Vi skaber og påvirker hinanden
Især i parforholdet
Her kommer et eksempel på en situation, der kan gå galt.
Bo (både et drenge og et pigenavn) siger noget, der lige falder ham/hende ind.
Uden at tænke over det, og uden bagtanke.
Det kommer lige fra hjertet.
For Bo er udsagnet neutralt – eller måske oven i købet positivt.
Maria (også både et drenge og et pigenavn): ”Jeg føler mig såret at dét, du siger. Du skal sige det på en anden måde. Ellers bliver jeg ked af det, vred eller krænket.”
Bo laver det om, og siger det på den måde, som Maria har bedt om.
Maria: ”Men jeg vil have, at det kommer fra hjertet. Det skal være ægte. Du skal kunne føle det. Ellers er det ikke autentisk og ærligt, og så får jeg det dårligt af det.”
Maria har med sin indstilling og sine krav givet Bo ansvaret for, at Maria kan føle sig godt tilpas.
Og hvis Bo ikke er særligt god til at føle og mærke eller sætte grænser, bliver han/hun pisket rundt i manegen og kommer aldrig nogensinde til at gøre noget som helst godt nok eller rigtigt.
Marias følelsesmæssige ubalancer vil være et bundløst hul, som Bo uden held fortvivlet forsøger at fylde.
Maria tager ikke ansvar for sine egne følelser eller sig selv, men lægger ansvaret over på sin partner.
Maria vil lave Bo om, og samtidig have ham/hende til at være autentisk og følende og nærværende.
I stedet er der sandsynlighed for, at Bo bliver mere og mere usikker, frygtsom og mister selvværd.
I mange parforhold tror Maria fejlagtigt, at den slags udelukkende er Bo´s problem.
Hvis vi mener, at partneren er helt forkert på den, både med følelser og handlinger, og fortæller ham/hende det, med intentionen at lave vedkommende om, så vil det jo i sig selv gøre personen og situationen uautentisk og kunstig.
Klik her for at se flere anmeldelser
Om vi er autentiske eller ej afhænger af øjnene, der ser
Partneren er et resultat af dén, man ER, og dét, man GØR. Vi påvirker og skaber nemlig hinanden.
Jeg tvivler på, at nogen i begyndelsen af deres forhold har tænkt: ”Sikke en psykopatisk idiot. Mage til dum og egoistisk person har jeg aldrig mødt. Et kæmpe fjols. En doven slambert og hysterisk kælling. Denne mand/kvinde vil jeg meget gerne leve sammen med resten af mit liv og have børn med.”
Imidlertid er den sidstnævnte sætning af de ovenstående nok den eneste, man tænker, når man vælger en ny partner at leve sammen med….
Hvad er det så, der er sket i mellemtiden fra forelskelsens brusen til hverdagens trummerum rammer?
Kærlighed er ikke en konkret adfærd og kan heller ikke sættes på en bestemt formel.
Hvis det skal være på den bestemt måde (underforstået på MIN måde), er det ikke kærlighed, men derimod forventninger og/eller afhængighed.
Hvis man føler, at partnerens strategier og holdninger er ”forkerte”, har man selv ansvaret for de problemer, man oplever i sit parforhold.
Faktisk bør den eneste forventning til partneren i parforholdet være, at vedkommende er ærlig om hvad han/hun vil.
Alle andre typer forventninger handler i bund og grund mere om krav end om kærlighed.
Vil du have din partner til at tage mere initiativ og ansvar?
En del af mine klienter klager over, at deres ægtefælle er totalt ide-forladt og aldrig tager initiativ til noget som helst i hjemmet.
Egentlig er det meget enkelt!
Her er, hvad man skal gøre:
- Sig mere JA. Faktisk skal du helt undlade at bruge ordet Nej! Det ord kan nemlig lyde kritiserende og bebrejdende i partnerens ører – især hvis din partner er en mand.
Hvis du vil sætte grænser, eller der er noget, du ikke vil, så start Nej-sætningen med ordet JA. (”Ja, det synes jeg er en god idé, hvis det kan vente til i morgen.”) - Vær respektfuld og anerkendende. Lad være med at rette på og kritisere din partner.
Især hvis din partner er en mand. Du kan risikere, at du i hans ører lyder som hans mor. - Brug kun ordet DU i positive sammenhænge.
DU skal i øvrigt sammen med ordene NEJ, IKKE, ALTID og ALDRIG bruges med den yderste varsomhed.
Hvis du derimod vælger at starte med at sige: ”Jeg føler mig….” kommer du sjældent galt af sted.
Hvis du mener, at din partner er alt for passiv, eller helt uden initiativ og ansvarsfølelse, kunne du stille dig selv spørgsmålet, hvad din egen andel i det mon er. Tag selv ansvar – i stedet for at tørre det af på andre.
2:50 minutter
Karkluden på trappen
En af mine kvindelige klienter havde været træt af, at det altid var hende, der ryddede op og gjorde rent i hjemmet.
For at bevise det (for sig selv) og have dokumentation på hånden, lagde hun en dag en karklud på et af trappetrinene i boligen.
Derefter ventede hun på, at manden opdagede og fjernede den.
Men det skete ikke.
Da der var gået en uge, mente hun, at hun havde beviset på hans uduelighed og ansvarsløshed, og at han ikke var bevidst om eller gjorde noget som helst i hjemmet.
Men det viste sig, at allerede fra den allerførste dag havde manden set karkluden.
Blot var han bange for at gøre noget forkert, hvis han fjernede den.
Han var vant til at få at vide, at hvad han gjorde, enten var forkert, eller for meget, eller for lidt, eller for tidligt, eller for sent, eller….
Så han regnede med, at hans kone nok havde en plan med at lade karkluden ligge der.
Derfor lod han den klogelig ligge – for at undgå kritik og bebrejdelser.
Psst… Gør som flere end 1.700 andre besøgende på denne hjemmeside om parforhold allerede har gjort.Tilmeld dig mit nyhedsbrev, som trin for trin vil vise dig, hvordan du får dig det parforhold, du ønsker dig og længes efter.
Par-coaching og Parterapi
Som noget af det første i parterapien lærte de at tale sammen på en tryg og struktureret måde, hvilket bevirker, at de kom til at forstå hinanden på et dybere plan. De lærte også at tale mere selvansvarligt (”Jeg føler mig…”).
Kvinden blev klar over, at hun selv havde pillet initiativet ud af manden, og manden blev klar over, hvordan han havde følt sig utryg med sine initiativer, og derfor på en uhensigtsmæssig måde havde beskyttet sig selv.
De lærte at kommunikere med hinanden, så de forstod hinanden, og dermed fik de begge deres behov dækket på en ny måde.
De lærte også, at alting er projektioner, dvs spejlinger. (”Tyv tror, at hver mand stjæler.”)
Sætninger som fx: ”Det er da normalt at…”, ”Du kan da nok forstå at….” eller ”Enhver kan da se at…” er respektløshed over for, at andre kan have andre opfattelser end en selv. De er faktisk den rene gift i ethvert parforhold.
Projektioner:
0:48 sekunder
Vi skaber hinanden. Forestil dig følgende situation:
Præsidentparret kommer kørende i deres bil, og pludselig siger præsidentfruen henkastet: ”Ejeren af pizzeriaet dér var engang min ungdomskæreste!”
”Hø-hø” siger præsidenten. ”Så hvis du havde holdt fast i ham, var du endt som pizza-frue.”
”Nej” svarer hun. ”Hvis jeg havde holdt fast i ham, var han blevet præsident!”
Parcoaching og parterapi kan skabe forståelse, tillid, tryghed og respekt for hinanden i parforholdet.
At man kommer i ligeværdig øjenhøjde med hinanden på en accepterende og rummelig måde.