Krise i parforholdet
Efter gennemlæsning af denne artikel er du (forhåbentlig) blevet god til at stille spørgsmålet: “Hvad vil du gerne have mig til at gøre, hvis jeg gerne vil have dig til at (…gøre eller være noget bestemt…)?”
På denne måde er du fri for at gætte på, hvad du skal gøre – og du gætter heller ikke forkert igen og igen.
._._._._.
De færreste mennesker bryder sig om at skændes.
Især ikke skænderier med nogen, man holder af eller elsker.
Men det sker alligevel fra tid til anden.
Højlydte meningsudvekslinger kan normalt ikke undgås, og fordelen ved dem er, at det er en sikkerhedsventil, så hverdagens irritationsmomenter under bagatelgrænsen kan komme frem i lyset.
Samtidig giver det på sigt også en tryghed, når I er i stand til en gang imellem at råbe højt og vredt til hinanden, fordi det øger bevidstheden om, at der ikke holdes noget skjult, som pludselig en dag kommer buldrende ud af det blå og vælter hele læsset.
Det er vigtigt, at I har tillid til, at I kan udtrykke ubehagelige følelser over for hinanden uden fx at føle jer kritiseret, ydmyget eller blive forladt af partneren.
Men hvis skænderiet bliver meget ubehageligt, med eksempelvis personlige perfide angreb, kan man på et tidspunkt ønske at afslutte konflikten.
Derfor signalerer man klart og tydeligt en afslutning til sin partner….. synes man i det mindste selv, at man gør.
Man vil gerne stoppe smerten og ubehaget, men det kan tilsyneladende ikke lade sig gøre. Partneren tordner bare videre, og situationen udvikler sig måske værre og værre.
Klik her for at se flere anmeldelser
Eksempel fra mit eget liv
For rigtigt mange år siden havde jeg en kæreste, der var i stand til at irritere mig grænseløst med en enkelt ting.
Når jeg kørte vores bil, kommenterede hun konstant min kørsel, ligesom Hyacinth Bucket i TV-serien “Fint skal det være”, der hele tiden rettede på Richard.
Dengang vidste jeg ikke, hvad jeg véd i dag. Min strategi på det tidspunkt var at gøre ved hende, hvad jeg så håbede på, at hun ville gøre ved mig.
Jeg kommenterede overhovedet ikke, når hun kørte.
Det var ret naivt af mig at tro, at hun af sig selv ville opdage det, og derefter lade være med at kommentere min kørsel.
Men det skete selvfølgelig ikke.
Til min store frustration var hun ikke i stand til at læse mine tanker, men blev ved med at advare mig om andre bilister, og fortælle mig, hvor jeg skulle parkere.
Siden har jeg udviklet Det Hvide Flag, som gør det fantastisk let at sige, hvad man gerne vil have.
Ganske enkelt spørger man partneren om, hvordan og på hvilken måde at partneren gerne vil have det at vide.
6:17 minutter
Det Hvide Flag som et konkret værktøj
Kort fortalt handler det om sætningen: “Hvad vil du gerne have mig til at gøre, hvis jeg gerne vil have dig til at …….?”
I stedet for at gætte på, hvad den anden gerne vil have, eller at gøre dét ved partneren, man selv ønsker at partneren skal gøre, skal I blive enige om at aftale forskellige signaler. Til hver af jer.
Og det er dig selv, der vælger hvilket signal din partner skal bruge, ligesom din partner vælger, hvilket signal, du skal bruge.
Jeg har valgt at kalde dette kommunikations-værktøj for Det Hvide Flag.
Her er, hvad jeg viser med mine klienter og træner med dem (den lange version):
- Stå over for hinanden
- Den ene (A) beskriver, hvad vedkommende gerne vil have, at partneren (B) gør, når partneren fx har det dårligt over et eller andet, A har sagt, gjort eller været. (“Hvad vil du gerne have, at jeg viser dig eller gør, når jeg vil have dig til at …….?”)
Dette er Det Hvide Flag (eller opmærksomhedssignal), som vil få A til at falde til ro og lytte, når B bruger det (i stedet for at gå til modangreb). - A og B bytter derefter plads på gulvet, og A ”leger” B.
A viser rent fysisk og verbalt, hvad A gerne vil have B til at gøre.
Det kan være et håndsignal, eller nogle ord, eller en bevægelse eller noget helt andet.
Vær meget omhyggelig med hver eneste bevægelse eller ansigtsmimik.
Det er meningen, at partneren skal kopiere det hele. - Så bytter de plads igen, og B gør præcis det, som A beskrev.
A har her chance for at justere, og når Det Hvide Flag er nøjagtigt som A gerne vil have det, skriver B det omhyggeligt og detaljeret ned (for ikke at glemme det).
Det kan være på et stykke papir, eller i en lommebog, eller i mobiltelefonen. - Derefter bytter de roller, og nu er det B’s tur til at gentage ovennævnte procedure for A (hvad B gerne vil have).
Det kunne også være, at du spørger din partner: “Hvad vil du gerne have mig til at gøre, som gør dig tryg/glad/rolig?” eller “Hvad vil du gerne have mig til at gøre, når jeg vil have dig til at køre langsommere / lægge mobiltelefonen væk osv?”
Ofte giver man sin partner dét, man selv ønsker sig, og som gør en selv tryg, men det behøver jo bestemt ikke at være det samme, som gør partneren tryg.
Og her kommer den korte version:
Grænsesætning er sjældent at råbe op og skælde ud. En sund naturlig grænsesætning kunne være, at du i forvejen aftaler med din partner, at når partneren gør et eller andet ubehageligt mod dig, så giver du et kram og siger: “Jeg føler mig såret”. Det kan være nok til at grænseoverskridelsen stopper – fordi det er din partner selv, der har valgt signalet. Du har ikke skullet gætte på et-eller-andet, som normalt virker for dig (men måske ikke for andre).
Når I har fundet ud af, hvad der er partnerens signal som Hvidt Flag, skal I begge øve jer mange gange i at bruge det. Især hvis det føles meget kunstigt og underligt, fordi det måske er noget helt andet, end det, man er vant til at gøre. Men det er vilkårene, hvis du vil have et andet resultat, end dét, du hidtil har haft.
Selvfølgelig skal dét, du beder din partner om at gøre, være inden for rimelighedens og etikkens grænser.
For at I kan genkende og respektere Det Hvide Flag hos hinanden, når bølgerne går højt, anbefaler jeg, at I øver det mindst 25 gange, og det skal være i situationer, hvor det ikke er nødvendigt – for at I kan bruge det let og naturligt, når der virkelig er brug for det.
Andre områder
Det Hvide Flag kan som antydet også bruge inden for andre områder.
Det er lidt ligesom en “IF…THEN…” sætning i et computer-program.
Du kan putte alt muligt i det i forskellige sammenhænge.
Hvis du for eksempel er i tvivl om, hvad din partner gerne vil have, når I sidder sammen i sofaen og ser TV.
Bliv enige om at lave Det Hvide Flag.
Fortæl og vis, hvad du selv ønsker dig.
Og få din partner til at gøre det samme.
Måske bliver du overrasket over, at det måske er noget helt andet, end dét, du regnede med.
Eller måske er der noget, din partner tit gør, som irriterer dig.
Eller du gør noget, som irriterer din partner.
Så kan du sige: “Hvad vil du gerne have mig til at gøre, hvis jeg gerne vil gøre dig opmærksom på, at jeg føler mig kritiseret og bebrejdet!”
På den måde vil din partner selv bede om præcis den måde, du vil gøre opmærksom på problemet.
Slut med gætterierne og surheden over “overgreb”, “ydmygende behandling”, “uklare signaler” og lignende.
Og din partner vil få chancen for at ændre en uhensigtsmæssig adfærd, fordi vedkommende selv har bedt om den bestemte måde at få det at vide på.
Teenagere
Hvis I har teenagere i den ældre ende af skalaen, kan I ikke længere opdrage på dem, som da de var yngre.
De er i en oprørs- og frigørelses-fase, hvilket er både sundt og helt naturligt.
Men hvis de bor hjemme, skal de stadig være en del af fællesskabet på en for gruppen og helheden ansvarlig måde.
Ellers bliver de ulidelige at være sammen med, når de skal ud for sig selv i det virkelige liv.
Teenagere (og ægtefæller) skal ikke opdrages, men derimod coaches.
Hvis du behandler dem som børn, vil de også opføre sig som børn (både teenagere og ægtefælle).
Først og fremmest skal forældrene være i synk med hinanden.
Hvis I ikke er enige om hvilke vigtige hus-regler, der er, vil det være en helt umulig opgave at få familien til at fungere.
Hvis børnene betaler hotel-pris for at bo hjemme (500 kroner eller mere pr person om dagen), kan barnet selvfølgelig forvente en vis service fra forældrene (de ansatte på hotellet).
Men hvis dette ikke er tilfældet, skal I sætte grænser og stille krav – både for børnenes og for jeres egen skyld.
Så først sætter I jer sammen og forventningsafstemmer med hinanden.
Se www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/hvad-er-det/forventningsafstemning
Derefter holder I familieråd, hvor I siger følgende til jeres teenage-barn/børn:
- Her i huset har vi nogle enkle nedskrevne hus-regler, som skal følges og overholdes.
- Hvad vil du have os til at gøre, hvis du glemmer dem eller ikke overholder dem?
- Hvis du ikke kan eller vil overholde hus-reglerne, kan du ikke blive boende her.
Når I har nogle vigtige husregler, som I to er blevet enige om, så skal de overholdes. Basta!
I skal meget klart gøre børnene opmærksom på reglen.
Også hvorfor den er der, meningen med den, og at I er enige om at sådan er det.
Hvis det er en vigtig regel, er den ikke til diskussion eller forhandling.
Men der kan selvfølgelig være andre regler, som I kan forhandle med børnene om, fx hvem der vasker tøj og hvor tit.
Der er andre regler, der gælder for udeboende teenagere.
Og der er endnu andre regler for pre-teenagere og små børn.
Naturligvis kan man glemme en aftale.
Det er her, at I skal bruge en spørgeteknik i forhold til teenageren: “Hvad hvis du glemmer det? Hvad kan få dig til at overholde reglen? For den SKAL overholdes! Der er nogle husregler her, som gælder for hjemmeboende teenagere.”
Hvis der er en regel, der skal overholdes, er det bedre, at du fortæller dem, hvad de skal gøre, for at få dem til at overholde den, end at de bare finder på noget, fx at vi forlanger husleje af dig på 5000 kroner om måneden for kost og logi, eller smider dig ud hjemmefra.
Derfor skal teenageren fortælle jer, hvad der virker bedst for vedkommende.
For reglen SKAL overholdes!
Hvis det viser sig, at barnet ikke kan eller vil overholde hus-reglerne, tænder du computeren og begynder at Google kollegieværelser i nærheden af barnets skole.
Og så er den ikke længere.
Jeg ved godt, at det er mega-svært pludselig at skulle puste sig op, hvis børnene har været vant til, at far og mor var mere bløde i det.
Men hellere sent end aldrig.
I skal kunne sætte sunde naturlige rammer op, og stille sunde naturlige krav.
Det vil de jo senere også opleve ude i det virkelige liv, så derfor er det vigtigt, at de vænner sig til det allerede nu, i trygge sikre omgivelser i deres egen familie.
Ellers bliver det alt for hårdt for dem senere, på uddannelser og i erhvervslivet.
Dér er der nemlig ikke en kærlig far og mor, der elsker dem betingelsesløst, uanset hvad de gør af dumme ting.
Når I bruger ovenstående teknikker og strategier, behøver I ikke længere at GÆTTE på, hvad der mon virker bedst for barnet.
I spørger barnet, og det svarer.
Hvis det er skæld-ud, der virker bedst, siger barnet dette.
Hvis det er en venlig henstilling, siger barnet dette.
Og hvis det er vrissen eller isnende tavshed, siger barnet dette, men det er det jo nok ikke…..
Nogle mennesker bruger straffemetoder, som til deres store overraskelse ikke virker i det lange løb – men gæt selv hvorfor.
De gør nemlig dét ved andre mennesker, som virker bedst på dem selv.
Men det betyder jo ikke, at det automatisk virker på andre, vel?
Hvis I har svært ved at få det til at fungere, så giv mig et ring på telefon 21 79 18 50.
Jeg vil gerne hjælpe jer.
Læs nogle klient-udtalelser her:
Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/anbefalinger
Når et skænderi er stoppet op (måske for en stund), har I med stor sandsynlighed brug for at få luft for jeres frustrerede følelser, men det skal foregå på en hensigtsmæssig måde, så ingen føler sig angrebet, ydmyget, kritiseret, bebrejdet, forkert-gjort eller lignende. Til dette kan I bruge kommunikationsværktøjet “Ønskebrønden“. Læs mere om det på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/bronden-og-elastikken
Kommunikations-problemer
4:36 minutter
Det største kommunikations-problem i parforhold er, at der ikke bliver lyttet for at forstå partneren, men derimod kun lyttet for at kunne give et svar tilbage til partneren.
Hvad der mangler i mange parforhold, er:
1) tryghed og tillid til at man bliver lyttet til, uden at føle sig kritiseret, bebrejdet, fordømt eller lignende, og
2) konkrete kommunikations-værktøjer og –strategier til at kunne udtrykke sig respektfuldt, uden at risikere at komme til at lyde som om man kritiserer, bebrejder og fordømmer eller lignende.
Quick-guide til Det Hvide Flag
“Hvad vil du gerne have mig til at gøre, hvis jeg gerne vil have dig til at …….?”
Links til andre artikler om kommunikation i parterapi:
Stopsignal
Ærlighed
Bevidsthedsøvelse
Brønden og elastikken
Forstå og bliv forstået
Kærlighedssprog
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
.