de bedst lære ved at se deres forældre eller pap-forældre sammen. Eller gennem livets og parforholdets udfordringer med læring gennem fejltagelser. Eller med parterapi, hvis alt andet glipper.

Der er stor forskel på forelskelse og kærlighed. Læs mere...

7 usunde vaner, som ikke bør være det normale i parforholdet

Umodenhed

Hvad kan konsekvenserne være, hvis man har en moden eller umoden holdning til tilværelsen?

Dette kan illustreres ved et eksempel taget fra mit eget liv.

dreamstimemaximum_24076951En dag kom jeg kørende på en smal cykelsti på Frederiksberg med relativt god fart. På et tidspunkt står der en gruppe mennesker ved kantstenen til højre for mig, men da det er en almindelig cykelsti, fortsætter jeg med samme fart. Pludselig river en dreng på omkring 5 år sig løs fra sin fars hånd og løber tværs over cykelstien til sin mor, der står med hovedet inde i den parkerede bils bagagerum. Denne situation sker lige foran mig, og jeg kan ikke undgå at ramme drengen med min cykels højre pedal.

Jeg bremser med det samme op og skynder mig tilbage, hvor drengen grædende sidder på skødet af sin mor, mens hun hurtigt undersøger, om der er sket noget med hans tænder.

Jeg undskylder mange gange overfor forældrene og drengen, og fortæller dem at jeg er meget ked af hændelsen.

Herefter kommer så forskellen på en moden og umoden holdning. Er der tale om to umodne forældre uden ressourcer og overskud, ville de have skældt mig ud, bebrejdet mig og kritiseret min måde at cykle på. Havde hændelsen foregået i USA, ville de med stor sandsynlighed også have sagsøgt mig.

Er det derimod to modne mennesker med et overskud og overblik, ville de have sagt til mig, at det selvfølgelig var deres eget ansvar at holde fast på drengen. At jeg var uden skyld i uheldet, fordi det var drengen, som pludselig uden varsel løb ud foran mig.

Min reaktion i de to tilfælde kunne være følgende:

I det første tilfælde med de umodne forældre kunne jeg vælge at ”krybe i et musehul” og spille offer – eller jeg kunne føle mig uretfærdig behandlet, blive vred og skælde dem ud som en ”bøddel”. Hvis forældrene havde valgt at reagere umodent, havde de dermed lært deres barn en umoden holdning, og at det er OK med manglende selvansvarlighed og at skyde skylden på andre. Dermed vil de også gøres deres barn til et menneske uden selvansvar.

Heldigvis var forældrene i mit tilfælde modne og ansvarsbevidste, så da de fandt ud af, at der ikke var blod eller tandskader, blev det blot betragtet som et mindre uheld. Jeg havde undskyldt og tydeligt vist dem, at jeg påtog mig min del af ansvaret. Forældre sagde, at det var okay, og at der ikke var nogen at bebrejde.

Da jeg kørte derfra, var jeg naturligvis rystet og chokeret over denne oplevelse, men samtidig var jeg lettet.

Historien viser, at resultatet og konsekvenserne af at have en moden eller umoden holdning er vidt forskellig – for alle parter.

.

 

 

Om at lade sin vrede gå ud over andre

Hvorfor sker det for nogle par, at man lader sin vrede gå ud over den nuværende søde rare dejlige ægtefælle/kæreste?

dreamstimelarge_32905837Jeg har i min tid haft mange forskellige kærester, inden jeg blev gift, og en af dem var stadig meget vred på sin fraskilte mand. Hver anden weekend var deres fælles barn hos faderen. Til hverdag havde vi det fint sammen, men i de weekender, hvor sønnen var hos faderen, var hun irriteret og rasende på mig over alle mulige småting. Jeg blev rettet, kritiseret og bebrejdet i lange baner fra fredag eftermiddag til søndag aften, mens drengen var væk.
Da det gik op for os, at hun udlevede sit raseri på mig over den behandling, hun havde været udsat for i sit forrige parforhold, var hun heldigvis selvansvarlig nok til at gå i terapi med sine udfordringer, og dermed faldt der ro over de weekender, hvor hun var bekymret over sin søn og konstant tænkte på hvordan det gik med ham.

At lade sin vrede gå ud over en anden person er meget forståeligt – psykologisk set. På samme måde løber vand ned ad bjerget, hvor det er lettest at komme igennem.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier